Den 26. oktober var jeg på runde i Vejlerne og så lidt af hvert, bl.a. denne tornskade.
I første omgang var jeg glad for at se en Stor Tornskade da det var en ny art for KAMPEN (se andetsteds). Fuglen sås først på stor afstand, siddende, og jeg valgte at bevæge mig nærmere for at få et dokumentationsfoto ift. KAMPEN.
Da jeg er kommet tættere på letter den imidlertid og flyver ud på blåmejsejagt. Jeg ser den slet ikke gennem kikkert, kun igennem kameraet, og får knipset nogle billeder.
Derhjemme tænker jeg ikke videre over fuglen, men efter ca. 14 dage kigger jeg tilfældigt billederne ordentligt igennem og da studser jeg over den store vingeplet og de meget hvide yderhalefjer.
Et hurtigt tjek i felthåndbøgerne gør mig lidt mere nervøs og spændt og da jeg tjekker Svenssons ringmærkerbibel tyder alt på at den er gal.
Således skal vores hjemlige excubitor have sort i alle halefjer, mens de to yderste er kridhvide hos homeyeri, en race der endnu ikke er truffet i Danmark. Homeyeri er udbredt i Bulgarien, Ukraine og det sydlige Rusland. Udover haletegningen er over- og underside lidt lysere og så har lidt hvidt i panden, ligesom vingepletten er større.
Altsammen passer på denne fugl og jeg tror at det er en homeyeri, hvad siger andre?

Se også dette link til fotos af en fugl fanget på den svenske ø Store Fjäderägg i Bottenviken:
http://www.artportalen.se/artportalen/gallery/images/swe/birds/2006/large/21604.jpg

I tirsdags var jeg en tur på Bulbjerg. Et småfugletjek gav ikke noget så derfor valgte jeg at køre op på toppen. Herfra blev det hurtigt klart at der lå mængder af Sortænder. Jeg besluttede mig for at lave en optælling og allerede da jeg nåede 270 lå der en flot han Brilleand.
Fuglen var adult med stor hvid nakkeplet og hvid pandeplet. I flugt sås røde ben og at vingerne var ensartet sorte uden kontraster.
Stærkt!
Så vidt jeg kan tælle er der tale om det tredie fund fra Bulbjerg.
At tage billede af den var svært, da jeg ikke kunne se den i søgeren pga. stor afstand, men på medfølgende billede ses den yderst til højre og det er nakkepletten som ses.
Der var i øvrigt i alt 5460 Sortænder derude...

KAMPEN kører på højeste blus endnu. Efter irriterende opkald fra Halsnæs, hvor de blamerede sig med op til tre nye arter på een dag, har Vejlerkrigerne stædigt ædt sig ind på deres forspring. Det var især en tilfredsstillelse med Prærieløberen på Bygholmengen som nulstillede deres to-points Alpesejler og derudover er hullerne i vores liste - bl.a. Fjeldvåge og Stor Tornskade blevet lukket.
Vi er derfor p.t. på 207 arter i Vejlerne.
Nu skal vi så se fremad og vi bør have opmærksomhed på ænderne. Bl.a. mangler vi alle sjældne arter, men også næsten årlige gæster som Sortand og Havlit mangler. Især Tømmerby Fjord, Lund fjord, Østerild Fjord samt Lønnerup Fjord er gode steder at finde sjove (dyk-)ænder.
Og så skal vi have hjejle-tjek på som top-prioritet, da det udover sjældne hjejler vil kunne give andre sjældne vaderarter.
Derudover er ganske oplagte arter eksempelvis en forvildet Søkonge, Vandstær, Husrødstjert og så er Mosehornugle et decideret hul!
Så ud og kæmp!
Hermed en opfordring til Halsnæsserne om at sende en update fra deres område.

Det er ved at være længe siden der har været en update på KAMPEN som vi har igang med Halsnæs i Nordsjælland.
Sommeren var god i vores område, som meterialiserede sig i en pæn række vadefuglearter bl.a. sjældenheder som hvidbrystet præstekrave, stribet ryle og tyknæbbet dværgryle (der desværre ikke blev fundet af en af vores holddeltagere). Derudover skal fremhæves det store antal kærløbere og andre fugle som pirol, vagtel m.m.
Samlet set er Vejlerholdet nu på 200 arter og altså 200 point.
Hvordan ser det ud på Halsnæs?

Eftersom en planlagt opgave ikke kunne gennemføres idag, valgte jeg at tage rundt i Vejlerne med det formål at tælle områdets Grågæs. Det er ved at være mange år siden der sidst er foretaget en sådan tælling tæt op af jagtstart, således senest i 2006 (se denne nyhed).
Med god hjælp fra en masse travlt arbejdende landmænd på høstarbejde fik jeg meget godt styr på antallet, da alle Grågæs rastede på Vejlernes enge eller vandflader i stedet for på områdets mange marker.
I alt blev det til 13.968 ex., hvilket er næsthøjeste augusttal siden 2000. Flest sås i de Vestlige Vejler med 9793 ex.
Derudover var tællingen underholdende idet jeg bl.a. fandt en Odinshane og 2 Temmincksryler udfor "vejen mellem de 2 købmænd" (nu Nordre Kærvej), en Indisk Gås i Vesløs Vejle samt denne fine Kærløber i en pande ved Østerild Fjord.

De giftige vadeflader i bl.a. Vestsøen har de seneste par dage været meget produktive.
Udover smækre vadefugle som krumnæbbet-, islandsk -, dværg-, temmincks- og almindelige ryler producerede et tjek igår en flot hvidbrystet præstekrave han og idag en stribet ryle!
Bær over med billedet. Det er en kraftig forstørrelse af et billede taget med en 300 mm, men dokumenterer udmærket den stribede ryle.
Hvad mon der sker imorgen?

KAMPEN mod Halsnæs i Nordsjælland kører fortsat. Juni har imidlertid ikke budt på det store eller rettere: Ikke ret meget nyt.
Faktisk er det kun blevet til en ny art på Vejlernes liste og det er Odinshane som Martin fandt på en enggennemgang på Bygholmengen.
Sommeren bør dog byde på mere nyt og især bør det varme højtryksvejr kunne producere arter som Rovterne, Sølvhejre og Silkehejre. Og så er vore vadefugleliste ikke meget imponerende. Vadefladerne på Bygholm bør kunne give arter som Kærløber og Krumnæbbet Ryle i den nærmeste tid.
Der er ikke andet for at kæmpe videre så vi fortsat kan holde føringen.
Vejlernes liste er nu på 185 arter.

Hvordan står det til på Halsnæs?

Vi var igår ude og gå en tur på Skårup Odde. Det var en tur der ikke bød på så mange fugle, men i nogle af de frodige blomsterenge var der et mylder af sommerfugle. Det var således lidt overraskende for mig at konstatere at de fleste var okkergule pletvinger som i Stoltzes bog er angivet til at de først er indvandret til vores område efter 1990. Vi vurderer vi så ca. 100 ex., hvilket jeg aldrig har set før derude, men måske kyndige sommerfuglefolk kan supplere?
Fra samme kompetencer håber jeg også at få hjælp til eksemplaret på højre billede. Er der nogle der kan hjælpe med ID af dette ex? Tænkte først at det var en særdeles flot art bredpande, men da jeg ikke kan finde nogle der passer i min bog, håber jeg at der er nogle der kan hjælpe til.

Som indviede måske ved har vi siden årsskiftet været i konkurrence med et hold på Halsnæs i Nordsjælland om hvilket hold der kan se flest arter i lokalområdet.
Spøgen er en gentagelse af succesen, da vi i 2007 første gang dyrkede konkurrencen - dengang med en kneben sejr med blot een art til Halsnæs.
Ligesom dengang er præmien 12 specialøl.
Oprindelig brugte vi en hjemmeside med særligt henblik på denne kamp, men i år har det ikke fungeret synderligt godt. Derfor har jeg valgt at flytte KAMPstoffet herover da meget af det har relevans til, hvad man kan opleve i Vejlerne.
Vejlerholdet består af Jørgen Peter Kjeldsen, Helge Røjle, Susanne Bruun, Martin Lund, Jens Frimer og undertegnede.
Der bliver kæmpet bravt herude i de wældige Vejler. Martin ringmærker nedenfor Lynge og bl.a. produceret et par græshoppesangere, nattergal, nordlig blåhals m.m. her på det sidste. Den dynamiske duo aka Helge og Sus er meget aktive og først og fremmest skal nævnes det fine fund af to hvidvingede terner og ellers får vi andre en del på tasken i embeds medfør hvilket bl.a. har givet pomeransfugl, sydlig blåhals, savisanger, pungmejse, karmindompap for blot at nævne nogle af highlights´ene fra den seneste tid.
Alt i alt er stillingen 184 - 180 i Vejlernes favør.
Hvem er de første til 200?

Omkring middagstid var jeg omkring gangbroen i Han Vejle bl.a. i håbet om at se nogle vandnymfer, hvilket ellers slet ikke var lykkedes endnu i år. Idag var der dog pænt gang i flere arter, men frem for alt lykkedes det at se min. 5 Hue-vandnymfer som er meget sjældne i Danmark.
I følge Fugle og Natur er den således kun registreret på 3 lokaliteter i Danmark - deriblandt Han Vejle.

Vi havde snakket om det længe. Det kunne være spændende at sejle turen rundt om Tømmerby Fjord.
Yderligere tændt af stemningen på Lynge et par dage i forvejen (se nyheden nedenfor) besluttede Martin og jeg os for at gøre noget ved det!
Vi fik fat i en dobbeltkajak og klokken 02.30 stævnede vi ud.
Det blev en meget fin tur med imponerende manøvrer som ville gøre enhver søulk stolt og fuglene var der også.
Turens succes udgøres fuglemæssigt helt klart af 2 syngende Sydlige Blåhalse, som vi så meget fint.
Årets sene tidspunkt gør at de skal regnes som ynglefugle, hvorfor Vejlernes officielt har fået en ny ynglefugl denne nat. Stærkt!
Dertil bl.a. 1 Nattergal, 1 Græshoppesanger, 8 Paukende Rørdrummer, 76 Rørsangere (hvilket er et minimumstal p.g.a. opfriskende vind) og 46 Sivsangere.
Vi var færdige med den ca. 18 kilometer lange sejltur kl. 07.45.
Fed oplevelse!

Aftenkaffen var rykket ud på bænken foran Martin og Dortes hus på Lyngevej 15 - den gamle feltstation. Anledningen var naturligvis det smukkeste aftenlys, det lune sommervejr, samt at vi kort forinden havde haft en fin syngende Karmindompap derude.
Stemningen var således i top.
Midt i kaffen bliver øret "forstyrret" af en kort summen? Græshoppesanger? Vi beslutter os for at opsøge lyden. På vej dernedad lyder den igen, men det er i stedet en Savisanger! Knap har vi konstateret det før en ny lyd dukker op til højre for os, men det er i stedet en Græshoppesanger! Så starter en Nattergal og derefter årets første Kærsanger. Fedt.
Dejlig aften på Lynge...

Leslåningen sidste år i Kogleakssøen har for alvor båret frugt (se evt. nyheden fra 16. august 2009 på denne side).
På de seneste to naturrådsmøder er det blevet fastslået (bl.a. med begrundelse i indsatsen med le-slåningen) at hegnet, som hidtil har løbet langs det nord-syd gående dige og forhindret kreaturafgræsning på overgangszone-engen langs diget, skal flyttes ud i selve søen så denne vigtige zone fremover skal afgræsses. Alle de oprindelige pæle er nu hevet op og maskinen står klar til, formentlig imorgen, at sætte det nye hegn op ude i selve søen. Hurra! Så nu skulle det gerne være slut med denne uinteressante tilgroede del.
Desuden var der til aften 34 Sortterner i Kogleakssøen.

Tidligere på dagen blev der opdaget 2 Lille Flamingo på fjordsiden af Bygholmdæmningen. Den ene fugl var mærket med en rød farvering med hvid kode på venstre ben, men vi kunne ikke aflæse den i felt. Måske kan vi på billeder taget af John Kyed aflæse koden, men det vil tiden vise.
Jeg så på et tidspunkt, hvad jeg opfattede som, en smal ring helt nede ved foden, men jeg blev ikke sikker. Imidlertid kunne fotos afsløre at det var rigtigt og peger vel blot meget på at det vitterligt er undslupne fangenskabsfugle.
En kodet farvering er noget vi altid har håbet på en dansk flamingo, men det er som om det ikke har samme stærke værdi i dette tilfælde.
Men flotte var fuglene i al fald.

I forgårs foretog ornit.dk en enggennemgang på Bygholmengen. Fokusarterne var Vibe og Stor Kobbersneppe, men vi kortlagde tillige bl.a. Engryle.
Dagen var perfekt til formålet med rolige vindforhold og klart vejr.
Forholdene på engen var gode, men vandstanden var på en uge sænket med 4 cm. på grund af de tørre vejrforhold og visse steder var pander uden vand og det kan blive kritisk senere på sæsonen, hvis der ikke kommer nedbør. Resultaterne afslørede nedgange for både Vibe og Stor Kobbersneppe. Således registerede vi henholdsvis 296 og 94 ynglepar. Sidste år var tallene henholdsvis 381 og 112 og i 2008 henholdsvis 303 og 148.
Til gengæld var det glædeligt at vi fandt hele 33 Engryler på denne, den første, enggennemgang. Det er et højt antal for maj-gennemgangen og vi håber at juni-gennemgangen kan supplere op til en, som minimum, stabil bestand. Nu må vi se.
Et af højdepunkterne i øvrigt var at jeg var så heldig at have nærkontakt med den meget stationære Jagtfalk. Således kunne jeg hele tre gange komme ind på 15-20 meters afstand af den! Det var ret fantastisk. Bemærk hvor lys den er blevet på oversiden og kan give påmindelser i retning af Slagfalk på oversiden. Det er således en sjælden mulighed man har for at studere en 2K Jagtfalk så sent henne i forårssæsonen. En trækkende fugl på dette tidspunkt vil helt sikkert kunne give stærke overvjelser i retning af endnu sjældnere arter, hvilket også skete i Skagen i maj 2006 se bl.a. her: Storfalk .
Som vanligt stødte vi på lidt gennemtrækkende nordiske vadefugle og andre sager, bl.a. 78 Tinksmede, 70 Brushøns, 10 Sortklirer, 19 Lille Kobbersneppe, 2 Strandhjejler, 28 Temmincksryler, 1 adult og 1 3K Havørn, 20 Traner og 2 Skestorke.

På gårsdagens vellykkede twitch til Lille Vildmose, hvor den meget flotte langnæbbede sneppeklire kunne studeres tæt på, faldt Carsten og jeg pludselig over to rørdrummer meget tæt op ad vejen. Det drejede sig tydeligvis om et par.
Den næste times tid kunne vi på klodshold se flere aspekter af drummernes hemmelige og ellers skjulte privatliv. Bl.a. var der tydelig forskel på de to fugle. Hannen var meget skarp i kontrasterne, med knaldsort isse, skægstribe og var desuden lunere brun i grundfarve. Desuden var tøjlen flot blålig.
Hunnen var mere fesen i farverne, bleggullig og uden skarpe kontraster.
Det sjove var at hannen tydeligvis ville parre sig med hunnen. Han nærmede sig hende med meget oppustet fjerdragt. Særligt hals og issefjer blev spilet ud, men også nogle lyse skulderfjer. Det så både imponerende og komisk ud. Hunnen virkede imidlertid ikke synderligt interesseret og fortrak efterhånden, bl.a. ved at svømme helt langstrakt i vandoverfladen.
Vi var imidlertid også vidne til at hannen begyndte at pauke frit fremme! Mange har nok en forestillig om at den står med halsen opad når den pauker, men hals og hoved bliver pustet op og næbbet vender skråt nedad! Se billedet som er taget midt i en paukeserie.
Det skal også nævnes at mens vi kiggede på sneppekliren kredsede det lokale kongeørnepar over Høstemark Skov. Alt i alt en række eksklusive oplevelser med eksklusive arter i et eksklusivt område!

Som en slags opfølgning på Helge og Susannes indlæg kommer hermed også min begejstring over oplevelserne i denne store bededags ferie.
I fredags kunne vi også glæde os over de nyligt ankomne sortterner og dværgmåger, men vi så henholdsvis 19 og 6. Midt i virvaret af terner og åger blev jeg opmærksom på et kort "mjav" ovenover os. Efter få sekunder havde vi fundet kilden idet en 3K sorthovedet måge fløj rundt over Hanvejle og senere igen over Kogleakssøen. Det er en fugl der skal holdes godt øje med, da det ikke er utænkeligt at arten en dag slår sig ned som ynglefugl i Vejlerne.
Dagen efter, om lørdagen, lavede jagtfalken fin opvisning ved Midtsøen, hvor den overtog en rørhøgs bytte og senere blev mobbet grundigt af nogle krager.
Samtidig kunne vi glæde os over at klyderne havde fundet tilbage til engen efter et par dages fravær.
Idag tog vi til morgen til Bulbjerg. Sceneriet var storslået idet der lå en solid dyne af tåge over alle lavereliggende landskaber, men fra toppen af Bubjerg var udsigten vid udover det tågedækkede landskab.
Trækket var ret sløvt og kun meget spredte småfugle (især engpibere og landsvaler) passerede, trods alt, regelmæssigt.
Vi havde netop diskuteret om vi skulle luske i savannekrattet da jeg ret højt oppe får øje på en kærhøg i aktiv flugt. Allerede ved første øjekast ser den spændende ud p.g.a. slanke proportioner, slank hånd og lidt bredere arm. Fuglen viser efterhånden mere og mere siden til i flot medlys idet den er på vej udover havet i nordøstlig retning. I medlyset kan vi se en flot mørk halsboa og en lys halsring meget flot, ligesom kroppen er lyst gullig og armsvingfjerene meget mørke på undersiden.
Alt i alt en flot 2K steppehøg!
Desuden kunne vi konstatere at der med sikkerhed er to par sortstrubede bynkefugle derude.
Fin fin store bededags ferie...

Peter H. Kristensen var idag på gåsearbejde i Vejlerne. På Fjordholmene kan han ikke undgå at bemærke en ordentlig dyne af Bramgæs på strandengen. Efter kort tid finder han, pudsigt nok i delflokken tættest på vejen både en Rødhalset Gås og en Dværgcanadagås!
Det drejer sig om 3. fund af Rødhalset - og 2. fund af Dværgcanadagås for Vejlerne.
Efter ca. 1,5 time letter de sammen med en stor flok Bramgæs og slutter sig til den helt store flok langt nede på strandengen. Ialt tæller jeg 3170 Bramgæs.
Derudover bød dagen bl.a. på den stationære Jagtfalk ved midtsøen på Bygholmengen samt ikke mindst ugens tredie Blåhals, idet Martin havde en syngende i rørskovskanten nedenfor Lynge.

På gårsdagens total var jeg så heldig at støde på en syngende Sydlig Blåhals. Fuglen vekslede mellem flere sangposter i både Bygholm Nord og i Hanvejles rørskov.
Fundet er det tredie sikre fra Vejlerne som givetvis vil være næste danske yngleplads i forbindelse med artens spredning op gennem Jylland. De næste dage vil vise om fuglen er stationær og dermed givetvis en ynglefugl.
De øvrige fund fra Vejlerne er 2/4 2002 en syngende han Bygholm Nord og Øster Landkanal samt 24/8 2009 1 han Kogleakssøen.
Totalen var i al fald i de Østlige Vejler fin med obs. af bl.a. Jagtfalk (endnu stationær omkring Midtsøen), 3 Vandrefalke, 1 adult Havørn, Fiskeørn i Lund, Havterner, Digesvaler første spillende Engryle m.m.

Den lækre aftenstemning kunne ikke holde mig indendøre og bragte mig til Bygholmengen.
Her var der fantastisk flot og forårsstemningen var i top med tøbrud og isskruninger på Limfjordssiden.
Akkurat vest for midtsøen stod en flot Skestork i yngledragt og mellem midt- og østsøen rastede 60 Store Kobbersnepper blandt blandede svømmeænder. Fedt!

I weekenden samarbejdede Helge og Sus, Morten Kirk, Frimer, Carsten og undertegnede i en optælling og "granskning" af alle gåseflokke i området.
Det blev et par fine dage med høje gåsetal, solid forårsstemning og mange nye årsarter.
Gåsemæssigt blev blev det en række gode tal, men egentlige sjældenheder udeblev. Til gengæld var antallet af Blisgæs højt for Vejlerne og i de blandede gåseflokke blev også fundet et par Mørkbugede Knortegæs. Ellers blev der kun set almindelige arter.
Tallene var:
Grågås 3216, Kortnæbbet Gås 10.580, Sædgås 35, Blisgås 110, Bramgås 1333, Lysbuget Knortegås 17, Mørkbuget Knortegås 2, Canadagås 41.

Derudover var der godt gang i forårsarterne. Således var der Hvide Vipstjerter mange steder, flere flokke af Hjejler, 13 Brushøns, 2 Klyder, 4 adulte Rørhøge hunner, 31 Store Kobbersnepper og 8 Traner.

Både i Kogleakssøen og Bygholm Nord var Hættemågerne rykket ind og i rørskoven sad syngende Rørspurve og så var svømmeænderne rykket godt ind i en herlig blanding på både Bygholmengen og i Vesløs Vejle.

Som nævnt herunder var jeg i januar på Zoologisk Museum, hvor jeg havde lejlighed til at studere skind af bl.a. Mongolsk Piber og Storpibere.
På billederne ses Mongolsk Piber (fuglen længst til venstre), Storpiber af racen sinensis (nr. 2 fra venstre) og Storpiber af racen richardi (resten).
Bemærk især forskelle i næbform, hvor Mongolsk har høj basis, hvilket giver en samlet næbform som er meget trekantet og spids. Storpiberen af racen sinensis har et relativt slankt næb svarende meget godt til den aktuelle Vejlerfugl og richardierne har et decideret kraftigt næb med et tydeligt krumt fald mod spidsen.
Bemærk også hvor korthalet Mongolsk reelt er.

Tilbage i november 1999 var Thomas Varto og jeg en tur op ad Øster Landdæmning. Håbet var at se nogle Bjergpibere som endnu dengang var en ”god” art.
Kort efter svinget , hvor man møder Han Vejle kører vi en stor piber op. Den lander heldigvis hurtigt igen og sammen kan vi konstatere nogle meget markante rygstriber, lys tøjle og et ret spinkelt næb. Vi springer derfor ud af bilen da mistanken er vakt om at det kunne være en Mongolsk Piber. I teleskop konstaterer vi yderligere at issestribningen virker distinkt, struben er lys med en markant kontrast til en varmt farvet underside som er heldækkende helt ud på undergumpen. Desuden konstaterer vi at halelængden kun er lidt længere end tertiallængden.
Alt i alt føler vi os meget overbevist om at det er en Mongolsk Piber. Vi kæmper meget for at høre stemmen, men hver gang den letter er den tavs. Først til allersidst hører vi ét kald og det opfatter vi slet ikke så eksplosivt som hos Storpiber, faktisk har kaldet en lidt nedadgående tendens.
Alt sammen mener vi passer rigtig godt på Mongolsk Piber, hvorfor vi melder den ud som sikker.
Fundet bliver senere godkendt af SU.


Imidlertid opstår der en tvivl hos nogle, bl.a. er Henrik Knudsen ret hurtigt på banen, men jeg er endnu da sikker på bestemmelsen. Tvivlen bliver imidlertid på ny vakt nogle år senere af bl.a. Rasmus Strack på Netfugl, hvorfor dias af fuglen bliver fremskaffet fra Etiopien, hvor Thomas Varto er bosiddende. I december sidste år bliver billederne indscannet og det står hurtigt ret klart at der sandsynligvis er tale om en Storpiber. Imidlertid ønskede jeg at undersøge det mere tilbundsgående, hvorfor et besøg i Zoologisk Museums skindsamling blev stablet på benene, ligesom en række hjemlige kompetente fuglekiggere blev bedt om at give deres mening.

Sagen var ganske klar: Storpiber.

Imidlertid er der ikke tale om et letbestemmeligt individ. Således er næbbet ikke et typisk Storpibernæb – eller i al fald ikke et næb på en typisk Storpiber i Danmark. Disse er som regel kraftige og drosselagtige i formen. Vejlerfuglen har et spinkelt, men også et for langt næb. Næbformen er med andre ord forkert. Hos Mongolsk ville man forvente et mere spidst næb som er kortere men også højere ved basis så en mere trekantet form fremkommer.
Undersidefarven er meget som man kunne forvente hos Mongolsk Piber – altså en varm buff og dækkende farve, som er udbredt på hele undersiden. Hos Storpiber er det som regel højst flankerne i kontrast til en hvidlig bug og bryst.
Derudover er halen for lang og giver fuglen et forkert jizz i forhold til Mongolsk. Her var vi nok for fokuserede på detaljer frem for helhedsindtryk da vi bestemte fuglen. Således virker størrelsesforholdet mellem tertialer og hale vel ok, men i helhedsindtrykket virker den for langhalet. Well det var vel en god lektie at lære: Fjerknepperi er godt, men de generelle indtryk (jizz) må ikke glemmes!
Derudover er øjenbrynsstriben for tydelig bag øjet. Jeg kan dog huske fra felten at den altid var bufftonet, hvilket er godt for Mongolsk, men alt i alt er den for fast defineret bag øjet. Det var desværre aldrig muligt i felten at se bagkloens størrelse.
Summasummarum var der tale om en atypisk varmt farvet og smånæbbet Storpiber og så dan er dét bare…
Lærerigt har det i al fald været.
Tak til Klaus Malling Olsen, Henrik Knudsen, Rasmus Strack, Peter Hedegaard Kristensen og Kent Olsen for kommentarer til billederne.

Som del af et lokalt initiativ gennemførte Helge Røjle og Susanne Bruun, Morten Kirk, Martin Lund, Carsten Krog Pedersen, Bjarke Haaning Nielsen, Aske Bonde Pedersen samt undertegnede idag en rovfugletælling i Vejlerne.
Resultatet blev præget af det lidt disede og tunge vejr, men selvfølgelig også det udprægede vintervejr, bl.a. med snefald midt på søndagen.
Samtidig var tællingen sammenfaldende med den landsdækkende ørnetælling arrangeret af DOF og heldigvis blev områdets stationære Havørn også set idag - ved Tømmerby Fjord.
Derudover var Musvåge den mest dominerende art med ialt 64 ex. Den adulte Vandrefalk var på plads på Bygholmengen men derudover var det tyndt: 4 Tårnfalke, 2 Blå Kærhøge og 2 Spurvehøge.
Der sås ikke Jagtfalk (var pp. i fredags på Bygholmengen) og Fjeldvåge som de senere år er blevet en raritet i området.
Derudover bl.a. Rørdrum ved Kraptårnet, 2 Skægmejser i Han, Ravn på Fjordholmene samt en Mink ved broen på Jernbanedæmningen.
Tak for indsatsen til alle!

Dette indlæg er mest ment som en tjeneste for eventuelt interesserede i at se denne måge. Fuglen blev fundet idag i Hanstholm Havn af Peter H. Kristensen som hidkaldte bl.a. Jens Jørgen Andersen, John Kyed og undertegnede.
Fuglen er på mange måder en klassisk tegnet 1. vinter Amerikansk Sølvmåge, med mørk og mættet krop (især bug og nakke), lyst hoved, Gråmågenæb, sort hale og tydelige markeringer i såvel over- som undergump.
Faktisk var der kun en enkelt ting som gjorde at vi ikke ville melde den ud og det var at sidstnævnte markeringer godt måtte have været grovere og tydeligere.
Desværre var det svært at dokumentere de finere detaljer v.h.a. mit fotoudstyr, men vi venter spændt på især John Kyeds resultater af digiscoping. Men de billeder foreligger tidligst imorgen.
Desværre lettede fuglen til sidst fra ydermolen og trak målrettet vestpå ud over havet...
Men skulle man have lyst til at opsøge fuglen holdte den især til på ydermolerne og ved åudløbet syd for havnen.
(På billedet til venstre ses fuglen længst nede til venstre i billedet).

I forbindelse med gårsdagens rundtur til Hanstholm og de Vestlige Vejler blev undertegnede opmærksom på denne and. Ved første øjekast kunne den minde om Lille Bjergand, men et nærmere eftersyn afslørede en mættet grå ryg, bred sort næbnegl og en hovedform der ikke var helt i øjet til Lille Bjergand. Fuglen var dog et interessant bekendtskab og er absolut et besøg værd.
Det drejer sig sandsynligvis om en hybrid mellem Troldand og Taffeland - og den lå i Lønnerup Fjord.

Siden 31. oktober har en stor tornskade holdt til på ledningerne langs nordsiden af Lund Fjord. Fuglen ses fint fra landevejen og er bestemt et besøg værd.

I det milde og fine vintervejr foretog ornit.dk årets sidste totaltælling i Vejlerne.
Resultaterne bar meget præg af det milde vejr, bl.a. med observationer af 2 hvide vipstjerter (en "normal" og en sortrygget) ved Dykkerslusen (se billeder), men også sølvhejre i Læsvig, 1K rørhøg ved Tømmerby og ialt 3344 grågæs.
Andre markante forekomster var bl.a. hele 5 havørne (3 i de Østlige Vejler og 2 ved Tømmerby Fjord), 131 sædgæs (bl.a. 90 ved Tovsig), 2 nordiske lappedykkere og 2 isfugle ved Maskinhuset ved Tømmerby Fjord, 2 Vandrefalke, 1 dværgfalk ved Vesløs Vejle, 3983 kortnæbbede gæs, 405 sangsvaner, 593 bramgæs, 2294 krikænder samt 5385 pibeænder.
Fin tælling!

De seneste dages dødsyge vejr med syd- og sydvestenvind, regn og øv giver i øjeblikket pote ved kysten i form af en pæn forekomst af Dværgmåger derude.
Jeg opsøgte Ørhage til morgen og havde i løbet af 2,5 timer i alt 116 trækkende Dværgmåger. Senere besøgte jeg Hanstholm Havn og Roshage, hvor der rastede i alt 12 fugle og i Vigsø Bugt rastede i alt 19 fugle. Jeg kunne forestille mig at et besøg på Bulbjerg kunne producere et pænt antal fugle. Hermed en opfordring om at trodse det sure vejr og få sig en storartet oplevelse med en af verdens mest delikate måger.
I Vejlerne er Jagtfalken endnu på plads og samtidig også 2 Vandrefalke. Den stationære imm (3K?) Havørn lavede show helt ud over Limfjorden idet den havde udset sig en vingeskadet Svartbag, som dog ikke døde i denne omgang, men det så fantastisk ud da ørnen fulgte den til dørs. Der raster endnu en 1K Rørhøg ved Krapdiget og i Læsvig så jeg en Sølvhejre og hele 17 Bjergpibere.

Jørgen Bech genfandt igår Jagtfalken på Bygholmengen. Den havde ellers holdt ferie fra området i 11 dage og jeg var blevet sikker på at den var stukket helt af. Men heldigvis er den vendt tilbage.
Jeg var nede og se den i formiddags og den opførte sig på sædvanlig vis med afklapsning af den adulte Vandrefalk, Bramgæssene (595) samt en Grågås (se billede). Altså en stærk territorial adfærd som påny giver håb om overvintring.
I øvrigt også 2 Sølvhejrer ved Krapdiget, 7 Bjergpibere og 1K Rørhøg samme sted samt 1K Vandrefalk og adult Duehøg ved Selbjerg Vejle.

Jeg talte igår med Vejlernes Naturrådsformand og DOFs formand Christian Hjorth.

Han havde flere gode ting at berette. Først og fremmest viste det sig at vores slåning med le i Kogleakssøen tilbage i august måned havde gjort indtryk! I forbindelse med det seneste naturrådsmøde havde de foretaget en besigtigelse af området og var blevet enige om at flytte kreaturhegnet ud i vandet (ca. i linie med den store højspændingsmast og nordpå hele vejen op til det øst-vest gående dige. Således vil engstykkerne som ligger i forbindelse med det nord-syd gående dige blive afgræsset fra næste sæson. Sådan!
Det var selvfølgelig med stor tilfredshed i stemmen jeg kunne give meldingen til de øvrige le-mænd igår aftes.

Derudover vil den østlige del af Bygholm Nord (hele vejen fra Krapdiget op til knækket) blive tromlet eller slået, ligesom en større del vil blive fræset, hvilket viste gode erfaringer tilbage i 2006, men ikke siden er blevet fulgt op.

Tilbage i Kogleakssøen er det desuden blevet vedtaget at henholdsvis den sydlige del og øerne vil blive slået hvert andet år med start i 2011. Dvs. øerne bliver slået det ene år og den sydlige del det andet år i en turnusordning.

Og så er der vedtaget en driftplan for Vejlerne. Driftplanen er udarbejdet af COWI, men med bidrag fra bl.a. ornit.dk.
Der er med andre ord ved at ske en god styring af driften i Vejlerne og det skal blive spændende at følge resultaterne de næste mange år.

Meget tyder på at den vigtige "Blå Bånd" zone snart genopstår i de Østlige Vejler.
Jeg kan desuden med tilfredshed konstatere at der er foretaget en vis slåning på nogle af de nordlige engparceller på Bygholmengen. Sådan!

Jagtfalken er stationær. I 4 dage har den nu holdt til på Bygholmenengen og skabt rædsel og terror. De seneste dage har den gjort seriøse udfald mod vandrefalke (igår var der både en 1K og en adult), havørne, bramgæs, grågæs m.m. Den bevæger sig over det meste af engen og virker til at have meget travlt med at pisse territoriet af. Forhåbentlig er det et tegn på at den lægger an til overvintring her hos os.
Den skal være hjertelig velkommen.
Derudover kan der ses min. 3 sølvhejrer i området. Forleden havde jeg således 1 i Glombak og 2 på Bygholmengen samtidig, men jeg vil opfordre til at holde godt øje da Frimer er ret sikker på at have set 5 samtidig. Kraptårnet er nok det bedste sted at kigge efter sølvhejrerne og samtidig kan man jo kombinere det med en overnatningstælling af traner. Forleden havde jeg 144 ex, hvoraf de 13 var ungfugle fordelt på 9 kuld.
På billedet ses Jagtfalken til venstre, men bemærk også den uskarpe silhouet af den adulte vandrefalk til højre.

Jeg var idag på Vesttotal og havde en fin dag. Allerførst viste optællingen af Tømmerby Fjord en række fine ting. Deriblandt 1 1K Ride, 15 Dværgmåger, 144 Skeænder (usædvanligt højt antal for lokaliteten) m.m. Da jeg var kommet ud på den anden side af bommen ved fiskerhuset bliver jeg kortvarigt opmærksom en mågeflok der letter oppe på Højbjergvej. Ca. 10 sekunder efter kommer den så høvlende, Jagtfalken. I en afstand af blot 50 meter passerer den mig og jeg får den hurtigt bestemt. Helhedsindtrykket er ret fantastisk med det meget brede indtryk af såvel vinger som krop, dertil ses diffuse kontraster i hovedet, grove markeringer på undersiden og en meget markant kontrast på undervingen.
Jeg kan følge fuglen idet den fortsætter langs Mommerskrænten og siden hen sydvest i retning af Tovsig. Det lykkes ikke at genfinde den resten af dagen.
I øvrigt gav dagen bl.a. 10 Klyder i Arup Vejle (overraskende), Vandrefalk ved Østerild Fjord samt på Hovsør Røn (set af Carsten), 43 Lille Lappedykker i Lønnerup Fjord m.m.
Fin dag!

Jeg var så heldig igår at finde en Hvidbrynet Løvsanger.
Efter et chek af de Østlige Vejler som bl.a. bød på Sølvhejre og Havørn besluttede jeg mig for at køre til Bulbjerg for at prøve lidt småfuglelusk.
Jeg har altid syntes at skovkanten langs vejen ser giftig ud pga. løvtræer og om morgenen står solskinnet skarpt derpå. Da jeg nåede det sidste løv inden skoven stopper begyndte jeg at pishe for at få en evt. reaktion fra småfugle.
Dette krat er særdeles giftigt idet det består af egetræer og ligger som en "ø" i fyrretræerne akkurat inden skoven stopper helt.
Min pishing giver hurtigt resultat idet en Hvidbrynet Løvsanger hurtigt begynder at kalde flere gange. Min puls stiger og efter et stykke tid får jeg den endelig at se.
Jeg varskor flere lokale (og ringer forgæves til nogle) og det lykkes at se den flere gange ligesom den er særdeles stemmeaktiv indimellem.
Igen idag var den også på plads, bl.a. ivrigt kaldende og med særdeles gode obs i de yderste træer.
Derudover kan man i øjeblikket opleve min. 4 Sortstrubede Bynkefugle derude og idag tillige en trækkende Islom.

Jørgen Peter og undertegnede aka ornit.dk foretog idag en totaloptælling af Vejlerne.
Det blev en rigtig god tælling og kunne bl.a. bruge (meget) tid på en ny rekord af Grågås idet vi talte ikke mindre end 16.547 ex. Fordelingen var nogenlunde fifty-fifty mellem de østlige - og vestlige vejler.
Derudover bl.a. 2 silkehejrer, 4 havørne, 4 vandrefalke, 2 fiskeørne, 153 skestorke, 1540 knopsvaner, 6846 Krikænder, 182 knarænder, 215 skeænder, 4488 blishøns, 5 1k sortterner samt et par heftige småfugle i form af en han sydlig blåhals i Kogleakssøen og en spætmejse i de yderste pilekrat i vestenden af Krapdiget!
Den sydlige blåhals er første efterårsfund af racen i Nordjylland.
Fantastisk dag!

Gennem længere tid har Martin Lund, Hendrik Nikolajsen, Louis Kristensen og undertegnede snakket en del om at det kunne være sjovt og spændende at mødes og slå med le. Tankerne og ideerne er især opstået med inspiration fra en sommertur til Gotland sidste sommer samt med baggrund i et stadigt stigende antal tilgroede enge i området på grund af manglende kreaturafgræsning.
Problemerne med manglende afgræsning kommer bl.a. til udtryk i Kogleakssøen, hvor den meget vigtige "blå bånd zone" ikke længere eksisterer. Det skyldes at der gennem de seneste år ikke har været kreaturafgræsning inde i selve området, hvor engstykket øst for det nord-syd gående dige ellers udmærket vil kunne inkluderes i en afgræsning.
Vi fire besluttede imidlertid at prøve at gøre noget ved det og efter tilladelse fra Vejlernes driftleder Mogens B. Andersen holdt vi (og vores leer) stævne deroppe i formiddags. Engstykkets tilstand var ret kritisk. Således var vegetationen oppe i godt 2 meters højde visse steder og der var kraftig opvækst af pil, hvilket gjorde arbejdet lidt sejere, men ikke umuligt.
Det var imidlertid også påfaldende at vi gik på reel eng når vi først kom i bund og med fint græs, som ellers var overrulet af kogleaks, tagrør, dunhammer, pil m.m.
Vi kløede på i 3 effektive timer og fik undervejs besøg af bl.a. Mogens B. Andersen (tak for øl!), DOFs formand og Vejlernes Naturrådsformand Christian Hjorth samt Jørgen Peter Kjeldsen som tog disse billeder. Vi nåede godt to-trediedele af det ønskede, men vender snart tilbage og gør det færdigt. Vi fik engen slået godt i bund, hvilket forhåbentlig kan danne forudsætning for at stykket kan få karakter af en åben eng. Vi skal dog nok regne med en supplerende slåning senere - med mindre der altså kommer kreaturer derud gennem efteråret. Man har vel lov at håbe.
Vi er naturligvis meget glade for tilladelsen til at slå engen og håber på i fremtiden også at få lov til at slå nogle tilgroede orkidéfelter og andre mindre engstykker.

Nyheden er ganske vist ved at være en gammel en af slagsen, men den er formentlig stadig aktuel da der endnu kan opleves store flokke på Bygholmengen, i Arup Vejle samt i Østerild Fjord.
Det var tilbage til 1. august jeg tog en rundtur hvor Skestorkene fordelte sig på flg. måde: Glombak 1, Bygholmengen 63, Arup Vejle 30 og Østerild Fjord 90. Altså 184 fugle!

Forleden (7/6) foretog ornit.dk en enggennemgang på Bygholmengen med medhjælp af Martin Lund og Jan Haaning Nielsen.
Hvad der især var påfaldende var den store andel af ungevarslende fugle. Således hele 110 Store Kobbersnepper som vi ekstraordinært talte op på denne tælling. Rødben var også aktivt ungevarslende og ialt blev det til 321 par, hvilket er en markant fremgang i forhold til sidste år hvor der var blot 191!
Tæthederne var høje i de slåede områder så fuglene kvitterede altså tydeligvis for engplejen som blev foretaget sidste år. Fugletæthederne vil endvidere være en solid dokumentation i en eventuel diskussion om fremtidig engpleje.

Derudover vakte 7 hunner af Brushane glæde, ligesom vi nu kan sammenstille 47 ynglepar af Engryle på Bygholmengen, hvilket vidner om en stabil bestand (45-48 i 2008).

Af trækfugle tryllede især Martin med fund af 2 Kærløbere som stod sammen med bl.a. 3 Krumnæbbede Ryler og desuden fik vi de første returtrækkende Sort-, Hvid- og Svaleklirer.

Den fine stille forrige nat valgte jeg at køre igennem fra klokken 23.
Ruten var Vesløs Vejle, Læsvig, Tovsig, Lund Fjord, Han Vejle, Selbjerg Vejle og så sluttede jeg af med en gåtur på Selbjergdiget fra Krap til Kogleaks og tilbage igen.
Håbet om at finde Plettede Rørvagtler og en Savisanger blev desværre gjort til skamme.
Derimod bød turen på bl.a. 3 Nattergale (2 på østsiden af Lund Fjord, 1 på Lynge), Natravn på Handæmningen og fouragerende og skrigende Slørugle ved Selbjerg Vejle.
Turen på Selbjergdiget havde primært Rørdrummer som formål og jeg fik kortlagt 38 på turen, men hvad der var også var interessant var trompeterende Traner fra i alt 5 poster og da der fløj fugle ud fra overnatning på Bygholmengen i morgengryet, var der ingen som lettede fra hverken Bygholm Nord eller Selbjerg Vejle, hvorfor det giver anledning til at tro at der er flere ynglefugle end vi hidtil har troet i år.

I mogengryet trak i øvrigt en flok på 18 Lysbugede Knortegæs nord (kl. 04:21), så man skal være tidligt på færde hvis man vil have det hele med...

Efter nattens udskejelser lagde jeg bl.a. vejen forbi Bulbjerg (2 østtrækkende Karmindompapper) og Kogleaks, hvor jeg havde 21 fouragerende Sortterner og kunne konstatere at der var liv i kolonien, men jeg oplevede ingen opflyvning, så bestandstørrelsen er endnu usikker, men 21 fouragerende fugle, giver anledning til at tro at der sandsynligvis er >20 par. Vi må holde et vågent øje med dem.
Dværgmågerne lå fint på deres pladser og rugede.

Rørdrummerne flyver meget rundt i øjeblikket, hvilket nok er udtryk for ungetid. Jeg så uden den store indsats 6 igår og den anden dag 13 på et par timer.

Over Bygholm Nord blev jeg vidne til et ret vild syn. En 2K Havørn fik rørt godt rundt i gåsesuppen i rørskovssøerne, men hvad jeg ikke har set før var da der pludselig lå en hale af rørhøge efter den. Faktisk 18 (!) da der var flest! Den var simpelthen omgivet af Rørhøge til alle sider og alle var hunner eller 2K fugle (optrinnet sås på stor afstand). Fantastisk!

Efter en ganske produktiv ynglefugletælling på klitheden i Hjardemål Klit området, med bl.a. 1 territorial Tinksmed og ditto Trane samt en farvemærket 2K Trane, vendte jeg snuden forbi Dykkerslusen.
På engen syd for grusvejen opdagede jeg denne fine og syngende Gulhovedet Gul Vipstjert han. Det drejer sig vel om det ca. 15. fund for Vejlerne.
Og så som en sidebemærkning havde jeg min første Kærsanger i år, syngende i min have her til aften.

Jeg er netop hjemvendt fra endnu et sortterne/dværgmåge chek i Kogleakssøen. Og endelig lykkedes det at finde dværgmågernes redeplaceringer; i alt 2.
Begge steder lå fuglene ned og det ene sted sås endda en parring. En af magerne var meget territorial og jagede bl.a. en 3K og flere 2K fugle væk, men også en hættemåge der kom for tæt på. Men stærkt med 2 par ynglende dværgmåger i år. Faktisk sås 5 adulte fugle i Kogleakssøen, så der er potentiale for at der gemmer sig endnu et par.
Sortternesituationen er vel ok og der er liv i kolonien. Der sås mange fugle der fløj til med føde i næbbet, men der var ingen opflyvning på grund af rovfugle, så antallet af ynglende sortterner er endnu ikke slået fast. Det maksimalt antal sete fugle (33) vidner om at der potentielt er 15-17 par, hvilket også passer godt overens med de 16 fouragerende fugle idag.

Og så er der kommet pomeransfugle. Igår stod således 4 på Thorup Fjordholme (se billedet).

Pungmejsen som jeg havde ved Tømmerby Fjord, på totaltællingen for 10 dage siden, er endnu på plads.
Den har siden da været meget flittig og har bygget sig en flot rede. Nu bliver det spændende om der ankommer en hun, så reden bliver forsynet med indgangsrør...

De seneste 10 dage i Vejlerne har i sandhed været i høj høj klasse. Faktisk i så høj klasse som i fordums tid, vil nogle sikkert mene, hvor Vejlerne satte dagsordenen i.f.t. forekomster af en lang række sjældne fugle.
I år er det gået slag i slag med fundet af den tilbagevendende Sibiriske Hjejle d. 4/5, der for 6. år i træk tilbringer et par dage på markerne ved Lund Fjord.

Dernæst en Stribet Ryle nedenfor Arup Kirke, fundet på en totaltælling d. 10/5 som også gav bl.a. Pungmejse, 4 Havørne, 147 Lysbugede Knortegæs, Skovsanger m.m.

Dagen efter blev der gået enggennemgang på Bygholmengen, hvor vi, udover 229 Tinksmede, 33 Temmincksryler, Silkehejre og 2 Vandrefalke fandt endnu en Stribet Ryle.

Meldingen om Hvidvingede Terner "overalt" har skærpet indsatsen omkring obs. ved Kogleakssøen. Under en grundig kortlægning af paukende Rørdrummer i de Østlige Vejler d. 12/5, besøgte jeg Kogleakssøen hele tre gange samme formiddag før der var gevinst. Men så var synet også fantastisk med hele 13 Hvidvingede Terner i Kogleaks og 2 ex i Han Vejle samtidig. Ganske enkelt et af verdens smukkeste skuer med sådan en flok. Trækdriften i dem var meget tydelig og vi så flere der skruede sig skyhøjt op og trække først nordøst og derefter tilsyneladende syd. Samme aften var der blot 1 ex. tilbage.

