I går havde jeg fornøjelsen af at se to Oddere lege i vandet i Østre landkanal nord for broen ved Handæmningen.

I Dagens ugeavis - Hanstholm posten - kan man læse at der er "for mange" krondyr i Hansted reservatet i Nationalpark Thy.

Det ellers lukkede område i Nationalpark Thy var fredag udsat for jagt - 70 jægere var mødt op for at skyde 50 krondyr.

Jeg undrer mig over at der i en Nationalpark overhovedet KAN være "for mange" og at man så i mangel af bedre skød en ræv på jagten. For heldigvis slap krondyrene fra jagten med livet i behold, ingen blev skudt, så nu overvejer man i "Natur"styrelsen Thy endnu en jagt.

Hvis man mener at det er et problem at krondyrene æder af marker UDEN for Nationalparken, så må det være her man skyder dem. Men en Nationalpark må i sagens natur have fred for jagt. Hvis ikke jeg tager meget fejl - og jeg hører gerne om uenighed - så vil jeg tro at det værste der kan ske hvis der er mange Krondyr et sted, at de svageste dyr dør, som de nu engang gør i naturen. Dette er i øvrigt til stor gavn for andre dele af naturen.

Jeg vil derfor opfordre til at man i "Natur"styrelsen Thy, endnu en gang overvejer hvad ordet "Natur" egentlig betyder.

Som det vil kunne ses er der kommet en ny boks øverst i højremenuen, hvor man vil kunne følge med i antallet af matrikelarter i 2012 for diverse brugere her på siden. Funktionen er sådan set blot tænkt som en lille spøg, da det jo altid er sjovt og underholdende at konkurrere på forskellige planer.

Matrikellisterne er kun tilgængelige for de brugere som er bosiddende i eller meget tæt på Vejlerne, eller måske i nødstilfælde brugere som har en tæt tilknytning til Vejlerne.

Derudover er det sket det, at siden nu forhåbentlig vil føles en smule hurtigere at manøvrere rundt på. Der viste sig at være et seriøst problem i den metode som anvendes til visning af billeder i de forskellige indlæg, men dette er der nu ryddet op i, hvorfor siden bør eksekveres hurtigere. Der er stadig mindre problemer ved indlæg med mere end 2 billeder, men de bør dog alligevel vises hurtigere end før.

Hjemmesiden er absolut ikke den hurtigste knallert på havnen eller den skarpeste kniv i skuffen, men det er håbet at besøgende nu ikke oplever en udpræget langsommelighed som tidligere var tilfældet.

For knap et år siden var jeg for "hundredogsyttende" gang på Galápagos (-hvis man trækker hundrede fra, er det ikke helt forkert!).

Det var dog en noget anderledes tur end de 16 andre, som allesammen var krydstogter (hvor man sejler fra ubeboet ø til næste ø, og hver morgen vågner op et nyt sted).

Krydstogter har længe været den foretrukne måde at besøge Galápagos-øerne på, men i de seneste år er en anden rejseform, nemlig den såkaldte "Island Hopping", blevet meget populær. Her bor man på hoteller på de beboede øer, og bliver sejlet i hurtige speedbåde (ren transport) fra ø til ø.

Det giver naturligvis ikke de samme muligheder for at komme helt tæt på f.eks. Blåfodede eller Rødfodede Suler osv., men mange af de "klassiske" Galápagos-oplevelser får man alligevel med - søløver, kæmpelandskildpadder, havleguaner osv. På denne tur - som i øvrigt var en unik Politiken-læserrejse, som formentlig aldrig bliver gentaget! - var vi også heldige at få meget store oplevelser med delfiner, en flok på 40-50 legende Bottle-nosed Dolphins ("Øresvin"!), der kastede sig 4-5 meter op af vandet lige rundt om båden.

Og så giver "Ø-hop"-rejseformen bedre muligheder for at blive fortrolig med de Darwinfinker, som lever i højlandet på øerne (jeg fik på denne tur "udfyldt" min liste og mangler nu kun Mangrovefinken, som ikke findes på offentligt tilgængelige steder - ja, og så Cocosfinken på Isla Cocos...).

