Responsive image

De kære Sortterner (hjertebørn/smertensbørn)

Bedømt efter antallet af indlæg her på denne blog, som bekymret beskæftiger sig med situationen hos de ynglende Sortterner, er det nok én af de arter, som i fuglekiggersamfundet omkring Vejlerne fylder mest i bevidstheden. Vejlernes Sortterner er blandt de nordligst ynglende i Europa, og det er efterhånden næsten den eneste sunde bestand i Danmark - som dog enkelte år har været så få i antal, at der virkeligt har været grund til bekymring (omkring 20 par, som det var tilfældet sidste år). At de mange år ikke har været i stand til at producere flyvefærdigt afkom i tilstrækkeligt omfang til, at bestanden kan holdes ved lige, gør jo ikke situationen mindre urovækkende...
Samtidig er Sortternen i dén grad indbegrebet af sommer i sumpen, så det vil føles som et gigantisk savn, hvis den en dag ikke længere er at finde mellem Vejlernes ynglefugle.
For de fleste besøgende ornitologer er den bedste chance for at opleve Sortternerne de fleste år fra skjulet i Kogleaks, hvor man har mulighed for at se fuglene svirre over én eller flere kolonier, ofte i kanten af Hættemåge-kolonien - og ofte på ganske stor afstand. Fuglene fouragerer både i selve Kogleakssøen og i de tilstødende vandområder Læssø, Gollum, Selbjerg Vejle samt Han Vejle og Lund Fjord. De tre førstnævnte områder er også på stor afstand for beskueren, mens der, hvis fuglene flyver mod nord til Han Vejle og Lund Fjord, til tider kan være mulighed for at opleve Sortternerne tættere på, når de fouragere langs rørbræmmerne, eller når de krydser jernbanedæmningen i lav flugt.
I lørdags var der sådan en lejlighed, hvor der var en livlig trafik fra Kogleaks til Han Vejle, og retur til rederne med småfisk eller guldsmedelarver.
For adskillige fugle var det foretrukne fourageringsområde de små vige langs nordsiden af Han Vejle, og man fik derfor mulighed for på relativt nært hold at kunne følge - og fotografere - de fødesøgende terner, især hvis man brugte bilen som skjul (på jernbanedæmningen).

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Sortterne, Han Vejle, juni 2014.

Som det ses på billederne, er Sortternerne i øjeblikket ved at miste noget af den sorte pragt - et typisk billede, fældningen af kropsfjer finder sted, mens forældrefuglene stadig fodrer unger.
Flere fotos af Sortterner kan ses her: Sortterner på ornitfoto.dk.
Overvågningen af et udvalg af Vejlernes ynglefugle er fra i år overgået til Henrik Haanings firma Avifauna Consult, og ifølge dette blogindlæg ser situationen i år foreløbigt væsentligt bedre ud for Sortternerne (end i 2013), idet 36 par er blevet kortlagt. Min oplevelse i lørdags var også, at der konstant var 30-35 fouragerende fugle at se, og at der var en livlig trafik med føde til rederne. Så nu er det bare at håbe, at vi i denne sæson undgår de værste "alvorlige vejr-hændelser" som f.eks. en juni-regnstorm - og at prædatorerne holder sig i skindet!
I 2012 foretog vi i ornit.dk som bekendt (?) en ekstraordinært grundig overvågning af Sortterne-kolonien i Kogleakssøen, for særligt interesserede kan rapporten som resulterede af dette arbejde læses her: Sortterner i Vejlerne. Rapport 2012.

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 16/06/2014 i fugl ynglefugle kogleaks sortterne han vejle

Kantareller i maj

Bøgen sprang ud den 9. april, og vi havde radiser til påske. Så selvfølgelig er det i år, at det skulle lykkes at plukke kantareller i maj - endda nok til en lille mad!
Det har vi aldrig oplevet før, men det har også været det tredjevarmeste forår nogensinde med 8,6 grader i snit. Det varmeste var i øvrigt så sent som 2007 med 9,0 grader. Husker ikke, hvor tidligt vi plukkede kantareller det år - men måske har det været for tørt. I år har vi jo også fået en passende mængde væde i maj. Det skal smage!

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 31/05/2014 i kantareller tidligt forår

Trekantsdrama i Trekanten

Jeg var i morges vidne til lidt af et drama på engen ved Vesløs Vejlevej.
Først åndede alt ellers idyl i det stille regnvejr. En hun af Stor Kobbersneppe sov med næbbet under vingen, mens en han gik og fouragerede i baggrunden. Jeg tænkte, at hunnen nok havde lagt det eller de første æg, men endnu ikke var begyndt at ruge. På et tidspunkt hørtes en anden han spillende over engen - fint, tænkte jeg, så er der da mere end ét par kobberdrenge på den fine eng "Trekanten", artens sidste tilholdssted i de Vestlige Vejler.
Da hunnen vågnede, viste det sig i øvrigt at hun har et beskadiget næb, med et knæk på undernæbbet et par cm fra spidsen. Da hun begyndte at fouragere i en lille pyt nær vejen blev også "drengene" mere vågne, ja faktisk gik der ikke et minut, før de var på nakken af hinanden. En indædt kamp udspillede sig - først et stykke inde på engen, hvor de begge prøvede at "dukke" den anden. Allerede her var det ret dramatisk, med vandplask fra den godt sjappede eng. Efter nogle minutter stilnede det af, men kort efter så den ene han sit snit til at nærme sig hunnen.