Efter en stille formiddag, dagen efter d. 13/5, hvor op til 3 Hvidvingede Terner sås, dukkede der pludselig 20 op om eftermiddagen. Det fik folk hertil fra både nær og fjern (bl.a. Skagen) og om aftenen kunne op til 14 ex. ses. Imidlertid blev ternenyderiet forstyrret af en Lille Skrigeørn som blev mobbet af en Rørhøg over Bygholm Nord. Den trak derpå, noget tøvende, mod nordøst og senere øst og blev fulgt til den blot var en lille prik langt væk. Martin fandt den i scope fra hans hus på Lynge men desværre kom flere lokale akkurat for sent til denne nye art for Vejlerne.

Og så blev der forresten fundet vistnok 24 Pomeransfugle på Thorup Fjordholme igår d. 13/5.

I sandhed gyldne dage i Vejlerne.

Hver dag siden jeg kom hjem fra Sydamerika, sidste søndag, har jeg chekket markerne omkring vestsiden af Lund Fjord i håbet om at finde den returnerende Sibiriske Hjejle. Så sent som igår aftes chekkede jeg markerne syd for Lild Kirke, på Bjerget, da det var hér den Sibiriske Hjejle gik sidste år. Og denne fugl kan man næsten sætte sit ur efter, idet den er dukket op i dagene 29/4 - 3/5 siden 2004 og altid på nogle bestemte marker langs Amstedbrovej, Lundvej eller ved Lild Kirke.
I år dukkede den så op idag, den 4. maj, og stod på præcis samme mark som sidste år, netop akkurat syd for Lild Kirke.
Forekomsten er ret enestående idet der ikke er ret mange eksempler på returnerende sjældne fugle, men fortæller givetvis noget om i hvor høj grad mange fugle er vanedyr og følger samme trækruter og benytter samme rastepladser/ynglepladser år efter år.
Et andet godt eksempel er "vores" Amerikanske Rørdrum der returnerede til samme paukeplads gennem flere år 2001 - 2004.

(Dogme)billedet af Sibhjejlen er fra idag. Kan I finde den?
(Husk at trykke på billedet for at gøre det større...).

Under en tur i Tovsig faldt vi over et par gode sommerfugle. Først en meget sløv skovblåfugl, hvor vi kunne studere den specielle underside nøje (faktisk havde vi sommerfuglen siddende på min finger). Desuden fandt vi på engen udfor p-pladsen ved Tovsig Sø en skovrandøje. Jeg er ikke klar over om det er ny art for området, men i Stoltzes "Dagsommerfugle i Danmark" er den ikke markeret heroppe. Ganske heftigt.

Ellers er det i øvrigt påfaldende så mange auroraer der kan ses i øjeblikket.

Jeg har idag været på en lille runde i Vejlerne og har i dén grad nydt gensynet.
I Han Vejle var der et større mågemylder (især Hættemåger) med bl.a. 11 Dværgmåger (hvor 2 par lavede ynglelyde, synkronflugt og kunstner i luften) mens der i forgrunden bl.a. sang Rørsanger og 2 Tornsangere.
På en af bundgarnspælene sad den så, den jeg ledte efter, nemlig en Sortterne.
Nu bliver det for alvor spændende at se hvordan sortternerne modtager den slåede Kogleakssø, der virkelig ser lovende ud for sæsonen. Nu må vi blot håbe at kreaturerne også får mulighed for at bevæge sig ud i området så samme gode forhold som omkring årtusindeskiftet igen kan etableres.
Ellers kan bl.a. nævnes adult Lille Præstekrave i Læsvig og Dværgterne ved Østerilddæmningen som nye årsarter(?) for området.
Dværggåsen som jeg meldte ud via dofcall for to dage siden, vil jeg snart lægge billeder ud af på denne side, men jeg skal altså lige ud og kortlægge drummer....

Anni og Peter Nielsen var den 5. januar på tur til Vejlerne. På vestsiden af Lønnerup Fjord blev de i et af kildevældende opmærksomme på en vadefugl som gik sammen med en bande dobbeltbekkasiner. De sørgede for at tage en række billeder og mente at der var tale om en lille kobbersneppe, men fuglen nagede dem også på stedet, men sneppeklire var umiddelbart for usandsynligt. På grund af forskellige omstændigheder fik de ikke gjort noget ved billederne før idag, hvor de blev lagt på netfugl. Her gik det hurtigt op for mange at der var tale om en sneppeklire og på grund af dragtkarakterer kan den positivt bestemmes til langnæbbet. I sandhed et bemærkelsesværdigt fund idet det skulle være det første vinterfund i Danmark. Fuglen vil imorgen blive eftersøgt af undertegnede og hurtigt blive meldt ud på dofcall i fald jeg er heldig...

En kort tur ud i ispanseret i Vejlerne gav ikke mange fugle. Imidlertid holdt en en isfugl til i islandskabet på fjordsiden af Bygholmdæmningen. Takket være udløb fra Øster Landkanal blev en rende af isfrit vand holdt åbent udfor dæmningen og hér holdt isfuglen til på de få pæle i vandet. Flot syn.

Der er i øjeblikket gang i et influx af Store Korsnæb her i området. Ovenpå Helge og Alberts obs de seneste dage (se dofbasen) så kunne jeg idag konstatere min. 13 på Skårup Odde samt 22 i træerne nord for Lund Fjord.
Det er mange år siden der sidst har været store flokke af denne art i Vejlerne (måske helt tilbage til 1990/91?).
I øvrigt var jeg på total i de østlige Vejler idag, hvilket var en underholdende tur. Fra morgenen trak 7730 Kortnæbbede Gæs fra overnatning på Bygholmengen i tidsrummet 8.35-9.20. Derudover bl.a. 11 Bjergpibere, 2 Havørne, 5 Traner, 1 Vandrefalk og 1 Havlit (Lund Fjord).
Glædeligt var det også at nedkørslen af de tilgroede dele i Kogleaks (bl.a. øerne) er startet idag. Det bedrer absolut forholdende for Sortterner, Dværgmåger, Hættemåger og Fjordterner. Nu må vi se om de kvitterer for plejeindsatsen til næste ynglesæson...

En formiddagstur til Hanstholm Havn resulterede i et par spændende fund. Først en 1K Gråmåge og senere en 1K Hvidvinget Måge.
Gråmågen er dragtmæssigt meget interessant, idet den er usædvanlig lys og svagt markeret, faktisk svarende til racen pallidissimus der er udbredt i østsibirien mellem Taimyr og Beringshavet. Imidlertid afslørede yderligere opslag og læsning i "Gulls" (af Klaus Malling Olsen og Hans Larsson) at "N American birds generally less marked, and very pale first-years commoner" hvilket nok sandsynliggør Canada som et mere sandsynligt oprindelsessted.
Den Hvidvingede Måge tyder på at være en anden fugl end den som blev fundet i havnen medio november (men som ikke er set siden trods hyppige besøg af bl.a. undertegnede) da ansigtet virker lysere med tydelig kontrast til mørkere bryst og bug. Jeg har dog kun kunnet finde et billede af novemberfuglen, så jeg skal lige se lidt flere inden jeg er helt sikker.

De seneste par dage har jeg været på totaltælling i Vejlerne. Det var en ordentlig blæser, med kuling og bølgeskvulp, men ikke desto mindre blev det en god tælling og der kom godt styr på fuglene trods de lidt svære forhold.

Råtal:
Grågås 1699 (ikke imponerende).
Bramgås x Kanadagås (hybrid) 2. Lignede ved første øjekast små kanadagæs, men viste lidt for stor kindtegning, for lyse flanker og en brysttegning som bramgås - om end diffus.
Pibeand 5667.
Krikand 9451.
Knarand 322.
Skeand 236.
Rørhøg 1 hun.
Havørn 2-3. 1 adult i Arup Vejle 18/11 og 1 adult + 1 2K på Bygholmengen 19/11 (sammen).
Vandrefalk 3.
Vibe 4380.
Hjejle 7588.
Brushane 9.
Trane 47.
Bjergpiber 32.
Silkehale 30.

Hvor er det dog ærgeligt at dette fantastisk fuglerige område ikke bliver talt op oftere.

I den forløbne weekend foretog jeg en totaltælling af hele området (incl. Lønnerup Fjord). Det var en suveræn tur i det fine vejr.
Af tal kan i flæng nævnes: Toppet Lappedykker 714, Sølvhejre 2, Silkehejre 1, Grågås 7404, Knopsvane 1597, Havørn 2, Vandrefalk 4 (2 1K), Dværgfalk 1, Dværgmåge 53, Rovterne 1, Sortterne 4, Islandsk Stor Kobbersneppe (billedet) 13 1K, Odinshane 1 (billedet), Isfugl 1 samt, ikke mindst, Rosenstær 1 adult i selskab med Stære langs Lundvej i nordvesthjørnet af Lund Fjord (Billede kommer i næste "Fugle i felten").

Det var lidt trist at aflægge Kogleakssøen et besøg igår. Jeg var der over middag og så således ikke en eneste Sortterne. En musvåge fløj endda lavt over koloniområdet uden at der var en eventuel reaktion. Ærgeligt. Jeg fik mistanken allerede 24. juni, hvor 26 fugle lettede for en Rørhøg, men alle lettede lidt øst for koloniområdet og det virkede dermed ikke som en reel koloniopflyvning. Igår blev den kedelige mistanke så bekræftet.
Jeg kørte op ad Østre Landdæmning og så heller ikke en eneste Sortterne nord for Krapdiget.
Imidlertid stod en Tranefamilie på dæmningen med en brunhovedet flyvefærdig unge og efter et lille stykke tid fløj de sammen ind i rørskoven i Bygholm Nord. Fedt!
En anden god obs var da en Pungmejse han sad og samlede redemateriale i nogle dunhammere. Det har ellers holdt hårdt med denne art i år. Jeg fulgte den hen til en busk, men så ingen rede.
Derudover har alle Fjordterner (13 rugende) opgivet i Vestsøen. Til gengæld er der pænt med vadefugle hér.
Nord for Krapdiget stod de 2 Sølvhejrer og syd for Krapdiget sad 2 Havørne (1 2K og 1 3K) sammen og skiftedes til at rive og flå i et ådsel.

De seneste par dage har givet mulighed for at studere en interessant Sortstrubet Bynkefugl der holder til i krattene udfor det grønne Bulbjergskilt (de krat der i daglig tale kaldes "savannekrattene".
Fuglen er interessant på grund af dens sort/hvide indtryk, begrænsede orange brystplet, den store hvide overgump og de store hvide skulderfelter, dens markante halspletter som også kan ses bagfra m.m. Bestemmelse af hanner er imidlertid meget svært og at udråbe den som sikker Sibirisk er endnu for usikkert, men Søren Kristoffersen ("Krigs-offer-sen") fik skudt en lang række billeder af den igår og vi venter spændt på at se dem.
Udover mine to billeder vil jeg i øvrigt henvise til et fremragende billede på www.hfn.dk.
Derudover gav dagen igår på Bulbjerg bl.a. 3 Fjeldvåger, 1 Aftenfalk, 1 interessant Fiskeørn der ved to tilfælde gik ned i plantagen med fisk, massivt træk af Mursejlere samt trækkende Karmindompap.

Gårsdagens melding om en Topskarv i Hanstholm Havn fik mig lokket op til knuden. Det varede heller ikke længe før jeg fandt en siddende på ydersiden af den vestligste mole. Jeg fandt den oppe fra kanten af selve knuden lidt vest for Restaurant Pynten, hvorfra man har et godt overblik. Jeg besluttede mig for at køre ned til vestmolen og kravle op på de mange sten i håb om at få et billede af den.
Da jeg med gelé i knæene nåede toppen blev jeg noget overrasket over at der nu sad to Topskarver!
Den ene var let genkendelig på at den havde en lille top, samt meget karakteristisk, et lyst brystbånd, der senere afslørede sig som en skade på fjerene, muligvis noget snylter eller skab eller andet djæwelskab.
Den anden var smuk, med en meget stor og markant top og i øvrigt en intakt fjerdragt.
Derudover var der gang i de ynglende Rider og jeg talte i alt 60 aktive reder.
I dén grad nordisk fuglefjeldsstemning dér på betonmolen.
Er der nogen lokale der har talt ridereder på Bulbjerg i år?

I går aftes tog min søn og jeg på tur for bl.a. at chekke op på Revlbuskes marker. Martin havde en flok på 17 for et par uger siden, men der er ikke set Pomeransfugle siden….Indtil i går aftes hvor en flok på 7 holdt til på den nøgne mark nord for hovedvejen og bedst (og uforstyrret) overskues fra Storåvej.
Desuden fandt jeg i dag en flok på 5 på nordsiden af Rimmeshusvej vest for Hjardemål.

I går mødte jeg et par ornitter der havde tilbragt nogle timer i Kraptårnet. De kunne med glæde meddele at der akkurat nord for Krapdiget (og tæt på tårnet) spankulerede et par adulte Traner rundt med en lille unge.

For to dage siden var jeg på natlyt og ved Skårup Odde sad der en Nattergal og sang. Desuden også en Plettet Rørvagtel.
Igår havde Morten Kirk så endnu en Nattergal ved Arup Holm.
Med tanke på at vi slet ikke hørte Nattergal sidste år i Vejlerne, er dette da lidt bemærkelsesværdigt....

Med en svag til jævn vind fra syd og sydøst var det oplagt at drage til Bulbjerg lørdag 10. maj.
Morgenen var ret stille og kun svagt småfugletræk (21 Skovpibere, 4 Ringdrosler, 6 Gule Vipstjerter), men ude over heden dukkede dagens første overraskelse op idet en Rustand fløj af sted med 2 Gravænder. Den fremviste ingen hybridkarakterer og er den første ”rene” Rustand jeg har set i lang tid.
Klokken 7.30 blev jeg opmærksom på en kærhøg lige nedenfor bakken, hvorfor Rasmus Strack i telefonen blev kylet ned i græsset. Hurtigt kunne jeg (pga den korte afstand) konstatere at det var en smuk 2K Steppehøg. Den røg lidt tilbage og sluttede sig til endnu en kærhøg – en 2K Hedehøg!
Stort!
Steppehøgen gav sig til at raste, mens Hedehøgen trak videre, tæt forbi.
Albert (messer-)Schmidt var den første til at dukke op og vi gav os til at lede efter Steppehøgen, i lang tid uden held, men Albert udbrød pludselig et ”hm-hm HOV” og lige nedenfor bakken lå den så igen. Eller det vil sige – den passede ikke helt på den første da denne viste tydeligere overvingefelter og indslag af grålige fjer på ryggen. Det gjorde jeg opmærksom på men valgte at slå det hen med at jeg havde set forkert på første obs. Den fløj tillige tilbage igen i retning af Lild og forsvandt bag nogle klitter. Vi havde lige sluppet den da den første fugl dukkede op i scopefeltet meget tættere på! Ufatteligt 2 Steppehøge!
Vi fik efterhånden selskab af flere observatører og sammen kunne vi nyde den lave trækforsøg og returnere efter 5 minutter meget tæt på!
Denne store dag bød på yderligere 2 Hedehøge, bl.a. en adult han der rastede i lang tid, trækforsøgende 3K Havørn, 3 Fiskeørne, 3 Dværgfalke, 1 Lærkefalk, 7 Tårnfalke, 12 Spurvehøge, 1 Duehøg på fasanjagt samt ikke mindst 3 Hvide Storke!
Det var Bulbjerg når det er bedst!

Der er travlhed i fuglearbejdet og det var med at få tællingerne i hus i det smukke vejr der herskede. Derfor drog jeg til Agger for at få styr på Store Kobbersnepper m.m.
Tåge drillede en del, men jeg fordrev tiden med foto, vadefuglechek m.m. Jeg fik kortlagt i alt 51 territorier af Stor Kobbersneppe (34 i 2007), hvilket er et flot resultat.
Derudover bl.a. 2 Silkehejrer i smuk yngledragt, 1 Trane, 630 Lille Kobbersneppe m.m.
Fin dag.

Ja, det er ved at være en gammel nyhed, men I skal alligevel ikke snydes for lidt info. Kun to mand stævnede ud denne skønne forårsmorgen, så det blev en lang tur, men helt OK til en lang dags tælling. Deres to udsendte i felten var Jørgen Peter Kjeldsen og undertegnede aka ornit.dk…
Engens tilstand var rigtig fin, med vand i alle pander og grøblerender samt sjasket overfladevand på de lave engstykker.
Som vanligt har første gennemgang fokus på Viber, Store Kobbersnepper samt spillende Engryler. Der var fremgang at spore for både Viber 303 (293 i 2007) og Store Kobbersnepper 147 (143 i 2007) om end en liiiiille fremgang… Vi fandt i alt 24 Engryleterritorier, men det er først efter anden gennemgang vi kan lave en opgørelse over bestanden.
I en pande oppe nordpå holdt 8 adulte og 5 2K Dværgmåger til (der er endnu 6 adulte i skrivende stund), så det bliver spændende om de skrider til yngel.
Ellers var der også pænt med trækfugle, bl.a. >300 Tinksmede, Havørn, 2K Vandrefalk, 5 Temmincksryler (sæsonens første) m.m.

Igen i år kan vi glæde os over at få besøg af den Sibiriske Hjejle som nu for 5. sæson er gæst. Fuglen raster med 350 Hjejler på markerne syd for Lild Kirke på Bjerget.
Søndag havde vi stor glæde af den, i medlys, fra Galleri Bjerget som ligger i den sydlige ende af byen. Parker ved galleriet og kig stik øst. Fuglene holder til på en majs-stub-mark.
De hvide hovedtegninger er meget påfaldende, specielt bag ørene, hvor den hvide tegning er så påfaldende bred at den tillige ses tydeligt når fuglen ses lige bagfra. Derudover er de mere mættede farver på både ryg og underside/hals/hoved tydelige i direkte sammenligning ligesom den meget lille størrelse (ca. 20 % mindre end Hjejle).
Jeg fandt fuglen på lørdagens total som også gav ca. 6000 Hjejler, 450 Brushøns, >200 Tinksmede, 4 Havørne, Silkehejre, 2 Vandrefalke, 4000 Bramgæs, 15 Dværgmåger, 22 Sortterner, 8 Skestorke, 34 Traner m.m.
Billederne er taget af John Kyed.

Helge og Sus, Frimer, Morten Kirk, Martin og undertegnede havde meldt sig til at deltage i den landsdækkende optælling af Store Regnspover aka smørekander...
Helge og Sus havde ialt 131 ex. fordelt med 104 i ådalen vest for Lønnerup Fjord, 25 på Revlbuske og 2 på Arup Holm.
Morten havde en 0-tælling på Bygholmengen og Thorup Fjordholme (men det er også et resultat!).
Frimer havde ialt 57 ex. omkring Lund Fjord.
Martin, Frimer og undertegnede lukkede tællingen af med en overnatningstælling ved Vestsøen. Her kom der ialt 171 til overnatning nordfra, hvorfor de 57 fra Lund Fjord bliver medregnet i overnatningstallet. Derudover stod der 5 i Pytodde.
Vejlernes bidrag til den store landsdækkende tælling bliver derfor i alt 307 ex.
Udover spoverne blev der bl.a. set Sortrygget Hvid Vipstjert på en mark nord for Lund Fjord samt Havørn og 2 Skestorke på Bygholmengen.
Martin og jeg var desuden på Agger Tange og tælle spover og dernede blev det til ialt 425 ex. Derudover bl.a. Mosehornugle, 17 Splitterner, Stenpikker, 3 Sortklirer m.m.

Vejret så ganske håbløst ud om formiddagen, med vedvarende snefald og ringe sigt.
Alligevel sne(g) jeg mig ud på en kort runde ved Vesløs Vejle Vej samt ved Tømmerby.
Vesløs Vejle var underholdende med tillidsfulde bekkasiner, stære og engpibere i vejkanten. Imidlertid blev jeg hurtigt opmærksom på en noget kraftigere piber som efterhånden gav så gode obsbetingelser at den kunne bestemmes til en Bjergpiber. Fuglen var i en overgangsdragt fra vinter til sommerdragt og dem ser man ikke mange af i Danmark. De fleste er formentlig stukket af sydpå til ynglepladserne på nuværende tidspunkt, så denne gav altså mulighed for et sjældent studie. Det er værd at holde øje med denne fugl, da den, i fald den er stationær, snart vil være i fuld sommerdragt og det ville være særdeles spændende at se.
Ved Tømmerby ville jeg chekke op på et rygte om en Slørugle. Rygtet holdt, som ventet, stik og jeg fik set den under særdeles gode forhold. Fuglen er meget stærkt orange og det gjorde stort indtryk da den fløj ud over en snedækket sti og dermed dannede smuk kontrast mellem farverne.
Fed formiddag.

Vinteren er over os, hvilket føles bitterligt. Foråret var ellers for alvor over os med godt gang i drummerne, solbadende hugorme, traner i ynglehumør m.m.
Sidste søndag foretog Martin Lund og jeg en totaltælling af Vejlerne. Tællingen skete især med fokus på Bram- og Kortnæbbet Gås. Resultatet var meget skuffende for Kortnæbbet Gås idet blot 8992 blev talt. Der er groft set tale om en halvering i forhold til sidste års tælling (16.301). Blot 4745 trak ind til overnatning på Bygholmengen. Bramgås holdt, med 3003, samme høje antal som sidste år (3502).
I øvrigt var tællingen endnu et eksempel på at høj forårsvandstand på Bygholmengen betyder høje antal af svømmeænder. Således rastede 10.038 svømmeænder alene på denne lokalitet. Synet var smukt og det var heldigt at jeg derimellem fandt en fin han Amerikansk Pibeand, hvilket er 6. fund for Vejlerne og nr. 28 for Danmark.
Samlet set blev der i Vejlerne bl.a. talt 7409 Krikænder, 5180 Pibeænder og 536 Spidsænder, 77 Blisgæs, 2 Havørne, 6 Traner og 42 Store Kobbersnepper.
Som sagt, vi var lige så godt i gang med foråret….

Jeg var en tur ved Krapdiget og Selbjerg Syd her til aften. Krapdiget er efterhånden ved at syde af svømmeænder, så det er ret underholdende at chekke igennem. Akkurat syd for Krapdiget gik et par Traner rundt. Jeg holdte lidt øje med dem og efter et stykke tid, begyndte de pludseligt at lave bemærkelsesværdige stive bevægelser og den ene stilte sig helt lodret med næbbet lige i vejret, hvorpå den meget langsomt begyndte at folde vingerne ud, ligeså stille. Seancen tog vel 15-20 sekunder og da den havde foldet dem helt ud, sprang den anden op på ryggen og parringen fandt sted. Derpå trompeterede de nogle gange og fortsatte deres fouragering. Da jeg var på vej tilbage til bilen, kom de pludseligt flyvende med stive vingeslag og ivrig trompeteren. De fløj en stor bue ud over Glombak, men fortsatte til rørskoven i Selbjerg Vejle, hvor de gik ned. Et af Vejlernes ynglepar er med andre ord på plads...
Ellers bød turen på en del paukende Rørdrummer, mange Skærpibere men også 7 Bjergpibere der fløj til overnatning i Glombaks rørskov - akkurat samme sted som vi tidligere har set dem flyve fra, tidlige morgener.
I øvrigt også en enkelt Bjergpiber på Vesløs Vejle Vej der viste sig nydeligt frem sammen med to Skærpibere, hvoraf den ene havde let rosa bryst.

Jeg var idag ude at kortlægge Rørdrummer, hvilket ikke gav noget imponerende godt resultat, måske på grund af det ikke helt optimale vejr. Således blot 3 i den sydlige del af Selbjerg og 20 i Bygholm Nord.
Den meget markante - og naturligt skabte - åbning af den sydligste del af Bygholm Nord Rørskov har skabt en spændende lokalitet, hvor især den østlige del viste sig at huse mange Gråstrubede Lappedykkere. Faktisk virkede det som om der lå hylende par allevegne, så længe der var spredt bevoksning af lave tagrør m.m. og jeg kortlagde 34 par i den sydlige del (og yderligere 3 par længere nordpå). Basis er dermed skabt til et år med en god bestand.
Derudover gav dagen en smuk Sortstrubet Bynkefugl langs diget (billedet), 2K Vandrefalk i en af højspændingsmasterne, 1 trompeterende par Traner samt adult Duehøg.

Albert har jo på glimrende vis på det seneste fortalt om de mange tidlige forekomster af hugorme og firben. En løbende update på fuglene har imidlertid manglet så her er der en lille oversigt over førsteforekomsterne for en række forårsbebudere:
Hjejle: 26/1.
Rørdrum: Første paukende 27/1.
Trane: 9/2.
Gråstrubet Lappedykker 12/2.
Hvid Vipstjert 18/2.
Rørhøg: 20/2.
Skestork: 28/2.
Stor Præstekrave: 1/3.
Klyde: 5/3.
Brushane: 5/3.
Nilgås: 5/3.

De seneste dage har budt på nogle fine fugleoplevelser i området. Igår valgte jeg at aflægge Revlbuske et besøg i håbet om at genfinde den mindre Kanadagås fra i søndags.
Da jeg ankom til stedet var det hurtigt klart at der var mange gæs. Overbliksforholdene var optimale og gæssene gik ikke så langt ude. Der var primært tale om Kortnæbbede Gæs (2400) samt en pæn portion Bramgæs. Men ved grundige studier blev der pillet bl.a. 2 Tundrasædgæs og 4 Blisgæs ud. Overraskelsen var dog stor da jeg fik øje på et par små tykhalsede gæs med blis, så scopet blev kørt i stilling og jeg kunne med stor glæde konstatere at der var tale om 2 Dværggæs. Fuglene var adulte, havde fine øjenringe, små bugpletter, og var slet ikke forsynet med hverken fod- eller halsringe.
Fundet repræsenterer det ca. 25. for området.
Idag var undertegnede i fornøjet selskab med ex-observatør Thomas Varto Nielsen og vi valgte fra morgenen af at satse på Dværggæssene. Det lykkedes ikke, men idag fandt vi til gengæld den mindre Kanadagås og så den rigtig fint. Desuden også 1 Tundrasædgås og 1 Pibesvane.
På vejen hjemover kørte vi over Arupdæmningen og her faldt vi over en flok på 28 Gråsiskener (nordlige). Flokken var urolig, og de var vanskelige at chekke, men med et blev jeg opmærksom på et noget lysere eksemplar der i flugt tillige fremviste en markant og hvid overgump. Det er dog ikke nok og i et håndholdt teleskop synes jeg også at næbbet virker påfaldende kort og trekantet. Jeg tog en række billeder af fuglen og presser tiden til det yderste da jeg skal møde på arbejde.
Jeg har tillige glemt min mobil og får således ikke meldt den mulige hvidsisken ud til de lokale - alt sammen lidt stressende og frustrerende.
Sidst på eftermiddagen fik jeg tid til at få billederne på computeren og det afslørede at der vitterligt var tale om en hvidsisken (hun/2K). For en sikkerheds skyld beder jeg Rasmus Strack om en second opinion ved at tilsende ham billederne. Han er enig og dermed har Team Heavy Agger i Landskampen scoret 2 gode ædelpoint.
Som sagt: 2 gode dage i Vejlerne...

John Kyed og Jimmy "Schach" Hansen fandt i eftermiddag den tilbagevendende "mindre" Kanadagås, der formentlig er af racen parvipes. Fuglen er vendt tilbage for vistnok 5. sæson i området og jeg vil i løbet af et par dage lægge et par billeder, taget af John Kyed, her på webben. Fugen holder til sammen med Kortnæbbede Gæs og gik idag på markerne ved Revlbuske.
Ornit.dk´s udsendte medarbejder, Jørgen Peter Kjeldsen, så vist også fuglen.

I forbindelse med min morgentur til Krap (for at finde paukende rørdrummer) oplevede jeg at 8 Bjergpibere lettede kollektivt fra en plads i rørskoven lige akkurat sydøst for Halds Hul. Fuglene lettede klokken 8.45 og der må være tale om at de lettede fra en fælles overnatningsplads. Efter ca. 5 minutter lettede yderligere 2 fugle fra samme plads.
Biotopen var udpræget tagrørskov og der var ikke tale om et fældet eller nedkørt område.
Fænomenet med fælles overnatningspladser er velkendt fra bl.a. Tyskland, men er aldrig beskrevet fra Danmark før. Thomas Varto Nielsen og undertegnede har ellers gjort en god indsats for at eftersøge sådanne ved bl.a. Kogleakssøen, Tømmerbytårnet og Vesløs-Rør, uden held.

Eftersom der er rejst en tråd vedr. den Mongolske Piber i Vejlerne 1999 på Netfugl har jeg valgt at lægge nogle af mine feltnoter på denne side, så interesserede (med lup? - beklager, men vi kan ikke oploade billeder i større størrelse på denne side) kan granske lidt.

Igår fandt jeg en Pibeand i Vestsøen der med det samme afveg (fandt den i håndkikkert). Den var således afvigende lyshovedet (uden brune anstrøg) og havde en tydelig mørk skygge omkring øjet. I håndkikkert lignede den en spøgelseshan af Amerikansk Pibeand. Endvidere havde den sort langs basis af næbbet - dog ikke hele vejen rundt - og i panden så det ud som om der var nogle på hvide fjer (akkurat over næbfæstet). Nakken virkede mere fyldig end på alm. Pibeand. Brystet var stærkt vatret og stod i kontrast til hals og hoved.
Observationsforholdene var desværre ikke optimale, men jeg satte mig til rette og ventede på at den ville vise undervinger.
Imidlertid blev jeg antastet af en flok østeuropæere der ville vide vejen til Hamburg. Det tog et stykke tid at forklare dem vejen frem til motorvejen E45 (syd) der kunne bringe dem til Tyskland - og selvfølgelig lettede hele flokken, midt i samtalen, og jeg fik ikke styr på de evt. fældende kendetegn da de flyver over i Glombak.
Jeg sad og bandede noget inden i mig selv efterfølgende og kom da i tanke om at jeg muligvis havde sendt en flok polske håndværkere på ekstrem langfart i deres søgen efter Hamborg ved Hanstholm...?
Nåmen anden vil blive eftersøgt imorgen søndag.

Jeg har netop gennemført en totaltælling af Vejlerne og Lønnerup Fjord og det gav mange fugle.
Det var ganske overraskende at opleve 409 Skarver i Tømmerby Fjord, men der var tilsyneladende tale om massiv fouragering da de lå i tætte flokke, ivrigt dykkende akkompagneret af mågeflokke og andet. 1154 Sangsvaner er et højt antal for området og 93 Pibesvaner holder stand, hvilket er lidt usædvanligt. Det ser ud til at jægerne kan glæde sig over at få sikret julegåsen, da 2563 Kortnæbbede Gæs har fundet til området. Det samme gælder (den fredede) Bramgæssene med 493 ex. Er der gang i en revival for Sædgæssene i Vejlerne? Måske - på Bygholmengen fløj 122 fra overnatning ud til Thorup- og Klim Fjordholme og ved Arup fouragerede 73 ex. Grågæssene er også talrigt repræsenterede med 1903 ex.
De talrigeste svømmeænder kort: Pibeand 1841, Krikand 2305 og Gråand 2876.
De dykkende ænder gav hele 58 Lille Skallesluger samt 541 Store Skalleslugere - nå ja og så en Hvlit (hun) i Lund Fjord. Samme sted holder der stadig en 1K Dværgmåge til.
Slutteligt rovfuglene: 2 Havørne (1 4K+ i Bygholm Vejle og en 5K+ i Arup Vejle, 18 Blå Kærhøge, 1 Fjeldvåge samt 2 Vandrefalke.

Jes Graugaard har været så venlig at sende en del billeder til undertegnede af hans ganske overraskende fund af en Storpiber søndag den 16. december ved Dråby Vig på Mors.
Med tanke på at Sverige omtrent samtidig skulle have haft 3 Mongolske Pibere, var det naturligt at fuglen og billederne blev nøje gransket, men denne fugl er vitterligt en Storpiber.
Fuglen blev kun fundet fordi Jes var ude at gå en tur på engene og er altså endnu et eksempel på at microbirding betaler sig...
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne at Billedet er taget af Jes Graugaard, Dråby Vig 16. december 2007.

P.g.a. gentagne sygdomsramte børn i huset, har tiden på det sidste stået på en del microbirding på matriklen. Vejret har ellers været behageligt og det har hevet noget i en når man gentagne gange har forestillet sig hvad Bygholmengen, Hanstholm Havn m.m. har kunnet byde på, men på det sidste har det især stået på matrikelarter...
Men det har nu heller ikke været så ringe igen. Bl.a. har der været 2 forskellige Vandrefalke der har jaget på engene foran huset eller ude i Amtoft Vig. Et overraskende fund var 2 Nordiske Lappedykkere (7. december) i Amtoft Vig og igår stod den på endnu en idet en Hvidsisken rastede i små 10 minutter sammen med 5 Gråsiskener. Det er tredie gang i løbet af min tid som bosiddende på Matriklen at jeg har set Hvidsisken. Denne Hvidsisken vakte særlig glæde da den tillige udgjorde en ny art på artslisten for Vejlerfolket i Kampen.

Jeg var idag på en tur op langs Østre Landkanal. Vejret var fint og kun med en jævn vind fra vest.
Bygholmengen gav bl.a. en 4K+ Havørn (ret mørkt hoved, lysere bryst men gult næb) og ved lågen var jeg så heldig at se en levende Ilder komme springende med en frø i munden. Sædgæssene som tidligere benyttede Vejlerne som en vigtig lokalitet har været forsvundet, stort set, i al fald sidste år. Derfor var det glædeligt at der på Inspektørengen og Bygholmengen sammenlagt stod 62 ex.
Langs Østrelandkanaldiget stødte jeg på en Rørdrum og 4 Bjergpibere og i Han Vejle var den helt gråhovede Pibeand (samme fugl som jeg fandt sidste år - også i december) dukket op. Den lå sammen med bl.a. 53 Knarænder og, lidt overraskende, en 1K Dværgmåge.

På vej hjem fra en udmærket havobs ved Lild Strand (med bl.a. 2 Islommer, 4 Mellemkjover og 58 Søkonger), fandt Peter Maura og jeg denne flotte 1K Gråmåge på en nyspiret mark på vestsiden af Lund Fjord. Fuglen er den tredje i år i Vejlerne, hvilket er ret usædvanligt.

I august måned var undertegnede på Madeira i gode venners selskab. På turen fik vi mulighed for at studere en Amerikansk Krikand i eclipsedragt. Fuglen havde holdt til på øen siden februar og hold til ved et åudløb på nordsiden af øen, ikke langt fra Porto Moniz.
Umiddelbart kunne man ikke skelne den fra almindelig Krikand i eclipsedragt, men hvad der var påfaldende var at vingebåndet over spejlet var ensartet rødbrunt i hele dets længde (se foto). Dette har jeg ikke set på Krikand før og efter tilbagekomsten har jeg studeret mange Krikænder og har endnu ikke set noget lignende. Krikands vingebånd virker oftest overvejende hvidt, men med en orangebrun tredjedel af den inderste del af vingebåndet. Det varierer en smule, og nogle viser mere orangebrunt men jeg har endnu ikke oplevet en eneste med orangebrunt i hele dets længde; alle har haft en tydeligt hvid yderdel (hvilket den hvide effekt yderligere forstærkes af da det er den bredeste del af vingebåndet).
Noget tyder altså på at fugle der med sikkerhed viser orangebrunt i hele vingebåndets længde kan være Amerikanske Krikænder?
En anden karakter som jeg hverken var klar over eller noterede mig på Madeira, var de meget ensartede lysegrå tertialer (se billede). De er kun en smule mørkere langs spolestriben. Karakteren er nævnt i det seneste nummer af Birding World (hvor netop denne fugl omtales), men allerede i 2000 bliver karakteren nævnt af David Sibley i han da nyudkomne bog ”The North American Bird Guide”. I denne er Krikand fremhævet med bredere, mørkere og dermed mere markante centre i tertialerne, langs spolestriben.
Dette indlæg lægger op til flere studier i felten, snarere end at konkludere at de nævnte karakterer er så håndfaste at Amerikansk Krikand kan bestemmes med sikkerhed i eclipsedragt. Så prøv at lægge mærke til Krikændernes vingebånd og tertialer næste gang du er i felten – og, om muligt, få fotodokumenteret fugle der udviser disse karakterer…

Søndag og mandag stod ornit.dk for gennemførslen af endnu en totaltælling i Vejlerne. Der er endnu en del fugle i området, men det er slående hvor få svømmeænder der er på Bygholmengen. Det skyldes primært den meget lave vandstand på lokaliteten.
Der er pænt med rovfugle i området. Således i alt 12 Blå Kærhøge (hvoraf de 10 er 1K), 2 Fjeldvåger, 2 Vandrefalke (1 på Bygholmengen og 1 i Østerild Fjord) samt 1 Dværgfalk.
Ænderne blev bl.a. repræsenteret af 4019 Gråænder, 2870 Pibeænder (blot 453 på Bygholmengen), 5228 Krikænder, 248 Skeænder og, ikke mindst, 285 Knarænder.
De gulnæbbede svaner var talrige og Sangsvanerne er for alvor ved at indfinde sig i området. 223 Pibesvaner er her endnu (primært i Østerild Fjord) mens Sangsvanerne præsterede 524 ex.
Langs Østre Landkanal sås i alt 25 Bjergpibere, hvilket er sæsonrekord i området. På en pløjemark ved Selbjerg Vejle fløj en 2K Dværgmåge rundt med Hættemåger og slutteligt trak 40 Traner ind til overnatning fra Thorup og Klim Fjordholme.

Jeg tog idag en runde omkring Vejlerne og der var flere glædelige erfaringer at gøre...
Allerførst var det glædeligt at se at Aage V. Jensens Fonde har slået en del af det tagrørstilgroede område mellem midt- og østsøen. Det har været tiltrængt i mange år. Forhåbentlig betyder det også at de nordligste 4 parceller bliver slået snart, da det også har været tiltrængt længe.
Fuglemæssigt bød dagen på bl.a. 16 Bjergpibere, knap 300 Skægmejser samt ikke mindst en ny rekord af Knarand på 338 ex. Heraf lå de 312 i Han Vejle! Jeg er ikke klar over, hvor vidt der kan være tale om en ny Danmarksrekord. Er der nogen der ved hvor mange man tæller i Syddanmark?
Pibesvanerne spreder glæde i kraft af deres jævne fordeling over det meste af området samt deres antal. Idag talte jeg i alt 565 ex., hvoraf Lønnerup Fjord er den mest suveræne lokalitet med 396 ex. Igen var det slående med de få ungfugle, således var der blot 5 ialt idag fordelt på tre familier (1+1+3).
I Han Vejle mødte jeg Martin Lund og John Pedersen som kunne supplere med 2 Pungmejser og 1 Dværgmåge udover at spytte i Skægmejse- og Pibesvanetotalen.

Det er sent efterår og området besøges nu regelmæssigt af pæne flokke af Silkehaler. Man kan især eftersøge dem i områdets landsbyer og Øsløs har på det seneste præsteret flokke på op til 60 fugle (iflg. Martin Lund).
Skægmejserne optræder tillige markant i det stille og klare efterårsvejr. I rørskovsområderne høres de konstant og regelmæssigt vil man kunne opleve dem flyve op i deres karakteristiske højflugt. Her skal Han Vejles gangbro naturligvis anbefales for at opleve dette.

Så er der kommet Bjergpibere til Vejlerne. I den, desværre, tilgroede rørsump nord for Krapdiget fandt jeg med hjælp fra de onde fugle, Spurvehøg (en smuk han) samt en adult Duehøg, hele 18 Bjergpibere.
I øvrigt fra dagen bl.a. Dværgryle og Vandrefalk på Bygholmengen.

Jeg har gået og været lidt utålmodig omkring ankomsten af Pibesvane i år. Sidste år skete det 12/10, men regelmæssige besøg på de normale rastepladser gav 0 fugle. Derfor var det glædeligt at erfare at Helge Røjle har indrapporteret de første 12 fugle i Lund Fjord 21/10 samt 75 fugle i Vesløs-Arup Vejle igår, 22/10.
Idag lagde jeg vejen forbi Østerild Fjord og meget glædeligt kunne jeg tælle hele 146 ex. (alle adulte). Tidligere var netop Østerild Fjord den mest betydelige lokalitet i Vejlerne, men en årrække med begrænset forekomst (i 2006 blot 6 13/10) har gjort Vejlerne som et hele til en ganske ubetydelig lokalitet for Pibesvane. Årsmax. for 2004-2005-2006 har blot været 50, 15 og 51 ex.
I øvrigt var Østerild Ford i det hele taget meget fuglerig med bl.a. 445 Taffelænder, 24 Sangsvaner og 1 1K Rørhøg.
Videre til Lønnerup Fjord som også genlød af Pibesvanesang. I alt 117 ex. lå der her, så en dagstotal på 268 (incl. 5 indrapporteret fra Bygholmengen) pynter på årsstatistikkerne. I øvrigt blot nedslående 2 ungfugle i alt.
I Lønnerup Fjord rastede der også en Sorthalset Lappedykker i vinterdragt. Det er en meget usædvanlig observation og sandsynligvis den første oktoberobservation fra området. Fuglen sås fint fra østsiden af fjorden og stejl pande, bred hætte og beskidt hals sås fint.
Til aften pakkede jeg begge børn og tog dem med på tur til Kraptårnet, hvor den smukke aften og Traneovernatning (se billedet) skulle nydes. Det blev en fin oplevelse, med bl.a. 74 Traner i én flok der kom tæt forbi tårnet. I alt blev det til 94 ex. så måske er nogle trukket, da Mikael Funch og jeg havde 109 18/10.

Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning jeg fik taget da valget faldt på småfuglelusk i Hanstholm.
Morgenen var kølig og jeg valgte at gå ned i ringmærkningsområdet samt at runde pynten. Dette gjorde jeg for at finde evt. nyankomne fugle i de yderste krat, samt fordi jeg ville vente med kolonihaverne til solen - og dermed insekterne kom frem for alvor. Der var en del fugle i luften. Især Lille Korsnæb og drosler var markante og det lykkedes at pille i alt 4 Store Korsnæb ud af korsnæbflokkene. I de yderste krat var der især Gulspurve, Rørspurve samt en Gærdesanger. Derefter fulgte jeg sydkanten af ringmærkningskrattet og da jeg trådte op på den lille halvt skjulte bunker for enden af grusvejen hoppede en småfugl op fra græskanten og satte sig i de yderste hybengrene. Den kaldte en enkelt gang med et ret blødt og "smaskende" "TEK" og i det samme var kikkerten på den. Foran mig sad en klokkeklar Schwarz Løvsanger. En brun phylloscopus med en gylden underside og markant varmt farvet undergump. Øjenbrynsstriben var meget lang og markant i det brede og store hoved. Øjenstriben var meget mørk og bred og næbbet virkede tillige stort. Jeg så fuglen drømmegodt, kort, men drømmegodt, hvorefter den tog et hop ind i hybenkrattet. Imidlertid lykkedes det mig at "pishe" den frem igen, hvor jeg bemærkede at øjenbrysstriben var klarest bag øjet og benene var lyse. Derefter hoppede den påny ind i krattet og blev ikke set siden.
Krattet er meget håbløst at overskue, da det er højt og ligger ned af en lille skråning, hvor du som observatør står på toppen.
Jeg mandsopdækkede krattet i den tid jeg havde til rådighed, og fik bl.a. selskab af Henrik F. Nielsen, en ukendt samt meget kortvarigt af John Kyed.
Efter en times tid besluttede jeg mig for at bevæge mig langs krattet i håbet om at finde den fra en anden vinkel. Da blev jeg opmærksom på en småfugl der kom flyvende til nogle lave graner og idet den landede kaldte den sortmejseagtigt. Efter kort tid hoppede den endelig ordentligt frem og afslørede en phylloscopus med en meget lang øjenbrynsstribe og 2 markante vingebånd!! Hvidbrynet Løvsanger! Det var næsten ikke til at fatte og overlykkelig og overstadig satte jeg mig, kort tid efter, ind i bilen for at begive mig mod Thisted på arbejde. Det var ikke med min gode vilje, da jeg slet ikke følte jeg var færdig med at luske, f.eks. manglede jeg jo kolonihaverne. Men ringmærkningsområdet var forrygende idag - og heldigvis var jeg der...
Imorgen er John Kyed klar med opsatte net fra morgenstunden.

Normalt er observationer af Havterne efter juli måned meget sporadiske i Vejlerne. Således var der i 2005 3 observationer efter 1. august og i 2006 var der blot én.
I år er der foreløbig 18 observationer efter 1. august og hvor der tidligere år især har været tale om enkeltfugle, er der i år i flere omgange tale om flere fugle af gangen. Især Lønnerup Fjord og Lund Fjord har huset en del fugle. Således sås bl.a. ikke mindre end 17 1K i Lund Fjord 22. september, hvilket er uhørt mange!
Arten kan endnu opleves i området idet Lønnerup husede 4 1K i går og 1 i dag.
Det er ikke kun i Vejlerne jeg har bemærket dette. Således sås bl.a. 22. september 1 adult + 10 1K sydvesttrækkende ved Ørhage (og blot 2 Fjordterner, hvilket er en meget usædvanlig fordeling) samt, samme dag, 2 adulte + 6 1K vesttrækkende og 3 adulte + 7 1K rastende – alle Hanstholm Havn (her sås ingen Fjordterner).
Det er derfor ikke givet at alle sete sterna –terner dette efterår er Fjordterner og jeg kan kun opfordre alle til at kigge evt. terner efter samt aldersbestemme dem – og så selvfølgelig taste dem ind i DOF-basen.

Idag var Ornit.dk igen på totaltælling i Vejlerne. Det fantastiske vejr gjorde at der var tale om en af de tællinger som man vil huske lang tid fremover. Solen brændte hurtigt den stemningsmættede morgentåge af og solen og varmen fik frit spil på denne stille dag.
Der var mange fugle på tællingen. Tallene er ikke endeligt talt sammen, men vi kan stille flg. runde ca. tal op: Krikand 4000, Pibeand 4000, Spidsand 150, Skeand 300, Knarand 260, Vibe 3400 og Hjejle 5700.
For Knarand er der tale om ny Vejlerrekord, heraf lå de 236 i Han Vejle!
Derudover blev det til bl.a. adult Havørn, 5 Vandrefalke (4 på Bygholmengen), 86 Traner, 33 Dværgmåger, 2 Rørdrummer, Isfugl, Ringdrossel, Mørkbuget Knortegås, Blisgås og Sort Svane (Glombak).
Sidst men ikke mindst fandt Jørgen Peter en Stor Tornskade ved Tovsig, hvilket var en ny art til Kampen som vi fører med 5 fuglekiggere i Nordsjælland.
Fed dag!