Og, ikke mindst for naturfotografer: da man bor i land, bliver der meget mere tid til at gå rundt på egen hånd og finde motiver. På krydstogterne er man begrænset af de relativt korte ophold i land (som regel højst et par timer ad gangen), hvor man desuden altid skal færdes sammen med sin gruppe.

Især opholdet i byen Puerto Villamil på Isabela, med en lang strand lige foran hotellet, gav mange muligheder for at komme tæt på fugle- og dyreliv. Da vi var der i vinterhalvåret var det især de mange overvintrende vadefugle, man kunne kravle rundt imellem og bl.a. forsøge med nogle optagelser i helt lav vinkel ("på maven for fuglene"). Vandet og sandet er jo dejligt varmt! Og de arktiske vadefugle forekommer på Galápagos lige så tillidsfulde som det indfødte dyreliv. Nogle eksempler på turens fotomæssige udbytte ses her - og mange flere fotos på ornit.dk's galleri.

Til sidst kan nævnes, at "Island Hopping" er et væsentligt billigere alternativ, hvis man gerne vil besøge Galápagos, især hvis man arrangerer turen selv. Jeg står gerne til rådighed for gode råd, hvis nogen skulle få lyst til at prøve sådan en tur.

Ved Midt søen på Bygholmengen sad der i dag en ad Havørn, som jeg så sammen med Karsten. Efter at Karsten havde kørt videre, gik Havørnen på vingerne og fløj i lav højde over søen, hvor ænderne i stort antal gik på vingerne. Så kom en Vandrefalk, som moppede Havørnen ved at styrtdykke mod den, og ørnen fløj op mod falken, vendte sig på ryggen og strakte fangerne ud, men falken falken var for hurtig. Dette gentog sig et par gange. Til sidst satte ørnen sig på en pæl længere mod øst, og falken forsvandt. Gad vide om Karsten nåede at se det?

Der har været både Kortnæbbede Gæs og Bramgæs til stede i Vejlerne siden ankomsten i september/oktober. Det er imidlertid et kendt fænomen, at de fleste gæs forlader Danmark i efterårsmånederne til fordel for jagtfri tilstande i Holland. Så selv om der nok har været flokke på nogle få hundrede gæs til stede, så er der jo ikke tale om store antal...

Men, som det har været tilfælde i andre milde vintre, så er gæssene parat til hurtigt at rykke tilbage til Vestjylland. Man har i mange år talt om "julegæs", der ofte ankom ved juletid til de jagtfri reservater som Tipperne og Bygholmengen her i Vejlerne, for at vente på jagtfred i det øvrige landskab efter nytår. Det har også været tilfældet i år; i løbet af den sidste uges tid er tallene af både Kortnæbbet Gås og Bramgås steget markant - hvilket man nemt kan forvisse sig om ved at konsultere DOFbasen.

Jeg har ikke præcist overblik over de aktuelle antal i Vejlerne, men sammenlagt drejer det sig om formentlig 20.000 gæs, der lige nu benytter Bygholm Vejle som overnatningsplads, og spreder sig i landskaberne rundt om Vejlerne i dagtimerne. Mange jægere forsøgte idag at udnytte sidste chance for at få en nytårsgås på tasken, men alligevel kunne man mange steder se store gåseflokke lande og fouragere på de vintergrønne marker.

Billederne her er fra Lynge ved middagstid - flere billeder af nytårsgæs kan ses i ornit.dk's galleri (klik her).

Som det har været tilfældet siden 2007, har firmaet ornit.dk (Henrik Haaning Nielsen & undertegnede) haft ansvaret for et overvågningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Overvågningen udføres for den institution, vi plejer at kalde DMU, men strukturændringer i universitetsverdenen gør, at vi i fremtiden skal vænne os til, at det hedder DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Det føles endnu ikke helt mundret, men det kommer vel...