Stor Kobbersneppe han lander nær hunnen (med knækket næb; i forgrunden).

Herefter udspillede dramaet sig bogstaveligt talt for øjnene af mig; den anden han kom farende til, og de to hanners kamp fortsatte med jævnlige infights og små hop i vejret for at få overtaget.

De to hanner af Stor Kobbersneppe konfronterer hinanden. Hunnen i forgrunden.
To hanner af Stor Kobbersneppe jager hinanden.

Til sidst - efter vel ti minutters hanekamp havde hunnen besluttet sig, og hun fløj væk med den ene han, mens den anden blev tilbage på stedet og gav sig til at fouragere.

Det ser ellers ikke så godt ud for bestanden af Stor Kobbersneppe i Vesløs Vejle, eller i de Vestlige Vejler i det hele taget. Jeg har lige foretaget en hurtig bearbejdning af materialet fra feltstationen og de seneste års optællinger for Aarhus Universitet, og der er sket et markant fald siden slutningen af 1980erne og første halvdel af 90erne - se nedenstående figur (kan uddybes ved læsning af ynglefuglerapporterne, seneste kan læses her). Størst var bestanden i 1991 med 32 par, og færrest blev talt i 2012, hvor vi blot fandt to par. Og foreløbigt ser det altså kun ud til at halvandet par har indfundet sig i denne sæson... Hvilket egentlig kan undre, eftersom alle parrene de sidste to år har haft ynglesucces (2012 2 par, 2013 5 par ungevarslende). Jeg vil ikke her forsøge at kloge mig yderligere i årsagerne til artens tilbagegang i Vesløs Vejle, men kan konstatere, at det er en generel tendens, også på kernelokaliteten Bygholm Vejle - og nedgang rammer jo altid værst i randpopulationer...
Men jeg vil alligevel tillade mig at glædes over en dramatisk oplevelse på tæt hold med de fine fugle!

Graf med bestandsudvikling hos Stor Kobbersneppe i Vesløs/Arup Vejle.

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 11/05/2014 i vesløs/arup ynglefugle stor kobbersneppe fugl trekanten

Havens talisman



For flere år siden plantede jeg et frø af Alrune (Dragedukke, Dukkeurt, Mandrake) Mandragora officinarum ude i haven. Der skete ikke rigtig det store de første par år, men så pludselig et forår var der liv på vej. Jeg var glad, men suk - midt på sommeren visnede den væk igen. Æv tænkte jeg, men det var der nu ingen grund til fandt jeg ud af. Sådan gør den simpelthen. Alrunen. Skyder ret tidligt på sæsonen og visner væk midt på sommeren. Hvert år bliver bladene større og højere, og den skulle kunne nå en højde af 40 centimeter. Der er min nu langtfra. Den ser ud som ovenfor lige nu.

Der findes næppe nogen plante med et så alsidigt bagkatalog indenfor mytologien og magien som Alrunen. Den er grusomt giftig, og er bl.a. blevet anvendt som brækmiddel og imod sindssyge, ligesom dens rod (som kan blive over 1 meter lang, og ligner et menneske) er blevet brugt som heldgivende talisman for dens ejer. Hvis altså vedkommende fik skilt sig af med den inden det 9. år. Ellers røg man lige lukt i helvede. Derudover:

  • Virker planten så kold, at overfølsomme mennesker kan mærke det ved at holde hånden i nærheden af planten.
  • Siges den at gro primært på galgebakker hvor uskyldige unge mænd er blevet hængt.
  • Udstøder den et skrig der kan få folk til at falde døde om, hvis man graver den op. Derfor binder man en sort hund fast til planten, som først er vædet i menstuationsblod, hvorefter man gemmer sig bag en busk. Når man hører skriget er planten oppe, og hunden ligger livløs ved siden af. Man kan undgå at høre skriget hvis man spiller på trompet samtidig...
Som sagt. Et uhyre mytedannende krapyl af en plante...

Men. Haven indeholder lige nu dog også ganske små hyggelige perler, som kræver hverken menstruationsblod, sorte hunde eller trompeter for at de kan nydes i det fine forårsvejr:



Skrevet af Steen Brølling d. 07/04/2014 i blomster haven

Hylden springer ud

Børnene lægger mærke til hyldebuskene lige nu i skolens læhegn. Hyldens nyudsprungne blade er nemme at få øje på mellem de bladløse buske. Og så får børnene historierne igen:
Hylden er et helligt træ. Engang mente man, at gamle hyldegrene lignede en pisket ryg. At Jesus blev pisket med en hyldegren. Skønhedsgudinden Freja boede i hylden, og hylden beskyttede mod brand. Derfor er på mange gårde plantet et hyldetræ ved siden af stalddøren.