Stormvarsel på Færøerne, hård vind i weekenden og weekendens meldinger om mange Sabinemåger og flere Thorshøns rundtomkring, gør at det samler gejst til en havnerundfart i Hanstholm Havn. Idag blev jeg ikke skuffet, da det bød på nærobs. af Sabinemåge samt 2 Sorthovedede Måger (adult + 2K). Sabinemågen og den adulte Sorthovedede Måge var tidligere kendinge, men den anden Sorthovedede Måge var ny da den havde en grøn ring på venstre ben. Desværre kunne jeg ikke aflæse den...
Men tag på havnerundfart i Hanstholm - det kan anbefales.

I formiddages foretog jeg en totaloptælling af Lønnerup Fjord og Revlbuske. Lønnerup Fjord bød ikke på det store (dog bl.a. 14 Lille Lappedykker, 70 Brushøns, 9 Fjordterner og 2 Havterner) og Revlbuske virkede ved første øjekast ret fugletomt.
Imidlertid blev jeg ret hurtigt opmærksom på en måge der fløj ensomt over en pløjemark. De fantastisk smukke kontraster mellem de mørke dækfjer og håndsvingfjer mod lysende hvide bagkanter på vingerne, gjorde det hurtigt klart at det drejede sig om en Sabinemåge 1K. Jeg drønede over i retning af marken så jeg kunne se den bedre. Efter at have fundet den hurtigt, kunne jeg nyde den skællede brune overside, halekløften med sort halebånd, stregen i armsvingfjerene på vingeundersiden samt den fine terneagtige flugt. Den var ofte ned og stå på marken.
Efter ca. en halv times obs. tog den flugten i retning af Lønnerup Fjord. Den forsvandt over diget og kunne ikke genfindes trods hjælp fra Helge Røjle og Steen Brølling.
Imidlertid dukkede den senere op igen og gentog nummeret med at flyve over i Lønnerup efter lidt fouragering på markerne. Denne gang genfandt jeg den på vandfladen udfor den tværgående grusvej der kører tværs op igennem Revlbuske.
Fundet er det andet officielle fund fra Vejlerområdet. I 1996 blev en 1K fundet på pløjemarkerne ca. 1 km. Længere mod vest. Denne var stationær gennem flere dage.
I løbet af dagen gik der et rygte om en 1K i 1988 i Vejlerne. Er der nogen der ved noget om der er hold i denne observation. Jeg har aldrig hørt om den før…
Revlbuske bød i øvrigt på bl.a. adult Vandrefalk, 40 Brushøns, 1 Krumnæbbet Ryle samt 610 Hjejler.

Idag har Ornit.dk gennemført en totaltælling i Vejlerne. Vi er stort set lige hjemkommet, men nogle af highlightsene blev 8 Vandrefalke, ankomst af Kortnæbbede Gæs (39), 3 1K Sortterner (2 i Han Vejle og 1 i Bygholm Nord), 4 Islandske Store Kobbersnepper (alle 1K, 1 på Bygholmengen og 3 ved Røde Bro), 70 Traner og ca. 4500 Grågæs.

I formiddags faldt jeg over denne Vandrefalk på Revlbuske. Den var meget påfaldende idet issen var lys (bortset fra en mørk streg over øjenbrynsstriben) helt frem i panden, skægstriben smal og kinden stor og hvid.
Undersiden var præget af meget runde pletter, der virkede næsten sorte, mens der på bukserne var bredere og mere varmt brune tegninger.
Der er således tale om en fugl der kunne tænkes at blive fejlbestemt til sjældnere arter.
Fuglens karakterer taler for calidus- eller tundriusracerne som forekommer højt mod nord og nordøst (Nordskandinavien og Sibirien).
Ellers bød dagen på bl.a. 2 andre Vandrefalke (adult + 1K) på Bygholmengen samt 8 Islandske Store Kobbersnepper samme sted.

Jens Frimer meddelte her til aften at han havde haft en 1K Lille Kjove trækkende i vestlig retning ved hans matrikel i Skårup.
Fundet er muligvis det første siden 1997 i området, men der skal lyde en opfordring til at holde et vågent øje med småkjover i området, da der i dag har været et stort træk i Nordsjælland og langs den svenske vestkyst (51 ex i dag!). Martin havde en 1K ved Lild Strand som trak ind over Lild By og forsvandt i retning af Vejlerne.
Vi har nok mere eller mindre ”bommet” en god havfugledag ved Lild Strand. Jeg kunne først indfinde mig klokken 9.20 og havde på halvanden time bl.a. 1 Almindelig Skråpe, 3 Sodfarvede Skråper og 14 Storkjover. Undervejs fik jeg selskab af Martin Lund som efter min afgang havde yderligere 2 Sodfarvede Skråper, 6 Storkjover, 1K Sabinemåge og så, som sagt, 1K Lille Kjove…
Var der nogle der forsøgte sig med en aftenobs?

I eftermiddag blev jeg i Vestsøen opmærksom på en 1K Stor Kobbersneppe der var påfaldende frisk i dragten. Hals og ansigt var varmt orangefarvede, ligesom kanterne på skulderfjer og tertialer som tillige havde tydelige orange ”tænder” langs kanten. Centrene på skulderfjerene var markant sorte og nærmest hjerteformede. Desuden virkede proportionerne mindre og mere kompakte i forhold til Stor Kobbersneppe.
Sagen var derfor hurtigt klar: 1K Islandsk Stor kobbersneppe.

Hans Cristophersen var desuden så venlig at sende mig et billede af en fugl fra igår – fra Lille Vildmose. Denne var også en 1K Islænder…

Jeg kan kun opfordre folk til at være meget opmærksomme på denne smukke form i vadefugleflokkene.

Martin Lund opdagede idag klokken 13 en 1K Hvidvinget Terne i Kogleakssøen på Kærup Holme. Senere fløj den over i Lund Fjord.
Til eftermiddag blev den bl.a. set af Jens Frimer, Inge-Marie Fruelund, Albert Schmidt, Thomas Kjær samt undertegnede.
Meget tyder på at den veksler mellem Kogleakssøen og Lund Fjord da den efter 45 minutters skjul pludselig kom tilflyvende til Lund Fjord sydvestfra over Han Vejle. I Lund Fjord fouragerer fuglen især i sydøsthjørnet og hviler bl.a. på bundgarnspælene i samme område.
I øvrigt sås i området i løbet af dagen bl.a. 2 Fiskeørne, 45 Dværgmåger samt 9 Havterner, hvilket er et usædvanligt højt antal på dette tidspunkt.

Et sandt højdepunkt for sidste uges meget vellykkede tur til Madeira var da vi tog på et 1 ½ dags togt til Islas Desertas med den fine sejlbåd Ventura Do Mar.
Islas Desertas består af 3 øer som ligger ca. 25 kilometer sydøst for Madeira. Islas Desertas betyder de forladte øer, da tidligere forsøg på bosættelser mislykkedes på grund af mangel på ferskvand.
Øerne er nu naturreservat der primært blev udpeget på grund af en lille rest af en delbestand af Munkesæl. Munkesæl er truet og går tilbage i hele udbredelsen, kun på Islas Desertas er der fremgang.
Øerne er imidlertid også en vigtig lokalitet for ynglende havfugle. Således yngler der væsentlige bestande af bl.a. Madeirastormsvale, Feas Petrel og Bulwers Petrel.

Sejlturen var fantastisk. Vi stævnede ud i helt roligt vejr og på et næsten blankt Atlanterhav. Dermed var rammerne suveræne til havobs fra båd og indtagelsen af søsygepiller virkede næsten latterligt!
Efter ret kort tids sejlads fik vi nærkontakt med 2 Brydeshvaler (hun med kalv) som længe brød havoverfladen med deres rygge og blåst. På et tidspunkt var hunnens hoved så langt oppe af vandet at man kunne se de artskarakteristiske linier på oversiden af hovedet.
Lidt senere stødte vi ind i en flok på 28 Grindehvaler som lå og hvilede sig i havoverfladen og kort tid efter stødte vi på 6 Bottle-nosed Dolphin.
Først derefter begyndte der for alvor at dukke fugle op. Vi sejlede ind i pæne flokke af Kuhls Skråpe som er den absolut talrigeste havfugl på disse kanter, men også lidt Bulwers Petreller som med deres stormsvaleflugt og lange haler er meget karakteristiske (på nært hold…). Fugleobsen blev regelmæssigt afbrudt af omkringflydende Havskildpadder.
En af turens targetarter var klart Feas Petrel. Arten har en god bestand på den sydligste ø (Bugio) og en sejltur til Islas Desertas er en af de bedste muligheder for at opleve arten tæt på.
På sejlturen ud til øerne fik vi set 3 udmærket, men under aftensejladsen blev det til hele 16, hvoraf flere lå på vandet og vi fik sande nærobs af arten. Formålet med aftensejladsen var at ”tage imod” de store mængder af havfugle som skal ind på ynglepladsen. De samler sig da i flokke på havet og er en stor oplevelse at erfare. Således sejlede vi tæt op af flokke på 60-70 Kuhls Skråper iblandet Bulwers Petreller, Feas Petreller samt en enkelt Almindelig Skråpe.
Inden aftensejlturen var vi i land på den midterste af øerne og se æg og unger af Bulwers Petrel, se feltstationen og få info om bl.a. øernes endemiske plante samt ikke mindst verdens største edderkop, en tarantel, som tillige er endemisk.
Fantastisk sted!
Opankringen skete i en rolig bugt udfor feltstationen og selvom der var 10 meter dybt kunne vi sagtens se bunden i det krystalklare vand. Det indbød naturligvis til en svømmetur, hvilket var befriende i den svejsevarme sol.
Efter aftensejladsen nød vi den meget hurtige solnedgang til en godt sammensat aftensmad på dækket. Stjernerne kom frem og månen steg op over de høje, forrevne øer. Det var tid til at finde sig en soveplads på dækket, krybe i soveposen og gøre sig klar til at havfuglene ville indfinde sig på klipperne over os. Målet var Madeirastormsvale der kommer meget sent ind og de første der indfandt sig var da også de larmende Kuhls Skråper som med Rideagtige stemmer gør sig fuldt fortjente til det portugisiske øgenavn som oversat betyder ”hysteriske svigermødre”.
Omkring klokken 22.00 ankom så de første Madeirastormsvaler med deres karakteristiske dobbelttonede stemme der lyde som at køre et stykke flamingo over et stykke glas. Den første times tid gav en 7-8 stykker men fra 23.30 og en time frem var der tale om min. 25!
Vi stod igen op til smukt vejr og gjorde os, efter et godt morgenmåltid, klar til sejladsen tilbage til Madeira.
Hjemturen var ret stille, men den gav alligevel 4 Feas Petreller udover de mere talrige arter. Dog var der igen en Almindelig Skråpe i en af de store flokke af Kuhls Skråper.
Vi var tilbage i Funchal havn 12.25, opstemte over det seneste døgns stærke oplevelser, og med 23 Feas Petreller, hvaler, havskildpadder og meget andet på tasken…
Det virkede ret antiklimatisk med bevidstheden om at vi skulle være i lufhavnen blot 3 timer senere.
Turen koster ca. 800 kroner og man kan læse mere på denne hjemmeside.
Jeg havde behageligt selskab af Martin Lund, Ole Amstrup, Morten Jenrich Hansen, Karl-Erik Kristensen samt 6 andre deltagere og de 2 gode guider.
Turen kan varmt anbefales!

Skestorkene svigtede alligevel ikke Vejlerne. Gennem de seneste dage har man løbende kunne opleve en stadig stigning i antallet af Skestorke. I dag slog de alle rekorder idet Knud Pedersen talte hele 162 ex. på Bygholmengen.
Der er tale om et meget imponerende syn og kigger man nøjere efter vil man opleve at nogle af fuglene bærer farveringe.
Siden slutningen af juli har jeg aflæst 11 forskellige fugle og takket være hurtig respons fra Otto Overdijk som er international koordinator for farvemærkning af Skestorke, har jeg fået et indblik i visse af årets Skestorkes trækveje og overvintring.
Koderne på de 11 fugle som jeg har fået svar på er U8, X3, A4, BH, JY, AO, J5, E3, YZ, N9 og ZZ.
Jeg har hevet flg. mest interessante facts ud fra visse af genmeldingerne, alle aflæsninger er sket i Vestsøen på Bygholmengen:

Kode ZZ er en overraskende aflæsning idet der er tale om en redeunge fra Schleswig Holstein som blev ringmærket 15/6 2007. Denne aflæste jeg 5/8 – altså 51 dage senere. Det virker lidt overraskende at årets redeunger trækker nord allerede.

Kode U8 blev ringmærket som redeunge i Terschelling i Holland 16/8 1997. Fuglen har overvintret i Banc d´Arguin i vinteren 2000-2001 og er siden aflæst i Vejlerne i 2003, 2006 og altså 2007.

Kode X3 stammer fra ynglepladsen i Limfjorden og blev ringmærket som redeunge 5/7 2004. Den er set om vinteren i Marokko i både 2005 og 2006. 1/6 2007 stod den ved Vilsted Sø og siden 22/7 2007 har den været på Bygholm Vejle.

Kode BH blev ringmærket som redeunge i Terschelling, Holland 26/5 1996. Foråret 1998 tilbragte den i England, men fløj derefter til Tyskland, hvor den sås 12/6 – 16/7 1998. Sidenhen fløj den tilbage til England hvor den stod i august måned.
Den skiftede i de efterfølgende år strategi og blev i årene 1999-2003 primært set i Tyskland, dog med enkelte ophold i Frankrig og Holland.
Først tre år senere bliver den på ny aflæst (13/9 2006) i Frankrig indtil Danmarks første aflæsning 4/8 2007.

Kode JY blev ringmærket som redeunge på Limfjordsynglepladsen 1/7 2005. Allerede 15 dage efter mærkningen stod den i Frankrig, 905 kilometer væk! Nu står den på Bygholmengen…

Kode N9 stammer fra ynglepladsen i Limfjorden og blev ringmærket 27/6 2003 som redeunge. I den lange periode 13/9 2003 – 25/10 2005 sås den i forskellige vådområder i Finistré i Frankrig. Aflæsninger derfra 12/12 2004 og 15/2 2005 antyder overvintring.
Aflæsningen 5/8 2007 er første danske aflæsning siden den blev ringmærket som redeunge 4 år tidligere.

Ser man en farveringmærket Skestork så zoom okularet i bund, aflæs koden og kontakt Otto Overdijk på email: O.Overdijk@wxs.nl eller via hjemmesiden som omhandler samtlige farveringmærkningsprojekter i verden: cr-birding

Meget tyder på at vi alligevel kan forvente store antal af Skestorke i Vejlerne i sensommeren/efteråret.
Idag kunne hele 70 fugle (57 ungfugle) ses i Vestsøen på Bygholmengen. Hvad der var yderligere interessant var at 4 af fuglene var farvemærket. 1 af dem ("sort H9") er en fugl der blev mærket på den limfjordske yngleplads (vistnok i 2002 eller 2003) som redeunge - og er altså nu 4-5 år gammel. De andre var imidlertid ungfugle (1K) og eftersom ingen af de danske unger er blevet mærket i år, drejer det sig om udenlandske - og sandsynligvis hollandske unger.
Jeg har kontaktet Otto Overdijk der er koordinator for den europæiske farveringmærkning af Skestorke og afventer spændt hans svar.
Jan Skriver fortalte i øvrigt at der havde ynglet 28 par på ynglepladsen i Limfjorden.

Martin Lund har genoptaget ringmærkning i Vejlerne. Det sker i nogle meget spændende krat der ligger i udkanten af Selbjerg Vejles rørskov.
I løbet af 3 formiddage har han rundet 100 mærkninger og allerede med ret så heftige genmeldinger i form af en Rørspurv med belgisk ring samt ikke mindst en Sivsanger med Kroatisk ring!

Efter knap 14 dages ferie i Skåne var det tid til at gense Vejlerne på en runde igår.
Det var udmærket underholdende med en god blanding af arktiske vadere, terner, skestorke m.m. For nylig blev der efterlyst en koordineret optælling af Skestorke i Vilsted Sø og her i Vejlerne - og takket være Peter H. Kristensen og Lasse Strandgaard skete det igår: 113 i Vilsted Sø og 33 på Bygholmengen. Dvs. 146 ex. I sidste uge skulle der være talt 141 ex. i Vilsted Sø iflg. Søren Kristoffersen.
I Vestsøen stod en fed Rovterne og rundt om den, på småøerne, stod der bl.a. 2 Dværgryler, 2 Islandske Ryler, 16 Sortklirer, 32 Almindelige Ryler, 1 Dværgterne, 1 Havterne, 36 Fjordterner m.m.
Blandt de 18 Store Kobbersnepper fandt jeg efterårets første Islandske Kobbersneppe i sommerdragt. Den trådte meget markant frem blandt de øvrige da fordelingen blandt de Store Kobbersnepper var 13 i vinterdragt, 1 i overgangsdragt og 4 1K.
Kogleakssøen blev besøgt hen under aften og det gav bl.a. 19 adulte sortterner, 8 1K samt den sandsynlige 2K som jeg har fortalt i et tidligere indlæg. Derudover bl.a. 2 adulte Dværgmåger og en 2K Fjordterne.
Ankomsten til hjemmet blev akkompagneret af pift fra en Vagtel og en SMS fra Lasse Strandgaard der rapporterede en Plettet Rørvagtel ved Kraptårnet...

På en runde omkring Bygholm Vejle blev jeg opmærksom på en større gruppe Sortterner nord for Krapdiget. De holdt til i en af rørskovssøerne og opførte sig næsten som om der var tale om en koloni, bl.a. sås de mobbe en Rørhøg kraftigt og pludselig var der 6 ungfugle i luften. I håbet om at der stadig var lige mange fugle i Kogleakssøen skyndte jeg mig derop. Her var det imidlertid slående at mange var væk derfra. Videre til Lund Fjord/Han Vejle og dernæst op til Selbjerg Vejle. Jeg vurderer at der er tale om et rigtig godt tal uden mange gengangere. Resultatet blev 52 adulte og 13 1K (ungfugle). Dermed er der tale om et år med en god ynglesucces og der kommer givetvis flere ungfugle på vingerne da der endnu var 18 aktive adulte fugle i Kogleakssøen.
Jeg kan kun opfordre til at der bliver holdt et vågent øje med nyudfløjne ungfugle de næste dage.
Hvad der også var interessant var at jeg fandt 1-2 2K fugle imellem. Først så jeg en over rørsumpen nord for Krapdiget og senere var der en i Lund Fjord (nok samme fugl...). Det var slående at oversiden var mere ensartet grå end på de adulte fugle og så var undersiden hvid med sort komma foran vingen og sorte hovedtegninger. Hånden havde mørkere svingfjer end den øvrige vinge og på flanken sås en lille sort aftegning.
I øvrigt bød dagen på 2 Rovterner på Bygholmengen (se andet indlæg), 2K Havørn ved Kraptårnet, 2 SommerSangsvaner, 9 Skestorke m.m.

Rovternesæsonen har allerede været rigtig god i Vejlerne. Arten er knap årlig i området, og optræder i meget svingende antal fra år til år.
Foreløbig har der været 4 forskellige fugle i år: 10/6 1 adult Holmtange, 20/6 1 adult trk. syd Østerild Fjord, 4/7 1 adult Holmtange samt 5/7 2 adulte Bygholmengen (jeg regner fuglen fra 4/7 som en af de to idag).
Der er god grund til at tro at flere vil dukke op så chek især Holmtangelagunen, Glombak, Vestsøen på Bygholmengen, vådområderne nord for Østsøen på Bygholmengen samt Østerild Fjord der alle er gode lokaliteter for arten.

Det er som om sommeren alligevel skinner igennem regnbygerne og det animerer jo blot en til at komme i felten.
Dgen igår var udmærket med besøg i det meste af området. Der er småtal af vadefugle i det meste af området, hvor især 54 Almindelige Ryler, 4 Sortklirer, 15 Brushøns samt 1 adult Hjejle i Vestsøen skal fremhæves. Nedenfor Arupkjulet stod der bl.a. 17 Store Kobbersnepper og 10 Brushaner. Et besøg i Kogleaks vakte glæde da ynglesuccesen hos Hættemågerne har været god og det "vælter" med flyvefærdige ungfugle. Vi venter spændt på flere Sortterner, men aktiviteten med fodrende adulte fugle er meget høj, dog blev det stadig "kun" til 4 flyvefærdige ungfugle.
Som det er nævnt tidligere er Limfjordens Skestorke fortrukket til Vilsted Sø (87 igår!), så derfor vakte 8 glæde på Bygholmengen. En ungfugl gik meget tæt på besøgscenteret og resulterede i mange glædesudbrud hos de besøgende.
Den smukke stille aften fik mig til at drage ud på natlyt i de Vestlige Vejler. Imidlertid var der meget stille. Dog overraskede det mig at høre i alt 3 Rørdrummer (1 Østerild Fjord, 1 Læsvig samt 1 Vesløs Vejle). Det drejer sig om mine seneste registreringer, men i følge Jørgen Peter Kjeldsens bearbejdning af ynglefugle i Vejlerne, har der tidligere været registreringer så sent som 14. juli. De seneste mange år har vi imidlertid hørt de seneste omkring ca. 20 juni.
Glædeligt var det også at høre 3 Plettede Rørvagtler ved Vesløs Vejle og det fik mig (noget klatøjet) til at opsøge Lund Fjord og Selbjerg Vejle - desværre kun med et nulresultat i posen...

Her til morgen var jeg i Kraptårnet, hvor jeg glædeligt kunne konstatere 2 1K Skestorke der tiggede mad hos en forældrefugl. Sommersæsonen med et stigende antal Skestorke i Vejlerne er dermed skudt igang. Det bliver spændende at se hvor mange fugle vi ender på i år...
Ellers bl.a. ialt 6 Traner, adult Sangsvane (med skadet vinge), 2 flyvende Rørdrummer - og så blev et fælt hul lukket i Kampen idet en Isfugl kom flyvende lige under tårnet. (Art nummer 203 for Vejlerne...).

I vandhullet i Læsvig som blev danmarkskendt for Gulbenet Klire i 1997 og Klireryle (Danmarks første) i 1998 har der tirsdag-torsdag i denne uge (og måske stadigvæk) ligget en meget fin Odinshane. Vandhullet som også går under navnet Klirehullet eller Hithullet findes ved at tage grusvejen uden navn akkurat øst for afkørslen til Hanstholm ved Østerild. Lige ved grusvejens start er der et vejskilt der signaler rådyr på vejen. Vandhullet finder man ved at følge grusvejen og holde til højre, hvor den deler sig. Efter ca. 1 kilometers kørsel kommer Klirehullet på venstre hånd. Stedet ligger midt i billedet på dette link fra Google Maps. (Af en eller anden grund er vejen ud til hithullet her fejlagtigt benævnt Aalborgvej).
Stedet er i direkte kontakt med Limfjorden via en kanal og vandstanden varierer en del alt efter vandstanden i Limfjorden, hvilket i høj grad er betinget af de herskende vindretninger. Således vil man opleve at der efter nogle dage med østen- og nordøstenvind vil være blottede vadeflader, hvilket på de gode dage tiltrækker en god blanding af vadefugle. I øjeblikket ses således en lille bande Store Kobbersnepper, Svaleklirer, Sortklirer, Store Præstekraver m.m. Stedets potentiale i forhold til at producere sjældne vadefugle er blevet markant bevist og jeg kan kun opfordre alle interesserede til at opsøge stedet.
Odinshane er i øvrigt Vejlernes art nummer 202 i vores spændende dyst "Kampen" mod Halsnæs i Nordsjælland...

I dagene 21-28. maj tilbragte min familie og jeg på den græske ø Lesbos. Øen har gennem flere år vakt vores interesse da den gentagne gange er blevet beskrevet som en perfekt kombination af fuglekiggeri og familieferie.
Vi indkvarterede os på det hyggelige og familiedrevne Malemi Hotel i den lille by Skala Kallonis. Her bor man meget centralt i forhold til nogle af øens bedste fuglelokaliteter. Således ligger både East – og West River i udkanten af byen, Saltpans 6-7 kilometer væk, Achladeri ca. 20 kilometer væk, Potamia Valley 5-6 kilometer væk samt Parakila ca. 15 kilometer væk.
Dermed er programmet for ferien fastsat: Faderen (fuglekiggeren) stod op klokken 6 og dyrkede fuglene indtil klokken 9, hvorefter resten af familien stod op og vi spiste morgenmad (inkluderet i prisen), dernæst 2 timer i poolen og så stod den på sightseeing resten af dagen…
Perfekt!
East River er den mest spændende af de to flodmundinger som ligger ved byen. Det er et af de bedste steder at se Rosenstære (op til 40 en dag), hvor man skal opsøge nogle træer med nogle frugter (mulberries). Disse findes lige omkring et vadested hvor man kan køre over floden. Desuden findes et enligt træ langs grusvejen der fører fra East River til Saltpans. Det er vigtigt at have i mente at træerne sagtens kan indeholde Rosenstære, men at du ikke behøver at kunne se dem. De kan virkelig være meget anonyme og skulky, så arten kræver overraskende meget tålmodighed. East River bød i øvrigt på Trænattergale (især ved selve mundingen), fouragerende Sorte Storke, Biæderkoloni, Tophejrer samt mængder af Hætteværlinger, Sydlige Nattergale og Cettisangere.
Saltpans er et stort område bestående af salinaer og er omkranset af græsenge. Her ses mængder af Flamingoer, Stylteløbere, Klyder, terner, Dværgryler og mere fåtallige arter som Aftenfalk, Triel, Rosenstær, Sandterne m.m.
Achladeri er et pinjeskovsområde som er berømt for sine ynglende Krüpers Spætmejser. Man skal parkere ved nogle forladte hvide bygninger som nemt findes fra vejen. Derfra følger man en sti op gennem skoven og vi fandt ret nemt 6 Krüpers. Derudover byder skoven på bl.a. Masketornskade og ved P-pladsen fouragerede 4 Eleonorafalke i lav højde.
Potamia Valley er et must. Dalen er meget smuk med gamle oliventræer, høje klippeskråninger og en flod som løber igennem. Her finder man bl.a. Olivensanger som er relativt nem at have med at gøre, vi fik et godt tip som resulterede i drømmeobs af arten. I øvrigt ser man bl.a. Gærdeværling (alm.), Mellemflagspætte, Maske- og Rødhovedet Tornskade, Mestersanger, Sørgemejse og Hvidskægget Sanger.
Parakila var en suveræn overraskelse (igen et godt tip og en lokalitet jeg ikke havde forberedt mig på hjemmefra). Her bevæger man sig op i et meget stenet klippelandskab og man bliver slået af mange af arternes antal. F.eks. sås Rustværling 25 (hørt og set ”overalt”) og Klippespætmejse 20. Stedets specialitet er imidlertid Gulgrå Værling som nemt findes syngende, eksponeret i toppen af en busk eller på en klippe (jeg havde 4 ex.). Derudover ses Chukarhøne, Ørnevåge, Blådrossel, Mestersanger m.m.
På køreturene kom vi mere vidt omkring og besøgte bl.a. den smukke by Molivos, købte keramik i Mandamados eller besøgte den forstenede skov nær Sigri.
Disse ture kaster naturligvis en del fugle af sig. F.eks. er der på strækningen mellem Petra og Molivos en p-plads, hvor man har smuk havudsigt og et lækkert kystkrat, hvor man ser Sortstrubet Sanger, Mestersanger, Hvidskægget Sanger, Blådrossel, Eleonorafalk m.m.
Den vestlige del af øen er meget gold, men tillige meget smuk. Især skal fremhæves Ipsilou klosteret som ligger på toppen af en klippe som er skabt af stærk vulkansk aktivitet. Her bør man gå op da men er sikker på at se Gulgrå Værling (vi havde 7 syngende). Krattene på østskråningen udgør nogle af de eneste i miles omkreds og kan fungere som en magnet på trækfugle. Vi så bl.a. Masketornskade, Mestersanger og for foden ynglede 3 par Isabellastenpikkere. Når man bevæger sig ud i øens klippelandskaber er det påfaldende så almindeligt at Middelhavsstenpikker og Rustværling forekommer. Akkurat vest for Ipsilou og langs vejen ud til den forstenede skov ses en del Lille Tårnfalke.
En sidste lokalitet skal fremhæves, nemlig Makara ved mundingen af Kallonibugten. Her er også meget goldt og man ser mange Middelhavsstenpikkere og Rustværlinger. Helt ude ved havet er der udsigt til en lille klippeø, hvor der er en meget artsvarieret fuglekoloni. Først og fremmest er der ca. 215 par Middelhavssølvmåger, Topskarver samt Alpesejler (80 fugle talt), Lille Tårnfalk samt Allike. Det fede er at Alpesejlerne og de Små Tårnfalke flyver ind til land for at fouragere og kommer lige ind over hovedet på én ved kysten. De hele krydres lækkert med forbiflyvende flokke af Ægæerskråper samt enkelte Kuhls Skråper…
Øen byder i øvrigt på mange sommerfugle, andre insekter, skildpadder, god Ouzo og fremragende mad – men det er en anden historie.

Majgættefuglene voldte en del mere besvær. Rent faktisk var der kun een gætter der havde vadefuglen rigtig, nemlig Peter H. Kristensen. Fuglen var en Stribet Ryle - men man kan også sige at hvis der var en der skulle kende den er det vel Peter, da han er den birder der har fundet flest Stribede Ryler i Danmark - faktisk så mange, at han på et tidspunkt gik under navnet "Matas" (ham med de stribede...).
Alternative, men udmærkede gæt var Hvidklire (2), Almindelig Ryle (1), Tinksmed (1) og Svaleklire (1).
Mågen var en Sorthovedet Måge og det havde 5 gættere rigtigt. Der blev alternativt gættet på Stormmåge.

Som I måske kan regne ud er feltet svundet ind til blot 6 gættere, men der er kun at sige: Keep up the good work!

Stillingen er (for dem der har deltaget i 2 runder):
Peter H. Kristensen 4.
Rasmus Strack 3.
Søren Haaning Nielsen 3.
Vagn Freundlich Larsen 3.
Thomas Buus Nielsen 2.
Carsten Krog Pedersen 2.

Herunder ses de næste to gættefugle og jeg vil blot ønske jer held og lykke - og god fornøjelse.

Gættefugl nummer 5.
Gættefugl nummer 6.

Sidste uges Tredækker ved Vesløs Vejle blev et godt tilløbsstykke. Søren Kristoffersen har været så venlig at sende 4 meget flotte billeder af den til vores hjemmeside (se de øvrige i galleriet). Derudover har han tilbudt at levere billeder fra Vejlerne når han løbende får taget nogle gode skud. Tredækkeren er et glimrende eksempel på Sørens suveræne færdigheder udi fotografering og vi er meget taknemmelige for hans initiativ til at levere billeder til os.
Chek i øvrigt Sørens fotohjemmeside på: http://www.pbase.com/nature_pix

Siden 1996, hvor Vejlerne blev opdaget som en vigtig rasteplads, har Pomeransfugle næsten årligt forekommet i varierende antal.
I år er en af de gode år. Allerede 17. april blev de første 6 fugle opdaget på Revlbuske, hvilket er en meget tidlig forekomst. Normalt forekommer de først heroppe fra ca. 5. maj!
Lige nu ses der Pomeransfugle på en mark i den nordlige del af Revlbuske samt på Thorup og Klim Fjordholme. Fuglene på Revlbuske ses bedst fra Storåvej. Ca. 100 meter inde af denne (sydfra, fra hovedvej A11) når man en lille bro og vest herfor er der en nyspiret mark hvor op til 21 fugle er set (i dag). Se evt. stedet på Google Maps (midt på kortet). På Thorup og Klim Fjordholme er det samme mark som har været rimelig fast rasteplads siden 1996. Marken finder man ved at køre ind ad 2. grusvej på højre hånd fra Alvejen (den der kører op til Kraptårnet) når man kører sydfra (fra hovedvej A11). Når man har fundet grusvejen fortsætter man ad denne rundt i et markant S-sving mod højre. Omkring dette sving er der en del nyspirede eller harvede marker, hvor fuglene står (op til 8 ex.). Se Google Maps. Det kan nok forventes at tallene på de to rastepladser vil stige de nærmeste dage, ikke mindst på grund af det lovede ustadige vejr og jeg kan kun opfordre til at tage ud at opleve dem.

Gennem flere år har vi været vidne til at Vesløs Vejle groede mere og mere til. Indtil sidste år var der kun tale om at en meget lille del udgjorde egentlig eng. Det skyldes først og fremmest at antallet af kreaturer var for lavt og at der ikke blev foretaget en sensommer/efterårsslåning af området.
Det resulterede bl.a. i at en af områdets mest kendte rastepladser for Brushane forsvandt. Tidligere år har man ellers kunnet opleve flere hundrede eksemplarer i maj måned og en del lokale folk (også ikke-fuglekiggere) opsøgte Vesløs Vejle Vej for at opleve de finurlige og spøjse Brushaner.

I efteråret 2006 blev der imidlertid foretaget slåning af området, hvilket bevirkede at engen blev vakt til live – samt at stedet nu igen fungerer som rasteplads for Brushaner. Ved flere tilfælde er der talt >100 og mange af dem går ganske tæt på vejen.
Derudover kan man opleve flokke af Hjejler, ynglende Store Kobbersnepper, spillende Dobbeltbekkasiner, blomstrende Kærfnokurt m.m.
En sand bonus i dag skete som et resultat af Brushanechek. Nemlig en Tredækker som meget skjult luskede rundt i engen. Ved et par tilfælde var den imidlertid så venlig at stille sig eksponeret og lave display, med fremskudt bryst og ”knebrende” næb. Ikke kun et sjældent, men også et flot syn, hvor dens vigtige karakterer som meget markeret bug af sorte tegninger og meget markante hvide vingebånd, blev eksponeret.
Stedet, hvor fuglen blev set, er på nordsiden af Vesløs Vejle Vej, ca. 30 meter væk og ca. 150 meter øst for det sammenhængende rørskovsområde.

Er Vejlerne på vinderkurs? Noget tyder på det, men der er endnu 4 dage tilbage af april og ingen tvivl om at læderhalsene fra Halsnæs er fulde af optimisme på grund af weekendens vejrudsigt. Imidlertid er Vejlerkrigerne fuldt ud indstillet på kamp til stregen og Frimers melding om Pomeransfugl på Hovsør lille indtørring, Sortterner i Han Vejle, Sivsanger ved Lund Fjord m.m. gør at Vejlerne nu har 162 arter. Forude venter forhåbentlig at vi kan lukke april af med observationer af Isfugl, Fiskeørn, Rørsanger, Tornsanger - og hvad med Vendehals eller Lærkefalk? Øvrige meldinger fra felten er at områdets Hjejleflokke bliver chekket dagligt samt at natlyt bliver udøvet i håbet om Savisanger. Så kære Vejlerkrigere - vi kan nå det. SEJR!!!
Som en yderst indskudt sidebemærkning kan nævnes at i fald man mangler kampgejst så tag i biografen og se filmen 300. Den er for vild!

Det har været en god weekend, hvad angår KAMPEN. Selvom en af læderhalsene fra Halsnæs var sendt ud for at lave sabotage i Vejlerne (Søren Haaning Nielsen - SHN) formåede de ikke at udgøre en egentlig risiko. Det skyldtes dels at Steen sørgede for at bedøve ham med diverse drikke om fredagen og derefter tog undertegnede over og holdt ham i kort snor. Nye årsarter for Vejlerne dukkede op i en lind strøm i form af bl.a. Lille Præstekrave (Amtoft Vig), Hvidklire (Arup Vejle), Gul Vipstjert (Revlbuske), Fjordterne (Bygholm Vejle) og Splitterne (Amtoft Vig). Stor var nydelsen da jeg kunne proklamere Hvidklirerne og den Gule Vipstjert da SHN også var til stede og formentlig kun var få kikkert- eller teleskopfelter fra fuglene...
Læderhalsene fra Halsnæs har proklameret at de sender endnu en sabotør afsted herop til næste weekend (Jan Haaning Nielsen) for at forhindre os i at tage april. Jeg tror dog på at vi alligevel kan nå april. Vejlerne er p.t. på 157 arter men i følge SHN ligger Halsnæs på 161-162 arter, selvom hjemmesiden siger 157.
Så kære Vejlerkæmpere, Frimer, Helge, Carsten, Martin og Jørgen Peter: Ud og kæmp! Der er mange årsarter der ligger og lurer og som blot skal findes her i slutningen af april. Oplagte kandidater er f.eks. Fiskeørn, Sortterne, Isfugl, Skovpiber, Sivsanger, Pungmejse, Bynkefugl m.m.
I øvrigt bød weekenden bl.a. på Amerikansk Krikand i Kogleakssøen, mange Bramgæs, op til 7 Skestorke på Bygholmengen, lidt Ringdrosler m.m.

Ringdrossel. De seneste dages varme og sydøstenvind har, selvfølgeligt nok, bragt en del folk til Bulbjerg. Jeg har selv været i den gode situation at kunne tilbringe de sidste to dages morgener og formiddage deroppe.
Trækket har været rigtig fint med en del småfugle, duer og drosler. Således 3 Ringdrosler søndag og 31 mandag, 15 Bjerglærker søndag og 11 mandag, 1 Hedelærke både søndag og mandag, 2 Lapværlinger søndag og 4 mandag, Bjergvipstjert søndag, 5 skovpibere søndag og 7 mandag, 219 Engpibere søndag og 423 mandag og meget andet...
Rovfuglemæssigt har det været fint. Frem for alt med en sikker Steppehøg 2K mandag (klokken 10.40) og en desværre lidt usikker om søndagen (klokken 11.50). Ellers 3 Fiskeørne søndag og 1 mandag, 32 Spurvehøge søndag og 9 mandag, 3 Blå Kærhøge søndag og 4 mandag, Dværgfalk (han) søndag samt 3 Tårnfalke søndag og 2 mandag.
Af de lidt syrede obs skal frem for alt nævnes 6 østtrækkende Nilgæs samt en Spurvehøg der slog og dræbte en Agerhøne. Agerhønens mage styrtede rundt omkring mens Spurvehøgen klemte livet ud af dens mage!

Jens Frimer og Inger-Marie Fruelund var til aften ude at gå en tur på Skårup Odde ved Selbjerg Vejle. For enden af vejen (ude ved bommen til reservatet) blev de opmærksomme på et vadefuglekald de ikke kunne sætte art på. Efter et kort stykke tid får Jens den i kikkerten og til hans forbavselse drejer det sig om en Hjejle i sommerdragt men med mættede gråbrune undervinger! Desværre fik de ikke konstateret om fødderne når tydeligt bag halen, men de fik hørt stemmen rigtig fint.
Fuglen kom fra Selbjerg Vejle, passerede dem i lav højde, men fortsatte i retning af bunden af Selbjerg Vejle. Den forsvandt imidlertid for dem og de fik ikke konstateret om den gik ned til rast. At kræet var en Tundrahjejle er der ingen tvivl om, men det bliver nok svært at sætte sikker art på den. Der skal dog lyde en opfordring til at gennem søge samtlige Hjejleflokke i området i den nærmeste fremtid...

Velkommen til en ny omgang gættefugle på nettet. Frem til nytår vil gravøl.dk over tre heats præsentere 2 gættefuglebilleder pr. måned og hver tredje måned vil vinderen pr. kvartal blive præsenteret. Det vil sige at der er i alt seks billeder pr. kvartal, og den der har flest rigtige pr. kvartal vil blive præsenteret henholdsvis 1. juli, 1. oktober og 1. januar.
I fald at flere kompetanter har lige mange rigtige, vil jeg trække lod mellem dem.
Alle billeder præsenterer fuglearter der er truffet mindst 1 gang i Vestpalearktis.
Førstepræmien hvert kvartal er 3 kvalitetsøl, som gravøl.dk vælger ud og som bliver sendt direkte til vinderens adresse.
Der er ikke præmier til andre end førstepladsen.

Gættefuglene i første runde blev desværre lidt forsinkede, så der er knap så mange dage at gætte i som i de øvrige runder. Det håber jeg at deltagerne vil bære over med og blot skærpe koncentrationen.

Gæt modtages på e-mail (klik, og dit mailprogram åbner) senest den sidste dato i måneden klokken 23:59:59 og de rigtige svar bliver præsenteret den første dato i måneden (i løbet af dagen).
Der bliver ikke nogen uddybende forklaringer på artens rette tilhørsforhold.

For en god ordens skyld er det kun Jørgen Peter Kjeldsen som har kendskab til nogle af gættefuglebillederne udover undertegnede. Derfor er det også muligt for øvrige skribenter på gravøl.dk at deltage.

Velkommen til og god fornøjelse.

Gættefugl nummer 1.
Gættefugl nummer 2.

I Kogleakssøen lå der den 3. april en han Amerikansk Krikand i følge observationsbogen. Finderen er Lasse Strandgaard - også kaldet Pernille. Jeg brugte selv en time i skjulet her til morgen uden held, men den kan nemt være til stede endnu, da der er mange Krikænder og fordi mange ligger skjult i vegetationen. I stedet så jeg bl.a. 2 par Atlingænder, 102 Store Regnspover på Kærup Holme og meget andet - og så er skjulet et glimrende sted at slippe for den wældige og enerverende blæst...

April måned er den mest aktive periode for paukende Rørdrummer. Erfaringerne har vist at der typisk dukker en del nye territorier op i perioderne primo og medio april, hvilket i høj grad antyder at en del af Vejlernes fugle er trækfugle.
Paukeintensiteten er højest omkring dæmring og skumring og jeg vil anbefale alle at opsøge stille morgener eller aftener og gå en tur på Skårup Odde ved Selbjerg Vejle, på jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle, på Mommervej ved Tømmerby Fjord eller på cykelstien samme sted for at opleve denne høje paukeintensitet, hvor mange fugle pauker ”i munden på hinanden”.
Denne tæthed af Rørdrummer kan ikke opleves andre steder i landet. En af grundende er selvfølgelig at området tillige huser landets største tagrørskove og man kan for alvor få et indtryk af disses størrelse fra f.eks. Tømmerby Kirke ved Selbjerg Vejle samt fra gravhøjene på Højbjergvej nær Skårup, hvor der er et pragtfuldt vue over området.
Årets kortlægninger bliver foretaget af ornit.dk og det foreløbige tal er 108 forskellige eksemplarer. Imidlertid mangler der endnu en del kortlægninger, så tallet forventes at stige yderligere den nærmeste fremtid.

Da solen akkurat kikkede op over horisonten og kaffen var kørt igennem filteret stod Morten Kirk klar til at afhente mig til en morgenobs. på Bulbjerg.
Klokken 7.30 stod vi klar på obsposten og lynhurtigt stod det klart at der var alvorligt gang i småfuglene. Hele tiden kom der Bog/Kvækerfinkeflokke, Ringduer, Misteldrosler blandet godt op med andre småfuglearter. Faktisk blev det den bedste småfugledag jeg hidtil har haft derude nogensinde.
Efter godt en times obs bemærkede jeg en flok ænder ude på havet. Det er 3 Ederfugle, 2 Gråænder samt en mindre and med et tydeligt vingebånd. Fuglene kommer skråt ind mod os og jeg udbryder "tjek den and midt i flokken". I næste nu retter fuglene op og flyver med siden til os. Jeg bemærker vingebåndet som er bredt og som går helt ud i de yderste håndsvingfjer som en bred vifte. Endvidere ser jeg at bugen er skarpt afsat hvid omgivet af brunt, bl.a. oplever jeg flanken som en bred brun "bjælke". Jeg nærmest skriger ud: "Hvidøjet And, Hvidøjet And, midt i flokken". Jeg oplever fuglens farve som brun og ser at den ikke har blis. Endvidere synes jeg at undergumpen er hvid, men jeg kan ikke nøjagtig redegøre for dens udbredelse og form. Alt dette noterer hjernebarken i de få sekunder (ca. 10-12) som er til rådighed, altimens jeg råber og skriger. Morten når ikke at finde den inden den ryger bag Bulbjerg, hvorfor vi spurter alt hvad vi kan over P-pladsen for at komme over til den anden side. Her finder vi den igen, men den er indimellem helt skjult bag en Ederfugl og samtidig kigger vi direkte mod en ret strid nordøstenvind. Vi kan sådan set kun konstatere at at den er der, den er lille og dens vingebånd er tydelige.
Tilbage mod obspladsen er vi opløftede og svært tilfredse, men der er flere ting der nager mig. Fundet er tidligt, der er reelt set tale om en kort obstid, den trak over havet med Ederfugle og Gråænder og vi sidder på Bulbjerg...
Efter moden overvejelse beslutter jeg mig for at den ikke skal meldes ud, da jeg gerne ville se den lidt bedre eller få andre til at bekræfte observationen. Vi ærgrer os over at vi ikke kender nogen som sidder længere henne kysten som vi kunne varsko og joker med at den nok bliver bestemt i Skagen senere på dagen...
Bl.a. Søren Kristoffersen ringer op for at høre om der er noget i gang. "Ja, vi har haft en Hvidøjet And, men jeg føler ikke at jeg kan melde den ud" siger jeg. Søren spørger nysgerrigt ind til obsen samt til fuglene i Vejlerne m.m. og vi snakker lidt frem og tilbage og giver udtryk for ærgelsen over "the one that got away".
Klokken ca. 12 ringer telefonen igen. Rolf fra Skagen er i den anden ende. "Så, nu er den her" siger han. Forvirret svarer jeg: "Hvad mener du". "Ja anden selvfølgelig" udbryder han. "Tager du pis på mig" spørger jeg. "Nej, den Hvidøjede And er her nu, er du dum eller hva?" spørger han. Det viser sig at Søren Kristoffersen har været i kontakt med Rolf og har sagt at han skulle holde øje med en Hvidøjet And som vi havde haft trækkende på Bulbjerg. Knap en halv time efter (11.50) får Rolf øje på en and som han først melder som en mulig Atlingand sammen med et par Ederfugle. Da han får den i scopet er han ikke i tvivl og melder højlydt "Hvidøjet And". Den kommer trækkende i fint medlys med smider sig på havet i modlys sammen med Ederfuglene. Efter et stykke tid letter de og trækker i retning af Sverige!
Morten og jeg fik ikke noteret tidspunktet ned for vores observation, men har regnet tilbage og fundet ud af at den kom ved Bulbjerg mellem 8.30-9.00. D.v.s. fuglen har været ca. 3 timer om at kortlægge de ca. 115 km (i lige linie) mellem Bulbjerg og Skagen, hvilket giver en gennemsnitsfart på 38 km/t.
Vi ærgrer os naturligvis over at vi ikke havde bare 30 sekunder mere med den på Bulbjerg, så vi endegyldigt kunne have meldt den ud. På den anden siden er vi nu meget sikre i vores sag og bestemmelse, vi havde bare aldrig troet at den ville blive bekræftet helt oppe i Skagen...
Samlet set gav dagen på Bulbjerg 7.30-15.55: Rødstrubet Lom 10 Ø, Sortstrubet Lom 1 2K R, Sule 7 Ø, Fiskehejre 4 Ø, Sangsvane 44 Ø, Grågås 9 N, Canadagås 4 N, Hvidøjet And 1 Ø, Blå Kærhøg 1 Ø, Spurvehøg 16 Ø, Musvåge 3 Ø, Tårnfalk 4 Ø, Vibe 28 Ø, Stor Regnspove 3 Ø + 1 ynglepar, Ringdue 470 Ø, Huldue 1 Ø, Sanglærke 66 Ø, Hedelærke 1 Ø, Skærpiber 78 Ø, Engpiber 21 Ø, Hvid Vipstjert 8 Ø, Bjergvipstjert 3 Ø, Silkehale 1 Ø, Jernspurv 4 Ø, Sjagger 20 Ø, Vindrossel 32 Ø, Misteldrossel 138 Ø, Musvit 3 Ø, Stær 44 Ø, Husskade 12 Ø, Ravn 3 Ø, Råge 8 Ø, Bog-/Kvækerfinke 5530 Ø, Grønsisken 304 Ø, Stillits 3 Ø, Gråsisken 44 Ø, Bjergirisk 14 Ø, Tornirisk 8 Ø, Gulspurv 5 Ø, Rørspurv 36 Ø, Laplandsværling 1 Ø, Snespurv 5 Ø.
Dagen sluttede smukt af med drømmeobs af Bøffeland i den nyligt oprettede, og meget smukke, Vilsted Sø.

