Responsive image

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen... (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) ;-)

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der - foruden DOFs ynglefugleatlas - to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme - og husker at rapportere! - nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. - jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god "mellemtele" (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse - bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen / ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag - og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed - men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne... Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her - den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt - og så er de altså enormt flotte - slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue - som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)...

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) - så herfra en opfordring til at tage ud og kigge - det er fascinerende skabninger!

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 12/08/2014 i insekt insekter guldsmed guldsmede sommerfugl sommerfugle iris dyr

Mor Pindsvin



Ved middagstid i dag opdagede Susanne en meget lille pindsvineunge på vores terrasse. Vi vidste godt, at vi havde en pindsvinemor boende lige ved huset, men vi har aldrig før set så lille en unge. Formentlig er dens skjulested blevet ødelagt, fordi vi netop havde ryddet op i et højbed uden for huset uden at bemærke ungen, før den lå der på terrassen. Naboens kattekillinger viste stor interesse for det lille pindsvin, indtil de et par gange havde prøvet at sætte poterne på piggene!
Men hvor var pindsvinemor?
Vi gav ungen vand og lidt røræg, men formentlig er den så lille, at den kun dier, så mor var efterlyst.Heldigvis får vi så øje på den oppe i urtehaven, og vi får flyttet ungen op til moderen. Hun hvæser af os og tager ungen til sig, heldigvis. Og så sker der det, vi måske nok havde forestillet os, men fantastisk at se det: Mor Pindsvin tager ungen i munden som en anden kattemor og småløber skyndsomt afsted for at finde et mere sikkert sted. Vi holder os tilbage og lader den løbe i fred - en unik oplevelse rigere!

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 03/08/2014 i mor pindsvin unge

Insektguf

Overskriften hentyder ikke til den omkringsiggribende populære trend med at spise insekter, eksempelvis chokoladeovertrukne græshopper eller melorme - addr!
Derimod vil jeg blot fortælle om noget af højsommerens fine oplevelsesmæssige guf i form af det rige insektliv, der sværmer omkring i varmen. Og da halvdelen af matriklens omtrentlige hektar (i Tømmerby midt i Vejlerne) ligger ud som natur (sump, sumpskov, tilgroet eng) behøver man i mit tilfælde ikke gå langt efter oplevelserne!

I sidste uge således en dag med flere andengenerations Nældesommerfugle (efter den første førstegenerations for et par år siden).Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014

I går så jeg årets første Sort Hedelibel, en art jeg fandt på stedet første gang sidste år, hvor de parrede sig her...Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014

Samtidig sværmer rigtigt mange Rød Hedelibel, og så har jeg dykket lidt ned i bestemmelse af kobbervandnymfer, og fundet ud af, at der forekommer både Sortmærket og Almindelig Kobbervandnymfe.
Nyt for mig var det at finde denne flotte Tidselbuk (-men den har jo sikkert været her altid - her er ialfald mange af de høje stauder/urter, som arten holder af)...Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014

Det er sjældent, at det lykkes mig at få bestemt nogle af de græshopper jeg ser, men med hjælp fra eksperterne på fugleognatur.dk (som også hjalp med kobbervandnymferne) fandt jeg frem til, at detteher må være en Lynggræshoppe - ret fin med gammelrosa hoved og kropssider i kontrast til den friskgrønne ryg...Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014

Blot et lille udpluk... -der er godt gang i insektlivet derude lige nu!

