Responsive image

Hjortespring

Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

På billedet ses et par af de dyregrupper, som i disse år har størst succes i det danske landbrugsland: gæs og hjorte.
Nærmere bestemt nogle af de tusindtallige Bram- og Kortnæbbede Gæs, samt en af flokkene af dådyr på Hannæs.
Hjortene og gæssene har det tilfælles, at de nyder godt af et bugnenede spisekammer i form af især de mange vintergrønne kornmarker - og når vintrene så er grønne som den netop overståede, betyder det tilmed at væksten nærmest ikke stopper på noget tidspunkt.

Mens gæssene jo i overflod er synlige og fylder i landskabet i dagtimerne, så er det normalt mest i dæmring og skumring, at hjortene kommer ud fra gemmestederne i områdets små lunde, hegn og plantager. Men forleden mødte jeg denne flok på ca. 35 individer på flugt henover de åbne marker i fuldt dagslys - så de må være blevet forstyrret på deres dag-rasteplads.

Der er efterhånden gået mere end 5 år, siden den første flok dådyr mere eller mindre bevidst blev sluppet fri på Hannæs, senere suppleret med flere udsætninger fra jagtforeninger både øst og vest for Vejlerne. De fleste af os har vænnet os til denne tredje hjorteart som en del af landskabet, og den instinktive første reaktion med lettere afstandstagen er afløst af accept - på samme måde som der nok heller ikke længere er nogen som sætter spørgsmålstegn ved det rigtige i, at vi skal have krondyr i naturen...

Så man må sige, at rewilding-konceptet så småt er ved at vinde indpas, selv her i Thy... Så nu glæder jeg mig bare til, at vi kommer til at møde elgen - den ville i dén grad pynte i landskabet ved eksempelvis Tovsig - eller Lyngholm/Madsted-området omkring Hvidbjerg Å ved Ove Sø - nå nu løber fantasien vist af med mig...

Iøvrigt har der tidligere på denne blog været adskillige indlæg om dådyrene - og nogen debat: Tæt på dyrene, De kære dådyr, Dådyrøjne og -ører og Morgenrøde over Skårup Høje. (Jeg føler mig nødsaget til på denne måde at opliste dem, da webmester har fjernet muligheden for at foretage søgninger på siden!)...

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 18/03/2015 i dyr dådyr hjorte safari rewilding

Ankomst af Skestork

Der har været set Skestork i Vadehavet hele februar måned, ifølge DOFbasen, og for et par dage siden sås de første 2015-fugle i Vejlerne (samme kilde).

I går havde jeg fornøjelsen af byde disse tre fugle velkommen, de fouragerede aktivt i panderne på den fine strandeng ved Attrup.

Skestorke, Attrup Enge, februar 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Fra i mange år at være en halvsjælden (men dog næsten årlig) gæst i Vejlerne og Limfjords-området, er arten som bekendt siden 1996 blevet fast inventar på disse kanter i yngletiden - de seneste år med over 50 par.

De netop ankomne fugle er således fortropperne af den lokale ynglebestand, der nu er parate til at tage hul på sæson nr. 20 i træk, og dermed for alvor må siges at have bidt sig fast. Hvor er det herligt at denne skønne fugl i dén grad er blevet hjemmehørende i Limfjordens landskaber i mange måneder om året!

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 26/02/2015 i skestork fugl forår

Miss Gås

Som én, der i mit professionelle virke beskæftiger mig i umådeligt mange timer med gæs, skal jeg ikke nægte, at visse gæs vækker større interesse end andre!
De er selvfølgelig alle interessante, og de fleste arter har stor succes og buldrer frem, og fylder i landskabet...

Når ét af formålene med de mange timer i felten med gæs er at finde og aflæse fod- og halsmærkede fugle, betyder det at hver enkelt hals og hver enkelt fugl bliver kigget grundigt efter i sømmene. Derfor finder man også med jævne mellemrum overraskende eller afvigende indslag i flokkene, bl.a. en del Tundrasædgæs, nogle få Dværggæs og Grønlandske Blisgæs, diverse fejlfarver og hybrider osv.

En fugl jeg i mange år ikke har fundet - men ofte haft i tankerne - er den fineste af dem alle, den smukke lille Rødhalset Gås. Man har nok en tendens til at tro, at den først og fremmest vil optræde i de efterhånden meget store flokke af Bramgæs - og blandt disse tusindtallige sorthvide tæpper af gæs forsvinder den rødhalsede meget let!

I forgårs blev der imidlertid fundet en Rødhalset Gås i en flok Kortnæbbede ved Lund Fjord. Jeg havde ikke checket hverken DOFbasen eller meldesystemerne inden jeg igår drog på gåseobs., og havde således intet kendskab til fundet, men mødte en fuglefyr på Amstedbrovej, som var ude efter den lille gås og kunne vise mig et kort med hvor den var set om søndagen... Fem minutter senere sad jeg med fuglen i teleskopet, og det var en fryd at gense arten - og endnu en gang blev jeg slået af, hvor lille den er! Jeg havde helt sikkert også fundet den, uden af jeg havde vidst den var der, for selv om den af og til blev væk - når den sov eller fouragerede med hovedet nede i vegetationen - var det alligevel påfaldende, at den var så relativt let at finde i flokken.