Forrygende dag!

Det har gennem mange år været kendt at et stort antal Kortnæbbede Gæs overnatter på Bygholmengen efter en dags fouragering i Vejlerne og opland. Det er derfor også vigtigt at foretage en optælling af dem, hvis man vil have et heldækkende billede af forekomsten i området samt til at dokumentere Vejlernes betydning for bestanden af Kortnæbbet Gås og andre.
Gåseovernatningstrækket er et smukt skue på højde med Traneovernatninger, Stærene i Tøndermarsken m.m. og kan bedst opleves fra enten Kraptårnet på østsiden af Bygholm Vejle, eller ved lågen til indgangen til Øster Landkanaldiget. Jeg havde taget opstilling ved lågen og fik en flot overnatningstælling. Jeg brugte tiden fra 18:15-19:15 og indtrækket var mest intenst omkring 18:40 hvor der konstant ankom store flokke fra øst og sydøst. Det blev til i alt 8820 Kortnæbbede Gæs og 774 Bramgæs.
Også lydbilledet er fantastisk og på et tidspunkt var det som om jeg var totalt omgivet af gåsekald.
I øvrigt kan det nævnes at dagen idag totalt bl.a. bød på 16.926 Kortnæbbede Gæs og 3442 Bramgæs i hele området. Sidstnævnte er klar ny forårsrekord for Vejlerne.

Det var blevet tid til vandprøverunden, hvilket er en yderst behagelig tur der får mig rundt i hele området. Ved samme lejlighed talte jeg områdets Spidsænder op, da tidspunktet er ret godt i forhold til kulminationen her i Vejlerne. Det blev til i alt 356 ex. De største flokke var i Glombak (124), på Bygholmengen (141) samt i Østerild Fjord (36). Antallet er over gennemsnittet siden 1999 (262), men meget tæt på totalerne for flere af de øvrige forår, se herunder:

Spidsand, forårsmax.: 1999: 253, 2000: 337, 2001: 317, 2002: 362, 2003: 311, 2004: 76, 2005: 370, 2006: 71.

Derudover var forårsstemningen markant, med bl.a. 39 paukende Rørdrummer, 2 Gråstrubede Lappedykkere (årets første), tidlig ankomst af Sildemåge, adult Havørn ved Krapdiget, adult Vandrefalk på Bygholmengen, i alt 3 Rørhøge, 39 Lille Skallesluger, 1109 Bramgæs m.m.

Oplevelserne på foderbrættene har været fine gennem de seneste dages snestormsinferno. Herhjemme fodrede vi på fliserne akkurat udenfor vores terassedør så fuglene kunne opleves i børnehøjde. Vi sad på et tidspunkt og snakkede om at det var ligesom at se på akvariefisk...
Nu er det så småt stilnet af og det er muligt at komme udenfor en dør igen. Snestormen har ikke sendt alt afsted og der er endnu en forårsopbrudsstemning med kun delvist isdækkede vandflader, lune temperaturer, overflyvende lærker m.m. En rundtur igår gav bl.a. en Rørhøg adult hun over Bygholm Nord, Havørn (2K og dermed en ny fugl) i Selbjerg Vejle, 2 Bjergpibere i Kogleakssøen, hvor der i vågerne bl.a. lå 16 Knarænder. Et kort visit på Bulbjerg gav en østtrækkende 2K Vandrefalk.
Disse 3 billeder er taget over hele vinteren og vidner om andre gode oplevelser man kan få i området, væk fra haverne...

Der ligger nu lidt billeder af den Sortstrubede Drossel i galleriet. Det drejer sig om fuglen som gennem 3 ugers tid har opholdt sig ved Zoologisk Museum i København. Det kan stærkt anbefales at tage ind og besøge fuglen som en slags vinterferiesyssel. Udstillingen på Zoologisk Museum er tillige et besøg værd og p.t. kører en særudstilling om fjer. Det meste er i børnehøjde ligesom der kører særlige aktiviteter for dem. Alt i alt er et kombibesøg indeholdende Sortstrubet Drossel og udstillingsbesøg, stærkt anbefalelsesværdigt for enhver børnefamilie...

Under et chek af en større ansamling af Kortnæbbede Gæs og Bramgæs ved Østerild Fjord faldt jeg over denne afvigende Canadagås. Den er tydeligt mindre end almindelig Canadagås og kun lidt større end de Kortnæbbede Gæs. Overordnet set virker den, i proportioner, ret lig almindelig Canadagås men er, udover afvigelser i størrelsen, tydeligt mørkere end denne.
Jeg har ikke videre meget forstand på racerne af Canadagås, men i forhold til illustrationerne i Sibleys "The North American bird guide" synes jeg at den passer bedst ind i racen parvipes.
Jeg er overbevist om at det er samme fugl som er set i Vejlerne 2004 og 2005. Observationerne dengang foregik også ved Østerild Fjord.
Hvis der er nogle som har kommentarer til fuglens ID er I velkomne til t kontakte mig via mail (se andetsteds på siden).

Med en hilsen fra Havkarlen Jan Dürinck har jeg modtaget dette spændende link: http://www.toppcensus.org/web/Updates.aspx?WG=9&Tab=15 der handler om sattelit mærkede Skråper, Albatrosser, Havskildpadder, Hajer m.m. - ganske vist i Stillehavet, men lærerigt og skidespændende alligevel!

Vi nærmer os lige så stille de 100 arter i januar her i Vejlerne. Idag lykkedes det mig at finde en adult (4K+) Gråmåge på Bygholmengen. I øjeblikket står der store mængder måger spredt over store dele af området og jeg kan kun opfordre folk til at kigge dem grundigt igennem. Trods lang obstid fandt jeg ikke noget usædvanligt udover Gråmågen. Ænderne kører i et lavt gear efter tøbruddet og ses nu kun i små mængder, men ellers bød engen på bl.a. 440 Almindelige Ryler og 2 Lille Skallesluger.
Hvis det skal lykkes os at nå 100 arter på ædelårsartslisten vil jeg opfordre Vejlerholdet til at se Gråsiskenflokke efter for Lille Gråsisken, besøge Tovsig for at finde Træløber eller opsøge Jernbanebroen, Kraptårnet, Bygholmdæmningen eller Tømmerbytårnet i håb om en Isfugl.
Jeg fik i øvrigt selskab af holdets nyindkøbte sjettemand og sporadisk ejer af Slørugle, Martin Lund da Gråmågen blev beskuet. Inden han blev sat på holdet har han brillieret med vinterobs af Gransanger og Pungmejse samt den føromtalte Slørugle. De tæller desværre ikke i KAMPEN, men jeg regner med at han fortsætter de gode takter. Velkommen på holdet!

Frostgrader og sne har lagt sig over Vejlerne. Det føles befriende i forhold til den seneste lange tids blæsevejr, regn og tungt vejr. For vejret er også klaret op med høj sol, knivskarp sigt og vindstille. Pyt med at Bygholmengen er frosset fuldstændigt til, da der endnu er mange fugle i området. Således er de fleste af ænderne trukket til Glombak og til Limfjorden udfor dæmningen. I rørsumpene kan flokke af pibere opleves fouragere på isen og så er der lidt vejrtræk i gang i form af Sanglærker, Sjaggere m.m.
På nogle arter kan man tydeligt se at der er tale om en mild vinter. Endnu ligger der således 70 Knarænder i Han Vejle og over Bygholm Nord fløj en hun Rørhøg rundt.
Jeg vil i øvrigt opfordre til at man holder et vågent øje med en storfalk som Martin så ved Selbjerg Vejle i dag. Hans indtryk var at den var meget kraftig og stor og vingeslagene virkede som om den især bevægede hånden. Med andre ord, en række indicier der kunne antyde at en Jagtfalk kunne være i området…

Jeg har over et par dage optalt både de Vestlige- og Østlige Vejler som led i den internationale midvintertælling. Vandstanden er høj og vejret er mildt og det gav påfaldende høje resultater for flere af arterne. Især blev det bemærkelsesværdige tal for Vibe, Skeand og Kortnæbbet Gås.
Totaltallene for en række udvalgte arter blev:
Bramgås 410, Kortnæbbet Gås 10.398, Grågås 1726, Sangsvane 299, Gravand 609, Krikand 7677, Skeand 111, Spidsand 197, Pibeand 1960, Vibe 3292, Vandrefalk 2 (adult + 2K) og Havørn 1 adult.

Igår morges så jeg, ved Tømmerby Fjord, en hun Rørhøg. Dette, i kombination med en række observationer gennem december, må tolkes som en overvintring. I følge min hukommelse drejer det sig om den første egentligt konstaterede overvintring af arten i Vejlerne.

Fra vores tabte kammerat Søren Haaning Nielsen samt hans Nordsjællandske kumpaner modtog jeg igår aftes denne udfordring:

HØJTÆREDE BRØDRE! KÆRE VENNER! KÆRE KONKURRENTER! VI UDFORDRER JER!
KUN FORDI VI RESPEKTERER JER SÅ MEGET, TILLADER VI OS AT RETTE DENNE HENVENDELSE.
DET HANDLER IKKE KUN OM ØL, EJ HELLER KUN OM FUGLE, MEN DET HANDLER OM BEGGE DELE. VI SKAL KONKURRERE I 2007 SKAL VI! JA VI SKAL! ORNITOBIRDERNE PÅ HALSNÆS HAR INTET AT GRÆDE OVER OG HAR DERFOR IKKE STIFTET ET GRAVØLSSELSKAB, MEN VI GRÆDER HVIS I IKKE VIL STILLE OP OG I DE NÆSTE 365 DAGE OG NÆTTER OG KONKURRERE OM HVILKEN GRUPPE DER KAN LEVERE, PRODUCERE OG FINDE FLEST ÆDELARTER I RESPEKTIVE HJEMKOMMUNER HHV. OMRÅDE VEJLERNE (definition nedenfor) OG HALSNÆS (definition nedenfor). VI KONKURRERER OM PRÆMIEN 12 SPECIALØL TIL DEN GRUPPE SOM KAN PRÆSENTERE DEN STØRSTE LISTE ÅRSÆDELARTER (defineres nedenfor).
TØR I MÅLE JER OM MOD NORDSJÆLLANDS STJERNEORNITOLOGER, LÆS DA VIDERE:
REGELSÆT FOR ÅRSÆDELARTSKOMMUNEOMRÅDEKONKURRENCEN AF 2007:
GRAVØL-VEJLERNE UDVÆLGER 5 MAND (KUN FEM MAND!) SOM MED NAVNS NÆVNELSE OPSTILLER SOM GRUPPENS FELTKANDIDATER I 2007.
HALSNÆS - KONGERNES NORDSJÆLLAND - UDVÆLGER 5 MAND (KUN 5 MAND!) SOM MED NAVNS NÆVNELSE OPSTILLER SOM GRUPPENS FELTKANDIDATER I 2007.
VI RESPEKTERER GÆLDENDE TOPOGRAFISKE GRÆNSER FASTSAT AF BRØDRENE HANNING TIL AT GÆLDE HHV. DE NUVÆRENDE VEJLERGRÆNSER OG HALSNÆSGRÆNSER.
HVER SIDSTE DAG PR. MÅNED OFFENTLIGGØRES GRUPPERNES SAMLEDE ÅRSTOTALER - OG DER MÅ SKÅLES!
DET HOLD SOM 31/12 2007 KAN PRÆSENTERE FLEST SETE ARTER INDEN FOR RESPEKTIVE OMRÅDE VINDER 12 SPECIALØL SOM FREMSENDES GRUPPEN INDEN UDGANGEN AF JANUAR MÅNED DET NÆSTFØLGENDE ÅR.
HVER GRUPPE VÆLGER EN KOMMUNIKATIONSCHEF/SEKRETÆR SOM FORESTÅR KONTAKT OG MÅNEDLIG SAMMENTÆLLING M.V.
DER KAN EVT. PÅKOMME FLERE REGLER, AFTALER SOM - GRUPPERNE IMELLEM - FALDER PÅ PLADS I LØBET AF ÅRETS 1. MÅNED 2007.
KÆRLIG HILSEN
Søren Haaning Nielsen, Michael Trasborg, Mikkel Kure Jacobsen, Jan Haaning Nielsen & Mikael Funch

Vi i Vejlernes Gravølsselskab greb udfordringen med det samme og fik uden tøven sammensat følgende armé af stolte krigere der vil kæmpe for at Nordsjælland bliver bombet tilbage til stenalderen: Jørgen Peter Kjeldsen (kendt for ædelkryds som Klireryle, prærieløber, blåvinget and m.m.), Jens Frimer Andersen (kendt for ædelkryds som Sneugle, Terekklire, Prærieløber m.m.), Helge Røjle (er stærk på sin matrikel med stærke matrikelarter som Tredækker, Rødrygget Svale, Damklire m.m.), Carsten Krog Pedersen (er god til at score de lidt vanskelige Vejlerarter som Silkehale, Hvepsevåge, Stor Tornskade m.m.) samt deres undertegnede Henrik Haaning Nielsen der tillige vil være Vejlerholdets kommunikationschef (kendt for ædelkryds som Amerikansk Rørdrum, begge Tundrahjejler, Mongolsk Piber m.m.).
Hver den sidste i måneden vil der være en opdatering af stillingen her på siden.

Lad dysten begynde! - og, nåja Godt Nytår!

Akkurat da Martin og jeg var færdige med vores tur på Selbjergdiget (se beretningen om Tristis Gransangeren herunder) ringede telefonen. John Kyed var i den anden ende og fortalte at der på Lolland var en Ismåge!! Med det samme vidste jeg hvad morgendagen skulle bruges til og bookede mig en plads i hans bil. Derefter blev resten af Vejlerne varskoet om den fantastiske nyhed og så var det bare at vente til det blev midt på natten næste dag...
Klokken 03.30 hoppede jeg ind i bilen i selskab med Jan Dürinck (Dyret), Kyed og hans 2 drenge Danny og Lasse. Klatøjede var vi allesammen men samtidigt spændte og vi begyndte den lange rejse sydpå. Ismåge er en af fugleverdenens mest enigmatiske arter og mange har svoret at når den næste kom, skulle man afsted. Det havde vi al fald sagt - og det vidste vores bedre halvdele godt - så det blev kun til korte diskussioner om hvor vidt der skulle sættes lamper op og lignende - de vidste vist godt at det ikke nyttede det store.
Jeg bliver tit mødt med at folk ikke forstår at man gider køre så langt efter en fugl. Efter min opfattelse er en del af et twitch er imidlertid spændingen og samtalerne som automatisk kommer igang på de lange køreture. Igår omhandlede de bl.a. slægtsforskning, fugle, arbejde, fugle, Dofball, fugle m.m. Særligt underholdende blev det da Jan fortalte om dengang han blev døbt på et skib da de krydsede polarcirkelen og skulle smage "prærieøsters", kysse kong Neptuns fødder og til sidst skulle dyppes i isnende koldt vand. Hans nye grønlandske navn som han fik tildelt betød i øvrigt Ædedolk! Det er ikke småting man kan blive udsat for som fugletæller i Nordatlanten.
Fremme ved færgen (Spodsbjerg-Tårs) stod det hurtigt klart at der var tale om et seriøst twitch. Billetdamen mente at der var ca. 20 biler med fuglekiggere og da vi kom op i cafeteriet mindede synet mest af alt om et felttræf. Ombord var 65 fuglekiggere fra alle egne vest for Storebælt. Og dermed endnu en grund til at twitche; man mødes med gode venner og bekendte, hvilket altid er hyggeligt så man kan opdateres omkring familieforhold, nye arter, arbejde o.s.v. o.s.v.
Vel fremme på Lolland og blot 20 kilometer fra stedet var alle yderligere spændte - ville den være der? I en pudsig convoy af 20 biler kørte alle synkront mod Langø. Efter blot 5 minutters kørsel ringede telefonen. I den anden ende var min bror Søren Haaning der cool meddelte at "den" var på plads og nu stod blot 10 meter fra dem i færd med at æde noget opkast!
Roen blev genoprettet og selvsikkert kørte vi lidt hurtigere afsted. Vel fremme sluttede vi os til de øvrige ca. 100 twitchere og roligt kunne vi sætte kikkerterne på den kridhvide måge der nu stod på toppen af en lysmast og lyste om kap med lampen. Forløsende og fedt!
Ismåge er i sandhed en smuk fugl der tillige er charmerende på grund af sine runde, bløde og lavstammede former der giver påmindelser om en hvid due. Uanset dens madvaner (isbjørnelort, ådsler, opkast(!)) fremstod den som sofistikeret og ren dér i den lille havn på det østlige Lolland - absolut et sted INGEN havde regnet med ville være den næste skueplads for Ismåge i Danmark. Skuet vakte en del opsigt blandt lokale da 170 fuglekiggere fyldte meget i den lille havn, TV2 kom forbi og lavede et indslag og en lokal fisker lagde fiskerester og indvolde ud til fuglen. Fiskerne kunne fortælle at de allerede havde set mågen 2 dage i forvejen og en anden lokal kunne, da han fik et kig i et teleskop, fortælle at han allerede for 14 dage siden havde set fuglen. Hvis det er rigtigt er der en mulighed for at den har valgt Langø til overvintring og så er der sandsynligvis rig mulighed for at opleve den. Til det er der kun at sige: Twitch den! Den er for fed!

Martin og undertegnede har i gennem længere tid talt om at det kunne være fedt at gå en Selbjergtax på Selbjergdiget. Dels for at hygge sig med nostalgien, men også for at se nærmere på den høje vandstand, kørespor i rørskoven o.lign. Vejret var perfekt idet det var overskyet og der var næsten ingen vind. Vi fik en forrygende start idet vi i knækket ved Krapdiget spottede en Odder der rendte rundt længere oppe ad Selbjergdiget. I nok 20 minutter kunne vi følge den, hele tiden i en afstand på 200 meter, men det gav alligevel udmærkede obs. Fuglemæssigt kunne vi fornøje os med i alt 135 Skægmejser samt solid forårsstemning med Grågæs der fløj parvis over rørskoven flere steder. Langs diget lettede en Bjergpiber og senere stødte vi på endnu en i Kogleakssøen. Den høje vandstand betød overløb af vand mange steder og Martin måtte i sine vandrestøvler gå velovervejet til værks for at undgå våde fødder. Især var diget i den allernordligste del, udfor Læssø og Kogleakssøen, oversvømmet mange steder. Den høje vandstand giver imidlertid ideelle forhold for mange rørskovslevende arter og forholdene giver forhåbninger om en god ynglesæson. Nu må vi se hvor hård vinteren evt. når at blive.
Vi sluttede turen af med at tage opstilling på Jernbanedæmningen, hvor vi havde god udsigt over både Lund Fjord og Han Vejle. Her ligger mange fugle i en skøn blanding og det lykkedes os bl.a. at finde en Havlit i Lund Fjord, ialt 15 Lille Skalleslugere, 169 Knarænder i Han Vejle samt en overflyvende Bjergpiber.
Dagens største overraskelse var imidlertid da vi begge studsede over et sørgmodigt entonet kald i retning af en kylling. "Tyyt" er den bedste bogstavering og det viste sig at være en Gransanger som udover kaldet også på karaktererne passede på Sibirisk Gransanger (ssp. tristis). Den var tydeligt brunlig i indtrykket af oversiden, ligesom undersiden var meget lys. Næbbet virkede helt mørkt og øjenbrynsstriben virkede ret distinkt. Det har vist sig at den tidligere opfattelse af tristis eller Sibirisk Gransanger, der skulle være overvejende grå, ikke længere holder. Derimod er det netop de brune eller rettere brunlige fugle der kalder med "kyllingekald" der er rene tristis. De grå typer opfattes nu mere som en overgangsform mellem de nordlige og østlige albietinus og fjernøstlige tristis. Der kan ses billeder og læses mere om tristis på dette link (klik).
Det skal dog for en god ordens skyld påpeges at man officielt ikke kan bestemme tristis sikkert uden at have den i hånden f.eks. i forbindelse med ringmærkning. Imidlertid mener jeg at det er vigtigt at disse fugle registreres med særlige noter og bemærkninger i f.eks. DOFbasen så de altid kan findes frem, da de vitterligt er bemærkelsesværdige på grund af både kald og dragtkarakterer.

Jeg havde en fin runde i de østlige Vejler igår søndag. Turen gik langs Bygholmdæmningen, langs Øster Landkanal, Han Vejle og Lund Fjord.
Dagens mest bemærkelsesværdige observation var klart Pungmejsen langs Øster Landkanal. Jeg har desværre ikke kunnet finde samtlige vinterobservationer af arten i Vejlerne, men jeg vil gætte på at der højst er omkring en håndfuld. I følge "Fugle og Dyr i Nordjylland (NOK)" skete det sidste gang 28. december 1997.
Ellers skal især fremhæves Havørn (adult) på Bygholmengen, 135 Knarænder i Han Vejle, 1 han Sortand i Lund Fjord samt 2 Store Tornskader på elledningerne langs nordsiden af Lund Fjord.
Vandstanden i Limfjorden er nu faldet så meget at vandet fosser ud af Øster Landkanal. Der er imidlertid rigeligt at tage af og det er bemærkelsesværdigt at Lundvej i nordvesthjørnet af Lund Fjord nu er spærret på grund af vand på vejen (hvilket jeg ikke har oplevet før i min tid heroppe (siden 1994)).

Igår var jeg med min far rund i de Østlige Vejler. Det var en underholdende tur med mange fugle og i det bedste vejr der har været længe. Det blev f.eks. til 3 Bjergpibere, den adulte Havørn og en Rørhøg nord for Krapdiget. Ellers masser af ænder og viber i det milde vejr. Over Bygholm Nords rørskov fik vi en overraskelse idet en 1K Almindelig Kjove kom daskende (på småkjovemaner!) ligeså stille sydpå. Arten er næsten en årlig gæst i området, men over hele landet er den meget usædvanlig om vinteren og det var naturligvis første vinterfund for Vejlerne. Opstemte over denne obs byggede vi den gode dag videre på bl.a. adult Duehøg, adult Vandrefalk i en af højspændingsmasterne og Stor Tornskade på elledningerne nord for Lund Fjord. Han Vejle bugner af fugle og vi talte bl.a. 180 Knarænder da jeg pludselig fik øje på denne her her Pibeand. I flugt hæftede jeg mig ved at hovedet var lyst og der var øjenskygge på den. Snart efter landede den med brystet til os og ligheden med Amerikansk Pibeand var slående! Jeg proklamerede mit fund, men i scopet var sgen anderledes. Således var kroppen fuldstændig som Pibeand - helt uden afvigelser. Det eneste der afveg var et gråt hoved. Blissen så ud som Pibeand (dog ikke gul) og en evt øjenskygge var meget begrænset. På billederne kan jeg efterfølgende også se at undervingerne ikke afviger fra Pibeand så alt i alt er jeg af den overbevisning at det blot drejer sig om en afviger og ikke en hybrid.
Fuglen og oplevelsen var meget lærerig - og sætter flere tanker igang. Hvis man ser en trækkende Amerikansk Pibeand skal man sørge for at se alle relevante karakterer (undervinge, kropsfarve, hoved) for helt at kunne udelukke hybrider og afvigere. Endvidere sætter observationen en anden i perspektiv - nemlig hunnen med gråt hoved fra Bygholmengen sidste sommer. Hvis hanner af almindelig Pibeand kan have gråt hoved så kan hunner også! - Og det sætter meget høje krav til bestemmelse af Amerikansk Pibeand hunner... Flere billeder af fuglen kan ses i galleriet.

En sur og våd dag at tage vandprøver og vandstandsmål! Imidlertid er områdets høje vandstand ret imponerende. Dagens bedste observationer var nok 2 Sortklirer ved Østerild Fjord og en Isfugl ved Centralslusen på Bygholmdæmningen. Desværre så jeg ikke noget til de Kaspiske Måger...

På vej hjem fra arbejde valgte jeg at køre over Arupdæmningen over Østerild Fjord. De våde marker på Hovsør Indtørring er særdeles interessante med bl.a. 225 Bramgæs, 1100 Viber og 560 Hjejler. På engen der grænser direkte op til vestbredden af Østerild Fjord stod der en stor flok måger. Forleden blev jeg grundigt tændt af tyskernes 2 forskellige Store Sorthovedede Måger og begyndte at chekke dem grundigt. Ret hurtigt fandt jeg en flot ungfugl af Kaspisk Måge. Veltilfreds begyndte jeg at chekke videre. Så stod der pludselig en adult af slagsen - og endnu en...................og............endnu en! Utroligt. Den sidste lignede en adult fuldstændig, bortset fra et tydeligt sort bånd på næbbet, hvorfor jeg bestemte den til 4K.
Ungfuglen er en flot en af slagsen, med hvidt hoved, bryst og bug. Tertialerne virkede ensartede sorte med kontrast til brune, men velordnede (kæmmede) dækfjer. Ryggen virkede ensartet grå med en flot kontrast til den øvrige overside. Næbbet virkede langt og jævnt ensartet i formen og overvejende sort. Dog sås en svagt lysere inderste halvdel. Nakken var plettet som en halsboa. Benene var lange, lysere og tyndere end på de omgivende Sølvmåger.
De gamle fugle (incl. 4K fuglen) er påfaldende rene og lysende hvide i ansigtet. Næbbet virker smallere og længere end på Sølvmåge og var i alle tre tilfælde olivengulgrønne, med en svag rødlig markering på undernæbbet med en gråsort plet i. 4K-fuglen havde som sagt en mere markant sort tegning på næbbet. Oversidefarven var mere mættet mørk grålig og hånden var lang med mindre hvide pletter end Sølvmåge. Benene var længere, lysere og tyndere end hos Sølvmågerne. På den ene adulte sås en svag mørk markering omkring øjet, men ellers virkede de påfaldende "småøjede", ligesom øjnene var mørke på dem alle.
Martin dukkede op for at se dem og vi fandt tre af dem på vandfladen af Østerild Fjord (da de var jaget op af et eller andet). Senere lettede alle mågerne og fløj sydøst ud over Limfjorden til overnatning på en ukendt plads.
Fundet er meget bemærkelsesværdigt da der tidligere blot (iflg. NOK - Fugle og Dyr i Nordjylland) foreligger 4 fund fra Vejlerne og Lønnerup Fjord. Mågerne bliver generelt godt chekket i området så der er ikke tale om at de i stor grad bliver overset. Dagens observation kunne måske tyde på at der er et influx igang og jeg kan kun opfordre alle mågeinteresserede at kigge mågeflokkene grundigt igennem.
Kaspisk Måge er primært udbredt i centralasien, hvor den yngler på øer, i sandklitter, langs floder og i Steppesøer. Efter yngletiden spreder den sig via store flodsystemer til Mellemøsten og en stor del af Europa. I Danmark er det især et østdansk fænomen, hvor Møn og Bornholm har markeret sig med væsentlige forekomster.

På grund af den aktuelle meget høje vandstand er der endnu meget store antal af svømmeænder i Vejlerne. Særligt markant er det på Bygholmengen, hvor især området udfor - og øst for Midtsøen indeholder mange ænder. En hurtig tur henover dæmningen idag gav således 7250 Krikænder, 4740 Pibeænder og 272 Skeænder. Antallet af Pibeænder er således faldet mens antallet af Krikænder er steget siden caretakertællingen i slutningen af oktober. Derudover sås bl.a. 2 Vandrefalke, 9 Lille Skalleslugere og 1 Brushane.
I samme svømmeandeåndedrag kan nævnes at der i tirsdags rastede hele 239 Knarænder i Han Vejle.

Efter en vellykket tur på vestkysten fra Nr. Lyngvig og nordpå i går 19/11, hvor vi bl.a. fik set Sortstrubet Bynkefugl ved Bøvling Fjord (kilometersten 40,9), 3 Vandrefalke, 3 Tundrasædgæs ved Vest Stadil Fjord og en 4K Gråmåge i Thyborøn Havn, besluttede Søren Kristoffersen, Peter ”Maura” H. Kristensen og undertegnede at besøge en lokalitet med Stor Hornugle. Vinden var helt aftaget, vejret var klart og rammerne var dermed perfekte til en omgang ugleobs. Klokken ca. 16 begyndte hannen pludselig at tude gennemtrængende med sit gennemtrængende, dybe og højpotente ”UUH-OH” fra en granlund tæt på. Kort tid derefter begyndte hunnen at svare med det lysere og meget feminime ”uu-o”. Sådan kørte det et langt stykke tid og det virkede som om der var tale om en duet. Vi så begge fugle sidde og tude og der var stor forskel på måden hvordan de kaldte. Hannen åbnede næbbet højt og bredt mens hunnen kun åbnede næbbet lidt, og hannen lagde tydeligt mere krop og bevægelse bag når den udstødte sit kald.
Fra et granhegn begyndte en ny fugl at kalde og denne var tillige klart anderledes. Kaldet mindede mest om hannens, men var svagere og knap så tydeligt todelt. Faktisk mindede denne fugls stemme mere om Skovhornuglens kald, men fuglen sad fremme og det var en Stor Hornugle.
Jeg har aldrig hørt om at der skulle være så meget forskel i Stor Hornugles stemmer. Vi talte om at den tredje fugl nok var en unge og måske ikke havde trænet stemmebåndet ordentlig op til at blæse ordentligt igennem. Forskellen på hannen og hunnen har jeg oplevet før om foråret, men dette har jeg heller ikke set beskrevet før.
Alt i alt en ret fed oplevelse der sluttede af med Skovsnepper flyvende i det allersidste lys…

Igår, søndag, drog Helge Røjle, Susanne Bruun, Morten Kirk, Jens Frimer og undertegnede ud på endnu en caretakertælling. Målarterne var Krikand, Pibeand, Hjejle og Vibe. Den høje vandstand overalt i området betød at der var flotte antal af svømmeænder mens Viber og Hjejler nok havde kulmineret omkring sidste fuldmåne. Viberne fremviste dog et ganske godt antal.
Vejret udviklede sig efterhånden i løbet af dagen til svag vind, solskin og optimalt i forhold til at nyde tællingen og de mange fugle.
For de 4 målarter var resultatet:
Krikand 8171 (5115 i 2005).
Pibeand 9535 (1911 i 2005).
Hjejle 6160 (imidlertid blev 9330 optalt 22/10 og max i 2005 var 8100).
Vibe 2274 (2224 i 2005).
Udover disse blev der set en lang række spændende arter. 1 adult Snegås rastede i Vestsøen på Bygholmengen, 1 Isfugl var i kanalen ved besøgscenteret på Bygholmdæmningen, i alt 5 Vandrefalke blev set i området med 3 på Bygholmengen og 2 ved Arup Vejle, den adulte Havørn sås over Selbjerg Vejle, i alt 3 1K Rørhøge sås i området, sene vadefugle blev udgjort af 1 Klyde og 1 Stor Præstekrave på Bygholmengen, efterårets første Bjergpiber var ved Glombak, i alt 12 Dværgmåger holder stand bl.a. med 9 i Arup Vejle, Skeænderne er endnu talrige med i alt 191, Skægmejserne var meget aktive og havde vi gået målrettet efter dem havde vi fået et endnu større antal men 358 er også pænt, efterårets første Fjeldvåger sås med 1 ved Østerild Fjord og 2 ved Lønnerup Fjord og så var der ret mange især Kortnæbbede Gæs og Sangsvaner der tydeligvis ankom nordfra i større og mindre flokke. Den store forekomst på 930 Taffelænder i Arup Vejle er også værd at bemærke, især taget i betragtning at efterårets forekomst i 2005 blot nåede maksimalt 45!
Alt i alt en fin tælling. Tak for indsatsen.

Den flotte aftenstemning fik lokket undertegnede og søn til Kraptårnet for at se Traneovernatning. Forventningen om et stort tal levede ikke videre godt på grund af weekendens ret lave antal og meldinger om pæne antal ude i Thy. Det har hele efteråret virket som om at Tranerne har fået smag for yderligere efterårsrastepladser rundt omkring i landskabet og vi lokale var ved at opgive en ny efterårsrekord. Imidlertid viste aftenen sig fra en lidt anden side da resultatet blev ikke mindre end 143 Traner. Det flotteste syn var da ca. 120 kom ind i en flok klokken ca. 18:00.
Fuglene holdt især til på den sydligste halvdel af Bygholmengen og man vil således kunne se de fleste fra besøgscenteret på Bygholmdæmningen.
Siden 2000 har efterårstotalerne været: 67 i 2000, 84 i 2001, 92 i 2002, 113 i 2003, 124 i 2004 og 130 i 2005.
Udover de mange Traner sås også en 2K Havørn og 5 brune Blå Kærhøge der fløj i retning af overnatningspladsen på Skårup Odde.

Ovenstående var egentlig den primære grund til at jeg aflagde Ejnar og Silvana et besøg - for at invitere dem ned til hyggeligt samvær hos os om eftermiddagen. Mens vi står og snakker om løst og fast bliver jeg opmærksom på et kald bagved os der får en klokke til at ringe... Den kalder kun en gang og vi snakker videre. Efter et lille stykke tid kalder den igen. Den lyder henad en sortmejse, men alligevel er der noget der ikke helt stemmer. Jeg udbryder "hvis jeg stod i Hanstholm ville jeg være tændt lige nu". Sagen er at vi står i en have midt i Vejlerne og selvom Vejlerhaver gennem tiden har produceret bl.a. Hvidbrynet Løvsanger, 2 Fuglekongesangere, Gulddrossel, 3 Rødtoppede Fuglekonger m.m. virker det ikke helt oplagt at finde en Hvidbrynet Løvsanger her - selvom kræet lød meget som sådan en - faktisk fuldstændig som sådan en!
Efter et stykke tids utålmodig venten bliver spændingen udløst da en Gransanger jager en anden sanger væk. Den anden sanger finder vi hurtigt igen og vi ser hvidlig underside, lang hvidlig øjenbrynsstribe og 2 klare vingebånd. Sagen er ligeså klar som vingebåndene - Hvidbrynet Løvsanger, Vejlernes 2. fund!!!!
Fuglen bliver indimellem væk i længere tid, men vender tilbage til samme hjørne af haven gentagne gange og alle får vist set den godt. Ejnar og Silvana fik besøg af min. 20 personer, men skrev lige en seddel til evt. nye interesserede besøgende som de satte på postkassen, så folk vidste hvor de skulle kigge. Ejnar og Silvana skulle nemlig ned og have lagkage....

Helge Røjle, Susanne Bruun, Jens Frimer og undertegnede foretog igår (16/9) en caretakertælling i Vejlerne. Målarterne var Toppet Lappedykker, Grågås, Krikand, Skeand, Taffeland og alle vadefugle.
Det var meget interessant at følge op på tællingen af Grågæs 28/8, hvor vi nåede op på over 9000 fugle. Tællingen igår, ca. 3 uger senere og 16 dage efter jagtstart, gav 4992 Grågæs. Det er samme tendens som Vejlernes Feltstation også erfarede. Efter jagtstart forsvinder en stor del af fuglene fra området. I dette tilfælde knap halvdelen og der er ingen tvivl om at jagten er en meget stor grund til dette, men det er også værd at bemærke at en stor del af markerne med spildsæd, som gæssene levede godt af i august, nu er pløjet op og dermed ikke er attraktive.
M.h.t. til at påvise Vejlernes kapacitet i forhold til at huse gæs er det derfor meget vigtigt at gennemføre en årlig optælling i dagene op til jagtstart.
For de øvrige målarters vedkommende var det blandet med op- og nedgange. Toppet Lappedykker bekymrer på grund af en stadig nedgang, hvor de tidligere hovedlokaliteter bliver stadig ringere for arten. Toppet Lappedykker er udpræget fiskespiser og optællingerne må sige en del om fiskebestandendes tilstand i de forskellige områder. Således taltes i Tømmerby Fjord blot 51 (196 i 2004 og 128 i 2005), i Lund Fjord 170 (403 i 2004 og 204 i 2005) samt 4 i Selbjerg Vejle (op til 130 i 2003, men blot 33 i 2004 og 6 i 2005).
Krikand og Skeand havde nogle udmærkede tal og Taffeland holdte igen i år et lavt niveau. Vadefuglemæssigt var billedet præget af Viber og Hjejler, hvor førstnævnte havde en god total men sidstnævnte først skal forventes at kulminere senere.
De vigtigste målarters tal fra dagen blev:

Toppet Lappedykker: 298 (667 i 2004 og 361 i 2005).
Grågås 4992.
Krikand: 6051 (3709 i 2004 og 5115 i 2005).
Skeand: 297 (269 i 2004 og 217 i 2005).
Taffeland: 150 (184 i 2004 og 45 i 2005).
Vibe: 2347 (2224 i 2005).

Ellers blev det i øvrigt til bl.a. Skestork 9, Indisk Gås 1, ankomst af Kortnæbbede Gæs (35), Bramgås 3, Pibeand 2750, Knarand 204, Spidsand 110 + 85 i Lønnerup Fjord, Rørhøg 31, Vandrefalk 6 (heraf 5 på Bygholmengen!), Blå Kærhøg 2, Dværgfalk 2, Fiskeørn 1, Trane 54, Hjejle 3677, Lille Kobbersneppe 40, Islandsk Stor Kobbersneppe 2 1K (1 i Vestsøen på Bygholmengen og 1 i Østerild Fjord), Stor Kobbersneppe 1 1K der stod sammen med den islandske i Vestsøen, Sortklire 27, Brushane 19 + 122 i Lønnerup Fjord og Dværgmåge 9.
Tak for indsatsen!

Tjahh, jeg måtte jo trække min tidligere obs af Europæisk Flamingo tilbage da jeg her til aften var taget ned for at se dem igen i selskab med min søn. I formiddags stod de og sov hele tiden, men jeg konstaterede at de havde helt lyserøde ben så jeg konkluderede at det måtte dreje sig om Europæiske Flamingoer....
Jeg burde dog vide bedre og få styr på alle relevante karakterer inden en "sikker" udmelding. Nåmen i al fald var de vågnet op her til aften og afslørede et helt mørkt (lillarosa) næb og jeg kunne også se at de egentlig ikke var store nok til Europæiske Flamingoer. Desuden var fjerdragten for stærkt farvet pink. Fundet er det første af Lille Flamingo i Vejlerne og muligvis Nordjylland?
Fuglene stod i den store vandfyldte pande på 3-4 parcel på østengen og stod akkurat ud for 30,6 kilometerstenen. Fuglene ses dog også OK fra besøgscenteret midt på dæmningen.
Ellers bød dagen bl.a. på 2 Vandrefalke på Bygholmengen (ad + 1K), 60 Dværgmåger i Lund Fjord/Han Vejle og 24 Skestorke i Østerild Fjord.

Jagtstart nærmer sig hastigt og det var derfor blevet tid til at foretage den årlige optælling af Grågæs i Vejlerne. Da feltstationen endnu eksisterede lagde man en optælling så tæt op ad jagtstarten (1. september) som muligt da erfaringen viste at en stor del af områdets Grågæs derefter forsvandt. Det har Caretakergruppen fulgt op på gennem de seneste 3 sæsoner og i år foretog Helge Røjle, Jens Frimer og undertegnede en optælling for to dage siden, altså den 28. august.
Tællingen blev foretaget ved at alle rastende fugle taltes op i løbet af dagen og blev siden suppleret med en overnatningstælling fra Kraptårnet. Jeg har herunder opgjort resultaterne fra tællingerne siden årtusindeskiftet:
2000: 12.233.
2001: 12.652.
2002: 10.554.
2003: 12.827.
2004: 8701.
2005: 15.651.
2006: 9195.
Årets resultat er altså i den lave ende i forhold til Vejlernes forekomster og der er en pæn bid op til sidste års rekordforekomst, men lokaliteten er stadig en af de mest betydningsfulde for arten i Danmark.
Udover gæssene kom der til Bygholmengen 69 Traner ind til overnatning, hvoraf der var 4 ungekuld med henh. 2, 1, 1 og 1 unge. I en af højspændingsmasterne fløj en Vandrefalk til overnatning og ved Arup sås den adulte Havørn og på Bygholmengen var 2K havørnen. I Lund Fjord sås en usædvanlig Sortterne idet den var i fuld sommerdragt helt uden hvide indslag. Fuglen var som at se en nyankommet majfugl! Skestorkene er nu helt væk fra Bygholmengen, men i Arup stod en rest på 20 og i Østerild Fjord 7. I både Lund Fjord og Selbjerg sad der en Fiskeørn og ved Selbjerg rastede efterårets første Dværgfalk. Af andre gæs sås 17 Canadagæs og 1 Bramgås på Revlbuske og på Bygholmengen rastede en adult Blisgås.

Selvfølgelig skulle Vejlerne repræsenteres ved dette fine initiativ som har mødt god opbakning rundtomkring i landet. Helge og Sus (alias Hr. C og SUB) var de første på plads omkring klokken 5 - endnu i tusmørke. Først klokken ca. 9.30 indfandt Steen og undertegnede sig medbringende hvidt - og blødt brød, ost, frisk kaffe og sager... Hr. C og SUB havde gjort det godt med obs af en 1K Hedehøg, Isfugl, Vandrefalk, 15 Skestorke, 50 Traner m.m. Klokken 9.30 var resultatet 67 arter. Det tunge vejr var særdeles velegnet, da der ikke var vind og regnen gjorde at der var en del rastende vadefugle. Bl.a. 1200 Viber, 3 Dværgryler, 1 Temmincksryle, 6 Lille Præstekrave samt ikke mindst i alt 3 Kærløbere, hvilket er næststørste obs fra Vejlerne. I Selbjerg Vejle holdt 2 Fiskeørne til sammmen med lidt Dværgmåger og nord for Krapdiget fløj 3 1K Sortterner rundt. Da klokken nærmede sig middag blev der længere og længere imellem de nye arter og snakken gik flittigt. Bl.a. var det overraskende hvor mange ord vi kunne finde på der rimede på busk....
Stillingen stod længe på 80 arter, men i den sidste time kunne der endelig tilføjes den længe ventede Tårnfalk samt en overraskelse i form af en Sortkrage. Alt i alt 82 arter ved slutfløjtet klokken 14, hvilket er et godt resultat, dog overgået af Klydetårnet (89 arter) og Pølsen (84 arter). På vores mangelliste var der bl.a. Havørn (meget overraskende), Rørdrum (grotesk), Skægmejse, Stor Kobbersneppe, Klyde, Strandskade, Sildemåge (3 dukkede op klokken 14.30!), Husskade m.m.
Blot 4 personer besøgte tårnet, heraf kun de 2 på grund af de havde læst en artikel i Nordjyske Stifttidende om arrangementet så det var så som så med hvervning af nye medlemmer...
Men alt i alt en sjov og spændende dag med mange fine obs. Vi er klar igen i 2007!

Den prisværdige sammenstilling af pelikaners forekomst i Danmark som i øjeblikket kan læses på www.netfugl.dk, har givet en del reaktioner fra forskellige folk. Omkring den aktuelle Krøltoppede Pelikan der blev set over Hanstholm, i Sårupgravene samt i Ørum Sø i weekenden har det gudhjælpemig vist sig at to hold observatører tillige så den i Vejlerne! Den 1. august sås den i Selbjerg Vejle og 3. august på Kærup Holme.
Nåmen tillykke til observatørerne, det må have været et fantastisk syn...

Tja, så blev Skestorkerekorden slået igen igen. Med 23 fugle i Arup Vejle, 73 i Vestsøen, 1 i Midtsøen og 2 i Østsøen blev dagens tal på 99 Skestorke! Imponerende. Nu er der ikke langt op til datidens rekorder, hvor ældre beretninger fortæller om op til 120 fugle, i følge Jørgen Peter.
Ellers bød dagen på bl.a. Silkehejre i Vestsøen, 25 Traner på Bygholmengen, 1 2K Havørn og en adult Vandrefalk jagende i Bygholm Nord, 1 Rød Glente (1K) over Kogleaks, 1 smuk 1K Dværgmåge i Kogleaks i selskab med 7 andre Dværgmåger, 13 Sortterner, 1 Dværgterne og 80 Brushøns.

Peter Mauuuura og undertegnede var løs det meste af dagen igår og fik gennemchekket Agger Tange, Ørum Sø og Vejlerne. Der var pænt med fugle rundtomkring og på Agger Tange er der så småt blevet opbygget vadeflader så der kan kun lyde en opfordring til at opsøge stedet og kigge vadefugle. Dagens mest interessante observation var nok at vi fik styr på Vejlernes Skestorke. Hele området blev tjekket indenfor kort tid og de stod i 2 flokke: 26 i Arup Vejle og 69 i Vestsøen på Bygholmengen. Dvs. 95 fugle i alt, hvilket er ny DK-rekord og slår sidste års 87 fugle med 8... Derudover skal fra dagen bl.a. nævnes:
Agger Tange: Brushane 338, Stor Kobbersneppe 73, Islandsk Ryle 95, Krumnæbbet Ryle 9, Dværgryle 4, Sortstrubet Bynkefugl 2 1K, Splitterne 700, Almindelig Kjove 1.
Ørum Sø: Stor Kobbersneppe 51.
Lønnerup Fjord: Sorthalset Lappedykker 1 1K.
Østerild Fjord: Hjejle 90, Krumnæbbet Ryle 2.
Arup Vejle: Skestork 26, Brushane 80, Nilgås 2 ad m. 7 pull.
Læsvig: Svaleklire 22, Tinksmed 7, Dværgryle 1.
Bygholmengen: Skestork 69, Stor Kobbersneppe 28, Svaleklire 10, Vandrefalk 1 adult.
Bygholm Vejle nord for Krapdiget: Silkehejre 1.
Kogleakssøen: Sortterne 11 adulte + 3 1K, Dværgmåge 2 2K, Vibe 405.

