Så er der igen blevet stjålet orkideer. Denne gang er det gået ud over Frueskoene i Buderupholm, hvor der er klippet hul i hegnet. I år er der også taget Flueblomster i Allindelille Fredskov og Stor gøgeurt ved Vejle. De stjålne planter er gravet op, så de er helt fjernet fra lokaliteterne. Tyveri af Fruesko kan gi op til et års fængsel.

Der kan læses mere her

Nogle af denne blogs faste skribenter bor med udsigt til et "hav" af kærfnokurter (ved Pilgårdsvej/Vesløs Vejle). Sæsonen er ret sen i år, ikke mindst sammenlignet med sidste år, hvor april-varmen fremskyndede det hele, så først lige nu er "tæppet" af kærfnokurt ved at skifte farve fra varmt smørgul til en mere hvidgullig tone. Farveskiftet hænger sammen med at planterne så småt er ved at gå i fnok, dvs. gøre klar til at sprede frøene.
Denne statelige plante vokser som bekendt på sumpede steder og især hvor der foregår optrampning eller anden forstyrrelse af jordbunden, så frøene får mulighed for at spire. Ved Pilgårdsvej er det en flok kødkvæg, som effektivt får moslet området igennem.
Kærfnokurt er i den grad en plante, som forbindes med Vejlerne, og som jeg tidligere har fortalt, så anses Vejlerne for at være et af artens vigtigste voksesteder på verdensplan. Helge mener, at forekomsten ved Vesløs Vejle i år må være verdens største bestand! Sikkert er det, at der ser ud til at være flere end i mange år (- og jeg er glad for, at det ikke er mit job at tælle blomster!)...
Til gengæld er tætheden af ynglefugle ganske lav - men så må man jo glædes over de botaniske kvaliteter ved lokaliteten i stedet!

Nogle planter kan holde sig skjult nede i jorden i flere år og en gang i mellem komme op i lyset og blomstre. I år har tre arter vist sig efter pauser på et par år. I år har jeg på Bulbjerg set Koralrod i vældet ved den store sten og Bakkegøgelilje i vejkanten hvor betonsporet starter, og nu har jeg lige set Snylterod både i Klim bjerge og i Skoven ved Dråby på Djursland. Det er næsten 10 år siden jeg sidst har set Snylterod. Billederne er fra Klim bjerge. Planten mangler chlorophyll, og får i stedet for sin næring fra hen rådnet organisk materiale via svamp, som den danner mykorrhiza med.

Hjertespand, som hører til Læbeblomstfamilien, er oprindelig indført i middelalderen som lægeplante. Nu gror den hist og her ved stengærder, kirkegårde, gamle klostre og lignende steder. I et krat ved østsiden af Højstrupvej lige nord for Skårup er der en bestand af Hjertespand. Det er den eneste bevoskning, som jeg kender til på Vejleregnen.

Gangbroen i Han vejle er påvirket af tidens tand og mange af stolperne er efterhånden godt møre, og trænger til udskiftning.
I en af dem er en Skjolddrager vokset op gennem det møre træ. Det kan godt være, at den også har rødder i stolpen, men nu ville jeg ikke pille i den for at se efter.

Efter at have set Sandterne i søndags, tog jeg ned til kysten mod Krik vig. Det er en strandeng, hvor der gror en stor bestand af Stilkløs kilebæger, som er en flerårig sukulent dværgbusk, der gror på strandenge. Der findes også en Stilket kilebæger. Det er en mindre etårig plante, som gror på strandenge i det meste af Danmark, blandt andet er den almindelig på strandengene i Vejlerne.
Stilkløs kilebæger har i Danmark sine største bestande i Vadehavet og på Samsø. Den er ikke på Den skandinaviske halvø, og fra Danmark strækker dens udbredelse sig ned langs den europæiske Atlanterhavskyst og ind i Middelhavet.
Bestanden i Krik vig stammer antagelig fra frø, der er drevet med strømmen fra Vadehavet, som så vidt jeg ved er den nærmeste nabobestand. Sluserne i Hvide sande og Thorsminde forhindrer sikkert etablering af bestande i henholdsvis Ringkøbing og Nisum fjorde, men ved Thyborøn er der fri passage, så den har kunnet etablere sig i den vestlige ende af Limfjorden. Fremtiden vil vise om den breder sig længere ind i Limfjorden.