Til gengæld var den ikke let at fotografere (selv med 400 mm og crop faktor) eller ialfald at få til at fylde noget i billedet, men her præsenterer jeg alligevel et par doku-skud (det indsatte er digiscopet med lommekamera). (Bemærk iøvrigt en Kortnæbbet Gås med blåt halsbånd R41 til venstre i billedet - en gammel kending mærket tilbage i 2002, som hvert år tilbringer en lang periode sidst på vinteren og først på foråret i området Kærup Holme-Lund Fjord)...

Rødhalset Gås mellem Kortnæbbede og Bramgæs, Lund, februar 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Iagttagelsen fik mig til i tankerne at genopleve ekspeditionen en vinter for over 30 år siden til Donau-deltaet i Rumænien, hvor vi var en lille gruppe danskere, der fandt nogle hundreder af disse yndefulde små gæs, oplevelser som forbliver levende i hukommelsen - for evt. interesserede kan jeg henvise til Lars Abrahamsens artikel i Fugle: Vinterdage ved Donau - hæfte 1983-1, side 28-29, med fine illustrationer af Jens Frimer.

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 24/02/2015 i rødhalset gås fugl

(Sne)traner

Flere af de såkaldte vejrtrækkeres forekomst i Vejlerne om vinteren er stærkt afhængig af, hvor streng vinteren viser sig at blive. Et eksempel er Vibe, hvoraf der var nogle hundreder i Vejlerne til langt ind i december, men så fik de kolde fødder med kuldeindslaget mellem jul og nytår. Selv om det senere blev mildt igen, har de ikke indfundet sig i større antal her i januar, hvilket egentlig godt kan undre.

Et andet eksempel er Trane - for godtnok er der vist aldrig Traner som har gennemført en hel overvintring på disse kanter, men i næsten alle de milde vintre har der ialfald været en flok som er blevet i området indtil sent på året. Typisk er de så forsvundet omkring årsskiftet, ofte i forbindelse med kuldeomslag i vejret.

I 2014 blev den sidste egentlige flok i Vejlerne på 17 individer set allerede 2. december, mens der i Sønderjylland stadig her sidst i januar er tale om overvintring af en flok. Siden 21. december har der så holdt et tranepar til i randområderne ved Lund Fjord, som oftest i høstede majsmarker (-som også har tiltrukket flere tusind Ringduer og mængder af gæs). Det ser ud som om, at der er et stort spild af majskerner ved høsten!

Også efter det heftige snefald denne morgen kunne dette overvintrende par findes på markerne ved Lund. Én gang har jeg set parret lette og flyve mod Hjardemål Klit - og der er næppe tvivl om, at det er et par fra den lokale ynglebestand, som forsøger at stå vinteren igennem her, for så at kunne indfinde sig på ynglelokaliteten med fordelen af at være først.

Overvintrende Traner ved Lund, januar 2015. Foto (c): Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Traner og gæs ved Lund, januar 2015. Foto (c): Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Nu lover DMI mildning igen, og man må håbe, at der ikke kommer en meget langvarig periode med frost - men måske ligger der spildte majskorn nok til, at fuglene under alle omstændigheder kan klare vinterens strabadser. Det er jo sjældent kulde som sådan, som slår fuglene ihjel, men derimod fødemangel. Så jeg kan omformulere mit ønske til, at vi må håbe at vi undgår langvarigt snedække, som gør det vanskeligt at komme til føden.

Under alle omstændigheder er det hyggeligt med vintertraner!

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 24/01/2015 i vinter fugl trane

Klit-gennembrud og fiskedød ved Harboslette

Stormen Egon (ikke formanden Egon) har været hård ved kysten. Susanne og jeg tjekkede i weekenden vejen helt ud på Harboslette (den tidligere vej til Kroghs Stensiloer). Vejen er der stadig, men også kun lige netop. Længere ude ventede noget mere dramatisk: Bølgerne var brudt gennem klitten, der hvor vejen ender - nærmest stik nord for Vullum Sø. Da vi var derude for et par uger siden, stod vandet meget højt i klitsøen lige inden for klitrækken. Nu var vandstanden faldet med mindst en meter, og der lå døde hundestejler rundt omkring i græsset. Vores teori er, at klitsøen er blevet tømt meget hurtigt i det øjeblik, at bølgerne har skyllet klitten væk. Derfor har hundestejlerne ikke nået at svømme med ned i den rest af klitsøen, som er tilbage. Det må have set vildt ud!


Klitgennembruddet ved Harboslette med resterne af klitsøen i forgrunden.


Hele området næsten hen til bilen var oversvømmet før klitgennembruddet



Døde hundestejler - sandsynligvis fanget på land fordi klitsøen blev tømt så hurtigt...



Dramatisk - men spændende med dynamik i landskabet!


Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 18/01/2015 i fiskedød storm højvande gennembrud klitter hundestejler

Spændende spor i Hjardemål Klit



Vi var egentlig på timetælletur i et af vores to kvadrater i Hjardemål. Frisk flot vejr. To hvidvingede korsnæb. En lav havørn og en skovsneppe lettede på klods hånd. Mennesketomt og menneskesportomt. Men vi så nogle spændende spor, som godt kunne ligne ulvespor. Det er et af vores løbende projekter - ulvespor i Thy. Billederne har været til syn hos ulvekender Mark Desholm, som mener, det ligner ulv. Kuglepennen er i øvrigt 14,5 cm.

Skrevet af Susanne Bruun d. 02/01/2015 i spor timetælletur ulv?

Kold fugl

Vibe, Lund Fjord, december 2014. Fotograf (c): Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Vibe hedder "Avefria" på spansk. Det betyder "koldfugl".

Der har været mange Viber i Vejlerne denne vinter - fordi efteråret er fortsat lige indtil jul, og vinteren udeblevet. Med kuldeindslaget efter jul har de fået kolde fødder, men nogle af dem holder stand endnu. Denne (og et par stykker til) sås ved "smørhullet" på Lund Fjords vestside igår.

Nu mildnes det igen, og inden længe er der sikkert atter store flokke af Viber i Vejlerne...

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 29/12/2014 i vinter vibe fugl

Vejlerne vinder

Da der ikke længere er gang i guldsmedene (selv om det usædvanligt milde efterår er fortsat indtil nu), er det vist tid til et nyt indlæg...

Vi som er fastboende i området har jo aldrig været i tvivl, men nu har vi også en vandfugleforskers ord for, at Vejlerne er Danmarks vigtigste ferskvandsområde for vandfugle.

I anledning af afrapporteringen af "Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010" fra DCE, Aarhus Universitet (læs rapporten her), hvor der bliver gjort status over kvaliteten af 88 natur- og vildtreservater og deres betydning for vandfugle, udtaler Preben Clausen, hovedforfatteren til rapporten: "I virkeligheden er det jo svært at rangliste områderne, fordi det lidt svarer til at sammenligne grapefrugter og bananer. For hvad tæller mest: 100 Skestorke eller 25.000 Pibeænder?"

Alligevel drister han sig til at give et bud på en "top fire" for reservaterne, hvor Vejlerne kommer ind på førstepladsen (foran Maribosøerne, Tøndermarsken og Skjernå), fordi Vejlerne er "internationalt betydende for Kortnæbbet Gås og Krikand, det vigtigste reservat for Skestork, Krikand og Trane, næstvigtigste for Knarand, Hjejle og formentlig også Lille Skallesluger og tredjevigtigste for Vibe. Hvis man ser på ynglefuglene, er det også den suveræne top 1-lokalitet i Danmark for udprægede ferskvandstilknyttede arter som Rørdrum, Gråstrubet Lappedykker, Grågås, Sortterne, Dværgmåge (=eneste) og Plettet Rørvagtel." Og, kan man jo tilføje, Danmarks bedste lokalitet for Stor Kobbersneppe og Verdens bedste for Engryle...

Læs resten af begrundelsen for rangordningen på Aarhus Universitets hjemmeside: (klik her).

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 19/12/2014 i fugl

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen... (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) ;-)

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der - foruden DOFs ynglefugleatlas - to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme - og husker at rapportere! - nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. - jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god "mellemtele" (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse - bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen / ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag - og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed - men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne... Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her - den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt - og så er de altså enormt flotte - slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue - som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)...

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) - så herfra en opfordring til at tage ud og kigge - det er fascinerende skabninger!

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 12/08/2014 i insekt insekter guldsmed guldsmede sommerfugl sommerfugle iris dyr

Mor Pindsvin



Ved middagstid i dag opdagede Susanne en meget lille pindsvineunge på vores terrasse. Vi vidste godt, at vi havde en pindsvinemor boende lige ved huset, men vi har aldrig før set så lille en unge. Formentlig er dens skjulested blevet ødelagt, fordi vi netop havde ryddet op i et højbed uden for huset uden at bemærke ungen, før den lå der på terrassen. Naboens kattekillinger viste stor interesse for det lille pindsvin, indtil de et par gange havde prøvet at sætte poterne på piggene!
Men hvor var pindsvinemor?
Vi gav ungen vand og lidt røræg, men formentlig er den så lille, at den kun dier, så mor var efterlyst.Heldigvis får vi så øje på den oppe i urtehaven, og vi får flyttet ungen op til moderen. Hun hvæser af os og tager ungen til sig, heldigvis. Og så sker der det, vi måske nok havde forestillet os, men fantastisk at se det: Mor Pindsvin tager ungen i munden som en anden kattemor og småløber skyndsomt afsted for at finde et mere sikkert sted. Vi holder os tilbage og lader den løbe i fred - en unik oplevelse rigere!

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 03/08/2014 i mor pindsvin unge