Godt at være tilbage igen ovenpå en lille ferie med familien i Skåne. De sidste par dage er gået med at samle vandprøver og lave en vadefugletælling. Den lave vandstand betyder at steder som Dykkerslusen, Vesløs Vejle, Glombak samt især mudderfladerne akkurat vest for Vestsøen på Bygholmengen skal anbefales til et vaderchek. De mest talrige arter blev bl.a. Svaleklire 38, Hvidklire 107, Rødben 214, Stor Kobbersneppe 82, Brushane 69 samt mindre antal af de øvrige arter, især skal nævnes 2 Dværgryler, 3 Temmincksryler, 3 Krumnæbbede Ryler, 10 Hjejler m.m.
I Arup Vejle rastede igår 25 Skestorke og senere sås på Bygholmengen 68. Dvs. der potentielt er 93 fugle i området, men tallet er en smule usikkert, da der var flere timer mellem de to observationer. Igår sås desuden bl.a. 1 Bramgås og 1 Nilgås i Vesløs Vejle og nedenfor Arupskjulet gik en familie Nilgæs med 7 små gæslinger. Det er givetvis parret fra Melsig som er set gentagne gange i foråret.
Fra idag skal især nævnes at Sølvhejren endnu er i området idet jeg så den i Kogleakssøen i formiddags. Ellers rastede samtidig alle tre Havørne nord for Krapdiget. Alle tre er tidligere kendte men det er første gang i lang tid at alle tre er set samtidig. Det drejer sig om en adult (eller næsten adult) samt 2 2K. Det er i øvrigt første gang der oversomrer Havørne i Vejlerne og det kunne måske give håb om et ynglepar med tiden (vel 2-3 år?). I Han Vejle (fra den nye observationsplatform) fik jeg et ret underholdende kikkertfelt med en flok unge Skægmejser i forgrunden og en familie Pungmejser i baggrunden. Familien havde 3 unger og en af de gamle hoppede rundt kaldende med sænkede vinger. I Lund Fjord holdt en bande på 8 adulte og 1 1K Sortterner endnu til.

Der er masser at opleve ved at køre en tur ud i Vejlerne for tiden. En Sølvhejre har slået sig ned i området og kunne bl.a. ses i Kogleakssøen 5/7 mens den 6/7 sås i rørskovssøerne inde i reservatet, men den fløj senere ud i rørsumpen nord for Krapdiget. De seneste dage har også budt på op til 56 Skestorke på Bygholmengen. Heraf er 30 af dem danske ungfugle. Sortternerne i Kogleaks er muligvis allerede ved at rykke sydpå. 5/7 sås i alt 15 ungfugle og 36 adulte og dagen efter var der blot 5 adulte. Igår 7/7 så jeg blot 7 adulte der virkede meget trækivrige da de stak højt til vejrs meget kaldende. Pungmejser kan opleves i Han Vejle, jeg har på det seneste bl.a. haft dem langs gangbroen samt ved broen over Øster Landkanal. Vadefugletrækket er i fuld gang, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem mange klirer, spredte ryleflokke samt spover rundtomkring. Henrik Knudsenshowet på Tipperne med 4 Kærløbere, Terekklire og 2 Stribede Ryler bør opildne til at chekke fuglene ordentligt igennem. Det mest bemærkelsesværdige jeg har fundet heroppe aktuelt er bl.a. 2 Lille Præstekraver ved Røde Bro 6/7 samt 3 Temmincksryler i Østerild Fjord 7/7. En 2K Havørn har jeg set dagligt ved Glombak og på Bygholmengen.

For to dage siden bestemte jeg mig for at nyde den flotte aften og chekke Stæreovernatningen ved Lønnerup Fjord. Min kære bror, Søren Haaning Nielsen, fandt som bekendt en Rosenstær samme sted for nogle år tilbage og jeg ville gerne gøre ham kunsten efter... Jeg stillede mig op i nærheden af pumpehuset og kunne konstatere at der var rigtig mange stære på telefonledningerne og jeg begyndte ligeså stille at chekke dem igennem. Langt væk studsede jeg over en lys sag mellem stærene. Det var langt væk og kunne ikke se om det var en afvigende Stær eller om der vitterligt sad et eller andet spændende dernede. Håbet om en Rosenstær levede hele vejen derned og jeg fandt fuglen lynhurtigt. "Men hvad fanden var det?". Fuglen var mixet hvidgrå på undersiden (bl.a. med lysere strube og bug), overside mere mættet silkegrå, med et distinkt hvidt og bredt bånd på de store dækfjer, svingfjer og tertialer var knaldsorte, overgump lysegrå og halen sort med en bred hvid tegning som en vifte når halen blev spredt ud. Næbbet var kortere og lidt mere stump i forhold til Stærenes, med en blålig basis men med en gradvist mere gullig tone mod næbspidsen. Øjet var lyst gråligt og benene nærmest blegt kødfarvede. Fuglen var desuden min. 10 % mindre.
At det var en slags Stær gik hurtigt op for mig, men derudover anede jeg ikke hvad jeg skulle kalde den. Telefonopringninger til lokale gav ikke meget resultat og de tililende John Kyed og Morten Kirk kom akkurat for sent, da flokken få minutter før valgte at flyve til overnatning.
Først da jeg kom hjem og bladrede i diverse eksotiske bøger fandt jeg den: White-Shouldered Starling Sturnus sinensis, på dansk åbenbart Mandarinstær.
Undsluppen fangenskabsfugl? Ja det er vel det mest sandsynlige. Det jeg har fundet ud af er at den er udbredt i sydkina og trækker syd bl.a. til Thailand. Den er fåtallig vintergæst i Japan og er truffet tilfældigt i Burma.
Seneste nyt er at fuglen sås igår aften samme sted af John Kyed og Morten Kirk, så har man interesse er det en god ide at kigge en tur forbi sydvestsiden af Lønnerup Fjord i aften...

Jeg føler at det er på tide med lidt feltmæssige opdateringer ude fra de wældige Vejler. De sidste par dage har jeg været på vandprøverunde og det bringer mig ud til de fleste afkroge af området. Fuglemæssigt er det efterveerne fra yngletiden der præger observationerne og man støder på en del ungfugle af Klyder, Store Kobbbersnepper, Rødben m.m. Havternerne ruger i stor stil, men jeg så idag en næsten flyvefærdig unge. Derudover ruger endnu 3 Klyder på Bygholmengen og 2 i Østerild Fjord og der er fint liv i både Hættemågekolonierne og Sortternekolonien i Kogleaks. Vadefugletrækket er begyndt (altså returtrækket) og man kan opleve småflokke af Tinksmede, Sortklirer, Hvidklirer, Store Regnspover m.m. rundt omkring. Ved Dykkerslusen igår havde jeg en Islandsk Stor Kobbersneppe i en flok på 21 Store Kobbersnepper. Den var endnu i meget smuk yngledragt, men havde fældet lidt i ansigtet så den fremstod med en lidt lysere kind og en lys øjenbrynsstribe. Derudover har jeg bl.a. set en Bjergvipstjert på Østerilddæmningen, 18 Skestorke på Bygholmengen, hvoraf 4 var friske ungfugle og så gav en Pungmejse i Han Vejle håb om at Vejlerne alligevel huser et ynglepar i år.

Årets meget fine vandstand har givet udslag i en række meget fine yngleresultater fra denne sæson. Jeg er nu færdig med de enggennemgange som jeg har en aftale om at foretage og der er næsten fremgange hos alle arter. Det gælder også i de Vestlige Vejler, hvor der endvidere i nogle områder (især langs østbredden af Østerild Fjord) kan ses at kreaturafgræsningen har effekt og, hvad der tidligere var tør rørskov nu er sjappet eng. Hvad der også er glædeligt er at der er mange ungevarslende vadefugle i år, og forleden , da jeg tjekkede Bygholmengen sås flere kuld af Klyde, Rødben og Store Kobbersnepper.
Nå men her er lidt rå parantal. Tallene i parentes er resultaterne fra 2005:
Bygholmengen: Knarand 21 (20-23), Skeand 33-51 (15), Spidsand 6 (4), Atlingand 9-11 (5), Klyde 299 (218), Vibe 272 (251), Stor Kobbersneppe 139 (122), Rødben 229 (229), Almindelig Ryle 45-46 (41), Brushane 2-3 (13-19), Hættemåge 140 (38), Havterne 132 (89).
Og fra de Vestlige Vejler:
Stor Kobbersneppe 6 (6), Rødben 95 (70), Brushane 2 (0), Almindelig Ryle 9 (5), Skeand 9 (11), Atlingand 7 (1).

Derudover skal nævnes at Hættemågerne er gået frem til 3743 par i hele reservatet (3111 i 2005) bl.a. med 3087 par nord for Krapdiget. Traneparret er set med 2 kyllinger, og 2 par Dværgmåger laver yngleforsøg men p.t. ser det desværre ikke ud til at de gennemfører yngel i år. 36 par Sortterner er standhaftige og ses meget fint i Kogleakssøen.

Siden 29/5 har man kunnet opleve spredte flokke af Lysbugede Knortegæs på nordtræk over Vejlerne i større omfang end normalt. Således har jeg set flokke på datoerne 29/5, 30/5, 31/5, 4/6 og idag 6/6. I alt har jeg talt 719 nordtrækkende, hvor de største enkeltforekomster har været 177 N over Arup 30/5, 160 N over Østerild Fjord 31/5 samt ialt 315 N 4/6, hvoraf 220 var i en flok over Amtoft Vig.
Derudover kan nævnes at Jens Frimer havde 350 trækkende N på Bulbjerg 29/5.

Efter en enggennemgang ved Arup Vejle havde jeg besluttet mig for at tage engene ved Vesløs Vejle. Vinden var imidlertid frisket så meget op at jeg droppede det, men kørte alligevel ud på Nordre Kærvej langs sydsiden af Vesløs Vejle. I håndkikkert blev jeg hurtigt opmærksom på en mindre gås blandt Grågæssene, men eftersom jeg er blevet snydt af Blisgæssenes størrelse mange gange i vinters, slår jeg koldt vand i blodet. Hurtigt fremvises dog en flot gul øjenring, lille næb, små bugmarkeringer m.m. og sagen er klar: Dværggås. Morten Kirk og Steen Brølling kommer også forbi og vi bliver alle slået af hvor tydelig øjenringen er. Mens vi står der hører vi spillende Engryle og ser en forbiflyvende 2K Vandrefalk.
Senere på dagen er jeg rundt om Bygholm Vejle og udvider turen til rundt om Lund Fjord. Lund Fjord Vej er altid et besøg værd om foråret og ved det lille vandhul i starten af vejen vil jeg lige chekke en flok Grågæs og til min store overraskelse står der igen en Dværggås! Et hurtigt chek med en observatør der havde rykket på fuglen ved Vesløs Vejle viser sig at han er kørt forgæves. Derfor vælger jeg at tro at det er samme fugl. Den uheldige observatør føler sig imidlertid heldig da han hurtigt efter min udmelding er på plads og kan krydse den af. Udover Dværggåsen er der også et par Atlingænder og en 2K Sangsvane.

For to dage siden observerede jeg et Dværgmågepar i Kogleakssøen der parrede sig gentagne gange for derefter af bygge rede. De har spøgt et stykke tid deroppe og Frimer så 18/5 ligeledes gentagne parringer. Nu håber vi blot på ynglesucces. Udover yngleparret sås endnu en adult fugl samt 12 2K.
Derudover yngler i år også 36 par Sortterner samme sted.

Tiden står jo for alvor i ynglefuglenes tegn, så der er ret travlt i en ynglefugletællers verden i øjeblikket.
13/5 gennemførte undertegnede en ynglefugletælling på Bygholmengen i selskab med Ejnar Dahl Jensen og Peter "Maura" H. Kristensen. Det blev en fin optælling og der var fremgange at spore i forhold til sidste år. Den høje vandstand har især svømmeænder og Klyder kvitteret markant for, mens der også var markant fremgang for Strandskade. Under tællingen sås en Ræv på den østlige del af engen, men der er ingen tvivl om at den har svære forhold på den øvrige del, igen på grund af vandstanden.
Tallene blev (med resultaterne fra 2005 i parentes):
Vibe 272 (251), Stor Kobbbersneppe 139 (122), Strandskade 34 (17), Klyde 299 (218), Skeand 33-51 (15), Knarand 21 (20-23), Spidsand 6 (2), Atlingand 5 (3).
Derudover blev der på tællingen bl.a. set 113 Tinksmede, 296 Brushøns, 54 Temmincksryler, 58 Store Præstekraver, 8 nordtrækkende Pomeransfugle, 2 Havørne, 10 Traner m.m.

15/5 var jeg afsted på Agger Tange, hvor jeg fjernkortlagde de aktuelle ynglefugle. Også hernede ser vandstanden rigtig god ud, men desværre var der tilbagegange at spore (i forhold til 2005) for stort set samtlige arter. Stedet er dog stadig et flot stronghold for engfugle og terner m.m.
Tallene blev (med resultaterne fra 2005 i parentes):
Vibe 117 (160), Stor Kobbersneppe 48 (61), Strandskade 22 (26), Klyde 26 (75), Skeand 4 (3), Knarand 6 (12-13), Spidsand 1 (2), Atlingand 0 (1), Havterne 45 (57), Dværgterne 11 (26), Stormmåge 15 (42), Sølvmåge 21 (43), Svartbag 2 (4), Sildemåge 1 (2).
Udover ynglefuglene kunne jeg bl.a. fornøje mig med en "ny i Thy" i form af en Sortbuget Knortegås der rastede sammen med 224 Mørkbugede fætre. Den har der været kigget længe efter under de mange besøg på Tangen gennem årene, men endelig lykkedes det. En anden stærk obs var da en adult Mellemkjove trak nord akkurat over klittoppene. Den fremviste ret korte men fine køller. Ellers hele 103 Stenvendere, hvilke især opholdte sig nær færgelejet og på engene bl.a. 306 Lille Kobbersneppe, 13 Strandhjejler, 1 Dværgfalk og så er gennemtrækket af Rødben i fuld gang med 300 optalte.

Jeg fik en venlig opringning fra Vagn Freundlich Larsen der kunne berette om ikke mindre end 3 Havørne der sad samtidigt på Krapdiget. Det drejede sig om en 4K (subad.) samt 2 2K.. Det er vist aldrig observeret i Vejlerne før med 3 siddende (næsten) sammen. I sandhed en stærk obs.
Peter "Maura" var løs i de Vestlige Vejler og kunne berette om bl.a. 16 Temmincksryler og 1 Dværgryle i Lønnerup Fjord. I læsvig ved Røde Bro var der 4 Temmincksryler. Han chekkede den Amerikanske Hjejle uden held og Jes Graugaard og undertegnede chekkede den Sibiriske - også uden held.

Overskriften kunne måske antyde at eders skribent synes at det er ved at være lidt trivielt med "alle" disse tundrahjejler. Det vil jeg gerne slå fast med det samme: Det er ikke tilfældet! Tværtimod mener han at det er utroligt fedt.
Jeg var på vej hjem fra Bulbjerg efter en eftermiddagsobs som var OK med 5 Lærkefalke, 4 Fiskeørne, 20 Tårnfalke, 2 Traner, 7 Tidselfugle østtrækkende, men som vel blegnede lidt sat op mod Peter "Mauras" hyppige meldinger fra Skagen om Lille Tårnfalk, 3 Steppehøge, Jagtfalk og meget andet...
Jeg besluttede mig for at køre ind ad Lundvej og Amstedbrovej langs vestsiden af Lund Fjord i håbet om finde lidt sager i de spændende vandhuller eller i Hjejleflokken som Helge havde fortalt om på Amstedbrovej. Lige da jeg kører ind ad Lundvej kommer en Lærkefalk strygende, men ellers er der ret tomt på grund af en del markarbejde. Imidlertid er Hjejleflokken på Amstedbrovej på plads og den skal naturligvis gennemchekkes. Efter et stykke tid studser jeg over nogle særdeles markante hvide tegninger i nakken på en Hjejle. Det er noget jeg har bemærket hver eneste gang jeg har stået overfor en tundrahjejle. Den hvide tegnig der løber fra panden og ned bag øredækkerne er meget bredere end på Hjejle og mere renhvid. Det giver en næsten refleksbrikeffekt når fuglen ses lige - eller skråt bagfra. Den mørke nakketegning er således smallere end hos hjejle. Jeg når at tænke "kan det virli´ passe?" da den fint viser siden til og afslører en smuk aflang hvid dråbeplet på brystsiderne der glider over i en smal vatret flanke. Ansigtet, bryst og bug virker mere knaldsort end hos Hjejlerne, ligesom undergumpen der dog også har hvide partier. Jeg kan ikke tælle håndsvingfjer, men kan konstatere at tertialerne falder meget tæt på halespidsen og hånsvingfjersprojektionen ses som en lille sort "plet". Ryggen er ikke så påfaldende meget mørkere end Hjejlernes men grovere tegninger ses dog i det gyldne. Til gengæld virker nakken og issen noget mørkere. Desuden er ryggen mere "lige" og giver en mere oprejst og slank holdning. Størrelsen er påfaldende idet den er væsentligt mere klejn end Hjejlerne. Fuglen ses i flugt på flere mindre flyveture, hvor de mørke armhuler og undervinger ses fint. Desuden bemærkes at fødderne stikker ud bag halen som en tydelig spids. I øvrigt virker vingerne påfaldende smalle og med et mindre hvidt felt i hånden. Alt i alt sikre kendetegn på Sibirisk Hjejle.
Sidste år var der ytringer om at det var samme fugl der vendte tilbage fra 2004. Det slog jeg hen som en tilfældighed og var af den overbevisning at det vitterlig var 2 forskellige fugle. Nu må jeg indrømme at når der står Sibirisk Hjejle for tredie år i træk ved Lund Fjord (ovenikøbet på selvsamme mark som i 2005) må jeg nok bøje mig og sige at det må være overvejende sandsynligt at det er samme fugl der kommer igen og igen. Det gør dog ikke oplevelsen ringere, snarere tværtimod.

Allieret med Carsten Krog Pedersen og Helge Røjle blev der styr på dette års forårsoptælling af disse arter. Vi delte området i tre dele og kunne glæde os over en god tælling, igen... Hjejlerne dominerede stort set udelukkende i de Vestlige Vejler med de største forekomster omkring Vesløs/Arup Vejle hvor i alt 2288 blev talt. Helge kunne glæde sig over et stop ved Arup Kirke da den Amerikanske Hjejle var på plads. Den var ellers ikke set hele dagen i forvejen og er vist heller ikke set siden.
Brushanemæssigt dominerede Bygholm Vejle klart billedet i selve Vejlerne med 580 ex. Derefter fulgte Lønnerup Fjord med 321 og derudover var det meget småt. Ialt blev det til 3400 Hjejler og 989 Brushøns, hvilket er gode tal set i forhold til tællingerne de foregående år i caretakerprojektets levetid. Således taltes i 2004 2222 Hjejler og 1149 Brushøns mens der i 2005 taltes 3157 Hjejler og 522 Brushøns.
Udover tællearterne sås også bl.a. 36 Sortterner fra Kærup Holme, 31 Dværgmåger samme sted, i alt 19 Traner på Bygholm Vejle (bl.a. 2 tydelige par, hvoraf det ene parrede sig), 1 adult Skestork på Bygholmengen, 1 2K Havørn på Bygholmengen samt i alt 111 Tinksmede i den nordlige del af Bygholm Vejle. Silkehejren som har opholdt sig ved Kraptårnet 2-4/5 var desværre væk.

Så er det muligt at se billeder af albatrosser, Wrybills m.v. fra min New Zealands-tur i vinters her i galleriet.

Jeg var idag på runde i området og foretog bl.a. en optælling af Klyder på Bygholmengen og nærområder. De har nu fordelt sig ud i området og etableret flere små og større kolonier på de 3 (4) sydligste parceller samt enkelte par på de nordligste ditto. I alt talte jeg 768 Klyder i området, hvorfor det kan tolkes som potentielt op til 384 ynglepar. Det er ganske givet den høje vandstand i området som de kvitterer for! Bemærk i øvrigt den fine vækst i græsset på Bygholmengen, der med en mørkegrøn farve danner en flot baggrund for de mange svømmeænder, Klyderne, de 2 Skestorke samt de nys udklækkede Grågæslinger, hvilke er de første jeg har set i år. Der sås idag en del kuld i hele området.
Øvrige observationer fra idag udgøres bl.a. af 2 Fiskeørne (Selbjerg Vejle og Lund Fjord), ca. 17 Dværgmåger og 8 Sortterner i Lund Fjord, kukkende Gøg på Kærup Holme, syngende Rørsanger i Læsvig samt spredte småflokke af Svaleklirer og Tinksmede.

Jeg havde en meget hyggelig og lang gåtur på Selbjergdiget igår aftes (20/4) for at få kortlagt Gråstrubede Lappedykkere og Rørdrummer. Hættemågerne er for alvor rykket ind i kolonien nord for Krapdiget og der var tillige pænt med Gråstrubede Lappedykkere. De Sorthalsede Lappedykkere glimrede ved deres fravær men er vel opslugt af et eller andet naturgenopretningsprojekt længere nede i landet...
Det var glædeligt at konstatere trompeterende Tranepar ved Selbjerg Vejle og i Bygholm Nord, ligesom der var en adult Dværgmåge (med begyndende hætte) i Hættemågekolonien. Jeg blev dog lidt overrasket over at se en Sortterne der fløj rundt over rørskovssøerne. Så vidt jeg ved må det være en af de allertidligste observationer i Vejlerne.
På vejen hjem over Skårup Odde kunne jeg konstatere at der var ankommet endnu en Plettet Rørvagtel til området idet der sad en piftende i sydøsthjørnet af Selbjerg Vejle.
Fin aften!

Jeg tog over ca. en times tid efter Carsten havde sluppet Bulbjerg. Jeg tilbragte også et par timer på stedet (11.00 - 13.00) og blev godt underholdt af bl.a. 5 Ringdrosler, 430 Gråsiskener, 3 Landsvaler og af rovfugle som 11 Spurvehøge, 2 2K Fjeldvåger, 1 2K Rørhøg samt ikke mindst en 2K Havørn der var helt ude at vende flere gange i tidsrummet 11.55 - 12.35. Da vi skulle hjemad fulgte vi den ind i Vejlerne og så den over Lund Fjord og Selbjerg Vejle. Derudover fløj en Trane sydvest i retning af Hjardemål Klit/Vullum.
I Vejlerne sås i øvrigt idag et par bemærkelsesværdige observationer i form af en 2K Gråmåge akkurat nord for Krapdiget samt Fløjlsanden (der blev fundet sidste tirsdag) i Lund Fjord. Sidstnævnte udgør vistnok blot 5. observation for Vejlerne.
Derudover skal nævnes 1 adult Dværgmåge (uden hætte) nord for Krapdiget samt 60 Digesvaler og 10 Landsvaler over Han Vejle.
Søren Skov meldte i øvrigt om syngende Sivsanger i Han Vejle (ved gangbroen) 15/4, hvilket er en meget tidlig ankomst...

Helge Røjle, Susanne Bruun, Ejnar Dahl Jensen, Jens Frimer Andersen og undertegnede drog afsted ud i de wældige Vejler for at få styr på forårets tælling af svømmeænder. Tælletidspunktet er tilrettelagt for især at komme så tæt på kulminationen af Krikand og Pibeand.
Trods det friske vejr fik vi godt styr på fuglemængderne, men antalsmæssigt imponerede det ikke stort når man tager den høje vandstand i betragtning. Tallene af især Pibeand og Krikand ligger på niveau med de seneste tre års tællinger, men i forhold til tallene fra 1990erne og starten af dette årtusinde er de væsentligt lavere - især med den nærmest ideelle vandstand for øje. Det er som om at færre og færre ænder benytter Vejlerne på forårstrækket.
Nedenfor fremgår antallene fra caretakertællingerne i 2004, 2005 og 2006:

Pibeand 2769, 2794, 2639.
Krikand 4364, 6800, 7168.
Spidsand 76, 354, 71.
Gråand 257, 517, 360.
Knarand 34, 36, 23.
Skeand 113, 46, 128.
Atlingand 13, 1, 2.

For at opleve egentlige mængder af svømmeænder skal især anbefales et besøg i Kraptårnet, hvor de største samlede mængder af især Pibeand og Krikand ligger. Bygholmengen producerede således henholdsvis 3667 Krikænder og 1782 Pibeænder. Derudover ses samtlige øvrige arter især i den åbne rørsump nord for Krapdiget. Kogleaksskjulet er et behageligt sted at stå i vestenvinde og producerer tillige pæne antal af samtlige arter og slutteligt skal nævnes Læsvig der både havde pæne antal og en god blanding af arter.
Af øvrige interessande ting der sås på tællingen skal nævnes en Islandsk Stor Kobbersneppe i smuk sommerdragt i Kogleakssøen, 2 adulte Vandrefalke på Bygholmengen der sad tæt sammen og tydeligt udgjorde et par (slank sportstrænet han og robust matrone af en hun), en adult Trane nord for Krapdiget, 2 Nilgæs i Læsvig og meget andet...

Den 30. august 2005 så jeg en 1K Islandsk Stor Kobbersneppe i Vestsøen på Bygholmengen. På højre ben var den forsynet med en hvid farvering over tibia og en rød farvering på tarsen. Desværre stod fuglen og sov på dette ben og viste aldrig det andet. Jeg kontaktede den islandske ringmærker Tómas G. Gunnarson der efter et stykke tid helt sikkert kunne bekræfte at den var ringmærket som redeunge i Island sommeren 2005, men på grund af den manglende farvekode på venstre ben kunne han ikke lokalisere den yderligere. Den røde farvering på tarsen på højre ben er farvekoden for Island.
Anderledes var det da Ole Amstrup aflæste en 1K på Tipperne 7. november 2005. Denne havde også en hvid ring over tibia og en rød ring på tarsen på højre ben. På venstre ben havde den en grøn ring over tibia og en hvid ring på tarsen. Dermed kunne det helt sikkert fastslås at fuglen var ringmærket som redeunge i Nordisland den 12. juli 2005 ved Siglufjordur.
Dermed er vores opfattelse af hvordan vi bestemmer Islandske Store Kobbersnepper ud fra feltkendetegn blevet bekræftet af disse ringmærkningsfund. Derudover kaster det yderligere lys over fuglenes tilsyneladende nye trækveje og fuglenes oprindelsessted. Det var ganske overraskende for mig at der ikke var tale om norske fugle, da denne bestand skulle være i fremgang, sammenfaldende med vi begyndte at "opdage" dem i Danmark.
Herfra skal der lyde en opfordring til at holde ekstra øje med farvemærkede Islandske Store Kobbbersnepper.

Med den barske senvinter i baghovedet er det med en vis bekymring man tænker på rørdrumbestanden. Udover det kolde vejr har vandstanden været bekymrende lav i en stor del af Vejlernes områder, hvor især Selbjerg Vejle skal fremhæves.
Nu har vinteren (næsten) sluppet sit tag og der er tillige faldet en pæn mængde nedbør til de noget tørre rørskovsbunde. Rørdrummerne har heldigvis kvitteret ganske godt og første egentlige store stikprøve tog jeg igår aftes hvor vejret var optimalt med svag nordvestenvind og stjerneklart vejr. Jeg dækkede Bygholm Nord Rørskov fra Øster Landkanaldiget samt Han Vejle og det meste af Selbjerg Vejle. Resultatet for de to første lokaliteter var tilfredsstillende med henholdsvis 40 og 9 paukende. Derimod var især den sydlige del af Selbjerg Vejle påfaldende tavs med blot 5 paukende fugle. Det skal blive spændende, hvor vidt den forhøjede vandstand lokker flere Rørdrummer til i løbet af den næste tid.
Kortlægningsmaterialet fra Vejlernes Feltstation antydede at der ankommer trækfugle i løbet af første halvdel af april. Er dette tilfældet i år er der altså håb endnu for en endnu større bestand i de enkelte delområder. At den megen nedbør kommer nu kan altså vise sig at være særdeles godt timet i forhold til evt. nyankomne Rørdrummer.
Jeg hørte i øvrigt også en ivrigt spillende Plettet Rørvagtel nedenfor Lynge, hvilken helt sikkert er en af Martins fra aftenen før. Ankomsten er tidlig, men siden 1999 har ankomsten ligget mellem 4-11. april. Dog er den hidtil tidligste ankomst 2. april 2002 hvor 2 spillede fra Selbjerg Vejle.

I søndags 19/3 tog Helge Røjle, Susanne Bruun, Ejner Dahl Jensen, Jens Frimer Andersen samt undertegnede på optælling af områdets gæs. Vi valgte endvidere at få styr på de gulnæbbede svaner, men fravalgte Grågæssene.
Det blev en fin tælling med optimalt vejr og der var godt med fugle. Resultaterne blev: Kortnæbbet Gås 13.200, Skovsædgås 172, Tundrasædgås 2, Blisgås 464, Bramgås 384, Sangsvane 744 og Pibesvane 6.
Caretakertællingerne har stået på siden 2004 og for Kortnæbbet Gås har tallet varieret fra 15.801 i 2004 og 11.036 i 2005. Tallet fra i år falder fint i hak med de høje antal som har været gældende gennem de seneste mange år. Tallet af Kortnæbbede Gæs nåede for første gang over 10.000 i 1998 og i 2002 blev der sat rekord for området med 19.883.
Af andre ting på tællingen skal bl.a. nævnes paukende Rørdrummer fra Glombak og Han Vejle, 2 Vandrefalke på Bygholmengen (1 adult + 1 2K) samt en Gravand x Rustand hybrid på Limfjorden udfor Bygholmdæmningen.

I den forløbne weekend var undertegnede på fugletur dækkende det meste af vestkysten ned til Blåvand. En af turens helt store oplevelser var da vi besøgte Agger Tange. I vejsiden sad nemlig en Jagtfalk. Allerførst kørte vi den op da vi ganske enkelt blev opmærksomme på den for sent. Imidlertid landede den blot lidt længere nede af diget, og stadig i vejsiden. Vel forberedte kunne vi nu nærme os den meget forsigtigt og det lykkedes os nu at komme ind på blot 25 meters afstand. Synet var fantastisk og vi kunne nu studere de mindste detaljer og få kameraet på arbejde!
Efter et stykke tid lettede den og fløj ud og satte sig på engen syd for den store lagune. Her stoppede showet imidlertid ikke da en stor adult Vandrefalk begyndte at mobbe den intenst med styrtdyk igen og igen. Jagtfalken, der sad på jorden, forsvarede sig ved at hoppe i perfekte saltamortaler, bag om sig selv, med kløerne vendt i vejret. Det så ret fantastisk ud, især fordi det blev gentaget hver gang Vandrefalken kom ned i et styrtdyk. Jagtfalken valgte dog at fortrække efter et stykke tid, men blev i stedet angrebet i luften, hvor den igen udførte halsbrækkende manøvrer, hvor den drejede rundt om sig selv. Meget i stil med Ravn i parringsflugt. Den fik dog fred da den valgte at sætte sig i klitterne tæt på kysten.
Vi blev enige om at det lovede godt for turen når vi kunne starte med at en Jagtfalk lavede saltamortaler for os.... Det skulle vise sig at holde stik, da turen i øvrigt bl.a. bød på Amerikansk Sortand, Brilleand, parvipes Canadagås, Skestork, Hvidvinget Måge m.m. Men det er en anden historie...

Igår den 16/3 var jeg ude at tage vandprøver m.m. i reservatet. Det blev en glimrende rundtur med flere fine observationer. I kanalen udfor Vestsøen på Bygholmengen lå der en Odder og plaskede rundt i et par minutter. Ellers var der noget dødt på Bygholmengen, men den sædvanlige adulte Vandrefalk jagede rundt med lidt Gråænder. I kanalen lå desuden 4 Små Skalleslugere.
Over rørskoven i Bygholm Nord svævede årets første Rørhøg, en adult hun. På isen i Lund Fjord sad en 2K Havørn og åd et eller andet og blev godt distraheret af et par Krager. I alt 334 Blisgæs og 1 Tundrasædgås kom ind og stod på isen.
Ved Kraphytten havde jeg en fed Rørdrum der stod på en iskant højt over Glombak-kanalen. Desværre vidner det om at vandet fosser ud af Selbjerg Vejle i øjeblikket på grund af den lave vandstand i Limfjorden. En anden Rørdrum stod frit fremme på en dyrket mark ved Skårup By og så lidt bizar ud. Alt i alt en fin rundtur.

Gennem de sidste ca. 5 dage har en Perleugle siddet og sunget i Tved Plantage.
Fuglen blev opdaget af Ib Nord Nielsen der blev opmærksom på den karakteristiske stemme der lød fra en gran, praktisk talt i hans baghave. Fundet blev offentliggjort i forgårs, men uheldigvis var vejret denne dag ikke optimalt så kun få hørte nogle korte toner fra fuglen. Igår aftes var vejret imidlertid optimalt med høj stjernehimmel og stor lysende måne. Det viste sig at uglen var kommet i den rette stemning og efter solnedgang sad den aktivt og hævdede territorium med dens ganske vidtlydende og smukke stemme. Selv besøgte Jens Frimer, Jan Kristensen og jeg stedet fra klokken ca. 23.00 og efter nogen venten begyndte den igen. Den sang, i løbet af vores besøg, fra to forskellige pladser og hørtes bedst fra en lille sidevej til højre når man har passeret skovriderboligen.
Det skal hermed anbefales kraftigt at besøge stedet da stemningen i den måneklare aften er ret fantastisk. I øvrigt er det vel den første territoriehævdende Perleugle i Danmark, udover enkelte regelmæssige fugle på Bornholm?

Som de fleste nok har bemærket, hvis de har været på gåsetur i Vejlerne, er indslaget af Blisgæs i flokkene af Kortnæbbede Gæs påfaldende højt. Nogle steder optræder de nærmest i rene flokke og jeg har personligt set 246 på een gang ved Østerild Fjord. Forekomsten er bemærkelsesværdig idet der i Vejlerne som regel kun observeres ganske få fugle. Gode år har budt på ca. 40 ex. og den tidligere rekord er fra 5/12 1997, hvor 119 ex. taltes.
Forekomsten i år startede tilsyneladende omkring månedsskiftet januar - februar, og siden er det blevet til imponerende tællinger på bl.a. 773 11/2 og 408 5/3. Hvorfor de står her så massivt i år er naturligvis svært at svare på, men der har været teorier om at Holland er ved at have så store forekomster af gæs at nogle af dem søger nye græsgange. Imidlertid kan kun de følgende år vise om Blisgæssene vil bruge Vejlerne i store antal hvert år.
Det er også værd at bemærke at der er usædvanligt mange Tundrasædgæs i området. Således sås en flok på 38 på Thorup Fjordholme 12/2. 10 gik sammen med Sangsvaner på Revlbuske 26/2 - 3/2 og derudover er der enkelte der kan spottes mellem de mange Kortnæbbede Gæs, bl.a. op til 7 5/3. Tundrasædgæssene bruger jo Holland som primært overvintringsområde og det at de nu bliver set flokvis også i vores landsdel kunne underbygge førnævnte teori.

Idag drog jeg ud i Vejlerne for at få styr på dykænderne i hele området. Med hjælp fra Martin Lund fik vi styr på det og tallene blev: Taffeland 35, Troldand 55, Hvinand 2176, Lille Skallesluger 55 - heraf 51 i Østerild Fjord, Toppet Skallesluger 26 og Stor Skallesluger 195.
I øvrigt sås bl.a. 1 5K+ Havørn på Bygholmengen, 1 adult Vandrefalk samme sted, 187 Sædgæs i Arup Vejle samt 3440 Kortnæbbede Gæs på Thorup og Klim Fjordholme iblandet 112 Blisgæs og 33 Bramgæs. Foråret var også i luften med syngende Rørspurv i Han Vejle, en del overflyvende Viber samt mange Sølvmåger, 1 par Svartbage samt 40 Skarver der var rykket ind på Melsig. Nu venter vi blot på de første paukende Drummer!

Glimrende at høre at ørneturen vitterligt blev en ørnetur. Martin Lund og jeg tog ud på periodens vandstands- og vandprøvetur og havde en ganske hyggelig tur i området. Foråret lurede lige under overfladen, bl.a. på grund af en del overflyvende og kaldende Sanglærker, men også 35 Viber ved Arup kirke. Ellers sad den sædvanlige 4K Havørn ved Krapdiget, ved Østerild Fjord/Arup Holm fløj en Vandrefalk over. Blå Kærhøg var ganske talrig med 9 eks. spredt i området og diverse gæs sætter sit præg på randområderne til reservatet. Bl.a. så vi en flok på 790 Kortnæbbede Gæs, 48 Blisgæs og 43 Bramgæs ved Arup Vejle. Skægmejserne har også overlevet ganske godt. Bl.a. så vi 15 i Han Vejle og 4 i Glombak. En Ravn over Glombakskoven giver også liv i håbet om at de yngler hér igen i år.
Til aften fik jeg via telefonen en melding om en skrigende Slørugle et sted på Hannæs. Nicht schlect!

Igår aftes, 11/2, sluttede jeg de lyse timer af på jernbanedæmningen med den flotte udsigt over Lund Fjord. Det er tilsyneladende den eneste af de Østlige Vejler der har åbne våger og dermed fugle. Ved ankomsten fløj en Rørdrum en kort tur over rørskoven og ved den hurtige kikkertscanning opdagede jeg en Havørn (4K) der sad og skulede på isen. I vågerne lå der mange Gråænder, Sang- og Knopsvaner, Hvinænder samt enkelte Krikænder og Troldænder. I alt 3 Blå Kærhøge (brune) fløj tilsyneladende, efter et stykke tids fouragering, til overnatning i Kirkehjørnets rørskov ved Selbjerg Vejle. Endnu en Rørdrum baskede akavet op af rørskoven akkurat udfor hvor jeg (og Søren Kristoffersen) stod og dumpede ligeså akavet ned igen. I det allersidste sollys lettede Havørnen og fløj langt sydover (måske til Glombakskoven) og sluttede dagen af på fin vis.

Kaikoura paa oestkysten af sydoeen paa New Zealand har laenge vaeret kaendt som et uovertruffent sted at observere havfugle og i saerdeleshed albatrosser. I dagene 1-3 december besoegte jeg og min familie stedet og jeg bookede mig hurtigt ind paa 2 albatrosture hos Albatross Encounters.
Den foerste tur var en eftermiddagstur den 2. december hvor ogsaa min 5 aarige soen Bjarke var med. Kaikouras beliggenhed er ganske enestaaende idet der meget taet paa kysten er en kloeft i havbunden saa vanddybden pludselig stiger drastisk til 1600 meter. Faktisk skal man kun sejle et kvarter inden man er ude paa randen til denne kloeft. Kloeften bevirker at en meget stor maengde krill og andre smaadyr forekommer i meget stor maengde, hvorfor der udover havfugle ogsaa er gode forekomster af diverse hvaler.
Den lille motorbaad man sejler ud i har en kasse paamonteret hvori der er hakket fiskelever til at tiltraekke havfuglene.
Allerede paa sejlturen derud begyndte de foerste albatrosser at indfinde sig i koelvandet af baaden. Det saa fantastisk ud med Salvins Mollymawk og enkelte Gibsons Albatross omgivet af Kelp Gull, Cape Pigeon, Northern Giant Petrel m.m. sejlende paa vinden bag baaden. Efter et kvarter stoppede skipperen baaden, lukkede lidt op for fiskeleveren og pludselig var vi omgivet af havfugle. Hele tiden ankom nye albatrosser til, primaert Salvins Mollymawk og alle tre relevante racer af Vandrealbatros (Gibsons, Antipodean og Snowy) og lagde sig blot en armslaengde fra os. De aggressive Kaempestormfugle (Giant Petrels) gjorde alt for at vaere foerste til fadet men fik kamp til stregen af de enorme Vandrealbatrosser. Fantastisk skue og man skulle passe paa kameraet paa grund af vandplasken fra vingerne! Efterhaanden blev flere og flere havfugle tiltrukket og vi spottede baade Northern og Southern Royal Albatross, New Zealand White-capped Mollymawk men ogsaa mindre arter som Westland Petrel, White-chinned Petrel, Grey-faced Petrel, Short-tailed Shearwater m.m.
Turen inkluderede flere stop og hver gang kom der nye fugle til (men der var ogsaa gengangere), Det sidste stop gav bonus i form af baade "vores" Sortbrynede Albatros samt den lysoejede Cambell Island Mollymawk (en sortbrynet albatros med lyst oeje), hvilket var klare vinderfugle - ogsaa for guiden der ikke havde set en Cambell Island Mollymawk i over 6 maaneder.
Totalen loed paa 2 Royal Albatross, 13 Vandrealbatrosser, 2 Sortbrynede Albatrosser, 25 Salwins Mollymawk, 4 New Zealand White-capped Mollymawk, 20 Northern Giant Petrel, 15 Westland Petrel, 5 White-chinned Petrel, 1 Grey-faced Petrel, 15 Cape Pigeon, Huttons Shearwater 200, 1 Short-tailed Shearwater, 1 Little Blue Penguin.
Bjarke havde en stor oplevelse af at se de mange albatrosser saa taet paa og vi sluttede af ved nogle klippeskaer hvor vi paa naert hold kunne se en koloni af New Zealand Fur Seal.
Dagen efter var jeg alene paa en albatros tur, der foregik efter samme model. Dog med en anden skipper der bl.a. slap fiskelever ud mens vi sejlede, hvilket betoed et stoerre antal flyvende albatrosser m.m. i koelvandet, men faerre der laa ved baaden naar vi stoppede. De mange flyvende var et fantastisk skue da det forgik med de sneklaedte Kaikourabjerge i baggrunden. STORT!
Vi sejlede ogsaa "ind i" en stor flok paa 4000 Huttons Shearwater der laa som en kage paa vandet. Denne art er endemisk for Kaikoura og er endvidere at betegne som en hoejalpin art da de ruger i Kaikourabjergene i 1400 meters hoejde.
Desuden tog vi et kakao- og ingefaerkiks (gode mod soesyge)-stop ved Pelssael kolonien inden vi sejlede ud for at opleve en stor flok Dusky Dolphin som en anden baad havde fundet. Vi saa dem under vandet gennem det klare vand, men ogsaa enkelte indiveder der sprang fri af vandet og lavede flotte kolboetter. Alt i alt 2 forskellige ture paa det samme vand. Desuden faar man 10 $ rabat for hver efterfoelgende tur.
Totalen for denne tur loed paa 4 Royal Albatross, 16 Vandrealbatros, 1 New Zealand White-capped Mollymawk, 20 Salvins Mollymawk, 16 Northern Giant Petrel, 32 Westland Petrel, 4 White-chinned Petrel, 4 Cape Pigeon, 4 Bullers Shearwater, 10 Short-tailed Shearwater, 1 Little Blue Penguin.
Begge guider var gode til at fortaelle om albatrossernes ret fatale situation i oejeblikket, hvor langlinefangst af tun har store omkostninger for albatrosserne. Trods pres fra forskellig side og en bevidsthed om at den store bifangst af havfugle kan bringes meget ned med simple metoder, har flere lande valgt at overhoere det og fortsaetter langlinefiskeriet ufortroedent. Fortsaetter det som nu vil Vandrealbatrossen formentlig vaere uddoed om 20 aar!

Vi sidder nu paa sydkysten af Sydoeen og det blaeser kraftigt. Vi har vaeret en del ude at gaa paa strandene og set Yelloweyed Penguins komme ud af vandet og gaa op til deres reder samt haft naerkontakt med de meget store og sjaeldne New Zealand Sea Lion, bl.a. en stor han der var oppe paa bagbenene og broele af mig...
Men hvad der ogsaa er fantastisk er Sydhavet i en kuling. Ikke saa meget paa grund af de store boelger, men hvad der flyver imellem dem. Sodfarvede Skraaper i tusindvis, indslag af Almindelig Kjove, Cape Pigeons, Giant Petrels samt ALBATROSSER (eller ALBATORSKER, som de hedder paa vores tur...). Idag var vi paa en strand der var fint afgraenset af klipper til begge sider. Et grundigt sving mellem disse klipper (vel ca. 2 minutters obs. gav 43 albatrosser!) Det drejer sig primaert om New Zealand White-capped Mollymawk, men ogsaa enkelte Salvins Mollymawk (ca. fordeling 75/25). Det er i sandhed et fantastisk syn, og meget laererigt fordi man virkelig faar set flugtmaade og det generelle jizz i deres rette element. I loebet af den time vi var paa stranden saa jeg ca. 400 NZ White-capped Mollymawk og 100 Salvins Mollymawk.
Utroligt fedt - de staerke indtryk har jeg skyllet ned med den lokale og fremragende bitre ale Wicked Blonde. Fedt navn ikk?
Anmeldelser af de nedskyllede lokale oel kommer her paa siden engang i februar.

Lige en hurtig melding herfra det svovlsydende og geysersprudlende Rotouroa. No worries omkring albatrosserne. De bliver kun sjaeldent set i Hauraki Gulf i sommermaanederne. Derimod skulle Kaikorua paa Sydoen vaere et sikkert sted for op til flere arter hele aaret rundt. Men I hoerer naermere...
Ha det godt allesammen. Det er hyggeligt at laese om julebryg m.m. Men er der ingen fugle i Vejlerne eller HWA?

Bedste hilsner
NZHaaning - nu ogsaa med Wrybill (faktisk 160...)