De kære Sortterner (hjertebørn/smertensbørn)

Bedømt efter antallet af indlæg her på denne blog, som bekymret beskæftiger sig med situationen hos de ynglende Sortterner, er det nok én af de arter, som i fuglekiggersamfundet omkring Vejlerne fylder mest i bevidstheden. Vejlernes Sortterner er blandt de nordligst ynglende i Europa, og det er efterhånden næsten den eneste sunde bestand i Danmark - som dog enkelte år har været så få i antal, at der virkeligt har været grund til bekymring (omkring 20 par, som det var tilfældet sidste år). At de mange år ikke har været i stand til at producere flyvefærdigt afkom i tilstrækkeligt omfang til, at bestanden kan holdes ved lige, gør jo ikke situationen mindre urovækkende...
Samtidig er Sortternen i dén grad indbegrebet af sommer i sumpen, så det vil føles som et gigantisk savn, hvis den en dag ikke længere er at finde mellem Vejlernes ynglefugle.
For de fleste besøgende ornitologer er den bedste chance for at opleve Sortternerne de fleste år fra skjulet i Kogleaks, hvor man har mulighed for at se fuglene svirre over én eller flere kolonier, ofte i kanten af Hættemåge-kolonien - og ofte på ganske stor afstand. Fuglene fouragerer både i selve Kogleakssøen og i de tilstødende vandområder Læssø, Gollum, Selbjerg Vejle samt Han Vejle og Lund Fjord. De tre førstnævnte områder er også på stor afstand for beskueren, mens der, hvis fuglene flyver mod nord til Han Vejle og Lund Fjord, til tider kan være mulighed for at opleve Sortternerne tættere på, når de fouragere langs rørbræmmerne, eller når de krydser jernbanedæmningen i lav flugt.
I lørdags var der sådan en lejlighed, hvor der var en livlig trafik fra Kogleaks til Han Vejle, og retur til rederne med småfisk eller guldsmedelarver.
For adskillige fugle var det foretrukne fourageringsområde de små vige langs nordsiden af Han Vejle, og man fik derfor mulighed for på relativt nært hold at kunne følge - og fotografere - de fødesøgende terner, især hvis man brugte bilen som skjul (på jernbanedæmningen).

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Som det ses på billederne, er Sortternerne i øjeblikket ved at miste noget af den sorte pragt - et typisk billede, fældningen af kropsfjer finder sted, mens forældrefuglene stadig fodrer unger.
Flere fotos af Sortterner kan ses her: Sortterner på ornitfoto.dk.
Overvågningen af et udvalg af Vejlernes ynglefugle er fra i år overgået til Henrik Haanings firma Avifauna Consult, og ifølge dette blogindlæg ser situationen i år foreløbigt væsentligt bedre ud for Sortternerne (end i 2013), idet 36 par er blevet kortlagt. Min oplevelse i lørdags var også, at der konstant var 30-35 fouragerende fugle at se, og at der var en livlig trafik med føde til rederne. Så nu er det bare at håbe, at vi i denne sæson undgår de værste "alvorlige vejr-hændelser" som f.eks. en juni-regnstorm - og at prædatorerne holder sig i skindet!
I 2012 foretog vi i ornit.dk som bekendt (?) en ekstraordinært grundig overvågning af Sortterne-kolonien i Kogleakssøen, for særligt interesserede kan rapporten som resulterede af dette arbejde læses her: Sortterner i Vejlerne. Rapport 2012.

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 16/06/2014 i fugl ynglefugle kogleaks sortterne han vejle

Kantareller i maj

Bøgen sprang ud den 9. april, og vi havde radiser til påske. Så selvfølgelig er det i år, at det skulle lykkes at plukke kantareller i maj - endda nok til en lille mad!
Det har vi aldrig oplevet før, men det har også været det tredjevarmeste forår nogensinde med 8,6 grader i snit. Det varmeste var i øvrigt så sent som 2007 med 9,0 grader. Husker ikke, hvor tidligt vi plukkede kantareller det år - men måske har det været for tørt. I år har vi jo også fået en passende mængde væde i maj. Det skal smage!