Vejlernes karakterplante kærfnokurt er netop nu tæt på at være på sit maksimale, og i store "flokke" står de og lyser gult i landskabet. Og tiltrækker svirrefluer og andre insekter.

I min flora står, at kærfnokurten vokser på "fugtig, næringsrig, urolig" bund, og det med det urolige skal vel tolkes som steder, hvor der foregår megen optrampning eller mekanisk oprodning af jord. Og det er på de blotlagte flader af jord, at planten spirer. Ialfald er det i Vejlerne ofte sumpede steder, hvor kreaturerne har moslet rundt, at "flokkene" af kærfnokurt optræder særligt talrigt - eller i enkelte tilfælde også hvor maskiner har været på spil i naturplejens tjeneste.

Jeg har en gang hørt en kendt botaniker udtale, at Vejlernes bestande af kærfnokurt hører til de største kendte i verden. Under alle omstændigheder er det et smukt, gult syn på denne årstid, som jeg hvert år finder stor nydelse i at betragte.

Hvis nogen i øvrigt skulle have en idé om hvilken art flot stribet svirreflue, jeg har fotograferet i kærfnokurten, er jeg meget interesseret i at få det at vide.

Men under sneen er du stadig den samme!

Billedet er fra Arup dæmningen i november før sneen lagde sin dæmpende dyne på efterårets farvestrålende udskejelser.

Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes 'Vesløs Kær'). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.

Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden - det gav den samme "bundløse" fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund...

Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til - måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)...

Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt...

Så er Måneruderne ved at komme frem ved vandhullet ved Bulbjergvej. Endnu er de kun få cm høje, og de kan være svære at finde mellem alt det andet grønne. Til højre på billedet ses den sterile del af bladet med de halvmåneformede bladafsnit og til venstre ses sporangiedelen af bladet, hvor sporerne dannes. Krattet mellem vandhullet og Bulbjergvej er nu blevet ryddet, og her har jeg også set Måneruder.

I dag så jeg igen en blomstrende Hyld, denne gang ved Klitvejen. Sidste år var der både en Mosebølle og en Røn med sent blomstringstidspunkt. Hvis I finder andre planter eller dyr med usædvanlig fænologi er I velkomne til at skrive om det eventuelt som en kommentar til dette indlæg.

Langs Handæmningen kan man i øjeblikket se mindst to Hyldebuske, som blomstrer usædvanligt sent. Her et billede af blomster fra en busk ved gangbroens parkeringsplads sammen med næsten modne bær og blomstrende Lodden dueurt.

I august, hvor sommeren går på hæld kan man se en række planter blomstre langs broen i Han Vejle, blandt andet Nikkende brøndsel, Lådden dueurt og Bittersød natskygge. Billederne er taget 08-08-07.

På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges - det vi kalder "Engelstoften" samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro - var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel - meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det. Billederne kan ses i større format ved at klikke her.

Ja som Albert påpeger er det blomstringstid. Flere billeder af porse, birk og forskellige pilebuske fra i morges på Skårup Odde og i Selbjerg Vejle og Glombak.

Godt man ikke er pollen-allergiker!

Som alle ved, har elmesygen hærget, og der står efterhånden rundt i det ganske danske land ikke mange store elmetræer tilbage.
Her i Tømmerby ser det ud som alle andre steder. For et par år siden tog jeg en tung beslutning og fældede en række store døende elmetræer i haven. Kun ét træ fik lov at stå tilbage, da det stod lidt isoleret fra de andre, og på det tidspunkt stadig så sundt ud - et stort og flot træ. Vi havde et spinkelt håb om, at det på mirakuløs vis ville overleve.
Men sidste år skete det så, at træets blade midt på sommeren blev brune, og vi vidste, at nu var tiden nok også kommet for dette træ.
Det var derfor overraskende, at træet endnu en gang sprang ud i år - ganske vist kun med få blade, og den ene side af træet er helt sikkert dødt. Til gengæld præsterer træet en frøsætning som aldrig før - det må være de sidste kræfter, der bliver brugt på at prøve at sikre kommende generationer af elmetræer...