Den 8. november havde jeg den fornoejelse at deltage i en pelagic arrangeret af Pteodroma Pelagics/Kiwi Wildlife Tours (de kan nemt findes paa nettet). Gennem de seneste aar er Hauraki Gulf, mere og mere blevet kendt som et must blandt havfugleentusiaster og opmaerksomheden er blevet yderligere skaerpet af at den genopdagede New Zealand Storm Petrel foreloebigt kun kan ses i dette omraade.
Det blev en dag jeg sent vil glemme. Havet viste sig fra en noget barsk side med boelger der stod ind over baaden da vi sejlede og man holdt sig godt fast. Det var ej heller en tur for de sarte maver og mirakuloest nok var der kun en af de 12 deltagere der blev soesyg (ikke mig...). Men at man var ude i noget af det bedste havfuglefarvand i verden overhovedet gik hurtigt op for os, da vi stoppede baaden efter blot 20 minutters sejlads. Vi lagde os midt i en flok paa 300 Bullers Shearwater der bogstaveligt talt floej om oerene paa os. Pludselig var der 3 Fregatstormsvaler taet ved baaden der paa en fantastisk balletagtig stil sprang rundt som elastiske gummibolde hver gang foedderne paa de meget lange ben, roerte vandet. STORT STORT! Dernaest videre til en kaempemassig flok paa 2000 Fluttering Shearwaters der fouragerede paa vandet helt ind til baaden. Det blev ogsaa til de spoejse alkefuglelignende Diving Petrels, 1 Lille Skraape samt mange Fleshfooted Shearwaters og de foerste Cooks - og Black Petrels. Vi naermede os Little Barrier Island og ankrede op i laesiden for at faa frokost og faa lidt ro i maverne.... Her kunne vi bl.a. se og hoere endemiske arter som Whitehead, Bellbird samt den lidt spoejse skovpapegoeje Kaka.
Derefter sejlede vi ud paa det aabne hav bag oen og var igen klar til nye havfugle. Skipperen skar raadne fisk i smaastykker og efterhaanden dukkede flere og flere fugle op. Isaer Fleshfooted Shearwater, men ogsaa Black Petrel, mange Cooks Petrel samt en overraskelse i form af en Short Tailed Shearwater. Han havde netop udtalt "Oh come on you bloody black bastards" da en moerk stormsvale pludselig dukkede op. Den viste sine lange ben, spaettede hvide mave og alle raabte i munden paa hinanden "NEW ZEALAND STORM PETREL"! Den blev omring baaden i 20 minutter og gav rigtig gode obs. Det var et stort oejeblik. Arten blev regnet for uddoed i mere end 100 aar, men blev genopdaget i vistnok 2002 og er selvsagt en art man ikke ved meget om. Bl.a. kender man ikke dens ynglepladser.
Naeste stop skete omkring en stor fiskekutter, hvor der var mange havfugle. Vi chummede alligevel, hvilket gav en overraskelse i form af 3 Northern Giant Petrel samt yderligere nogle af de fantastiske Fregatstormsvaler og smukke Fairy Prions.
Turen gav en ekstra bonus da et hold skulle saettes af paa oen Tiritiri Matangi. Vi andre fik lov at gaa en tur paa oen og fik set supersjaeldne arter som Brown Teal, Stitchbird, Saddleback, Kokako m.m. En anden sjov oplevelse var, da vi skulle afsted derfra var oens pingviner (Little Blue Penguin) ved at samles i flokke omkring oen. Vi kunne sejle helt taet paa dem og studere dem mens de laa og kaldte med deres klagende kald. I alt 40 laa i bugten, hvor vores baad laa til.
En stor dag var ved at slutte af og inden jeg ved sat af paa min residens, fik vi set 2 adulte Wekas paa Kawau Island, hvor jeg boede.
Havfugletotalen for dagen loed paa:
Northern Giant Petrel 3, Bullers Shearwater 400, Sodfarvet Skraape 1, Short Tailed Shearwater 1, Flesh Footed Shearwater 600, Fluttering Shearwater 4000, Little Shearwater 1, Common Diving Petrel 10, Black Petrel 45, Fairy Prion 10, Cooks Petrel 320, Fregatstormsvale 70, New Zealand Storm Petrel 1, Little Blue Penguin 50, Australasian Gannet 110, Pied Shag 15, Little Shag 2, Whitefronted Tern 30, Common Dolphin 3.
Tag den Roshage!

Efter endt arbejdsdag blev jeg hentet af min fader så vi kunne birde i et par timer inden den ventende aftensmad skulle indtages. Langs hovedvejen (A11) udfor Skovsted har der gennem længere tid stået et varierende antal Hjejler og Viber og det faldt derfor naturligt at lave vores første stop her for at chekke dem igennem. Fuglene stod tæt på vejen, hvorfor vi med vores håndkikkerter begyndte at gennemse flokken for "urenheder". Efter et stykke tid bliver jeg opmærksom på en påfaldende mindre Hjejle med et gråligt indtryk og hvad der ser ud til at være et meget distinkt hvid øjenbrynsstribe. Jeg gør opmærksom hvad jeg har set og vi kigger derefter begge på den. Vi prøver endda at dogmescope den (håndholdt teleskop) og den ser afgjort spændende ud, men hånden ryster osv. osv. Pludselig letter hele flokken og jeg er meget sikker på at jeg ser grålige undervinger, men kan alligevel ikke være helt sikker da det kun er et glimt. Efter et stykke tid lander hele flokken igen samme sted og vi begynder nu at scope flokken ihærdigt igennem (vi er nu ude af bilen og har scoperne på stativ!). Flokken bliver gennemset flere gange, meget grundigt, men vi kan ikke finde den. Tvivlen begynder derfor at melde sig - undervurderede vi størrelsen?, overvurderede vi øjenbrynsstriben?, havde den virkelig grå undervinger? osv. Først i fjerde omgang finder jeg den igen. Den står rigtig godt og jeg kan nu erklære den som "sikker" på grund af den distinkte hvide øjenbrynsstribe fra øjet og bagud, 4 frie håndsvingfjer der syner som en lang sort pind bag tertialerne der falder kun kort efter haleroden, størrelsen, det lille fine hoved med meget mørk isse, ganske mørk ryg med hvide kanttegninger på de enkelte fjer. Derudover en kontrastløs lettere fesenbrunlig underside der nåede helt ud på undergumpen, med svage mørkere skyggeaftegninger på brystet og underside. Jeg ville dog gerne være sikker på de grå undervinger inden jeg meldte den ud til hele landet og heldigvis sås dette meget fint under en flyvetur, hvor det tillige sås at tæerne akkurat stak ud bag halen. Også i flugten var den påfaldende slank, især virkede vingerne lange og slanke. Stærkt! Fuglen kunne nu meldes ud som en 100% sikker 1K Amerikansk Hjejle.
Desværre nåede kun Jens Jørgen Andersen at se den. På det tidspunkt gik den fint som den eneste Hjejle mellem nogle Viber. Imidlertid lettede den akkurat som Ejnar og Silvana var blot ca. 5 meter fra vores okularer. Den fløj tilsyneladende blot over hovedvejen for at lande på den anden side, men den kunne ikke genfindes. Da den fløj hørtes et totonet, ret sørgmodigt "tjelee" eller noget i den stil, der var meget forskelligt fra hvad jeg har hørt Sibirisk Hjejle sige.
Revlbuske har efterhånden udviklet sig til et Brokfuglehotspot med næsten fast forårsrasteplads for Pomeransfugl, 2 forårsfund af Sibirisk Hjejle og nu et fund af Amerikansk Hjejle. Mon ikke markerne i dette område bliver chekket grundigt i felttræfugen?
Jeg fik i øvrigt taget nogle få fotos af den Amerikanske Hjejle (halvdårlige bevisfotos) som kan ses her.

1/10:
Bygholmengen: Skestork 1 immature, Kortnæbbet Gås 140, Bramgås 1, Spidsand 39, Strandhjejle 4, Hjejle 1370, Lille Kobbersneppe 3, Islandsk Stor Kobbersneppe 4 1K i Vestsøen, Sortklire 35, Hvidklire 3, Almindelig Ryle 70, Havterne 1 1K, Rørhøg 2 1K, Blå Kærhøg 1 brun, Trane 46, Bjerglærke 2.

Bygholm Nord Rørskov: Rørhøg 7 1K, Fiskeørn 1, Stenpikker 1.

Kogleakssøen: Knarand 42.

Han Vejle: Kortnæbbet Gås 140 overflyvende, Knarand 98, Spidsand 1, Bjergand 1 hun, Dværgmåge 14 adulte + 1 2K + 5 1K.

Lund Fjord: Spidsand 23, Rørhøg 1 1K, Hjejle 950, Dværgmåge 18 adulte + 12 1K.

Dvs. 50 Dværgmåger og 140 Knarænder på Kærup Holme idag.

2/10:
Vesløs-Arup Vejle: Kortnæbbet Gås 60 overflyvende, Hjejle 1100, Klyde 10, Hvidklire 2, Rørhøg 1 hun + 1 1K, Blå Kærhøg 1.

Østerild Fjord: Kortnæbbet Gås 85, Spidsand 86, Strandhjejle 2, Sortklire 9, Bjerglærke 3, Skægmejse 10 overflyvende.

Hovsør Røn: Strandhjejle 6, Sortklire 19, Hvidklire 4.

Glombak: Vandrefalk 1 1K, Gransanger 1, Rørsanger 2, Stor Tornskade 1.

Selbjerg Vejle: Rørhøg 2 1K, Dværgfalk 1, Vandrefalk 1 adult.

Bygholmengen: Lille Lappedykker 1, Skestork 1 immature, Kortnæbbet Gås 425, Bramgås 2, Strandhjejle 10, Hjejle 3800, Lille Kobbersneppe 2, Sortklire 27, Rørhøg 2 1K, Duehøg 1 adult, Vandrefalk 1 adult + 1 1K, Trane 80, Bjerglærke 7.

Egentlig havde jeg kun 45 minutter til et besøg på Bygholmengen inden det var spisetid, så det var lige ved at jeg opgav, men det flotte efterårsvejr lokkede mig alligevel ud og det var godt. I Vestsøen stod ikke mindre end 8 Islandske Store Kobbersnepper (alle 1K) og 3 af dem kom meget tæt på så detaljerne på skulderfjerene, tertialerne m.m. kunne studeres indgående. Ude på den nordlige og østlige del af engen gik flere større og mindre grå masser bestående af sammenlagt 103 Traner og pludselig fløj en let Kærhøg op langs Øster Landkanaldiget, hvilket viste sig at være Steppehøgen som ovenikøbet fløj ind efter en Blå Kærhøg og kort efter sås i samme kikkertfelt som en Rørhøg! Det var meget slående hvor klejn Steppehøgen var i forhold til de to andre. De 45 minutter sluttede af med dagens eneste Skestork, der kom flyvende ude fra Fjordholmene og fløj i retning af Midtsøen.
Absolut intense 45 minutter og jeg kan kun tilslutte mig Ejnars vise ord: Hvor er det synd for dem der ikke bor i Vejlerne...

De spændende meldinger om en Heppehøg (med halskrave) ved Kraptårnet fik mig til at opsøge Kraptårnet i formiddag i håbet om at få kræet endeligt bestemt. De første tre kvarter var uden resultat i den retning, men underholdning skortede det ikke på idet 3 forskellige Vandrefalke (1 adult + 2 1K), en Islandsk Stor Kobbersneppe (1K), 18 Rørhøge, 1 adult Duehøg og 17 Skestorke kunne ses fra tårnet. Da pludselig klokken ca. 10:10 kom en slank gulerodsfarvet kærhøg flyvende ind i synsfeltet. Den brede arm og tilspidsede hånd var åbenlyse og flugten var meget kontant i indtrykket i modsætning til mit indtryk af Hedehøg. Det var svært at blive klog på hovedtegningerne på grund af afstanden, men den arbejdede sig langsomt nærmere og efterhånden kunne jeg se mørk halsboa, en flot lys halskrave, mørk kind med en lille plet under øjet og tillige en lille lys plet eller streg over øjet. Panden virkede lys fortil og i øvrigt sås ustribet gulerodsfarvet underside samt lys bagkant på hånden (vingeunderside). Fuglen var en Steppehøg 1K og var meget distinkt i tegningerne, hvilket i øvrigt også gjaldt de lyse pletter på overvingedækkerne.
Fuglen jagede mest rundt nord for Krapdiget, men var også en tur nede langs Glombak, hvor den meget ivrigt mobbede en adult Duehøg der sad på en pæl. Steppehøgen sås i to omgange. I første omgang fouragerede den i 25 minutter, hvorefter den fløj langt op i Bygholm Nord Rørskov hvor den gik ned. Efter en lille time dukkede den pludselig op og underholdte i ca. 30 minutter, hvor den bl.a. sad flot på Krapdiget. Efter en heftig jagt med halsbrækkende manøvrer satte den sig tilsyneladende igen, men blev, så vidt jeg ved, ikke set yderligere idag?
Fundet er det 3. for Vejlerne af Steppehøg.
Udover de nævnte arter bød Kraptårnet også på bl.a. 870 Kortnæbbede Gæs, 2 Bramgæs, 1 Dværgfalk, 1 Fiskeørn og 3 flyvende Rørdrummer.

For tre dage siden så vores højtærede præsident, Jens Frimer Andersen, en ubestemt 1K heppehøg ved Kraptårnet. Fuglen blev set i dårligt lys, men han hældte kraftigt til Steppehøg. Igår eftermiddag mødte jeg Thorkild Brandt der igår ved middagstid tillige havde observeret en sådan. Han så imidlertid en kraftigt tegnet lys halskrave med en bred mørk tegning bagved, men som han selv sagde "var han ikke helt inde i alle kendetegnene og havde således aldrig før set Steppehøg før, men ser til gengæld mange unge Hedehøge hvert år". Meldingen fik undertegnede til at tage opstilling ved Krapdiget i et par timer mellem 17 og 19. Desværre gav det ingen Steppehøg, ej heller Heppehøg, men underholdning skortede det ikke på. Således lå der samtidig 3 Fiskeørne og fiskede nord for Krapdiget, en ung Vandrefalk fløj rundt og jagede, mens en adult sad og skulede på engen. Derudover blev det til en tangering af Tranerekorden idet ialt 121 spankulerede rundt både nord og syd for Krapdiget, nogle trompeterede, andre dansede og ungfuglene tog indimellem nogle korte træningsflyveture. I alt 7 kuld med henholdsvis 2 x 2 og 5 x 1 unger kunne ses. 4 Blå Kærhøge og 10 Rørhøge jagede lidt rundt med Krikænder og Bekkasiner og i alt 770 Kortnæbbede Gæs havde efterhånden fundet opstilling på engen (mange flokke ankom nordfra). Hvad der også var fedt at se var ankomsten af 4 Islandske Store Kobbersnepper der kom tilflyvende nordfra sammen med en Islandsk Ryle og 4 1K Dværgryler fes rundt sammen med bl.a. 1 1K Stor Præstekrave.
Af øvrige observationer fra dagen kan bl.a. nævnes 35 Dværgmåger i Lund Fjord (8 1K), 204 Toppede Lappedykkere samme sted samt jagende Duehøg (1K) og endnu en adult Vandrefalk på Bygholmengen (3 hér idag). I Glombak stod endnu 18 Skestorke, heraf var de tre 1K med orange ringe (ringmærket på øerne i Nibe Bredning).

Kombinationen af hård vind til kuling, vinddrejning fra sydvest til nordvest og at der i onsdags var meldt om 17 Sodfarvede Skråper, 2 Store Stormsvaler m.m. fra Ørhage, gjorde at der var fuld dækning på Lild Strand, Roshage og Ørhage igår torsdag.
Det gik hurtigt op for alle at det ville blive en god havfugledag. Fugl nummer 2 jeg spottede ved Lild Strand var således en Sodfarvet Skråpe og efter en lille halv time tog det fart. I tiden mellem 7.47 og 8.07 trak hele 13 Sodfarvede Skråper vest og samme intensitet oplevedes ved Ørhage. Obsen ved Lild Strand blev imidlertid afbrudt på grund af arbejde, men ved Ørhage var der konstant obs indtil 16.15 og ved Roshage overtog Andreas Egelund Christensen og undertegnede obsen således at der var fuld obs her fra morgen til aften.
Dagen bød bl.a. på følgende:

Sodfarvet Skråpe 15 vest Lild Strand, 30 sydvest Ørhage og 46 vest Roshage.

Almindelig Skråpe: 1 vest Lild Strand, 1 sydvest Ørhage og 2 vest Roshage. Den ene ved Roshage kom helt tæt inde under skrænten og så tæt på at vi kunne se "glimt" i øjet - en særklasseobs!

Sabinemåge: 2 1K vest Roshage.

Sorthovedet Måge: 1 1K vest-rast-vest Lild Strand (7.53-7.55) og sandsynligvis samme fugl trak sydvest ved Ørhage ca. 3 timer senere.

Lille Kjove: 1 1K vest Roshage.

I øvrigt påfaldende få Almindelige Kjover og Storkjover, men 454 vesttrækkende Mallemukker ved Roshage i tidsrummet 16.20-19.25.
Dagen idag er således en af de største skråpedage i Nordjylland, i al fald i nyere tid.

Igår, den 30/8, fik vi gennemført en totaloptælling af Grågæs i Vejlerne. Vi fordelte os således at Morten Kirk og Helge Røjle deltes om de Vestlige Vejler og Jens Frimer og undertegnede tog os af de Østlige. Tællingen foregik i suverænt vejr og med gode optællingsforhold. Vestholdet skrabede i alt 7595 fugle sammen, med de største forekomster omkring Vesløs-Arup Vejle (3300) og Østerild Fjord (2810). I de Østlige Vejler taltes til at starte med 2450 på Bygholmengen og 567 ved Glombak, men ellers var der tale om ret begrænsede antal. Tællingen blev i høj grad "reddet" af en overnatningstælling, hvor Frimer talte 528 indflyvende til Han Vejle og jeg talte i alt 5225 til Bygholm Vejle således at dagens tal endte på imponerende 16421, hvilket er klar ny rekord for Vejlerne. Den tidligere rekord blev sat i 2003 med 12827, talt af den daværende Feltstation.
Det var imidlertid ikke den eneste rekord da det også blev til en ny Danmarksrekord idet hele 87 Skestorke kunne nydes på Bygholmengen. Desværre muliggjorde forholdene (bl.a. tiden) ikke at lave en aldersfordeling på fuglene.
I øvrigt var det en fin tælling med blandede spændende observationer. F.eks. stod en Islandsk Stor Kobbersneppe (1K) i Vestsøen, men det allermest spændende var at den var farvemærket med hvide øg røde ringe over tibia på højre ben. Desværre stod den på et ben og sov, så det ikke var muligt at se eventuelle ringe på venstre, men mon ikke den kan spores alligevel. Det bliver i al fald spændende at høre mere om.
Til overnatning kom også 79 Traner, hvilket er temmelig mange så tidligt. Her fik jeg styr på aldersfordelingen og den afslørede blot 4 familier med 2x2 og 2x1 unger.
Ellers bl.a. 1 Vandrefalk ved Røde Bro (adult), 2 Vandrefalke på Bygholmengen (adult + 1K), Dværgfalke ved Glombak og på Bygholmengen, 14 Dværgmåger i Tømmerby (1 1K), 4 i Lund og 6 1K i Han Vejle samt Fiskeørn i Kogleakssøen.
Min tælling sluttede på bedste vis af i næsten helmørke at lyse en Slørugle der fløj over Alvejen ca. 500 meter syd for P-pladsen ved Kraptårnet.

Det var i sandhed en STOR weekend i Vejlerne. Alle skal takkes for en hyggelig stemning under arrangementet, hvor fodbold blev blandet med fugle, løgnehistorier, øl, bål m.m.
De mange forsamlede fuglekiggere producerede også lidt observationer undervejs. Bl.a. blev der under kampen spottet en Hvepsevåge over fodboldbanen, hviket ikke er et helt almindeligt syn i Vejlerne. Søndag morgen var nogle ude (men andre i stedet lå spredt i landskabet, under borde m.m. og sov ud) og så bl.a. Sølvhejren i Kogleakssøen og Isfugl i Han Vejle. Pilgårdsvej afslørede sig imidlertid som et sandt hotspot da der i løbet af formiddagen blev set bl.a. Hvepsevåge, 1K Vandrefalk samt ikke mindst en smuk 1K Sort Stork der kredsede et stykke tid over fodboldlejren inden den trak nordøst. DET var dæleme en fin afrunding på Birders Cup, hvor alting ligesom gik op i en højere enhed...

Jeg havde fornøjelsen af at birde med Martin Lund og John P (samt lille Malthe) her til morgen. Desuden supplerede Andreas Bruun Kristensen, Lars Christiansen og Jimmy Skat Hansen, der er til "opvarmning" i området inden fodboldbraget på lørdag, med observationer fra dagen.

Vesløs-Arup Vejle: Skestork 18, Nilgås 2, Fiskeørn 1 trk. SV, Duehøg 1 1K der slog en Stor Regnspove, Vandrefalk 1 adult, Klyde 4, Hvidklire 4, Stor Regnspove 24 (senere 23....).

Østerild Fjord: Indisk Gås 1.

Bygholmengen: Skestork 58 (altså 76 talt igen idag), Kanadagås 9, Vandrefalk 1 adult + 2 1K, Temmincksryle 1, Sortklire 8, Tinksmed 14, Stor Regnspove 24, Trane 39, Stenpikker 1.

Selbjerg Vejle: Duehøg 1 adult, Brushane 55.

Kogleakssøen: Sølvhejre 1 adult, Knarand 10, Atlingand 1, Brushane 29, Sortklire 3, Hvidklire 4, Stor Regnspove 12 overflyvende, Digesvale 3000.

Han Vejle: Nordisk Lappedykker 1 adult i overgangsdragt, Digesvale 300.

En temmelig våd start på perioden, hvor de heftige regnskyl har betydet en radikal ændring af især Bygholmengen, hvor vandstanden nu betyder at det er begrænset med vadeflader - og dermed vadefugle...

10/8 2005
Kogleakssøen: Atlingand 3, Sortklire 2, Digesvale 7000.

Han Vejle: Nordisk Lappedykker 1 i overgangsdragt, men allerede nu i næsten fuldstændig vinterdragt. Det er blot tre uger siden jeg opdagede den i fuld sommerdragt!


11/8 2005
Vesløs-Arup Vejle: Skestork 23, Stor Præstekrave 6, Hjejle 440, Almindelig Ryle 3, Brushane 16, Hvidklire 2, Svaleklire 1, Mudderklire 2, Stor Regnspove 14, Lille Regnspove 1.

Østerild Fjord: Indisk Gås 1, Almindelig Ryle 1, Hvidklire 11, Splitterne 2.

12/8 2005
Bygholmengen: Skestork 66, Kanadagås 4, Rustand x Gravand 1, Vandrefalk 1 adult + 1 1K hvilket er den næsttidligste 1K jeg har noteret herhjemme, Islandsk Ryle 24, Hvidklire 9.

Vesløs-Arup Vejle: Skestork 10. Altså 76 Skestorke i Vejlerne idag, hviket er årets største notering.


13/8 2005
Østerild Fjord: Indisk Gås 1, Almindelig Ryle 4, Rødben 7, Hvidklire 10, Mudderklire 1.

Vesløs-Arup Vejle: Skestork 10, Hjejle 320.


14/8 2005
Lund Fjord: Dværgmåge 6 1K + 21 usp.

Han Vejle: Lille Lappedykker 1 adult + 1 1K, Nordisk Lappedykker 1 i overgangsdragt.

Det ser alligevel ud til at Vejlernes ynglende Traner har fået unger. Forleden stødte jeg på tre par, heraf to par med hver 2 unger. Noget helikopterflyvning havde tilsyneladende fået dem ud af rørskoven og begge par med unger virkede urolige og med hyppig trompeteren efter mig.
Gennem længere tid har jeg regelmæssigt hørt trompeteren fra Bygholm Nord Rørskov og jeg har haft en mistanke om at stedet har gemt på ynglefuglene og deres unger. Men på grund af manglende bekræftende observationer regnede jeg efterhånden med at de alligevel ikke havde fået flyvefærdige unger i år - lige indtil i lørdags hvor disse billeder er taget...

Bygholmengen: Skestork 5 adulte + 13 1K, Stor Præstekrave 22, Almindelig Ryle 17, Krumnæbbet Ryle 2, Kærløber 2 bag Vestsøen, Dværgryle 2, Mudderklire 4, Svaleklire 21, Tinksmed 2, Sortklire 4, Hvidklire 61, Brushane 47.

Glombak: Skestork 2.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 35, Stor Præstekrave 12, Lille Præstekrave 3 1K, Almindelig Ryle 1, Tinksmed 14, Svaleklire 2, Hvidklire 16, Sortklire 1, Brushane 30.

Kogleakssøen: Sølvhejre 1, Knarand 17 adulte + 2 kuld med henh. 10 og 4+ unger, Tinksmed 3, Dværgmåge 5 ad/3K + 43 2K, Sortterne 7 adulte + 3 1K.

Arup Vejle: Skestork 18.

Altså 73 Skestorke i området idag.

Den store forekomst af Kærløbere der i høj grad er bemærket på Sjællandske lokaliteter, smittede idag (24/7) også af i Vejlerne. Jeg havde et par timer der skulle slås ihjel og med den lave vandstand der er på Bygholmengen i øjeblikket er Vestsøen særdeles spændende i øjeblikket. Det var med stor glæde at jeg kunne konstatere at der var sket en væsentlig ankomst af ryler i forhold til igår. Meldingen om 2 Kærløbere i ulvedybet igår havde også gjort mig noget tændt og det var en stor tilfredsstillelse da jeg først fandt 1 Kærløber blandt de 170 Almindelige Ryler. Imidlertid gik det hurtigt op for mig at der var 2 mere sammen med den og efter ydeligere et stykke tid fandt jeg en mere. 4 Kærløbere er særdeles mange i Vejlerne og er vistnok den største flok i reservatet. (I 1992 var der en flok på 6 i Ullerup Langholm Lagunen på Fjordholmene).
En Vandrefalk fik pludselig samtlige fugle i området på vingerne og til alt held slog de 4 Kærløbere sig ned på de små øer i den vestlige del af Vestsøen. Hvad der før var fjernobs blev i stedet drømmeobs med zoomen i bund. Lækkert!
Ellers bød Vestsøen på bl.a. 12 Krumnæbbede Ryler, 4 Dværgryler, 1 Stor Kobbersneppe og 41 Klyder. I Midtsøen stod den meget stationære Silkehejre.

Bygholmengen: Stor Præstekrave 2, Lille Præstekrave 1 (1K), Klyde 22, Hvidklire 42, Sortklire 12, Tinksmed 7, Svaleklire 1, Islandsk Ryle 2, Krumnæbbet Ryle 15, Almindelig Ryle 85, Dværgryle 1, Temmincksryle 1.

Nord for Krapdiget: Rørdrum 2, Knarand 4, Dværgterne 1, Temmincksryle 1.

Forleden, den 22/7, kørte jeg en runde i Vejlerne. Vejret var stille og der var en flot morgenstemning over Lund Fjord. Over den stille vandflade var der gang i terner og måger, hvor især 13 juvenile Sortterner spredte glæde. Det samme gjorde hele 50 Dværgmåger (12 adulte/3K + 38 2K). Jeg skyndte mig at køre til Kogleakssøen for at få styr på eventuelle juvenile Sortterner der. Lynhurtigt fandt jeg 4 juvenile, d.v.s. jeg nu var oppe på 17 flyvefærdige ungfugle. Imidlertid var der pludselig 12 adulte Sortterner oppe fra kolonien og mobbe et eller andet der tilsyneladende befandt sig midt i kolonien. De var særdeles aggressive og dykkede hidsigt efter fredsforstyrreren. Pludselig lettede en ung Sortterne. Den var kort - og rundvinget og det drejede sig formentlig om dens første flyvetur. Stille glæde - nu var jeg oppe på 18 juvenile. Fredsforstyrreren var stadig igang med sit forehavende og de adulte Sortterner dykkede nu endnu mere intenst, men pludselig lettede ikke mindre end 10 fine og friske, kort- og rundvingede juvenile Sortterner derfra. Et lækkert syn og det betyder at der minimum er 27 flyvefærdige ungfugle fra i år, hvilket er flot, når man tænker på at bestanden er gået ned med minimum 10 par i forhold til sidste år.
Ellers bød dagen bl.a. på den stationære Fiskeørn og 1 Temmincksryle i Kogleakssøen, 27 Skestorke og 1 Silkehejre nord for Krapdiget, 3 Skestorke, 6 Krumnæbbede Ryler og 3 Dværgryler på Bygholmengen, 4 Skestorke i Glombak samt 8 Skestorke, 1 meget smuk Islandsk Stor Kobbersneppe i yngledragt og 1 Lille Præstekrave i Arup Vejle (udfor Røde Bro).

Bygholmengen: Silkehejre 1 adult påny på plads i Midtsøen, Duehøg 1 adult, Klyde 23, Hjejle 6, Stor Præstekrave 30, Brushane 46, Sortklire 20, Hvidklire 60, Tinksmed 31, Islandsk Ryle 5, Almindelig Ryle 92, Krumnæbbbet Ryle 3, Temmincksryle 3, Stenvender 1.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 56, Trane 9.

Han Vejle: Nordisk Lappedykker 1 adult i sommerdragt, Lille Lappedykker 1 1K, Gråstrubet Lappedykker 2, Sortterne 3 adulte + 1 1K.

Kogleakssøen: Fiskeørn 1 adult, Hvidklire 8, Tinksmed 7, Dværgmåge 12 adulte/3K + 14 2K, Fjordterne 90, Dværgterne 2, Sortterne 14 adulte (12 forsvarede kolonien mod Rørhøg) + 4 1K (alle friske nye og rundvingede).

Efter en fornøjelig morgen og formiddag på Agger Tange, hvor der er ladet godt op til en spændende vadefuglesæson på grund af begyndende vadeflader (se billede), besluttede Peter "Maura" og undertegnede at slå et slag forbi Roshage. Blæsten var aftaget og på østsiden af molen var vandet roligt, hvorfor der fouragerede en del måger.
Ret hurtigt mener Peter at "der er noget galt" med den ene juvenile Stormmåge der ligger derude. Og ganske rigtigt - det er i stedet en Sorthovedet Måge i juvenil dragt! Snart efter opdager han endnu en og den næste time bruger vi i selskab med dem, dels fordi de ligger rigtig godt og dels fordi at juvenildragten er mere eller mindre ukendt for os i praksis. Det viser sig at den ene er ringmærket med en hvid ring. og det skulle i følge www.cr-birding.be (hjemmeside om alle farveringmærkningsprojekter) dreje sig om en fugl ringmærket i Frankrig. På et af mine billeder kan man tilsyneladende aflæse ringen, så det bliver spændende at høre nyt fra ringmærkningsafdelingen.
Godt tændte og glade kørte vi derefter til Vejlerne. Imidlertid nåede vi ikke videre end til Vestsøen idet vi brugte 3 timer på at kigge på den famøse Pibeand som jeg fandt forleden (se dette indlæg). Igen var den slående med sit grå hoved, mørke øjenmaske, delvis indramning af næb mm. Hovedets proportioner er også anderledes, bl.a. sås tydeligt især en længere hage og en marginalt længere hals. Vi skulle imidlertid have styr på undervingen og ventetiden var meget lang da den fornøjede sig meget mere med at æde vandplanter end at nette sig og strække vinger...
Pludselig skete det, imidlertid så vi ikke hele undervingen, kun armhulen - og den så hvid ud! Kort tid efter så vi to almindelige Pibeænder gøre det samme og de viste gudhjælpemig også hvide armhuler! Det er givetvis en kombination af lyset, en hurtig obs og dermed et kort indtryk samt at vingen ikke blev strukket ordentlig ud der gav det meget hvide indtryk. I al fald lærte det os (igen igen) at sådanne karakterer er svære at se 100% og at det kræver gentagne observationer for at være helt sikker.
Idag den 19/7 så jeg igen Pibeanden og indtrykket af proportioner, farver og karakterer var igen det samme, men jeg så undervingen ret godt under et vingebask og jeg er sikker på at jeg så noget grå melering i undervingen og armhulen. Fuglen er altså en afvigende Pibeand eller måske en hybrid?

Skestork 18 (heraf 11 adulte/immature + 7 1K, Klyde 38, Lille Regnspove 1, Strandhjejle 1 adult, Hvidklire 24, Sortklire 9 Islandsk Ryle 2 adulte, Almindelig Ryle 20 adulte, Havterne 3, Rovterne 1 adult på mudderfladen nordøst for Midtsøen klokken 17:20-?.

Her til morgen fandt jeg denne and i Vestsøen på Bygholmengen. Det lyse ansigt slog mig med det samme og jeg besluttede mig for at studere den nærmere. Ansigtet var som det kan ses meget lyst med en afstikkende mørk skygge omkring øjet. Ansigtet var tillige ”pebret” sort i det lyse. Ved sammenligning med en almindelig Pibeand hun sås denne effekt dog også men i et brunttonet ansigt. Næbbet var interessant idet der var tale om en sort streg ved næbfæstet. Den strakte sig op til udfor næseboret (altså temmelig højt op) og jeg tænkte flere gange at næbbet så indkranset ud af sort. Imidlertid er jeg meget sikker på at der ikke var en mørk linie langs næbfæstet i panden. Der lå 3 andre hunner og de viste ikke spor af en sort streg ved næbfæstet.
Der var en stor kontrast fra hoved til bryst, mens bryst og flanke var meget i samme, lidt matte, orangebrunlige kulør, brystet virkede dog lidt mørkere når fuglen sås forfra. Vingebask sås kun en gang, men da så armhulen kridhvid ud. Imidlertid havde jeg kameraet for øjet – der tillige var på teleskopet, så jeg knipsede et billede i det samme (se billede). Jeg så altså karakteren gennem to linser (kameraets og teleskopets). På billedet virker armhulen hvid efter min mening, men vingen er ikke helt udstrakt og dermed er der en let skyggeeffekt på armhulen, hvilket gråtoner den en smule. På overvingen synes jeg at man kan ane et lyst felt ovenfor vingespejlet som burde passe på Amerikansk Pibeand. Jeg så dog ikke karakteren i felt.
Proportionsmæssigt var der ikke nogen stor forskel til almindelig Pibeand, men alligevel var det som om den var lidt mere langhalset og lidt mere langnæbbet (eller ”langhaget”), men der er tale om marginaler og et helhedsindtryk.
Alt i alt synes jeg at fuglen ligner en Amerikansk Pibeand, men skal der være en sort kant langs hele næbfæstet på hunner, eller kan det variere?

Skestork 61 med flg. fordeling: 38 adulte/immature + 21 1K + 2 usp., Silkehejre 2 adulte - 1 i Vestsøen + 1 i Midtsøen, Hvidklire 62, Sortklire 15, Tinksmed 22, Brushane 190, Almindelig Ryle 85, Krumnæbbet Ryle 2.

Klokken 23:15 igår sadlede jeg Berlingoen og drog ud i den nedgående sols land...
Forholdene var ideele med svag vind og klart vejr. Omkring midnat begyndte dog en lav tåge at indfinde sig. I de følgende 2 timer kørte jeg de tre grusveje igennem og jeg havde en fornøjelig natlyt. Det blev til i alt 8 Vagtler, 2 Græshoppesangere samt en enkelt Kærsanger og endnu lidt aktive Sivsangere. Desuden en Husmår nær Vester Thorup. 3 Vagtler kunne høres samtidig akkurat syd for Vester Thorup udfor Søndergård. Ellers stod de enkeltvis spredt langs de tre grusveje. De to Græshoppesangere sad langs den midterste vej (Pomeransfuglevejen) i brakmarker i det meget skarpe sving ca. halvvejs inde ad vejen.

Han Vejle: Sortterne 1 adult, Skægmejse 130 juvenile + 1 adult han, Pungmejse 1.
Skægmejserne var i særklasse idet de på vanlig nysgerrig vis hoppede rundt i tagrør, på skjulets tag og på gangbroen på få meters afstand. Absolut et besøg værd.

Lund Fjord: Sangsvane 2 adulte svømmende sammen!, Dværgmåge 1 adult + 1 3K + 10 2K, Sortterne 1 adult + 1 1K.

Kogleakssøen: Hvidklire 7, Tinksmed 1, Almindelig Ryle 2, Dværgmåge 16 adulte/3K + 19 2K, Sortterne 35 adulte + 7 1K.

Selbjerg Vejle: Rørhøg 3 1K - første sete kuld i år?

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 11 adulte, Rørdrum 1, Silkehejre 4 adulte (den ene er genganger fra Midtsøen på Bygholmengen), Rørhøg 3 1K, Sortterne 2 adulte, Ræv 3 hvalpe.

Bygholmengen: Skestork 7, Silkehejre 1 adult, Dværgterne 2, Hvidklire 52, Svaleklire 10.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Stor Regnspove 130, Lille Regnspove 51. Fedt!

Arup Vejle (Røde Bro): Stor Præstekrave 2, Stor Regnspove 10, Stor Kobbersneppe 1 adult, Hvidklire 4, Tinksmed 10, Svaleklire 1, Brushane 3.

Bygholmengen: Skestork 5 adulte, Silkehejre 4 adulte, Hvidklire 30, Sortklire 1, Tinksmed 55, Brushane 40, Almindelig Ryle 85.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 9.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Stor Regnspove 110, Lille Regnspove 4.

- Og så bør det tilføjes at jeg tilbragte halvanden fornøjelig time om eftermiddagen på Hanstholmknuden i selskab med Slangeørnen der sås udmærket ude over det imponerende Hanstedreservat. På et tidspunkt kom også en Hedehøg (sands. 2K) op til den. Fedt!

Bygholmengen: Skestork 8 adulte + 10 1K + 8 usp., Silkehejre 1 adult, Stor Præstekrave 8, Lille Præstekrave 4, Strandhjejle 1, Stor Regnspove 60, Hvidklire 45, Sortklire 10, Tinksmed 100, Svaleklire 1, TEREKKLIRE 1 er 4. fund for Vejlerne, Mudderklire 1, Brushane 200, Almindelig Ryle 200 (alpina).

Selbjerg Vejle: Hvidklire 80, Tinksmed 30, Temmincksryle 1, Almindelig Kjove 1 3K lys jagende Hættemåge inde over rørskoven!, Turteldue 1 set + hørt kurrende Højstrupvej 79.

Bygholm Nord Rørskov: Trane 14, Stor Kobbersneppe 1 1K, Tinksmed 10, Brushane 30, Almindelig Ryle 10 (alpina).

Se flere billeder (fugle og insekter) fra weekenden: klik her.

Selbjerg Vejle (Skårup Odde): Hvidklire 24, Tinksmed 2.

Bygholmengen: Skestork 1 adult + 1 immature, Silkehejre 1 adult, Knarand 5, Klyde 657, Stor Kobbersneppe 6, Sortklire 7, Hvidklire 7, Almindelig Ryle 16 (alpina).

Bygholmengen: Skestork 6 adulte + 5 1K (2 familier med henh. 2 og 3 unger), Silkehejre 1 adult i midtsøen, Havterne 1 2K, Klyde 660, Sortklire 2, Hvidklire 3, Tinksmed 11, Brushane 20, Almindelig Ryle 2 (alpina).

Læsvig: Stor Kobbersneppe 12, Tinksmed 10, Svaleklire 1, Brushane 20.

Lønnerup Fjord: Lille Regnspove 18 overflyvende.

Kogleakssøen: Knarand 24, Hvidklire 4, Tinksmed 2, Musvåge 1 fløj ned i sortternekolonien og tog formentlig en sortterneunge, Dværgmåge 1 adult + 12 2K, Fjordterne 20, Sortterne 65 adulte + 6 1K (heraf 55 fugle på en opflyvning incl. ungfuglene).

Han Vejle: Knarand 15, Dværgmåge 3 adulte + 2 3K + 5 2K, Sortterne 3 adulte.

Bygholm Nord Rørskov: Trane 1 adult.

Jeg modtog i sidste uge denne beretning fra Ungdomslejren i Vejlerne. Desværre har jeg ikke været hjemme og haft tid til at lægge den online før nu. En stor tak fra alle involverede i Gravøl.dk skal lyde til Asger:

For fjerde år i træk blev der afholdt en ungdomslejr for unge fugleinteresserede i alderen 12 – 22 i første uge af skolernes sommerferie. Igen var vores residens feriekolonien Bulbjerghus perfekt beliggende midt imellem Bulbjerg og selve Vejlerne. Transporten af de 16 deltagere og 6 ledere fra alle landets hjørner foregik med Fjerritslevbussen og derefter en lejet bus.

Efter vi havde fået os indlogeret på kolonien, blev der lavet en lille navneleg og spist noget aftensmad inden vi steg op på cyklerne på vej mod turens første mål, Kogleaks. Her så vi de mange ynglende Sortterner, omkring 20 Dværgmåger, Skægmejser, flere Rørhøge og diverse Svømmeænder. Inden vi cyklede hjem slog vi et smut om Han Vejle, hvor vi hørte 2 Rørdrummer og en Pungmejse langt væk.

Andendagens mål var de østlige vejler med Kraptårnet, Bygholmdæmningen og Glombak, en heldagstur på over 40 km. Vi startede i Kraptårnet, hvor lyset er bedst om morgenen, her havde vi 6 Skestorke meget langt væk, et par flyvende Rørdrummer, en masse Vadefugle og en Vandrefalk, der landede på diget mens de mange Grågæs nærmest vadede på den helt ligeglad med dens tilstedeværelse. Derefter fortsatte vi videre til Bygholmdæmningen, til det flotte Naturcenter, hvor vi spiste vores medbragte madpakker, med et kort stop ved Østsøen, hvor 2 Skestorke fouragerede helt tæt på. Ved Centeret var fuglene meget tæt på og vi kunne bl.a. nyde hele 4 Silkehejrer i samme skopfelt, der gik lige ud for skjulet! Herudover var der en sen Spidsand, hundredvis af klyder, terner, rødben, kobbersnepper og meget andet. Næste stop var Glombak, der dog ikke gav noget, men på Skårup odde havde vi til gengæld en enlig Trane. Først sidst på eftermiddagen var vi hjemme fra denne hårde tur. Alligevel var der energi til Natlyt i Klitplantagen og i området øst for Lund Fjord, som gav 2 Natravne og 2 Vagtler.

Mandag formiddag brugte vi på Bulbjerg, hvor der var god mulighed for at nyde de ynglende Rider, 6 Mallemukker og flere Rødryggede Tornskader. Desværre var her ingen Sortstrubede Bynkefugle, som vi ellers havde så godt sidste år. Resten af dagen kunne man vælge mellem 2 ture: En til Kogleaks, intet nyt, og en meget lang til Grønnestrand, som gav 2 flotte Sortstrubede Bynkefugle og en punktering.
Artssammentællingen denne aften viste at vi på de to første dage var nået op på 117 arter.

D. 21/6 var der lejet en bus til at føre os rundt i hele Thy området i selskab med Lokalkendte Henrik Haaning som guide. En dejlig afslappende og rolig dag, hvor vi slappe lidt af. Efter at have hentet Henrik kørte vi mod Hanstholm og gjorde holdt ved boldbanerne, hvor der dagen forinden var set en Rosenstær. Den viste sig desværre ikke, så vi begyndte at trave over til Fyrhaverne, et meget giftigt område i træktiderne. Her havde vi en syngende grøn Karmindompap flot i toppen af et træ, men ikke så meget andet. Herefter fortsatte vi ned gennem Thy, hvor et enkelt Tranepar blev spottet fra bussen. Efter et kort stop ved Ove sø, som gav en Sangsvane(!) og lidt svaleklirer nåede vi Agger Tange. Vi hoppede af bussen og travede de ca. 3 km. ned til færgelejet. Et fuglerigt sted, som gav turens femte Silkehejre, Små kobbersnepper, Islandske Ryler, Storspover, Dværgterner, 16 Spættede Sæler, Stenvendere og en Strandhjejle, mange nye turarter. Her fortalte Henrik også om DOFs Caretaker projekt og opfordrede os selv til at blive det. Næste holdt var ved Isbjerget syd for Hanstholm, hvorfra man har en forrygende udsigt over Hanstedreservatet, som er landets vigtigste yngleplads for Tinksmed og også har flere ynglende Tranepar, vi så et enkelt. Ved Lønnerup Fjord havde vi endnu en sen Sangsvane og i mens vi stod der fik vi at vide at en Damklire var blevet set ved Feggesund. Den flinke Buschauffør indvilgede i at give os en ekstra gratis time, således det var muligt at se Damkliren. Da vi ankom stod den lige så nydeligt tæt på os, desværre lettede og fløj en del rundt inden den slog sig ned på stranden og gav sig til at sove, hvorfra den dog var sværere at se. Desværre var der ikke mere tid til at nyde dette hit som var en ny art for næsten alle deltagere og for 4 af lederne. Om aftenen havde vi en Gættefuglekonkurrence på 20 billeder som blev vundet af Asger.

Vores næstsidste dag blev udnyttet maksimalt idet der var plads til hel 4 forskellige arrangementer. Vi startede kl. 04 med morgenobs ved Lild Strand, hvor vi så en del Suler, Røstrubede Lommer, Mallemukker, Fløjlsænder, mange Sortænder, lidt Alkefugle og en Alm. Kjove.
Efter morgenmaden var vi på den igen med punkttælling i området i flere hold, hvorefter det blev demonstreret hvordan tællingerne kunne indtastes i Dofbasen. Eftermiddagen blev brugt på dogmebirdrace, hvor vi havde 2 ½ time til at se så mange fugle som muligt uden transportmidler overhovedet. Her vandt Sigrid, Rasmus og Asger med hele 44 arter. Om aftenen blev der igen afholdt natlyt, hvor der blev startet med at kigge efter Slørugle uden held. Derefter tog nogen hjem, mens de hårde fortsatte ud til Skårup Odde med Henrik Hanning og hørte 2 Plettede Rørvagtler og Skovhornugleunger.

På vores sidste dag var det igen muligt at vælge i mellem to ture: Den lange rundt om de østlige vejler, som vi allerede havde kørt en gang ( som langt hovedparten valgte) og den meget lange til de vestlige Vejler. På den lange tur blev der set alt det vi havde set med Fasan som eneste ny turart. Mens der på den meget lange ved Vesløs Vejle, Arup Vejle, Feggesund, Østerild Fjord og Læsvig var en del mere nyt bl.a. en pletvagtel kl. 12.00 om dagen!, Nilgås, Hjejle, Tinksmed, Græshoppesanger og Atlingand. således vi nu var oppe på 147 arter.
Da der ikke blev set flere nye arter kunne Frederik kåres som vinder af Artskonkurencen.
Sidste aften grillede vi og sad rundt om Sankt Hans bålet i den lune sommernat.

Afrejsedagen var den kedelig gøre-rent-rydde-op-dag og efter det var overstået var det tid til det sørgmodige farvel med dem som ikke skulle med bussen. På vej hjem i bussen kunne vi se tilbage på en mindst ligeså succesfuld lejr som de foregående og allerede begynde at glæde sig til næste år.

Af Asger Lykkegaard Møldrup

En meget vestjysk melding bekendtgjorde i mandags (20/6) at der var en Rosenstær i Hanstholm. Efter at have sat telefonkæden i Vejlerne igang skyndte jeg mig at køre derop. Rosenstære er altid en flot oplevelse og en fugl man aldrig bliver træt af.
John Kyed kunne undervejs fortælle nærmere at fuglen opholdte sig i en flok Stære på boldbanerne nær Hanstholmhallerne. Fuglen var på plads da jeg ankom og sammen med Kyed og Henrik Bøhmer kunne vi sidde og studere fuglen. Der var næppe tale om en helt gammel fugl. Svingfjerene og halen var slidte og brune, den lyserøde farve var noget fesen i det og undergumpen havde markante lyse bræmmer. Desuden var nakketoppen noget kort i det, men det kan være en hunkarakter.
Den var ret underholdende idet den flere gange tog soloture lige ind over vores hoveder, hvor den på næsten Biædermanér fangede insekter i luften. Proportionerne var anderledes end Stærene, da den var mere lang i både vinger og krop. Meget alá Pirol faktisk.
Hvad der var noget spøjst var da 2 Gråkrager begyndte at forfølge den intenst. Den hoppede altid langt ind i buskene efter en flyvetur, men kragerne røg alligevel efter den og dykkede ned i buskene efter den. Når den var i luften var de lige i halen på den hele tiden. De lod underligt nok de almindelige Stære være i fred, men måske følte de sig provokerede af denne stær der godt kunne minde om en minikrage på grund af tegningerne og den lidt fesne farve på ryg og mave.
Da mørkede sænkede sig rystede den Kragerne af sig og fløj til overnatning i sydøstlig retning med de andre Stære.