Judasøre er en svamp, der gror på gammel hyldebark. Judas var den discipel, der forrådte Jesus og fortalte de romerske soldater, hvor Jesus opholdt sig. Han fik penge af soldaterne. Men han fortrød og hængte sig. Den discipel, der afløste Judas, hed Mathias. Skuddag den 24. januar hedder Mathias Dag, opkaldt efter den ekstra discipel. Judasøre hedder på latin Auricularia auricula-judae. I bibelen står der, at Judas forrådte Jesus. Men Judas fortrød sin gerning og hængte sig ifølge sagnet i et hyldetræ. Det ville hyldetræet ikke finde sig i. Derfor har hyldetræet fået hule grene, så grenen kunne ikke bære Judas. Han faldt ned, og dér hvor hans øre ramte træet, voksede svampen "judasøre" frem.
Kineserne kalder den for "træøre" og japanerne for "trævandmand". Når vi kommer længere hen på året fortsætter historien om hyldeblomster og hyldebær.

Susanne

Skrevet af Susanne Bruun d. 02/04/2014 i hyld forår historier

Kærhøge

Som kvittering for, at programmør Brølling har anstrengt sig for at skabe en ny hjemmeside, hvor fotos tager sig godt ud, kommer her et par billeder af kærhøge fra de seneste dage. De er ikke fra Vejlerne, men henholdsvis lige vest og øst for - en Blå Kærhøg fra Blovsgårde/Hjardemål, og en Rørhøg med bytte og en Krage i hælene, fra Thorup Fjordholme.Blå Kærhøg, BlovsgårdeRørhøg og Gråkrage, Thorup Fjordholme

Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen d. 31/03/2014 i blå kærhøg rørhøg fugl kærhøg foto

Døde Marsvin

Den 11/3 fandt jeg også 4 døde, halvædte marsvineunger i mit atlaskvadrat ved kysten ved Madsbøl rende. I følge Tommy Hansen er der fundet et par døde Marsvin andre steder. Det kunne i følge ham se ud til at være bifangst, da de er døde af fysiske skader.


Skrevet af Albert Schmidt d. 22/03/2014 i marsvin,hval,pattedyr,vesterhavet

Hvalbøf ved Lildstrand

Dødt marsvin ved LildstrandDet er jo ikke ligefrem tællevejr i kvadraterne her i den langvarige forårsstorm. Så vi kiggede en tur til Lildstrand, hvor der dog ikke skete så meget ude mellem bølgerne. Til gengæld lå der et meget dødt marsvin på stranden. Et festmåltid specielt for svartbage tilsyneladende.De havde været i gang før vi kom, men holdt sig på afstand, mens vi var der. Nu er den sikkert spist!
Svartbage venter på hvalbøf

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 17/03/2014 i dødt marsvin svartbage lildstrand

Ny hjemmeside



Denne hjemmeside er nu opdateret og ude i sin vel efterhånden 5. version. Der er tilføjet et kort over området med indtegning af diverse lokale stednavne og fugletårne, ligesom det også fremgår over hvilke områder reservatet samt randområderne dækker.

Vores matrikellister er ikke længere tilstede. Til gengæld kan alle oprettede brugere af hjemmesiden oprette og redigere deres egen liste over de fuglearter, den pågældende måtte have set, hørt eller på anden vis oplevet i Vejlerne (inkl. randområder, Lønnerup Fjord/Revls Buske). Mangen en tidligere observatør på feltstationen er jo flyttet langt herfra, men har sikkert alligevel en imponerende artsliste fra tidernes morgen.

Vi håber at nye og flere brugere vil deltage med pudseløjerlige indlæg vedrørende et for Vejlerne relevant emne, ligesom vi også gerne ser indlæg fra vore fjerne venner og bekendte som måtte synes vedkommende (ølanmeldelser, anmeldelser af fritidsgrej m.v.).

Skrevet af Steen Brølling d. 09/03/2014 i hjemmesiden

Velkommen i kvadraterne



Det er 1. marts og Atlas III tællingen er i gang. Vi fejrede det med at lave research i vores to kvadrater ved Harboslette og Hjardemål Klit. Finde ud hvor langt man kan komme ud af ellers ukendte veje og den slags.
Vi blev fluks budt velkommen af tre par traner på markerne nord for Hjardemål (billedet),og der var mindst fem fløjtende misteldrosler, syngende gulspurve og trommende flagspætter. Så jo, Atlas er i gang. Af rastende fugle blandt andet 16 store korsnæb, 43 blisgæs og 95 sædgæs.
Herhjemme har vi på det seneste haft mange æbler lagt ud på græsplænen og det har bl.a. givet besøg af en munk hun og en flok silkehaler (billedet).

Skrevet af Helge Røjle Christensen d. 01/03/2014 i atlas traner silkehaler