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 31/05/2014 i kantareller tidligt forår

Trekantsdrama i Trekanten

Jeg var i morges vidne til lidt af et drama på engen ved Vesløs Vejlevej.
Først åndede alt ellers idyl i det stille regnvejr. En hun af Stor Kobbersneppe sov med næbbet under vingen, mens en han gik og fouragerede i baggrunden. Jeg tænkte, at hunnen nok havde lagt det eller de første æg, men endnu ikke var begyndt at ruge. På et tidspunkt hørtes en anden han spillende over engen - fint, tænkte jeg, så er der da mere end ét par kobberdrenge på den fine eng "Trekanten", artens sidste tilholdssted i de Vestlige Vejler.
Da hunnen vågnede, viste det sig i øvrigt at hun har et beskadiget næb, med et knæk på undernæbbet et par cm fra spidsen. Da hun begyndte at fouragere i en lille pyt nær vejen blev også "drengene" mere vågne, ja faktisk gik der ikke et minut, før de var på nakken af hinanden. En indædt kamp udspillede sig - først et stykke inde på engen, hvor de begge prøvede at "dukke" den anden. Allerede her var det ret dramatisk, med vandplask fra den godt sjappede eng. Efter nogle minutter stilnede det af, men kort efter så den ene han sit snit til at nærme sig hunnen.

Stor Kobbersneppe han lander nær hunnen (med knækket næb; i forgrunden).

Herefter udspillede dramaet sig bogstaveligt talt for øjnene af mig; den anden han kom farende til, og de to hanners kamp fortsatte med jævnlige infights og små hop i vejret for at få overtaget.

De to hanner af Stor Kobbersneppe konfronterer hinanden. Hunnen i forgrunden.
To hanner af Stor Kobbersneppe jager hinanden.

Til sidst - efter vel ti minutters hanekamp havde hunnen besluttet sig, og hun fløj væk med den ene han, mens den anden blev tilbage på stedet og gav sig til at fouragere.

Det ser ellers ikke så godt ud for bestanden af Stor Kobbersneppe i Vesløs Vejle, eller i de Vestlige Vejler i det hele taget. Jeg har lige foretaget en hurtig bearbejdning af materialet fra feltstationen og de seneste års optællinger for Aarhus Universitet, og der er sket et markant fald siden slutningen af 1980erne og første halvdel af 90erne - se nedenstående figur (kan uddybes ved læsning af ynglefuglerapporterne, seneste kan læses her). Størst var bestanden i 1991 med 32 par, og færrest blev talt i 2012, hvor vi blot fandt to par. Og foreløbigt ser det altså kun ud til at halvandet par har indfundet sig i denne sæson... Hvilket egentlig kan undre, eftersom alle parrene de sidste to år har haft ynglesucces (2012 2 par, 2013 5 par ungevarslende). Jeg vil ikke her forsøge at kloge mig yderligere i årsagerne til artens tilbagegang i Vesløs Vejle, men kan konstatere, at det er en generel tendens, også på kernelokaliteten Bygholm Vejle - og nedgang rammer jo altid værst i randpopulationer...
Men jeg vil alligevel tillade mig at glædes over en dramatisk oplevelse på tæt hold med de fine fugle!

Graf med bestandsudvikling hos Stor Kobbersneppe i Vesløs/Arup Vejle.

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 11/05/2014 i vesløs/arup ynglefugle stor kobbersneppe fugl trekanten

Havens talisman



For flere år siden plantede jeg et frø af Alrune (Dragedukke, Dukkeurt, Mandrake) Mandragora officinarum ude i haven. Der skete ikke rigtig det store de første par år, men så pludselig et forår var der liv på vej. Jeg var glad, men suk - midt på sommeren visnede den væk igen. Æv tænkte jeg, men det var der nu ingen grund til fandt jeg ud af. Sådan gør den simpelthen. Alrunen. Skyder ret tidligt på sæsonen og visner væk midt på sommeren. Hvert år bliver bladene større og højere, og den skulle kunne nå en højde af 40 centimeter. Der er min nu langtfra. Den ser ud som ovenfor lige nu.