Ja, der er jo også fugle at se på i området:
Bygholmengen: Skestork 3 adulte + 6 immature, Klyde 450, Stor Regnspove 31, Hvidklire 2, Svaleklire 1.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 21 i en flok, desværre tillod modlyset mig ikke at se om der var 1K fugle imellem, Trane 2 adulte, Sortterne 1.

Kogleakssøen: Dværgterne 2, Sortterne 43, heraf 27 op fra redepladserne for at mobbe en Rørhøg væk. Altså godt liv i kolonien endnu. Til gengæld har alle Hættemåger opgivet...

Jeg brugte halvanden times tid igår morges til at kigge lidt til Sortternernes tilstand i Kogleakssøen. Det gik hurtigt op for mig at nogle par havde opgivet og mest markant var det at mange af Hættemågerne også var forsvundet. Der gik lang tid inden en opflyvning kunne hjælpe mig med at vurdere de tilbageblevne par, men til sidst lykkedes det da en Rørhøg fløj ind over koloniområdet. Ved denne opflyvning talte jeg 21 Sortterner, heraf blot 7 fra kolonien i den centrale del af Kogleakssøen. Dvs. 21 rugende fugle (mod oprindeligt 28-31). Blot 70 Hættemåger vidnede om et stor frafald, da kolonien tidligere har indeholdt 210 ynglepar. Alt i alt temmmeligt ærgeligt, men vi må håbe at de tilbageblevne par kan producere en god portion unger.
Ellers var der godt med Dværgmåger i området med 3 adulte og 43 2K (heraf 14 i Han Vejle), samt 36 Knarænder og 2 Sortklirer.

Morten Kirk og overtegnede havde igår aftalt at koordinere en indsats omkring natlyt i Vejlerne. Han tog de Vestlige Vejler, mens jeg tog de Østlige. Håbet om at finde Vagtler og Engsnarrer blev gjort til skamme, men turene bød på flere andre spændende - og nye registreringer af andre arter.
Plettet Rørvagtel hørtes med 1 på Skårup Odde, 2 ved Dykkerslusen og 1 nedenfor Mommer ved Tømmerby Fjord. På Skårup Odde sås desuden en særklasse Skovhornugle flyve i skumringen med en større gnaver i kløerne. Jeg kunne langt om længe også føje en Savisanger til natkoret idet en fugl sad og sang i Selbjerg Vejle nedenfor den gamle feltstation. Græshoppesangeren ved Dykkerslusen er stadig på plads og sang meget aktivt. Ellers var det Kærsangeren der i høj grad dominerede nyregistreringerne med 3 Selbjerg Vejle, 7 Lund Fjord, 2 Torup Holme, 2 Østerild Fjord, 1 Revlbuske og 1 Amtoft Vig. På nordsiden af Lund Fjord sang en Hedelærke meget stemningsfuldt og i Østerild Plantage spinnede en Natravn.
Alt i alt en god natlyt, hvor en koordineret indsats viste værdierne i en (næsten) fuldkommen dækning.

Glombak: Sangsvane 1 2K.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 3 adulte + 1 immature, Sortklire 2.

Bygholmengen: Skestork 2 adulte, Stor Regnspove 9, Hvidklire 3, Sortklire 1.

Østerild Fjord: Græshoppesanger 1 syngende på vejen ud til Dykkerslusen.

Helge Røjle, Jørgen Peter Kjeldsen, Jens Frimer Andersen og overtegnede var holdet bag årets anden enggennemgang på Bygholmengen, hvor fokus især er på arterne Engryle, Brushane og Rødben.
Dagen var velvalgt med aftagende vind, klart vejr og sol.
Engens tilstand er meget våd, hvor alle pander er vandfyldte, hvilket giver gode betingelser, generelt, for de ynglende vadefugle og deres unger. Imidlertid er en markant del af den vestlige og nordvestlige del kraftigt tilgroet af op til en halv meter høje tagrør. Her fandtes blot ganske få ynglefugle, mens der andre steder er pæne koncentrationer af de fleste arter. Imidlertid var dagens resultat ganske bekymrende når man sammenligner med tallene fra 2003: (Tallene fra 2003 er i parentes) Rødben 226 territorier (407), Brushane 13-19 hunner (39) og Engryle 34 territorier (61)!
Et eller andet er der galt og det kræver en nærmere undersøgelse og tiltag i retning af slåning af partierne med opgroende tagrør.
Stylteløberne som gennem længere tid har holdt til så vi ikke noget til, hvilket også føltes en kende ærgeligt. Gennem det seneste stykke tid har de udført yngleadfærd med afledning, hidsige udfald mod prædatorer for altid at vende tilbage til nøjagtig samme plet på en lille halvø i en af engens pander. Yngleforsøget vil inden længe blive beskrevet nærmere her på siden.
Udover ynglefuglene kunne vi bl.a. hygge os med de første returtrækkende 7 Sortklirer, 4 Hvidklirer, 2 Store Regnspover, 2 Svaleklirer og 5 Tinksmede mens de 87 Store Præstekraver, 2 Dværgryler og 30 alpina Almindelige Ryler sikkert er på vej nordpå...
De 4 stationære Silkehejrer stod sammen på Vestengen og 6 Skestorke fløj lidt frem og tilbage. Der er også begyndt at ankomme fældeænder med bl.a. 205 Krikænder, 180 Pibeænder, 159 Skeænder og 42 Knarænder.
Alt i alt en ganske god dag. Vi kørte lige forbi Kogleakssøen, hvor Sortternekolonien så ud til at have det udmærket.
Mine billeder fra enggennemgangen kan ses her.

Bygholmengen: Skestork 2 adulte, Silkehejre 2 adulte, Nilgås 3, Snegås 2, Stor Præstekrave 12, Stylteløber 2, Hvidklire 2, Almindelig Ryle 3, Kærløber 1 i selskab med præstekraverne og de almindelige ryle på en mudderflade ca. 150 meter vest for Kraptårnet, Ræv 1.

Bygholm Nord Rørskov: Skestork 4 immature.

Kogleakssøen: Gråstrubet Lappesykker 3, Sølvhejre 1 set om morgenen, Atlingand 4, Dværgmåge 16 2K, Sortterne 28-31 ynglepar.

Observationerne er en sammenstilling af observationer gjort af Helge og Sus, Ejnar og Silvana, Albert, en DOF-tur og overtegnede....

Alex Sand Frich, Alex Bjørn Bühring, Lars Paaby og Jan Dürinck var i Kraptårnet en stor del af dagen. De meldte bl.a. om ikke mindre end 4 Silkehejrer, 6 Skestorke og 1 Stylteløber på Bygholmengen. Nord for Krapdiget fløj en 2K Sorthovedet Måge rundt blandt Hættemågerne. Desuden sås de 2 lettere suspekte Snegæs i selskab med en bande Grågæs.

Jeg var i Arup Vejle til aften med flg. obs fra engen udfor Arup Kirke: Nilgås 2, Hjejle 14, Engryle 2 territorier og Gul Vipstjert 6 par.

Kogleakssøen: Rørdrum 1 flyvende, Atlinand 1, Hvidklire 2, Dværgmåge 1 adult + 13 2K, Sortterne 28 ynglepar (55 fugle set, heraf 28 talt ved opflyvning efter Rørhøg).

Bygholm Nord Rørskov: Rørdrum 1 flyvende, Trane 15.

Bygholmengen: Skestork 4, Silkehejre 1 adult i yngledragt. Desuden var der i bogen i Kraptårnet meldinger om bl.a. 1 Stylteløber og 2 Snegæs.

Selbjerg Vejle: Plettet Rørvagtel 1 syngende på Skårup Odde (ny fugl).

Forleden (den 29/5) var jeg ude ved Krapdiget for at få styr på de sidste vandprøver. Der er fin underholdning derude med 1 Skestork, de 2 Stylteløbere samt 18 Traner. 2 af Tranerne går noget tættere på mig end de andre så jeg kigger lidt nærmere på dem. Den ene er tydelig immature (2K) med utydelige hovedtegninger, mens den anden er mere klar i tegningerne og derfor godt kunne være adult. Pludselig begynder den ene at løbe rundt som en gal og hakke ned efter noget i det høje græs. Indimellem hopper den med samlede ben efter "offeret" samtidig med den hakker løs. Den anden begynder også at løbe rundt efter det samme og 2 Fiskehejrer opfatter at der er chance for nem føde i farvandet og slutter sig til, på afstand. Altimens bliver tranernes jagt mere intens og jeg har en forventning om at det er et pattedyr (mus/mosegris eller lign.) de er efter. Det næste hak afslører offeret idet Tranen har fået fat og i en imponerende baglæns saltormortale hænger nu en flot rødkravet Brushane i luften! Da den rammer jorden starter tilsyneladende et myrderi med hastige hak i et stykke tid. Tranerne falder derefter til ro og hakker nu stille og roligt og tilsyneladende æder de Brushanen da det ser ud til at de tager små bidder af den. De spiser dog ikke så længe så den er i al fald ikke ædt op inden de snart derefter påny går rundt i deres eget adstadige tempo som om intet var hændt.
Noget af et drama - og jeg må indrømme at jeg kiggede mig tilbage over skulderen et par gange da jeg gik tilbage over diget...

Bygholmengen: Skestork 1 adult + 5 immature, Tundrasædgås 1 endnu ved Krapdiget med skadet vinge, Strandhjejle 1, Stylteløber 2 set utroligt godt, den ene var bl.a. ude at gå på den nyopståede lille sandø akkurat nedenfor tårnet. Begge fugle er adulte og der er udfra hoved/hals- og rygtegninger tale om han og hun, Klyde 240, Hvidklire 2, Brushane 27, Kærsanger 1 i krattene langs dæmningen.

Glombak: Knarand 11.

Bygholm Nord Rørskov (obs fra Kraptårnet): Skestork 2 adulte, Silkehejre 1 adult i yngledragt 800 meter nordvest for tårnet, Dværgmåge 2 adulte + 6 2K, Sortterne 2 adulte.

Kogleakssøen: Gråstrubet Lappedykker 2 adulte + 1 pullus, Knarand 17, Atlingand 3, Dværgmåge 3 2K, Sortterne 40 - næppe mere end 20 ynglepar!

Tømmerby Fjord: Nattergal 1 syngende ved Tømmerbytårnet.

Bygholmengen: Skestork 1 adult + 2 immature, Blisgås 1 2K, Bramgås 1, Stylteløber 2, set fint på bredden langs kanalen på sydsiden af Krapdiget. Fuglene er adulte (ingen hvid vingebagkant) og der er en lille forskel i hovedtegningen. Den ene er udpræget hvidhovedet med en smule smuds i øjeregionen, mens den anden er en anelse mere smudsig i nakke og på isse. Forskellen er dog minimal.

Han Vejle: Rørdrum 1 flyvende, Dværgmåge 7 2K, Sortterne 1 adult, Drosselrørsanger 1 syngende udfor andet "knæk" på den nye gangbro i rørskoven.

Kogleakssøen: Sortterne min. 30, Dværgmåge 8, Atlingand 4.

Desuden er yngleparret af Dværgmåge på plads et sted i Vejlerne...

Meget sent, de fleste incl. overtegnede vil nok mene at det var for sent, blev der via Dofbasen meldt hele 2 Stylteløbere ud fra området omkring Kraptårnet. At det ikke blev offentligt kendt før klokken ca. 20.15 kan man kun undre sig over, men meldingen resulterede i et lokalt ryk efter denne spektakulære art der blot er set en gang tidligere i Vejlerne, i 1983 i Østerild Fjord.
Steen Brølling og jeg var først på plads i tårnet, dernæst fulgte Jørgen Peter Kjeldsen. Sammen stod vi forgæves og forsøgte at spotte kræene. Det virkede ret håbløst, indtil der på stor afstand (1-1,5 kilometer væk) åbenbarer sig en sort-hvid fugl med lange røde stylter som ben! Suverænt - og i det samme ankommer både Irene Sander og Albert Schmidt. Fuglen fouragerer nu i et højt tempo og efter et langt løb forsvinder den i en kanal eller lignende. Senere ser Steen og jeg den flyve og den fremviser knaldsorte vinger og Steen bemærker at den har noget mørkt i hovedet, hvorfor den bør kunne bestemmes til adult hun. Vi ser aldrig den anden fugl, men bliver i øvrigt underholdt af 5 Skestorke, 2 Traner, Dværgmåger mm.
En fin og ganske forløsende aften...
Der er nok en ganske god chance for at fuglene endnu er på plads i morgen. Kraptårnet er bedst i morgen- og aftentimerne da der (dog især om morgenen) er et suverænt lys på fuglene. Da fuglene blev fundet i morges stod de ca. 300 meter sydvest for tårnet (var i notesbogen i tårnet rapporteret af 3 observatører klokken 5.30 og igen 8.30), men til aften foregik det på 1-1,5 kilometers afstand i vest-syd-vestlig retning.

Kogleakssøen: Gråstrubet Lappedykker 3, Dværgmåge 3 adulte + 1 3K + 10 2K, Sortterne 62, Temmincksryle 7.

Bygholm Nordlige Rørskov: Rørdrum 1 flyvende, Gråstrubet Lappedykker 60, Sangsvane 1 adult, Knarand 9, Spidsand 2, Trane 3 ængstelige/ungeførende par + 16 der fløj ind fra Thorup og Klim Fjordholme, Rørhøg 24, Dværgmåge 2 adulte + 1 3K, Tinksmed 6, Skægmejse 5.

Selbjerg Vejle: Rørdrum 2 flyvende, Sangsvane 1 adult, Rørhøg 12, Skægmejse 17.

Bygholmengen (Hochstanden): Vandrefalk 1 2K jagende, Stor Præstekrave 21, Strandhjejle 1, Tinksmed 24, Hvidklire 3, Sortklire 1, Brushane 90, Almindelig Ryle 22, Temmincksryle 1, Odinshane 1.

Efter aftale med det lokale skovdistrikt tager jeg mig i fremtiden af dækningen af engens ynglefugle på Agger Tange, bortset fra Engryle, Brushane og Rødben. Disse dækkes af skovdistriktet primo juni på en enggennemgang, mens jeg tager mig af de øvrige på en fjernkortlægning medio maj.
Vejret var optimalt til denne tælling; først helt stille, men efterhånden en jævn vind fra vest. Forholdene for ynglefuglene er også meget optimale da der er en god vandstand på engene, bl.a. med vand i alle pander. Eneste malurt i bægeret var at en Ræv på et tidspunkt var igang med at æde løs i en koloni på 55 par Klyder.
Jeg har fjernkortlagt ynglefuglene de seneste 5 sæsoner og dette er en af de bedste. Udover det højeste antal Store Kobbersnepper og næsthøjeste antal Viber var det glædeligt at der var 2 dansepladser for Brushane med henholdsvis 15 hanner + 20 hunner og 9 hanner og 5 hunner tilknyttet. Det har jeg ikke observeret på nogle af de andre kortlægninger.
Jeg kortlagde flg: Skarv ca. 400 reder (meget usikkert tal), Rørdrum 1 paukende fra det nordligste lille vandhul udfor skibsværftet, Knarand 12-13 par, Skeand 3 par, Spidsand 2 par, Atlingand 1 par, Rørhøg 1 par, Vibe 160 territorier, Stor Kobbersneppe 61 territorier, Klyde 75 rugende, Stor Regnspove 1 par, Strandskade 26 par, Dobbeltbekkasin 1 territorie, Stormmåge 42 par, Sølvmåge 43 par, Sildemåge 2 par, Svartbag 4 par, Havterne 57 par, Fjordterne 1 par, Dværgterne 26 par.

Rastende fugle: Skestork 2 adulte yngledragt, Sort Svane 1, Blisgås 1 2K, Mørkbuget Knortegås 40, Pibeand 69, Hjejle 10, Stor Præstekrave 8, Hvidklire 1, Lille Regnspove 1, Lille Kobbersneppe 67, Odinshane 1 adult hun, Stenvender 14, Dværgmåge 4 2K, Splitterne 7, Fjordterne 12, Rørhøg 1 adult han + 2 4K hanner + 1 hun, Hedehøg 1 2K N 7.30, Stenpikker 3, Sivsanger 15 syngende.

Krik Vig: Mørkbuget Knortegås 154, Stor Præstekrave 35, Almindelig Ryle 900, Islandsk Ryle 6, Lille Kobbersneppe 404, Stor Regnspove 60, Stenvender 5, Fjordterne 20, Havterne 30.

Bygholmengen: Skestork 2 adulte, Bramgås 1, Spidsand 3, Atlingand 2, Havørn 1 3K - altså en ny fugl, blev senere set kredse over Selbjerg Vejle og trak derpå sydøst, Rørhøg 1 2K, Trane 1 2K, Sortklire 1, Hvidklire 1, Mudderklire 1, Fjordterne 18 par i Vestsøen.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Klyde 270, Lille Kobbersneppe 20.

Bygholm Nord: Skestork 1, Trane 1 ungeførende par - den ene fugl hoppede rundt på samlede fødder efter 2 Krager der var ude efter ungen/ungerne. Jeg så ingen juvenile på grund af for høj vegetation, Brushane 60, Tinksmed 5, Temmincksryle 4.

Tømmerby Fjord: Atlingand 1, Dværgfalk 1 rst ved Mommer, Rødstjert 1 syngende i Jørgen Peters have, Grå Fluesnapper 2 samme sted.

Vesløs-Arup Vejle: Rørdrum 1 sad i tagrørene i Vesløs Vejle, Spidsand 1, Brushane 20, Almindelig Ryle 11, Temmincksryle 4.

Lønnerup Fjord: Knarand 8, Klyde 28, Stor Præstekrave 8, Almindelig Ryle 130, Temmincksryle 48.

Læsvig: Atlingand 5, Klyde 6, Stor Præstekrave 7, Hvidklire 2, Sortklire 1, Mudderklire 1, Almindelig Ryle 1, Temmincksryle 21.

Egentlig havde jeg droppet tilbuddet om at blive kørt til Bulbjerg, men da opdagede jeg at vinden faktisk var i øst og derfor sprang jeg naturligvis med. Helge kørte Hornemann og jeg derud og dagen lovede godt idet der for foden af skrænten rastede minimum 20 Stenpikkere, 10 Bynkefugle og 1 Broget Fluesnapper. Vi besluttede os for at gå ind mod Troldsting for at få et så godt medlys som overhovedet muligt. Pludselig får Claus øje på en stor rovfugl over vores hoveder og med jubel i stemmen kan vi konstatere at det er Kongeørnen (sikkert den samme som dagen i forvejen) der nu trækker øst. Glæden er stor da vi ser den rigtig godt og fordi vi begge havde et stort ønske om at se Kongeørn netop på Bulbjerg. Jeg skal sende nyheden videre på min mobilos, men i det samme opdager Hornemann igen en stor rovfugl der er på vej. Mit første indtryk er at det er en stor sag med lange vinger og plan vingeholdning.. Med et "for satan" afbryder jeg telefonsamtalen for dernæst at starte en krampagtig kamp med et få mit scope frem fra rygsækken. Alt i mens kommer kræet nærmere og det lykkes ikke rigtig for mig at få scopet i position. Endelig lykkes det men så kan jeg ikke finde den i feltet. Yderligere frustration!!!! Jeg kaster et lynblik på den i håndkikkert og noterer mig et stort fremstrakt hoved og prøver påny i scopet, uden held. Jeg bander alverdens eder på meget kort tid og fuglen forsvinder bag skrænten. Jeg styrter afsted op over skrænten men kan ikke finde fuglen efterfølgende - i øvrigt med det resultat at mobiltelefonen er røget ud af lommen og at jeg dernæst må lede grundigt i græsset. Ikke så fedt ovenpå en så frustrerende oplevelse. Slangeørnen fra dagen i forvejen sad selvfølgelig i baghovedet, men jeg kan ikke sige med sikkerhed at det var denne fugl vi så. Alt i alt en frustrerende oplevelse. Kongeørnen var imidlertid rigtig fed, men når man så efterfølgende får en dum oplevelse er det som om at succesoplevelsen glider i baggrunden, hvilket faktisk er ret irriterende, men nok meget typisk for fuglekiggere. Der er ikke langt fra succes til fiasko....
Eftermiddagen blev desværre ret sløv med blot 8 Spurvehøge, 2 Tårnfalke og 5 Musvåger østtrækkende.
Imidlertid blev det gjort klart for os at der var gang i en masse Hvidvingede Terner på Sjælland og i Skåne samt enkelte i Sønderjylland. Stærke minder fra 1997 blussede op og vi besluttede os for at køre til Kogleakssøen i håbet om at finde nogle der.
Der kom dog ingen, men til gengæld virkede det til at der ankom lidt Sortterner, idet en flok på 10 og senere 6 kom i stor højde og fløj op i Lund Fjord. Kolonien af Sortterner er kommet godt igang og der er allerede rugende fugle, idet minimum 20 fugle pludselig lettede for at forsvare rederne mod en Rørhøg. I alt sås minimum 40 Sortterner i Kogleakssøen. Desuden lå 2 par Dværgmåger i stor højde og fløj synkront altimens de kaldte ivrigt. Det ene par landede i øvrigt i Hættemågekolonien. Også 8 2K fugle fløj rundt og snappede insekter og en Dværgfalk trak øst.
Til aften var jeg ved Selbjerg Vejle, endnu engang i håbet om en flok Hvidvingede Terner. Det var der ikke, men til gengæld bl.a. 7 Sortterner, 3 adulte Dværgmåger og 8 paukende Rørdrummer i nordenden.

I tællingen deltog Jens Frimer, Helge Røjle, Claus Hornemann samt overtegnede. Det blev en ret suveræn tælling, da vejrliget var optimalt og fordi der var pænt med fugle.
Af hovedarterne blev der kortlagt: Stor Kobbersneppe 122 territorier, Vibe 250 territorier, Strandskade 17 territorier, Knarand 20-23 ynglepar, Skeand 15 ynglepar, Spidsand 2 ynglepar samt Atlingand 3 ynglepar.
Derudover kunne vi fornøjes af en flot 2K Kongeørn der klokken 12.05 trak NØ over engen. Det er i sandhed et usædvanligt Vejlerfund med blot ca. 10 observationer tidligere. Jens Frimer var den eneste der ikke så den (pga. manglende mobiltelefon), men til gengæld så vi andre ham i samme kikkertfelt som Kongeørnen...
Ellers noterede vi af rastende fugle bl.a.: Skestork 1 adult, Kortnæbbet Gås 210, Stor Skallesluger 4, RustandxGravand 3, Stor Præstekrave 14, Hjejle 42, Almindelig Ryle 353, Temmincksryle 16, Brushane 480, Tinksmed 86, Sortklire 3, Hvidklire 5, Lille Regnspove 8, Stenpikker 4.

Til aften var jeg ude at kortlægge Rørdrummer i Bygholm Nord og det blev til 52 af slagsen. Endvidere havde andre set den stationære 2K Havørn, der især ses fra Kogleakssøen på Kærup Holme.

I tællingen deltog Helge Røjle, Claus Hornemann, Martin Lund, Jens Frimer og overtegnede... Vi havde fordelt tællingen således at Helge og Claus tog sig af de Vestlige Vejler (Vestlige Hjejler...) og vi øvrige fordelte os i de Østlige.
I forhold til sidste års tælling var der væsentligt færre Brushøns. Især var der påfaldende tomt i de Vestlige Vejler, her sås således blot 66 ex. De største tal fandtés på Thorup og Klim Fjordholme med 250 samt Bygholm Vejle med 191. Ialt taltes 522 mod 1149 i 2004.
Hjejlerne var derimod mere talrige med 3157 mod 2222 i 2004. Generelt var der tale om spredte halvstore flokke under 1000 eksemplarer. De største forekomster fandtes ved Vesløs og Arup Vejle med 1295 og på Thorup og Klim Fjordholme med 800.
Se i øvrigt nedenstående beretning om den Sibiriske Hjejle der blev fundet i forbindelse med denne tælling...

Det var blevet dagen for optælling af Hjejle og Brushane som led i DOFs Caretakerprojekt. Jeg havde allieret mig med Martin Lund (der snarligt flytter ind i den tidligere feltstation) om at tage optællingen i de Østlige Vejler. Akkurat inde af Amstedbrovej står der en flok Hjejler og udover at de skal tælles skal de naturligvis gennemchekkes. Ret hurtigt falder mit øje på en kraftigt markeret ryg samt en hvid tegning der buler mere indad mod nakken (fuglen stod med ryggen til). Lynhurtigt griber jeg mit scope og kan kort efter konstatere at det er endnu en forårs Sibirisk Hjejle i Vejlerne. Fuglen er meget smuk med sin kontrastrige dragt. Nærobsen gør at vi med sikkerhed kan konstatere at der blot stikker 2 håndsvingfjer ud bag tertialerne, ligesom øvrige detaljer som et længere og lidt kraftigere næb, tværvatret flanke, mere lige ryg, toppet hovedform, lange ben samt ikke mindst grå undervinger og armhuler. I flugt ses tillige at en del af fødderne stikker bag halen, men jeg oplevede samtidig at det var en ret svær karakter at se på denne fugl.
Fuglen blev i løbet af dagen besøgt af Skagensfolk, Østjyder m.m. og så vidt jeg ved blev fuglen set af alle. Derudover blev der i Vejlerne idag set bl.a. Havørn i Bygholm Nord, 6 Skestorke på Bygholmengen samt 2 Oddere ved Tømmerbytårnet.

Jeg startede dagen igår (3/5) med at luske i nærområdet hvor jeg bor; først på strandengene omkring Sønder Øsløs og senere på Gårdbækhage ved Amtoft, der i sandhed er ret giftigt. Jeg fandt ikke noget meget spændende men min første Tornsanger, 3 Stenpikkere og 12 Splitterner er værd at bemærke. De 11 Splitterner sad på spidsen af Gårdbækhage.
Til aften kørte jeg til Bygholmengen for at fjernkortlægge Klyder, Hættemåger, Stormmåger og Havterner. For Klydernes og Hættemågernes vedkommende var det lidt skuffende. Især var Vestengen meget tom, hvor der ellers har været gang i en del Klyder i ynglehumør. Hættemåger er udeblevet hele sæsonen på selve Bygholmengen. I alt kortlagde jeg 175 rugende Klyder og 38 par Hættemåger. Antallet af Klyder skal ses i det perspektiv at der tidligere på sæsonen kunne opleves op til knap 700 Klyder og at der derfor har været potentiale til op til dobbelt så mange ynglepar. Stormmåge yngler med 65 par og Havterne med 76 par.
Nord for Krapdiget er der etableret en stor Hættemågekoloni, hvilket fint kan opleves fra Kraptårnet. Kolonistørrelsen beløber sig til 2030 par. i de nærmeste dage vil jeg optælle Hættemågekolonierne i Kogleakssøen og i Tømmerby Fjord, hvilket ligeledes vil blive offentliggjort på denne side.
I øvrigt så jeg:
Bygholmengen: Sorthalset Lappedykker 2, Skestork 1 adult i yngledragt langs Bygholmdæmningen + 2 3K+ ved Krapdiget, Blisgås 1 adult, Tundrasædgås 1 med skadet vinge ved Krapdiget, Bjergand 2, Trane 22, Vandrefalk 1 adult, Klyde 279, Sortklire 8, Hvidklire 2, Tinksmed 62, Brushane 310, Lille Regnspove 11, Almindelig Ryle 350.

Pytodde: Dværgterne 2, Klyde 10, Mudderklire 1, Hvidklire 21.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Splitterne 2, Klyde 182, Strandhjejle 3, Hvidklire 48, Sortklire 3, Lille Kobbersneppe 2, Stenvender 2.

Sluttede aftenen af med de 2 Plettede Rørvagtler ved Vesløs Vejle i selskabb med Steen, et par kølige fra kassen og heftig lyn og torden i baggrunden. I sandhed stemningsfuldt...

Lund Fjord: Tinksmed 2, Stenpikker 3, Rødstjert 1 syngende.

Østerild Fjord: Dværgmåge 6 adult + 2 2K.

Læsvig: Rørdrum 2 flyvende, Kortnæbbet Gås 32 N, Klyde 2, Stor Præstekrave 3, Hvidklire 4, Tinksmed 3, Brushane 18, Sivsanger 1 syngende, Skægmejse 2..

Arup Vejle (v. Røde Bro): Hvidklire 5, Tinksmed 1, Brushane 25.

Revlbuske: Agerhøne 2, Bjerglærke 17.

Lønnerup Fjord: Rørdrum 1 paukende, RustandXGravand 3, Atlingand 1, Knarand 6, Bjergand 2, Brushane 165, Mudderklire 5, Sivsanger 2 syngende, Rørsanger 1 syngende.

Bygholm Vejle: Sorthalset Lappedykker 2 (par i Midtsøen), Skestork 1 adult + 1 2K, Splitterne 1, Sortterne 1 adult N, Sortklire 4, Hvidklire 21, Mudderklire 1, Brushane 110, Lille Kobbbersneppe 13, Lille Regnspove 1, Trane 10, Ræv 3.

Glombak: Rørdrum 2 flyvende.

Selbjerg Vejle: Sortterne 4.

Jeg var med familien på en rundtur i den østlige del af området. Endnu en gang kunne man glædes over tilgangen af nye årsarter. Desværre er Sølvhejren på Lundvej forsvundet.
Lund Fjord: Atlingand 2, Dværgmåge 4 adulte + 1 2K, Fjordterne 5, Sortterne 3 er årets første, Skovpiber 1, Ringdrossel 21 langs Lundvej og Amstedbrovej.

Kogleakssøen: Gråstrubet Lappedykker 2, Dværgmåge 4 adulte bl.a. med lyd og synkronflugt parvis.

Han Vejle: Fjordterne 2, Dværgterne 2, Sortterne 1, Landsvale 300, Digesvale 50, Bysvale 1.

Thorup og Klim Fjordholme: Hjejle 1325, Lille Regnspove 3, Bjerglærke 7, Stenpikker 1, Ringdrossel 1.

Bygholmengen: Kortnæbbet Gås 420, Bramgås 1, Bjergand 2, Vandrefalk 1 2K, Trane 7, Hjejle 570.

Bulbjerg: Mallemuk 12 (Heraf 4 potentielle ynglepar på egnede redehylder), Sortand 400, Ride 256 aktive reder, Almindelig Kjove 3 Ø.

Siden i søndags har lokalboende Flemming Sunesen kunnet nyde en flot adult Sølvhejre i hans baghave på Lundvej i nordvesthjørnet af Lund Fjord. Nyheden har været forsøgt spredt fra Flemming via DOF, men jeg har ikke tjekket emails de seneste dage så det blev via John Kyed fra Hanstholm at nyheden blev spredt. Sammen med Ejnar og Silvana, Morten Kirk og Albert Schmidt kunne jeg igår aftes nyde synet af hejren i det smukke aftenlys. Den er i fuld yngledragt med et flot "brudeslør" på ryggen der blæser op i vinden.
Deudover kunne vi underholde os med 10 adulte Dværgmåger på insektfangst over vandfladen (den første ankom den 20/4), 2 Sorthalsede Lappedykkere, 1 sydtrækkende Trane samt ikke mindst en sjælden Vejlerart: Havlit 1 hun i en flok Troldænder.
Jeg fortsatte på ugens vandstandsmåling + salinitetsmåling i de østlige Vejler i skumringen og ganske overraskende opholdte der sig en 2K Havørn i Bygholm Nord Rørskov. Den blev både mobbet af Fiskehejrer, måger og Krager.
På Bygholmengen var der fløjet 14 Traner til overnatning.
Jeg er i øvrigt ved at have styr på årets bestand af paukende Rørdrummer og har foreløbigt kortlagt 131 paukende, hvilket er en væsentlig tilbagegang i forhold til 2004 (204). Det er især i Selbjerg Vejle at nedgangen er påfaldende og så er et stort område i Bygholm Nord Rørskov blevet ændret til mere at omfatte åben rørskov/rørsump med mange nyopståede søer. Det er vigtigt at bemærke at ændringen er sket naturligt og er ganske givet et resultat af en kombination af flere forhold. Især er det nærliggende at tro at den meget markante ændring skyldes opretholdelden af høj vandstand krydret med orkanen i januar...
Derudover har jeg bl.a. registreret 2 ynglepar af Trane i reservatet og Hættemågerne er for alvor ved at rykke ind på ynglepladserne.

Bulbjerg klokken 06.50-12.10: Sule 32 adulte + 1 imm Ø, Kortnæbbet Gås 40 N, Grågås 44 N, Blå Kærhøg 4 Ø + 1 R, Spurvehøg 33 Ø, Fjeldvåge 1 2K+ Ø, Fiskeørn 3 Ø, Tårnfalk 1 Ø + 1 R, Dværgfalk 1 NØ, Vibe 14 Ø, Stor Regnspove 1 ynglepar ivrigt territoriehævdende, Svaleklire 2 Ø, Splitterne 24 Ø, Fjordterne 4 Ø, Havterne 1 Ø, Ringdue 703 Ø, Tyrkerdue 2 Ø, Sanglærke 17 Ø, Bjerglærke 31 Ø, Digesvale 3 Ø, Landsvale 6 Ø, Engpiber 390 Ø, Hvid Vipstjert 11 Ø, Ringdrossel 37 Ø, Sjagger 71 Ø, Stær 46 Ø, Bog-/Kvækerfinke 30 Ø, Stillits 10 Ø, Gråsisken 19 Ø, Bjergirisk 17 Ø, Rørspurv 26 Ø, Laplandsværling 6 Ø.

Tømmerby Fjord: Løvsanger 2, Skægmejse 4.

Amtoft Vig: Middelhavssølvmåge 1 2K er ny art for Vejlerne.

Glombak: Knarand 6, Vandrefalk 1 2K med fældet grå ryg.

Bygholmengen: Sangsvane 1 adult, Knarand 8, Amerikansk Krikand 1 han i en pande ca. 150 meter sydvest for Kraptårnet, Lille Skallesluger 1 hun, Vandrefalk 2 adulte, Klyde 635, Havterne 18, Trane 4 adulte + 1 2K, Landsvale 1.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Kortnæbbet Gås 690, Bramgås 240, Klyde 630 om aftenen er gengangere fra Bygholmengen, om formiddagen taltes blot 22, Almindelig Ryle 125, Islandsk Ryle 2, Hvidklire 1, Havterne 3.

Thorup og Klim Holme: Grønspætte 1.

Bygholm Nord Rørskov: Gråstrubet Lappedykker 12, Sangsvane 1 adult, Atlingand 2, Vandrefalk 1 adult til overnatning i Højspændingsmast.

Igår aftes kørte jeg en tur over Bygholmdæmningen, desværre i et andet ærinde end at kigge på fugle, men med det blotte øje kunne jeg se at der bag Midtsøen var noget mistænkeligt hvidt. Jeg stak det medbragte scope ud af vinduet (efter jeg havde holdt ind til siden...) og kunne konstatere at der var 2 Skestorke. Et lækkert syn. Den ene så ud til at være adult i yngledragt, mens den anden kun havde en lille nakketop og den gule næbspids var mere diffust afsat. Den adulte så ud til at være ringmærket på det ene ben med en rød ring.
Det holdt hårdt med forårets første Skestorke i Vejlerne, men nu er sæsonen er skudt igang.
I øvrigt var der for 10 dage siden 13 fugle i kolonien nær Nibe fortæller Jan Skriver.

Jeg kørte mig en morgentur og ville udnytte medlyset ved at køre i Kraptårnet, hvor der i lang tid har holdt mange ænder til, bl.a. >200 Spidsænder nord for Krapdiget. Her var også godt med især Krikænder og Pibeænder så jeg begyndte ligeså stille at gennemsøge flokkene for noget amerikansk... Jeg kom ikke så langt da der blot ca. 200 meter fra tårnet pludselig lå en flot Amerikansk Krikand og brød de vandrette hvide linieier med et par brede og lodrette hvide seler på brystsiderne. Den grønne øjenmaske havde blot en svag lys linie på den forreste del af underkanten og med lyset spillede flot i det grønne. Fuglen kurtiserede ganske ivrigt til en Krikand hun, men denne så ikke umiddelbart afvigende ud.
Fuglen udgør det 12. fund i Vejlerne.
Ellers sås fra Kraptårnet bl.a. 1 Rustand X Gravand, 1 Sortklire samt ikke mindst en Isfugl der bl.a. satte sig i busken akkurat nedenfor tårnet.

Ellers fra øvrige lokaliteter idag:
Bygholm Nord Rørskov: Trane 1 par trompeterende fra rørskoven.

Torup og Klim Fjordholme: Trane 2 på den nordlige del, Bjerglærke 7.

Lund Fjord: Lille Skallesluger 2, Trane 1 i stor højde ivrigt trompeterende.

Læsvig: Rørdrum 1 paukende, Fiskehejre 115, Lille Skallesluger 1, Bjerglærke 12.

Vesløs-Arup Vejle: Blå Kærhøg 1, Brushane 35, Bjerglærke 19.

Læsvig, Bygholmengen, Kogleakssøen og Kraptårnet kan anbefalet meget til et kig/tjek af svømmeænder, da de optræder i store antal på disse lokaliteter i øjeblikket.

Glombak: Atlingand 2, Knarand 2, Hvinand 1610, Klyde 2

Bygholm Nord Rørskov: Trane 2 adulte som fløj til Selbjerg Vejle.

Bygholmengen: Hjejle 210, Klyde 644, Brushane 40, Almindelig Ryle 550, Havørn 1 3K, Vandrefalk 1 adult.

Limfjorden udfor Bygholmdæmningen (incl. Pytodde): Klyde 44, Lille Kobbersneppe 3.

Vesløs-Arup Vejle: Lille Skallesluger 2 hunner, Rustand X Gravand 1, Bramgås 235, Klyde 4, Brushane 130, Stor Kobbersneppe 1, Almindelig Ryle 90, Vandrefalk 1 adult, Skægmejse 4.

Østerild Fjord: Kortnæbbet Gås 400, Bramgås 310, Lille Skallesluger 1 hun.

Læsvig: Atlingand 4, Krikand 515, Brushane 40.

Altså bl.a. ialt 694 Klyder og 545 Bramgæs idag.

Jeg tog idag den 3/4 2005 på en eftermiddagstur til Bulbjerg, hvilket viste sig at være meget underholdende, bl.a. med årets første Landsvale.
Bulbjerg 14.55 - 17.15: Sule 18 Ø, Grågås 1 Ø, Blå Kærhøg 2 hanner Ø, Rørhøg 4 Ø, Musvåge 37 Ø, Fjeldvåge 2 2K Ø, Spurvehøg 12 Ø, Duehøg 1 i display over plantagen, Tårnfalk 23 Ø, Dværgfalk 2 Ø, Vandrefalk 1 adult Ø 15.45 + 1 adult Ø 16.47, Svaleklire 1 Ø, Landsvale 1 Ø, Ravn 1 Ø.

Jeg kørte derefter i Kogleakssøen, hvor bl.a. årets første Digesvaler sås:
Gråstrubet Lappedykker 3 par, Atlingand 2, Knarand 6, Skeand 28, Spidsand 2, Rørhøg ialt 23 på een gang over Bygholm Nord Rørskov, Havørn 1 3K kom flyvende sydfra og landede i rækken af grantræer langs Øster Landkanal, Digesvale 2 R.

Han Vejle: Knarand 4, Skægmejse 2.

Under vandfugletællingen forleden (27/3) kunne det bemærkes at et pænt antal Klyder var rykket ind på selve Bygholmengen. De foregående dage havde samtlige stået i Limfjorden udfor dæmningen. I alt var der denne dag rykket 178 fugle ind, men var alle koncentreret i de tre store søer.
Idag 29/3 var jeg på en morgentur nede for at chekke de mange svømmeænder m.m. Her var det påfaldende at et endnu større antal var rykket ind og nu stod langt de fleste i områderne omkring de traditionelle ynglepladser, d.v.s. mellem Vest- og Midtsøen, i Midtsøen, i det store våde område mellem Midt- og Østsøen samt i Østsøen. I alt talte jeg 399 fugle fordel med 246 på Vestengen og 153 på Østengen.
Vandstanden ser fornuftig ud til en god start på ynglesæsonen, så nu må vi blot håbe på at de ansvarlige for området ikke vælger at lukke yderligere med vand ud fra området...
Ellers bød Bygholmengen på bl.a. Vandrefalk 1 adult, Trane 1 adult og Brushane 3. I Glombak fløj en Rørdrum rundt og fra Bygholm Nord Rørskov fløj 2 Traner i retning af Thorup og Klim Fjordholme.

I det ganske fine vejr som prægede påsken (bortset fra en generende tåge de fleste formiddage) fik jeg i selskab med familien kørt grundigt rundt i Vejlerne og nærliggende områder. Kort opsummeret lyder obsene på flg:
24/3:
Pytodde: Klyde 130, Vandrefalk 1 adult jagende.
Bygholmengen: Bramgås 45, Hjejle 900, Stor Kobbersneppe 60, Almindelig Ryle 330, Skærpiber 1.
Limfjorden udfor Bygholmdæmningen: Sangsvane 16, Stor Præstekrave 32, Klyde 201, Almindelig Ryle 225.
Tovsig: Træløber 2, Ravn 1, Sangdrossel 1 syngende.

25/3:
Vesløs-Arup Vejle: Rustand X Gravand 1 i Vesløs Vejle er en anden hybrid end fuglen forleden ved Arupskjulet, Skeand 2, Hjejle 840, Almindelig Ryle 400, Skægmejse 2 i Vesløs Vejle.
Lønnerup Fjord: Sangsvane 1, Klyde 13.
Østerild Fjord: Kortnæbbet Gås 1790, Bramgås 12, Vindrossel 80.
Hovsør Røn: Kortnæbbet Gås 170, Tundrasædgås 2 gik sammen som par, Lysbuget Knortegås 3.
Roshage: Gråmåge 1 2K.
Hanstholm Havn: Gråmåge 1 2K.
Bjerre: Trane 2 adult, gående langs vejen.

26/3:
Bulbjerg trækobs 13.45-16.05: Sule 9 Ø + 3 V, Grågås 2 Ø, Pibeand 90 Ø + 50 R, Musvåge 33 Ø, Blå Kærhøg 1 brun Ø + 1 han adult R, Rørhøg 1 adult hun Ø, Spurvehøg 11 Ø, Duehøg 1 Ø, Tårnfalk 8 Ø, Dværgfalk 1 Ø, Sildemåge 4 Ø, Splitterne 1 Ø, Sortstrubet Bynkefugl 1 han i krattet hvor parret ynglede i 2004, Gråsisken 15 Ø, Grønsisken 15 Ø, Lille Korsnæb 1 Ø.

27/3:
Dagen var afsat til en tælling af svømmeænder og gæs, men da jeg ikke har fået tallene fra de andre optællere nøjes jeg i første omgang med at nævne de mere bemærkelsesværdige observationer:
Bygholm Nord Rørskov: Trane 2 adulte der gik rundt et stykke tid og så hinanden an + derudover 1 adult + 2 2K.
Bygholmengen: Rødstrubet Lom 1 adult vinterdragt i kanalen langs hovedvej A11, Svaleklire 1 er årets første i Vejlerne, Vandrefalk 1 adult + 1 2K, Brushane 12, Taffeland X Bjergand 1 hun i Østsøen (Fuglen har meget kort beskrevet taffelandekrop som en hun, men et bjergandehoved. Næbbet ligner mest Taffelands, med en bred sort næbnegl og et lyst bånd bag denne. Vingebåndene virker umiddelbart grå som hos Taffeland), Rustand X Gravand 1 ny fugl med helt grønt hoved.
Pytodde: Rustand X Gravand 1 med grålig flanke, men ellers meget rustrød.
Lund Fjord: Sangsvane 93, Rustand X Gravand 2, begge med grønne hoveder, med rødt isprængt samt overvejende rustrød krop, dog med mixede karakterer. Altså 4 forskellige Rustandehybrider idag.

Nu er det vist på tide med en opdatering af de seneste ankomne årsarter fra den sidste uges tid her i Vejlerne.
17/3 ankom, så vidt jeg ved, de første Rørhøge idet jeg på en tur til Kærup Holme så 3 adulte hunner over Bygholm Nord Rørskov. I Kogleakssøen lå i øvrig 4 Knarænder.
Dagen efter, den 18/3, stod årets første par Sildemåger på Melsig i Arup Vejle. Derudover sås i Arup Vejle bl.a. en adult Vandrefalk og en hybrid RustandXGravand.
Den 20/3 ankom så de første Store Kobbersnepper med 26 i Vestsøen på Bygholmengen og på fjorden udfor en flok på 79 Klyder. Derudover samme dag bl.a. 46 Store Præstekraver på fjorden udfor Bygholmdæmningen samt bl.a. 85 Spidsænder, 1 Skeand og 1 Rørhøg (adult hun) i Glombak samt 141 Spidsænder, 2 Skeænder, 22 Skærpibere og 1 adult Vandrefalk på Bygholmengen.
Den 22/3 var 5 Traner ankommet til Bygholmengen om eftermiddagen og derudover bl.a. 56 Store Kobbersnepper, 2 Hvide Vipstjerter, 1 adult Vandrefalk m.m. På fjorden udfor bl.a. 194 Klyder og 405 Almindelige Ryler.
Og så til slut lidt observationer fra igår den 24/3. I Pytodde Lagunen stod en tæt flok på 130 Klyder der pludselig reagerede ængsteligt på en overflyvende adult Vandrefalk med en let truende adfærd... På Bygholmengen sås bl.a. 60 Store Kobbersnepper, 900 Hjejler, 330 Almindelige Ryler og 45 Bramgæs. På Fjordsiden af dæmningen stod bl.a. 201 Klyder, 225 Almindelige Ryler, 32 Store Præstekraver samt 16 Sangsvaner.

Nej, I skal ikke sige prosit. Det er faktisk navnet på en aldeles glimrende øl fra det Hollandske bryggeri Grolsche Bierbrouwerji. Den er kraftig i smagen, men er alligevel pilsneragtig forfriskende. Den kan i øjeblikket købes i Netto for en tier, og så får man en halv liter.
GROLSCH - eller jeg mener SKÅL!