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overvågningen. Det tilstræbes, at rapporten kommer "på gaden" samme år som den behandlede sæson, og i år lykkedes det! (-i modsætning til 2010-rapporten, der først udkom i juni i år).

Rapporten er tilgængelig for download her - stadig fra DMU's hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil. Rapporten indgår i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede på forsiden! (i modsætning til DMU's arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig sådan, at rapporterne ikke udgives på papir, men udelukkende i digitalt format.

Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten på nettet. Her fokuseres på vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet områdets ræve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle år frem var bestanden af ræve markant reduceret som følge af sygdommen skab, og netop i disse år ynglede arter som Klyde, Rødben og Vibe i stort antal.

Da overvågningen er "hængt op" på det nationale NOVANA-program, har der i 2011 været særlig fokus på arterne Plettet Rørvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territoriehævdende Plettet Rørvagtel, det største antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane var på seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i løbet af ynglesæsonen. Det er den største bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne i en koloni i Kogleakssøen. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.

Af øvrige markante udviklinger i 2011 kan nævnes, at Rørhøg og Rørdrum har taget meget vel imod naturgenopretningen i Tømmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forhøjet.

Skestork genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for første gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.

Kun 25 par Klyder og 24 par Havterner på Bygholmengen er en fortsættelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afhængige af en høj vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.

Med 52 territorier af Engryle er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget fåtallige arter, Brushøne, havde en lille fremgang til syv yngleurolige høner. Samme dag som denne tælling blev gennemført sidst i juni sås i alt 11 Brushaner på spillepladser, og sammen med dem yderligere tre høner (som nok næppe har nået at yngle i år; men kan være udtryk for mislykkede yngleforsøg). Det er en fremgang fra fem ynglehøner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et længere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.

Stor Kobbersneppe ynglede i år med 116 par, 10 par flere end i 2010.

I afsnittet om driftsforhold omtales i år et hidtil upåagtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstrådene. Et konkret, fotodokumenteret tilfælde af en nyudfløjen Engryle med såret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fløjet ind i den hegnstråd, der krydser engen tæt på iagttagelsesstedet. På Tipperne, hvor man i en årrække har været opmærksom på dette problem, har man helt kunnet afhjælpe det ved at føre en hvid snor langs med hegnstråden (viklet om tråden). Rapporten anbefaler, at der også i Vejlerne indføres en form for afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstråd i de vigtigste områder for engfugle.

I sommeren 2011 græssede 300 kreaturer på Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort græsningssæson har bevirket, at opvæksten af tagrør ikke har kunnet holdes nede, især på de fire nordligste parceller. En markant opvækst af tagrør her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende ynglesæson.

I øvrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv læser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er gået med ynglefuglene, som det er! God fornøjelse med læsningen!

Ved middagstid, altså 3-4 timer inden den forudsagte kulmination på stormen i dag, var havet ved Bulbjerg allerede godt oprørt. Der var ikke megen strand tilbage, og den der var, føg som sandstorm om ørerne på én.

Det var vildt vejr at være ude i, man fik blæst krop og sind godt igennem, og kunne tage derfra i opfrisket tilstand!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være at stå deroppe mens vindstyrken kulminerede... -hvilket vist finder sted netop nu, i skrivende stund. Det rasler godt i tagstenene her i Tømmerby, ialfald!

Jeg har de sidste dage nydt billederne i Jens Kristian Kjærgaards nye bog om Nationalpark Thy, natur i særklasse. Det er spektakulære billeder fra noget af Danmarks smukkeste natur.
Teksten er skrevet af Karsten Bjørnskov som lokalt er meget kendt for sit vidende og vittige engagement i naturen.
Teksten er gengivet på en lyrisk og vidende måde som er letlæst, men som også giver ny viden selv til naturfolk. Her er eksempelvis historien om Ensian Blåfuglens biologi et forrygende eksempel.
Bogen har mine varmeste anbefalinger.