Der findes næppe nogen plante med et så alsidigt bagkatalog indenfor mytologien og magien som Alrunen. Den er grusomt giftig, og er bl.a. blevet anvendt som brækmiddel og imod sindssyge, ligesom dens rod (som kan blive over 1 meter lang, og ligner et menneske) er blevet brugt som heldgivende talisman for dens ejer. Hvis altså vedkommende fik skilt sig af med den inden det 9. år. Ellers røg man lige lukt i helvede. Derudover:

  • Virker planten så kold, at overfølsomme mennesker kan mærke det ved at holde hånden i nærheden af planten.
  • Siges den at gro primært på galgebakker hvor uskyldige unge mænd er blevet hængt.
  • Udstøder den et skrig der kan få folk til at falde døde om, hvis man graver den op. Derfor binder man en sort hund fast til planten, som først er vædet i menstuationsblod, hvorefter man gemmer sig bag en busk. Når man hører skriget er planten oppe, og hunden ligger livløs ved siden af. Man kan undgå at høre skriget hvis man spiller på trompet samtidig...
Som sagt. Et uhyre mytedannende krapyl af en plante...

Men. Haven indeholder lige nu dog også ganske små hyggelige perler, som kræver hverken menstruationsblod, sorte hunde eller trompeter for at de kan nydes i det fine forårsvejr:



Skrevet af Steen Brølling d. 07/04/2014 i blomster haven

Hylden springer ud

Børnene lægger mærke til hyldebuskene lige nu i skolens læhegn. Hyldens nyudsprungne blade er nemme at få øje på mellem de bladløse buske. Og så får børnene historierne igen:
Hylden er et helligt træ. Engang mente man, at gamle hyldegrene lignede en pisket ryg. At Jesus blev pisket med en hyldegren. Skønhedsgudinden Freja boede i hylden, og hylden beskyttede mod brand. Derfor er på mange gårde plantet et hyldetræ ved siden af stalddøren.

Judasøre er en svamp, der gror på gammel hyldebark. Judas var den discipel, der forrådte Jesus og fortalte de romerske soldater, hvor Jesus opholdt sig. Han fik penge af soldaterne. Men han fortrød og hængte sig. Den discipel, der afløste Judas, hed Mathias. Skuddag den 24. januar hedder Mathias Dag, opkaldt efter den ekstra discipel. Judasøre hedder på latin Auricularia auricula-judae. I bibelen står der, at Judas forrådte Jesus. Men Judas fortrød sin gerning og hængte sig ifølge sagnet i et hyldetræ. Det ville hyldetræet ikke finde sig i. Derfor har hyldetræet fået hule grene, så grenen kunne ikke bære Judas. Han faldt ned, og dér hvor hans øre ramte træet, voksede svampen "judasøre" frem.
Kineserne kalder den for "træøre" og japanerne for "trævandmand". Når vi kommer længere hen på året fortsætter historien om hyldeblomster og hyldebær.

Susanne

Skrevet af Susanne Bruun d. 02/04/2014 i hyld forår historier

Kærhøge

Som kvittering for, at programmør Brølling har anstrengt sig for at skabe en ny hjemmeside, hvor fotos tager sig godt ud, kommer her et par billeder af kærhøge fra de seneste dage. De er ikke fra Vejlerne, men henholdsvis lige vest og øst for - en Blå Kærhøg fra Blovsgårde/Hjardemål, og en Rørhøg med bytte og en Krage i hælene, fra Thorup Fjordholme.Blå Kærhøg, BlovsgårdeRørhøg og Gråkrage, Thorup Fjordholme

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 31/03/2014 i blå kærhøg rørhøg fugl kærhøg foto

Døde Marsvin

Den 11/3 fandt jeg også 4 døde, halvædte marsvineunger i mit atlaskvadrat ved kysten ved Madsbøl rende. I følge Tommy Hansen er der fundet et par døde Marsvin andre steder. Det kunne i følge ham se ud til at være bifangst, da de er døde af fysiske skader.


Skrevet af Albert Schmidt d. 22/03/2014 i marsvin,hval,pattedyr,vesterhavet