Dagen startede godt med en Enkeltbekkasin i grøften akkurat udenfor mit vindue.
Jeg kørte en runde i det isdækkede landskab og så ikke møj... F.eks. 0 fugle på Bygholmengen og ellers lidt spredte flokke af Kortnæbbede Gæs og Grågæs. Jeg brugte lidt tid på Jernbanedæmningen ved Han Vejle, men her var påfaldende stille. Ikke en eneste Skægmejse gav lyd fra sig, hvilket er lidt bekymrende. Det meget hårede vintervejr i den seneste tid, kombineret med at frøstandene på stort set alle tagrør er blæst af i orkanen tidligere på året, har ganske givet haft en stor betydning for vinteroverlevelsen af arten. Nu må vi se når foråret forhåbentlig snart viser sig fra den rigtige side.
Jeg vendte lige Bulbjerg og til min glæde sad der et par Sortstrubede Bynkefugle i svinget nedenfor Bulbjerg. De var begge meget rødbrune på undersiden, ryggen samt ikke mindst overgumpen, hvorfor de kan karakteriseres som hibernans-typer. Desuden var der et tydeligt træk af Grønsisken med 157 Ø på en halv time. På havet nedenfor klinten lå en tæt flok på 13 Rider og signalerede at de var klar, når foråret er klar...
Videre til Lønnerup Fjord hvor 36 Lille Skallesluger pyntede på vågen derovre, og på Revlbuske så 386 Sangsvaner godt ud.
Langs Hanstholmknuden blev det til 3 forskellige Gråmåger. Alle var 2K. Den ene fløj rundt udfor Hamborg og sås senere ved Roshage. Her var også den meget let genkendelige lyse fugl. I selve havnen fløj en rundt i inderste bassin i den sydlige del.

Jeg var forleden så heldig at få fat i et par længe ventede øl, inden de bogstaveligt talt var revet væk fra hylderne...
Det drejer sig om et par bryg fra Fur Bryghus, nemlig Ale og Lager.
Det drejer sig om et par øl der alene på grund af udseendet gør det tillokkende at smage. Således prydes etiketten af et fossil der er fundet i moleret på Fur. På Fur Ale er det en guldsmed og på Lager en edderkoppehveps.
For begges vedkommende kan jeg kun komme med en varm anbefaling. Begge udgør en solid smagsoplevelse der vil kunne underbygge en stærk fugleoplevelse, en god middag eller henslængt afslapning på terassen.
Personligt er jeg mest begejstret for Lager, men som sagt kan begge anbefales varmt!

På vej hjem fra arbejde igår, 3/3, tog jeg lige en lille runde i det meget smukke men også noget døde vinterlandskab. På Hovsør Røn løb en blandet flok af 45 Snespurve og 10 Sanglærker rundt, mens der på Vesløs Vejle Vej holdt 2 Bjergpibere til i de få snefrie stykker med græs i vejrabatten. I sandhed et højdepunkt da de løb foran bilen på få meters afstand.

Igår, den 27/2, var jeg på en lille tur med min søn Bjarke. Vi valgte først at gå i Tømmerby Tårnet for at kigge lidt efter Odder som jo har vist sig på fornemste vis det seneste stykke tid. Det var som udgangspunkt meget begrænset med liv. En flot Blå Kærhøg han strøg forbi, men ellers var det mest et isdækket landskab man kiggede ud på. Da, pludselig efter 10 minutter, opdagede jeg en Odder i skrutrygget galop henover isen i røskoven udfor tårnet. Den blev indimellem skjult af tagrør, men langsomt kom den tættere og tættere. Bjarke (4 år) så den også fint og da den var ca. 20 meter fra os drejede den af og løb ud i kanalen og svømmede sydover. Kort sagt en suveræn obs. Kort tid efter kunne vi nyde en flot Ræv der stille gi over isen.
Bagefter gik vi en tur i skoven ved Tovsig og ved skovriderboligen kaldte en Spætmejse ivrigt. Det er vel en af de vestligste udposter for denne art i Nordjylland. Ellers også en flok på 5 Dompapper med det spøjse "trompetkald". Jeg har personligt ikke set nogle trompetdompapper siden det sene efterår og regnede med at de var trukket væk fra vores område.
Senere var jeg selv ude i den flotte, men ret fugletomme islandskab. På fjordsiden udfor Østerild Fjord mindede en Vibe mig om at det trods alt snart er forår. På Revlbuske sad en flot adult Vandrefalk og skulede på 103 Sangsvaner.
I Lønnerup Fjord var der rigtig mange fugle, dog især domineret af mange svømmeænder. Imidlertid også 54 Lille Skallesluger, hvilket vistnok er næsthøjeste antal fra området. I kildevældene rendte 7 Dobbeltbekkasiner rundt.

Jeg fik lige mulighed for en kort tur til Bygholmengen og Thorup Fjordholme om formiddagen. Det var glædeligt at konstatere at stemmene i slusen på Bygholmdæmningen er lukket i. Dog siver lidt vand ud under det ene stem, men det er givetvis bevidst for at give mulighed for at visse fiskearter kan vandre ind i kanalsystemet på engen.
Ellers var alt nedfrosset og der var ikke mange fugle at kigge på. På østengen sad en adult Vandrefalk og i kanalen lå 2 hanner og 1 hun Lille Skallesluger. På Thorup Fjordholme fandt jeg lidt gæs inden det begyndte at sne så kraftigt at jeg måtte indstille obsen... Ialt 1490 Kortnæbbede Gæs, 2 Bramgæs og 90 Sædgæs.

Jeg var igår (21/2) på en formiddagstur til Hanstholm Havn igen igen. Et eller andet sted lever man vel stadig i håbet om at den rigtigt elfenbenshvide måge vil dukke op - hvilket jeg for 20. gang så kunne konstatere at den ikke var...
I stedet lod jeg mig fint underholde af influxet af de andre hvide måger der i øjeblikket er gang i langs vestkysten. Dette smitter også af i Hanstholm, hvor der idag var 4 2K Gråmåger. En stod på den nordlige ydermole, mens 3 fløj rundt samtidig i en større flok måger over en ralgraverskib (hedder det det?) i den sydlige del af havnen. Ved isværket holdt den Hvidvingede Måge (også 2K) til og gav fine obs. både flyvende og siddende. Igen kunne det konstateres at det drejer sig om en meget typisk fugl i 1. vinterdragt (højst med et lidt mørkere næb end sædvanligt). Ole Kroghs billeder på netfugl har ellers affødt lidt tanker om det kunne være en fugl med kumlieni-karakterer, men lyset har snydt på disse billeder og gjort den mere mørk end den i virkeligheden er.
I øvrigt bør det nævnes at min. 6 Gråmåger nu har gæstet Hanstholm Havn denne vinter, da jeg igår hverken så den meget lyse 2K (som er meget let genkendelig) eller 4K fuglen. Det er sgudda meget pænt. Nu kunne det være hyggeligt med lidt flere Hvidvingede (3 i Thyborøn forleden!) - og meget gerne en kumlieni....

I forgårs, den 20/2, bestemte jeg mig for at køre en sen eftermiddagstur til Bygholmengen. Der ligger endnu en del is på engen, men der var tøbrudsstemning da store flokke af især Gråand ligger i de efterhånden store våger i de tre store søer.
Turen blev fin med gode krydderier i form af en af vores 2 overvintrende Havørne, nemlig 4K fuglen der især holder til i de Østlige Vejler. Den sad ude bag Vestsøen. Lidt længere mod øst sad en flot adult Duehøg og allerlængst mod øst sad en adult Vandrefalk. Var det engens rangordning fra vest til øst?
En flot Ræv løb rundt og recognoserede engen, hvilket desværre er blevet muligt da de ansvarlige for området har valgt igen igen at lukke en meget stor mængde vand ud af området. Det er en diskussion der har kørt gennem mange år om vandstandsforholdene på Bygholmengen. Det er som om man helt har glemt Vejlernes status som en særdeles vigtig rastelokalitet for svømmeænder på forårstræk og det kræver immervæk en vis vandstand, hvilket er dokumenteret gennem en grundig bearbejdning af svømmeandematerialet kontra vandstandsmaterialet. Med de kommende dages vejrudsigt med hård nordøstenvind er jeg meget nervøs for hvor meget vand der yderligere bliver lukket ud, da alle stemmebrædder er hevet op og sluseportene ikke er haspet. Desuden vil Bygholmengens ynglefugle blive stærkt afhængige af en vis nedbørsmængde i foråret. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.
I Østsøen lå 2 Lille Skallesluger og på engen bagved løb 2 Viber.
På Fjordsiden af dæmningen løb en lille flok vadefugle bestående af 1 Strandhjejle, 3 Stenvendere samt årets første Store Præstekrave. Et sikkert forårstegn var også de 2 Strandskader der stod i kanten af strandengen. Strandskader ses kun undtagelsesvist om vinteren i Vejlerne.
I Amtoft Vig svømmede en hun Rustand rundt sammen med 2 Gravænder. Det er sikkert den sædvanlige, lidt kulrede, fugl fra en lokal samling der bl.a. i 2003 producerede 5 hybridunger med en Gravand og som sidste år højlydt forsøgte at tilslutte sig en overflyvende flok Kortnæbbede Gæs!

På grund af et uforklarligt nedbrud i min PC der umuliggjorde adgang til denne side er det lang tid siden jeg har kunnet bidrage til siden. Takket være hjælp fra René Jensen har jeg løst knuden op og kan igen bidrage med lidt sager...
Jeg har været en del ude og nedenfor har jeg samlet en række observationer i dagene 12-19/2.

12/2, Tur i de Vestlige Vejler og til Hanstholm:
Læsvig: Kortnæbbet Gås 1850, Tundrasædgås 1, Bramgås 428, Mørkbuget Knortegås 1, Sanglærke 9.

Revlbuske: Kortnæbbet Gås 2110, Bramgås 55, Sanglærke 5.

Lønnerup Fjord: Bjerglærke 12.

Østerild Fjord: Kortnæbbet Gås 320, Tundrasædgås 1, Blisgås 1 2K, Bramgås 2.

Ræhr: Hvidvinget Måge 1 2K kom flyvende over markerne overfor Q8-tanken i retning af Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn: Gråmåge 2 2K, Ride 16, Gråkrage X Sortkrage 1 ligner ved første øjekast en Sortkrage, men har enkelte grå fjer i bagflanken.



16/2, rundtur i de Vestlige Vejler:

Det blev til en kort rundtur i de vestlige Vejler inden arbejdet kaldte. Stort set alle vandflader er isdækkede (bortset fra Lønnerup Fjord). I Arup Vejle sad vores stationære 3K Havørn på bredden af Arupengene og på Melsig sad 22 Skarver i yngledragt og ynglehumør, hvilket så lidt bizart ud i vinterkulden.
Langs østsiden af Lønnerup Fjord kunne jeg i fint medlys nyde bl.a. 106 Sangsvaner, 7 Lille Skallesluger, 1 Bjergand og 8 Spidsænder. På en fugtig mark gjorde jeg et længere holdt ved en spændende flok småfugle der indeholdte: 180 Snespurve, 7 Bjerglærker, 1 Laplandsværling, 160 Bomlærker, 70 Sanglærker og 60 Gulspurve.
På Revlbuske rastede 1470 Kortnæbbede Gæs og 183 Bramgæs.
På hjemturen fra arbejdet lavede jeg et 10 minutters stop ved Vesløs Vejle i skumringen. Det var koldt og der faldt kornsne, men alligevel fløj 3 Rørdrummer rundt og 1 paukede.


17/2, rundtur i Thy:

Agger Tange: Skarv 24 i kolonien, Knopsvane 121, Sangsvane 6, Grågås 79, Lysbuget Knortegås 3, Gravand 108, Gråand 444, Spidsand 57, Pibeand 423, Krikand 16, Hvinand 120, Troldand 15, Blishøne 7, Blå Kærhøg 2 hanner, Musvåge 2, Vandrefalk 1 adult, Engpiber 30, Skægmejse 2.

Krik Vig: Sangsvane 200, Gravand 215, Gråand 325, Spidsand 2, Krikand 1, Hvinand 340, Taffeland 4, Havlit 1, Stor Skallesluger 25, Strandskade 410, Almindelig Ryle 410, Rødben 52, Stor Regnspove 504, Lille Kobbersneppe 30.

Ørum Sø/Roddenbjerg Sø: Sangsvane 272, Pibesvane 1, Canadagås 230, Pibeand 165, Skeand 1, Stor Skallesluger 115, Lille Skallesluger 3, Blishøne 130.

Ove Sø: Sangsvane 168, Sædgås 730, Pibeand 213, Vandrefalk 1 adult.

Hanstedreservatet: Sortstrubet Bynkefugl 1 par. Typen hibernans med mørk rødlig underside (incl. undergump), varm brun overgump og i det hele taget et mørkt indtryk. Sad langs kystvejen ved kolometersten 42,0.

Hanstholm Havn: Gråmåge 3 2K + 1 4K.

Tømmerby Kær: Sangsvane 21, Grågås 100, Sædgås 176, Blisgås 1 adult.


18/2, Aftentur til Han Vejle:

Ovenpå det sure og regnfulde vejr det meste af eftermiddagen, var det fedt at køre op til Jernbanedæmningen da den flotte opklaring kom. Jeg kunne ialt tælle minimum 20 paukende Rørdrummer (7 Lund Fjord, 5 Han Vejle, 3 Selbjerg Vejle samt min. 5 i Bygholm Nord). Ellers fløj ialt 6 Blå Kærhøge til overnatning i det nordlige Selbjerg Vejle og 1020 Grågæs fløj ligeledes til overnatning fra Thorup og Klim Holme, fordelt med 420 i Han Vejle, 400 i Bygholm Nord og 200 til Selbjerg Vejle. Ellers skal nævnes 2 Skægmejser i Lund Fjord. De har det sikkert ikke nemt i øjeblikket med de meget store temperatursvingninger.


19/2, Rundtur i de Vestlige Vejler:
Vesløs-Arup Vejle: Rørdrum 1 paukende fra Vesløs Vejle, Skarv 235, Kortnæbbet Gås 760, Bramgås 216.

Østerild Fjord: Rørdrum 1 paukende fra Røvhullet, Kortnæbbet Gås 1540, Bramgås 113, Stor Skallesluger 287, Lille Skallesluger 38.

Revlbuske: Sangsvane 422, Pibesvane 2.

Tømmerby Fjord: Rørdrum 4 paukende, Lille Skallesluger 1 han, Havørn 1 3K.

Jeg kørte lige en runde inden det var tid til at komme på arbejde:

Bygholmengen: Kortnæbbet Gås 620, Lille Skallesluger 1 han, Vandrefalk 1 adult, Snespurv 40.

Thorup og Klim Fjordholme: Sangsvane 53 adulte + 13 2K, Sort Svane 1 adult i Sangsvaneflokken!, Kortnæbbet Gås 3870, Bramgås 41.

Selbjerg Vejle: Kortnæbbet Gås 530.

Vesløs-Arup Vejle: Skarv 10 i yngledragt på den oversvømmede Melsig, Kortnæbbet Gås 1465, Bramgås 200, Havørn 1 3K.

Østerild Fjord: Kortnæbbet Gås 410, Bramgås 40, Bjerglærke 2.

Revlbuske: Snespurv 180.

Hanstholm Havn: Gråmåge 3 2K, Hvidvinget Måge 1 2K, Ride 4, Sortkrage 1.

Hjardemål: Sædgås 205.

Jeg blev noget forbløffet da jeg dagen efter orkanen kørte rundt i området. Skovstykket i nordenden af Østerild Fjord der har huset ca. 90 par Fiskehejrer er væk! Der står højst 25-30 træer op, og det giver en lidt pudsig profil i området når man er vant til at se en klump skov der. Gad vide hvad hejrerne gør i år?

Overskriften dækker naturligvis over det glimrende initiativ som Klaus Malling Olsen lancerede på netfugl som går ud på at hver årsart er lig 1 krone til nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofen i Asien. Dertil tillægges 100 kroner.
Jeg startede ved Roshage på grund af den meget kraftige blæst. Det gav dog ikke det store, måske fordi vinden havde været for meget i syd inat?
Roshage 09:00-10:00: Rødstrubet Lom 55 V + 3 Ø, Sortstrubet Lom 1 V, Mallemuk 2 V, Ederfugl 2 V + 3 Ø, Sortand 13 V, Ride 19 V, Alk/lomvie 6 V, Lomvie 1 V.

Hanstholm Havn: Gråmåge 1 2K.

Dernæst var det tid til Vejlerne. Det grimme vejr betød at meget af obstiden blev spoleret og derfor blev det ikke til et 100% birdrace, men snarere en rundtur.

Vesløs-Arup Vejle: Skarv 1, Bramgås 110, Blå Kærhøg 1 brun, Vibe 67, Bjergpiber 2, Engpiber 2. Piberne gik langs Vesløs Vejle Vej, hvor den høje vandstand tvang dem helt op i vejkanten, hvor alle fire gik på meget nært hold.

Glombak: Blå Kærhøg 1 brun, Stor Regnspove 11.

Bygholmengen: Sædgås 73, Bjergand 1, Duehøg 2 adulte, Vibe 2, Rødben 2, Stor Regnspove 14, Sanglærke 1, Skærpiber 1, Snespurv 6.

Lund Fjord: Blisgås 5 på Kærup Holme i en Grågåseflok.

Selbjerg Vejle: Blå Kærhøg 1 han + 2 brune, Ravn 2, den ene kaldte ivrigt efter en anden fugl der fløj ind i Glombakskoven.

Det blev til ialt 66 arter, så der er 166 kroner på vej til Røde Kors herfra.

Efter en hyggelig nytårsaften med bl.a. øl fra Tyrkiet, Irland, Frankrig, Belgien, Tjekkiet og Danmark var vi lige ude at gå en tur for at nyde lidt tiltrængt frisk luft. Vi valgte at besøge Han Vejle for at gå en tur på gangbroen. Ved ankomsten er der "ørnealarm" da samtlige ænder flyver rundt i en stor pærevælling. Og ganske rigtigt, midt i virvaret flyver en Havørn rundt og prøver at udse sig et svagt bytte. Til min overraskelse viser det sig imidlertid at det ikke drejer sig om samme fugl som ellers har opholdt sig i området i december. Der er således tale om en 3K fugl (2K indtil idag), mens den tidligere jo altså nu er en 4K. Den nye fugl adskiller sig væsentligt fra den anden ved at have kraftigt "hvidsprængt" ryg, lyse (hvidlige forvinger) forvinger og ganske mørk hale og hoved. Den anden er mere adultlignende med hvid hale, dog med kraftige mørke tegninger, ganske lyst gulligt næb og meget ensartet brun krop.
Det vil være fint hvis vi kan fornøje os med 2 overvintrende Havørne i området. Det er ved at være flere år siden det sidst er sket...

Igår eftermiddag var jeg i arbejds medfør nede på Thisted Havn og tæt op ad en af molerne lå en Søkonge. Faktisk så tæt op ad molen at den kunne beskues på ca. 5 meters afstand.

Jeg havde påny muligheden for et par timer ude i de vinterfrosne vejr. Idag i de østlige Vejler, hvor isen i den grad har trængt fuglene sammen i store flokke i de efterhånden få våger. Dagens bedste underholdning skete da jeg på Lyngevej havde stilt mig til rette med flot udsigt over Selbjerg Vejle. Solen var efterhånden næsten nede og månen var på vej op. Først fik jeg øje på Havørnen der sad og gnavede i et eller andet ude på isen. Dernæst var der pludselig i en våge i forgrunden en masse liv. Et par rygge sås kortvarigt, dernæst et hoved og pludselig sprang et par oddere op på isen og vadede lidt rundt på skrutrygget vis efter hinanden. Efter et halvt minut sprang endnu en op med en lang fisk, muligvis en ål, i munden og samtidig stak et nyt hoved op af vandet. Hele 4 oddere! - der alle underholdte fint indtil det var tid til at tage hjem i det orangerøde fuldmåneskær - en smuk aften!

Bygholmengen: Sædgås 42, Gråand 961, Pibeand 265, Krikand 40, Spidsand 8, Vandrefalk 1 1K, Stor Regnspove 1, Sanglærke 1, Snespurv 40.

Lund Fjord: Sangsvane 228, Gråand 655, Skeand 2, Pibeand 180, Krikand 30, Bjergand 2, Lille Skallesluger 3, Skægmejse 10.

Han Vejle: Gråand 92, Knarand 4, Krikand 15, Pibeand 15, Vibe 1 overflyvende.

Selbjerg Vejle: Gråand 1640, Krikand 730, Pibeand 220, Havørn 1 3K fløj nordpå klokken 16.20 i retning af Vr. Thorup Plantage hvor vores Havørne også tidligere har overnattet, Skægmejse 10, Odder 4.

Jeg brugte små to timer i de vestlige Vejler i eftermiddag og havde en god underholdende rundtur i det dejlige vejr.

Vesløs-Arup Vejle: Kortnæbbet Gås 723 rst + 672 tiltrækkende fra syd efter solnedgang, Sædgås 14, Bramgås 3, Rustand x Gravand 1 rastede med Gravænder, havde lys rusttonet kind, mørk isse, hvid bagflanke og hvide tertialer, Krikand 840, Pibeand 270, Gråand 1160, Havørn 1 3K samme fugl som er set tidligere på Bygholmengen, Blå Kærhøg 2 brune, Vibe 16, Stær 130.

Østerild Fjord: Bramgås 226, Krikand 330, Pibeand 53, Gråand 390, Lille Skallesluger 8, Blå Kærhøg 1 brun, Stær 141, Snespurv 2, Bomlærke 45.

Hovsør Røn: Vibe 88.

Revlbuske: Kortnæbbet Gås 130 trk øst, Snespurv 72, Bomlærke 140.

Tømmerby Fjord: Sædgås 150.

Amtoft Vig: Kortnæbbet Gås 240 trk nordøst.

I denne søde juletid er det jo tradition med julefrokoster og dertilhørende våde varer. Igår var jeg til julefrokost hos selveste præsidenten for Vejlernes Gravølsselskab. Udover udsøgt mad blev det også til en samling spændende øl.
Allerførst Samuel Smiths Imperial Stout der i dén grad inspirerede mig til overskriften. Her var der tale om en fremragende stout der var tung og sort på alle de rigtige måder. Smagen var kraftig og bitter med associationer til bitter lakrids. Den skal hermed anbefales!
Dernæst ver det tid til Willemoes Stout fra Bryggeriet Vestfyn. Også her var der tale om en fremragende velsmagende øl, der dog ikke kunne komme i klasse med ovenstående. Den var også knap så tung og tyk og i øvrigt slet ikke sort, snarere rødbrun i farven. Smagen af rug var slående og eftersmagen mindede om rugbrød, hvilket gjorde den rigtig god på det solidt veldækkede middagsbord.
Efter de lidt tunge fætre var det tid til Willemoes Ale fra samme bryggeri. Her var der nærmest tale om en markant liflig og frisk øl ovenpå de to stouts. Igen en meget smagfuld øl med en blød fornemmelse og rund og fyldig smag men igen med en tone af rug som i ovenstående stout. Alle tre kan anbefales varmt som et spændende krydderi og kompagnoner til den danske julesulemad...

Jeg havde fået denne øl anbefalet som et spændende indslag til julebordet. Da et supermarked i Thisted viste sig at have disse skyndte jeg at købe et par stykker - pris 39,95 pr. stk. Imidlertid levede de ikke op til mine forventninger. Øllen virkede efter min mening tung i det og frem for alt for sød. Vi prøvede den både med den anbefalede temperatur (8-12 grader) samt køleskabskold, men det blev aldrig en rigtig god oplevelse.
Øllet udvikles i samarbejde med gastronomer og foreslås som et alternativ til vinen ved julemiddagen, bl.a. anbefales den til grønlangkål - hvilket netop var den pågældende ret vi fik serveret denne aften. Alligevel fungerede den ikke rigtig - igen slog sødmen igennem som for dominerende - faktisk så dominerende at da jeg drak den til desserten fik jeg associationer til en dessertvin ala sherry!

Glombak: Sædgås 10, Vibe 4.

Bygholmengen: Sædgås 31, Kortnæbbet Gås 2, Bramgås 4, Spidsand 2, Blå Kærhøg 1 brun, Vandrefalk 1 adult, Engpiber 30, Snespurv 30.

Bygholm Vejle, nord for Krapdiget: Blå Kærhøg 3 brune, Engpiber 15, Bjergpiber 2.

Thorup og Klim Fjordholme: Sædgås 110, Snespurv 80.

Han Vejle: Knarand 2.

Revlbuske: Bjerglærke 8.

Lønnerup Fjord: Lille Lappedykker 2, Rødben 29.

Østerild Fjord: Toppet Lappedykker 8, Kortnæbbet Gås 75, Bramgås 197, Lille Skallesluger 16, Blå Kærhøg 1 brun, Bjergirisk 90, Bomlærke 40.

Vesløs-Arup Vejler: Kortnæbbet Gås 8, Sædgås 6, Bramgås 6, Vandrefalk 1 adult, Vibe 68, Almindelig Ryle 40.

Vinden var ret svag i Vejlerne om morgenen så vi havde ikke så travlt med at komme ud til havet. Vi havde ellers luret vejrudsigten af de seneste dage og villet have været på havobs, men vi tog det roligt. Over middag besluttede vi os for at køre til Hanstholm Havn for at chekke måger (læs: Finde Ismågen...)
Vi tog et hurtigt sving ned forbi Roshage for at konstatere at der var "gang i den"! Store Rideflokke passerede konstant og der virkede til at være mange lommer i luften. Vi besluttede os for at chekke havnen og derpå vende tilbage for at tage en eftermiddagsobs ved Roshage. Vi fandt intet spændende i havnen og klokken 14.15 var vi på plads ved Roshagemolen.
Roshage 14.15-15.55: Rødstrubet Lom 62 V, Mallemuk 11 V, Stor Stormsvale 2 V (14.27 + 15.04), Sule 2 V, Ride 680 V, Dværgmåge 1 adult V + 1 1K V, Alk 2 V, Alk/Lomvie 26 V, Lunde 1 1K V-R (14.39), Sortgrå Ryle 2 R.
Det kan ikke være mange Store Stormsvaler der før er set i december måned i Nordjylland og det var fedt at se en Lunde igen, der jo i dén grad har vist sig at være meget sjælden langs vores kyster.

Efter flere dage med gode kammeraters kraftudbrud og udtalte begejstring over den svenske Ismåge i Lerkil Hamn, var det tid til at bukke under og følge ens nysgerrighed og iver efter at opleve dette vidunder. I selskab med Ole Krogh, Jens Frimer og min søn Bjarke tog vi turen i tirsdags. Køreturen var overskuelig: Først til Frederikshavn og efter færgeturen skulle vi blot 35-40 kilometer syd for Göteborg.
Vel ankommet (stedet er nemt at finde) med en forventning om at fuglen ville være på plads, gjorde vi vores indtog i den lille skærgårdshavn. Synet der mødte os var imidlertid alt andet end optimistisk idet samtlige tilstedeværende ornitologer så modløse og ikke seriøst skådande ud... Og det skulle vise sig at fuglen for første gang ikke var til stede fra solopgang. Vejret var tillige koldt, fugtigt og med en opfriskende vind og fugle var der faktisk ingen af. Efter en halv time lurede fiaskoen og efter yderligere en halv time satte jeg ind i bilen for at spille kort med Bjarke. Han klarede ellers fiaskostemningen bedre end os andre da han sprang rundt på de mange klipper og hoppede i vandpytter og havde det sjovt - i modsætning til os andre...
Efter 1 1/2 - 2 timer skete forløsningen. Anders Østerby fra Hirtshals havde spottet den langt ude mellem andre måger og den havde retning mod havnen! Vi sprang ud af bilen og løb op over klipperne, men nåede kun halvvejs da den pludselig kom op over Klipperne og lavede flere elegante æresrunder inde i havnen inden den til slut satte sig på en sten. Frustrationerne var afløst af en sand lykkerus og lettelse og resten af dagen blev den på stedet, hvor den lavede mange flyveture, satte sig og spiste af de mange stykker laks svenske ornitologer havde lagt ud eller blot sad på en sten og slappede af. Under spisningen kunne vi snige os forsigtigt ind på blot 5 meters afstand og lade kameraerne klikke løs.
Fuglen var fantastisk og levede i høj grad op til forventningerne. Dens bredvingede, langvingede jizz med høje, dybe og rolige ugleagtige vingeslag gjorde den meget speciel. Dens kropstyngde og ret brede gump gjorde tillige at den ikke burde kunne forveksles med en albino Ride, som ellers har været foreslået som et oplagt pittfall. Der var ikke tale om et af de mest markant tegnede individer, idet kun hånddækkerne, håndsvingfjer samt halespidsen var besat med rigtig sorte "perlerækker". På de øvrige dækfjer var markeringerne meget svage, nærmest brunlige, ligesom der også var lidt i nakken.
Alt i alt en smuk ny fugl der var rejsen værd og som gav indtryk man nok aldrig vil glemme...

På hjemturen faldt jeg over øllen Norrlands Guld fra det svenske Spendrups bryggeri. En Starköl med en alkoholprocent på 5,3.
Jeg mente jeg havde hørt at den skulle være ganske glimrende, men jeg blev ikke imponeret! Faktisk mener jeg ikke at der var meget smag i den og det mest markante var vel egentlig at den stak meget på tungen. I virkeligheden synes jeg at der var tale om en noget "sjasket" og tynd øl som jeg personligt ikke vil anbefale - og slet ikke til at fejre en stærk ny fugleoplevelse med...

Endelig en mulighed for at tage en rundtur i området i det meget milde vintervejr.

Glombak: Sædgås 44, Blå Kærhøg 1 brun.

Bygholmengen: Sædgås 9, Kortnæbbet Gås 29 rst + 74 trk Ø, Lille Skallesluger 1 han, Havørn 1 3K, Vandrefalk 1 adult, Vibe 24, Hjejle 1, Strandhjejle 12, Rødben 3, Snespurv 1. Desuden mange svømmeænder i både Vest- og Midtsøen.

Østerild Fjord: Sangsvane 73, Kortnæbbet Gås 1, Blå Kærhøg 1 brun.

Vesløs-Arup Vejle: Sædgås 126, Bramgås 183, Vandrefalk 1 adult, Vibe 110.

Jeg kørte en rundtur i hele området og så flg:
Glombak: Sædgås 142, Sangsvane 35 (8 1K).

Bygholmengen: Sædgås 120, Havørn 1 3K jagende Fiskehejre, Brushane 1, Strandhjejle 4, Rustand 1 blandt Gravænderne, Blå Kærhøg 1 brun, Bramgås 8.

Østerild Fjord: Bramgås 120 måske ankomst af første forårsflok?, Lille Skallesluger 21, Duehøg 1 adult, Sædgås 4, Stor Skallesluger 165.

Vesløs-Arup Vejle: Sædgås 260, Vibe 76, Krikand 1440.

Lund Fjord: Bjergpiber 1 overflyvende på Jernbanedæmningen, Havørn 1 3K samme fugl som på Bygholmengen.

Tømmerby Fjord: Kortnæbbet Gås 145 trækkende NØ. Måske første forårsflok, jvf. Helge Røjles indlæg.

Pytodde/Holmtange: Vandrefalk 1 1K jagende Gråænder.
Bygholmengen: Duehøg 1 adult, Vandrefalk 1 adult, Blå Kærhøg 1 han, Spidsand 16, Ræv 1.
Arup Vejle: Vandrefalk 1 adult, Fjeldvåge 1, Blå Kærhøg 1 brun, Almindelig Ryle 135.
Østerild Fjord: Rørdrum 1 flyvende, Lille Skallesluger 6.
Hovsør Røn: Agerhøne 4.
Bjerre: Ravn 2.
Skradekær: Stor Tornskade 1, Fjeldvåge 1 Lille Korsnæb 20.
Vullum Sø: Sædgås 283, Blisgås 2, Lille Korsnæb 10.
Hjardemål Klit: Stor Tornskade 1.
Tømmerby Fjord: Duehøg 1 adult.

Roshage 08.20-10.00: Rødstrubet Lom 16 V, Ride 169 V, Mallemuk 8 V (1 singledark farvefase), Søkonge 2 V, Stor Stormsvale 1 V 08.55, Alk/lomvie 2 V.
Stormsvalen kom godt, tæt på land. Den blev til at starte med mobbet af en flok Hættemåger. Med det samme slog proportionerne os som afvigende. Således havde den lidt kortere hånd og en mere afrundet vinge end hvad man ellers oplever på Stor Stormsvale. Det næste der slog os var at den var påfaldende mørk. Et svagt lysere bånd på overvingen sås blot af undertegnede men hvad der var endnu mere skrækindjagende var at vi ikke kunne få øje på nogen hvid overgump! Der var dog en antydning af en lysere overgump, men den var slet ikke hvid, der var højst tale om lidt gråligt "smuds". Flugten var tillige påfaldende idet den hele tiden fløj med stødvise vingeslag, meget som en moseterne. Halen viste en typisk halekløft.
Ingen af os (Peter H. Kristensen, Søren Kristoffersen, Frits Rost og undertegnede) har set noget lignende, men vi noterede fuglen som Stor Stormsvale, da de kan variere en del m.h.t. overgumpens form.
Hjemme igen viste det sig ved lidt litteraturlæsning at der langs USAs og Mexicos vestkyster findes Store Stormsvaler med svagt gråligt smuds på overgumpen, knap så udtalt lyst bånd på overvingerne samt vinger der er lidt kortere og med et mere rundet indtryk... Tjah.

Vigsø/Kroghs Stensiloer: Sædgås 122, Vandrefalk 1 1K, Gråsisken 170.

Forleden blev vi på arbejdet enige om at tage en fredagsbajer om torsdagen efter endt arbejdstid. Valget faldt på Newcastle Brown Ale, en karamelbrun herlig øl. Smagen er ikke tung men med en god kraft og pondus samt med en let eftersmag af æble. En aldeles glimrende øl. Cheers mate!

19/11 2004:
Østerild Fjord: Bramgås 29, Bomlærke 85 på trådene ved Hovsør by.
Arup Vejle: Stor Skallesluger 220 i en flok så fedt ud.

20/11 2004:
Bygholmengen: Bramgås 83, Kortnæbbet Gås 2, Sædgås 8.
Thorup og Klim Holme: Sædgås 189, Brushane 8.
Lund Fjord: Silkehale 26 i rønnebærbuske på nordsiden.
Han Vejle: Lille Skallesluger 2 hunner.

21/11 2004:
Jeg tog tidligt afsted i det flotte stille vintervejr. Kombinationen af isdække, sol og vindstille tænkte jeg var en perfekt kombination til observation af Bjergpibere ved Kraptårnet, hvor jeg indfandt mig efter et hurtigt chek af Bygholmengen fra Bygholmdæmningen. Bygholmengen husede meget få fugle, men overraskede med 3 forskellige Vandrefalke. Jeg tilbragte halvanden time i Kraptårnet og med tålmodighed lykkedes det flere gange at pille Bjergpibere ud blandt en del Engpibere. Det større indtryk med lidt længere hale, den kridhvide underside samt det skærpiberlignende kald gjorde det relativt nemt blandt de fugle der kom tættest på tårnet. En enkelt fugl landede tæt nedenfor tårnet, men forsvandt desværre i nogle lave tagrør.
Bugholmengen: Vandrefalk 2 adulte + 1 1K, Musvåge 8, Ræv 1.
Bygholm Vejle nord for Krapdiget: Bramgås 24 overflyvende, Blå Kærhøg 3 brune, Musvåge 4, Engpiber 34, Bjergpiber 6, Rørspurv 8.
Øster Landkanal og engene øst for: Vandrikse 1, Engpiber 12, Bjergpiber 3.
Thorup og Klim Holme: Vandrefalk 1 1K trk. øst.
Vesløs: Silkehale 7.
Arup Vejle: Krikand 640, Pibeand 520, Vandrefalk 1 adult (5. Vandrefalk idag), Hjejle 80.
Bulbjerg: Sortstrubet Bynkefugl 1 han i buskene oppe på Bulbjerg. Tilsyneladende en hibernans med meget dybrød farve på undersiden samt lidt i den hvide halsplet. Imidlertid var den centrale bug hvidlig og undergumpen var også lys. Overgumpen var til gengæld rød.

Bygholmengen: Sædgås 30, Kortnæbbet Gås 3, Bramgås 50, Pibesvane 20 adult + 1 1K, Trane 39, Vandrefalk 2 adult + 1 1K, Blå Kærhøg 3, Strandhjejle 16, Brushane 9.

Pytoddelagunen: Lille Skallesluger 2 hunner.

I selskab med Egon Mogensen, Jes Graugaard og Jan Bolding fornøjede vi os med flg. i tidsrummet 7.45-10.30:
Roshage: Rødstrubet Lom 4 V + 3 Ø, Sortstrubet Lom 1 V, Islom 1 adult i sommerdragt (blot lidt fældning i kinden bemærket) V 8.10, Dværgmåge 35 adult + 15 1K + 5 usp. V, Sule 18 V, Lomvie 44 V, Alk 45 V, Alk/Lomvie 71 V, Søkonge 14 V, Havlit 1 V, Spidsand 1 V, Ride 12 V, Almindelig Kjove 1 1K V, Sortgrå Ryle 3 rst.

Meget tyder på at der er ved at komme gang i ankomsten af Bjergpibere til området. Søren Haaning så den første fugl på den våde mark ved P-pladsen ved Kogleaksskjulet på Kærup Holme i søndags og idag så undertegnede hele 13 fugle på Vesløs Vejle Vej. Netop i ankomstperioden, der strækker sig gennem hele november, er fuglene generelt rimeligt nemme at have med at gøre, vel at mærke hvis man opsøger de rigtige steder. I Saltvandsprægede områder som f.eks. Arupdæmningen ved Østerild Fjord, Hovsør Røn og Bygholmdæmningen ses arten kun undtagelsesvis. Til gengæld ses her en del Skærpibere.
Bjergpiberne er til mere brakke eller ferske områder og derfor vil jeg anbefale at opsøge lokaliteter som Vesløs Vejle Vej, Røde Bro i Læsvig, Kraptårnet på Bygholm Vejle samt Kogleakssøen på Kærup Holme. Med lidt tålmodighed plejer der at vise sig enkelte fugle. Bemærk dog også at der forekommer såvel Eng- som Skærpibere i disse områder, hvorfor man ved bestemmelse bør bide mærke i proportioner (Bjergpiber virker ganske stor og lang i det), undersidefarve (virker faktisk kridhvid) samt kaldet (meget som Skærpibers, man knap så spidst) på overflyvende fugle.
Arten er ofte svær at få at se senere hen på vinteren, så vil man opleve Bjergpiberne i Vejlerne er ovenstående en god opskrift. I tilfælde af frostvejr koncentreres fuglene ofte i større og mindre flokke og vil da tillige kunne opleves på ovenstående lokaliteter.

Hele formiddagen kørte jeg Vejlerne rundt for at få styr på det store antal Hjejler og Viber der opholder sig i området i øjeblikket. Rundturen gav også en række andre interessante observationer:

Bygholmengen: Hjejle 7020, Vibe 2480, Blå kærhøg 2, Skeand 323, Spidsand 17, Krikand 6350, Pibeand 2520, Trane 62, Vandrefalk 1 adult, Strandhjejle 4, Bramgås 50, Kortnæbbet Gås 35.

Lund Fjord: Hjejle 25, Vibe 73.

Vesløs-Arup Vejle: Hjejle 9670, Vibe 1980, Blå Kærhøg 3, Vandrefalk 1 adult, Bjergpiber 13, Krikand 2990, Pibeand 2060, Skeand 55.
Bjergpiberne sås fra Vesløs Vejle Vej på en halv times obs. Fuglene sås udelukkende overflyvende men på tæt hold og kaldende.

Østerild Fjord: Hjejle 60, Vibe 270, Krikand 317, Pibeand 90, Lille Skallesluger 2 hunner, Bjerglærke 11 på Hovsør Indtørring.

Hovsør Røn: Vandrefalk 1 1K.

Læsvig: Hjejle 5130.

Revlbuske: Strandhjejle 12, Almindelig Ryle 35.

Samlet gav tællingen henholdsvis 21.905 Hjejler og 4803 Viber, hvilket er meget imponerende og blandt de højeste registreringer for området.

Ørhage 08.20-10.20: Dværgmåge 92 SV, Søkonge 7 SV, Havterne 1 1K rst, Sortstrubet Lom 1 SV - rst.

Roshage kort stop: Søkonge 1 V, Almindelig Kjove 1 1K V.

Hanstholm Fyrhaver: Gransanger 1, Rødhals 10, Solsort 30, Silkehale 20, Lille Korsnæb 13 S, Munk 1.

Minkfarmene: Solsort 40, Munk 4, Ringdrossel 1, Sangdrossel 6, Silkehale 17.

Arup Vejle: Silkehale 13.

Sidst på eftermiddagen var den lokale ringmærker John Kyed taget op til Hanstholm Fyrhaver for at gøre net klar til morgendagens ringmærkning. På vej nedad naturstien bliver han opmærksom på en småfugl der svirrer foran en gren. Her ser han til sin store glæde, glimtvis, en gul overgump – og så er sagen klar; han står overfor en Fuglekongesanger! Allerede på næste netrunde er den fløjet i et af nettene så lokale fuglekiggere kan alarmeres. Blandt tililende sås udover undertegnede, Søren Haaning Nielsen, Carsten Krog Petersen, Helge Røjle & Susanne Bruun samt Jan Sørensen og Johns familie. Fundet udgør det blot 4. i Danmark dette efterår og er i høj grad med til at sætte Hanstholm på Danmarkskortet med et efterår der bl.a. har budt på Korttået Træløber, Blåstjert og nu Fuglekongesanger i Fyrhaverne.

Da jeg forleden (19/10) berettede om en ny Tranerekord på 121, var jeg ikke vidende om at Jens Frimer Andersen og Inger Marie Fruelund var på plads i Kraptårnet samme aften. De kunne fortælle at der i alt kom 128 Traner ind til overnatning denne aften. Flot!

Det kraftige blæsevejr i går var løjet fuldstændigt af her til morgen. Jeg valgte derfor at køre til Hanstholm i håbet om noget givende småfuglelusk i fyrhaverne. Jeg startede dog ved Roshage da der nogle gange kan komme lidt havfugle i efterdønningerne af et blæsevejr. Vinden var svag til jævn fra sydsydvest så jeg havde ikke de store forventninger, men de 40 minutter jeg tilbragte der var givende:
Roshage 8:35-9:15: Dværgmåge 74 V (43 ad + 18 1K + 12 usp.), Sodfarvet Skråpe 2 V der trak sammen i det stille vejr. Så fedt ud med aktiv flugt og kun få lave og meget hurtige buer, Rødstrubet Lom 63 V, Ride 39 V, Sule 6 V.
Vejret slog om i vedvarende stille regn, med dertilhørende tåge over havet, hvorfor trækket sluttede brat.
Derefter op til fyrhaverne og luske i den stille regn. Her var der ganske stille, men alligevel 7 Munke, 2 Sangdrosler og 30 Rødhalse.
På turen tilbage til Vejlerne kørte jeg gennem landbrugsarealet sydvest for Hjardemål der er præget af meget våde marker, med masser af måger og vadefugle, bl.a.: Hjejle 825, Vibe 560, Brushane 46.
Det samme gør sig gældende på Revlbuske: Strandhjejle 105, Lille Kobbersneppe 1, Stenvender 1, Hjejle 830, Almindelig Ryle 140, Islandsk Ryle 1.
I Østerild Fjord bliver jeg opmærksom på en påfaldende Pibeand. En meget mørk vifte som på Amerikansk Pibeand i ansigtet i kontrast til en lysere kind, der imidlertid har et brunligt strøg. Den lyse blis er bred og markant men gullig. Hovedet er påfaldende større end på Alm. Pibeand, således mere langt i indtrykket. Kropsfarven virker korrekt for Amerikansk Pibeand, med undtagelse af en grå bagryg samt ditto bagerste flanke. I et vingebask op mod vinden fremvistes en påfaldende hvid undervingetegning der virkede OK for en Amerikansk Pibeand. Altså med stor sandsynlighed en hybrid mellem Amerikansk – og Almindelig Pibeand.
Bygholmengen var underholdende med bl.a.:
Vandrefalk 1 ad + 1 1K, Bjerglærke 3, Hjejle 2080, Vibe 775, Dværgryle 1, Strandhjejle 26, Almindelig Ryle 170, Brushane 2, Blå Kærhøg 3, Duehøg 1 ad., Bjergand 2 og nord for Krapdiget fløj en halvsen Rørhøg (adult hun) rundt. Senere på Dagen sås desuden 124 Traner.
Sidst på eftermiddagen var jeg ude med min bror for at kigge efter hybridanden. Her mødte vi Rune Sø Neergaard der kunne berette om 4 Snegæs (3 hvide + 1 blå fase) i Østerild Fjord. Dem fandt vi aldrig. Ej heller hybridanden. Til gengæld lå en tæt flok på 1960 Toppede Skalleslugere på den åbne vandflade bl.a. i selskab med 26 Pibesvaner og i rørkanten gik 2 sortklirer. Bedst som det var tid til at lukke og slukke opdagede Søren en Storkjove der fløj op gennem Østerild Fjord. Det så fedt ud da den kæmpede sig af sted i nordvestlig retning, tilsyneladende op over Østerild By. Den udgør blot 5. fund for Vejlerne og udløste naturligvis en lokalhitøl.

Blev desværre forhindret i en morgenobs på grund af et indkald til møde på arbejdet. Jeg fik lidt bange anelser da jeg hører en silkehale overflyvende i min indkørsel...
Men fra middag var der tid til lidt obs:
Sårupgravene: Fjeldvåge 1 rst, Skægmejse 6, Lille Lappedykker 2.
Hanstholm Fyrhaver: Fuglekonge 55, Træløber 1, Dværgfalk 1 trk syd, Dompap 6, Jernspurv 3, Rødhals 34, Fjeldvåge 2 trk syd, Lille Korsnæb 3, Spurvehøg 2 trk syd, Munk 2, Ringdrossel 1, Solsort 25.
Ræhr: Silkehale 40.
Bulbjerg: Sortstrubet Bynkefugl 2 hanner i svinget nedenfor Bulbjerg, begge meget brunrøde hibernanstyper.
Bygholmengen: Duehøg 1 adult, Strandhjejle 1, Sædgås 10, Pibesvane 3, Trane 121 er ny rekord for området, Kortnæbbet Gås 285 trak ind til overnatning østfra, Vandrefalk 1 adult + 1 1K, Brushane 3, Bramgås 21.

Revlbuske: Strandhjejle 70, Almindelig Ryle 165, Islandsk Ryle 2, Lille Kobbersneppe 1. Et lækkert vadefuglemylder på de sjappede marker.
Holmkær: Fjeldvåge 1 rst.
Bygholmengen: Sangsvane 9, Pibesvane 5, Bramgås 4, Kortnæbbet Gås 373, Trane 84, Vandrefalk 1 adult, Rørhøg 1 1K.
Rosvang: Pibesvane 131, Sædgås 81, Kortnæbbet Gås 16, Bramgås 1, Hjejle 1200, Dværgryle 3 1K.
Egebakssande: Pibesvane 28, Sædgås 6.