Selv om det ifølge DMI's vejrdata kun er fire år siden, juli måned var vådere end den har været i år, føles det lige nu som det vådeste, hukommelsen kan rumme...

Og jeg husker heller ikke tidligere at have set så mange svampe på dette tidlige tidspunkt af efteråret.

Faktisk er der så mange kantareller i klitplantagerne, at skovbunden visse steder nærmest er dækket af orangegult. Og det er jo en herlig beskæftigelse selv at fange en velsmagende aftensmad derude i skoven, med vemodige spovefløjt og korsnæbs-"dytten" som lydkulisse...

Vort bedste kantarel-sted findes i en plantage ikke langt fra en udsigt over Hanstedreservatet. Nærmere kan jeg ikke komme det - og heldigvis (!) er mit kamera ikke så avanceret, at det gemmer GPS-data i billedfilen...

Efter at have set Sandterne i søndags, tog jeg ned til kysten mod Krik vig. Det er en strandeng, hvor der gror en stor bestand af Stilkløs kilebæger, som er en flerårig sukulent dværgbusk, der gror på strandenge. Der findes også en Stilket kilebæger. Det er en mindre etårig plante, som gror på strandenge i det meste af Danmark, blandt andet er den almindelig på strandengene i Vejlerne.
Stilkløs kilebæger har i Danmark sine største bestande i Vadehavet og på Samsø. Den er ikke på Den skandinaviske halvø, og fra Danmark strækker dens udbredelse sig ned langs den europæiske Atlanterhavskyst og ind i Middelhavet.
Bestanden i Krik vig stammer antagelig fra frø, der er drevet med strømmen fra Vadehavet, som så vidt jeg ved er den nærmeste nabobestand. Sluserne i Hvide sande og Thorsminde forhindrer sikkert etablering af bestande i henholdsvis Ringkøbing og Nisum fjorde, men ved Thyborøn er der fri passage, så den har kunnet etablere sig i den vestlige ende af Limfjorden. Fremtiden vil vise om den breder sig længere ind i Limfjorden.

Måske kan det have nogens interesse, at fotografen Bjarne Nørby i Hanstholm for 4 dage siden fotograferede en hvid Grønlandsk Jagtfalk!? Ganske vist troede han, at det var en hvid Musvåge, men opmærksomme læsere af phosee.dk-hjemmesiden, hvor billederne blev offentliggjort, har gjort opmærksom på, at det faktisk var en mega-sjælden fugl, han dér fik fotograferet...

Hvor ofte har man ikke tænkt "Grønlandsk Jagtfalk", når man har set en stor bredskuldret lys rovfugl i et klithedelandskab - og det plejer da også at være lyse Musvåger, det drejer sig om... Men ikke denne gang!

Fuglen ser ikke umiddelbart ud til at bære nogen form for stropper eller ringe - men mon ikke dens oprindelse nok alligevel skal blive diskuteret?

Det fremgår ikke præcist hvorbillederne er taget, men han skriver "her i Hanstholm", og falken sidder på afmærkningspælen fra den gule vandre-rute, der går langs kanten af Hanstedreservatet.

Så hvis nogen skulle have lyst til at eftersøge fuglen, vil det nok være en idé at tage udgangspunkt i den gule rute (se evt. Naturstyrelsens vandretursfolder her. Jeg selv får desværre ikke mulighed de nærmeste dage...

Billederne af den Grønlandske Jagtfalk kan ses her.

I søndags fandt jeg Hjertelæbe med frugtstand på Vangså klithede sammen med blandt andet Langbladet soldug, Tranebær, Klokkelyng mm. På billedet kan man ved mine fingerspidser se et blad af Langbladet soldug til højre for hjertelæben. Bedre billeder af disse planter med beskrivelse kan ses her fra et tidligere besøg på lokaliteten. Herefter besøgte jeg en lokalitet ved Stenbjerg, hvor der var en fin bestand af Liden ulvefod. Det er de nåletræsagtige skud på billedet. Her ses også røde frugtstande af Benbræk og i forgrunden til højre Klokkelyng. På denne lokalitet var der også blandt andet Liden soldug, Klokkeensian, Mosebølle, Tranebær og Hedelyng. Det er den største bestand af Liden ulvefod, jeg nogensinde har set. På hjemvejen holdt jeg inde på en rasteplade ved Kystvejen på Vangså klithede. Her fandt jeg også Liden ulvefod i en lavning.

Jeg har endnu en gang været på jagt efter Karen Ellemand´s omtalte "lange lige rækker af grantræer" De er umådelgt svære at finde i testcenter området! Til gengæld er der en mosaik af naturtyper hvorunder området langs Stensig (skovvejens navn)er et godt eksempel.
Endnu en gang må jeg glædes ved at se de mange døde træer der får lov at ligge i området og tilfører området meget naturværdi i mine øjne.
Desuden, hvis det viser sig at være en fejl - som også Skjern å udretningen viste sig at være - så vil det tage 80 år før vi har en skov af denne beskaffenhed igen.

Nå, men planen er jo vist at de går igang med fældningen i løbet af oktober måned, så farvel farverige skov.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er glad for en hurtig udmelding fra Stauning eller om det endnu en gang skuffer mig med japperi, som Østerild bærer stærkt præg af.
Det der glæder mig mest i alt det her er at vi nu er kommet til at diskutere natur, også på steder hvor det normalt ikke sker. Hvad er natur? Skal det bevares og er det dansk hvis det mår med nåle (Eller burka!)
Der er nok af overvejelser at tage fat på også efter mållevingerne er holdt op med at snurre!

Suk! Uden for siver regnen i blygrå stråler ned ad vinduet. Indenfor sidder jeg. Jeg kan høre en bogfinke synge trods det lidt triste vejr og lidt hjælper det da også på humøret!

Men det er godtnok lavt - humøret. Jeg er følelsesmæssigt kastet rundt som var jeg surret fast på en 250 meter høj møllevinge.

Weekendavisen skrev i går at hele historien om vindmøllerne egentlig er startet med trusler fra mølleindustrien. Trusler om at fik man ikke sine testcentre (for der SKAL jo vær flere)så flyttede man arbejdspladser til udlandet! UHA! Jeg har det næsten med mølleindustrien efterhånden som jeg har det med coca cola og Kellogs og andre store virksomheder som ikke betaler skat i Danmark. Det gælder om at udnytte systemets svagheder for egen vindings skyld.

Jeg skulle være glad for vindmøller og det er jeg vel også, men sandt at sige så kan det vel være ligemeget hvorfra den viden møllerne bygges på kommer, bare det nedbringer co2 udledningen?! Med andre ord så er det jeg siger måske - og kun måske - at hvad skal vi med arbejdspladser i Danmark (eller andre steder i verden) som er ligeglade med naturen? Er det virkelig arbejdspladser frem for alt andet? Er det virkelig rigtigt at selv mølle industrien er en flok græshopper som bare æder til alt er væk?
Kan det virkelig være rigtigt at vores folkevalgte politikere er ligeså ligeglad med naturen?
Kan det virkelig passe at vi må indrette os på at naturen kun er et gode for folk med penge, som har råd til at købe et stykke strand på Nordsjælland?

Kommer der snart nogen og løsner mig fra den møllevinge - det gør mig svimmel.

Nu hvor foråret bobler og alt springer ud, ligger Tranerne - måske for sidste gang - på rede i Østerild Plantage.

Et tranepar har rede lige op og ned af en af DTU-RISØ´s nyligt opsatte målestationer for vind i området hvor der fremover skal være flere havvind møller end tranereder.

Men går man en tur i området nu, så er der flere steder mulighed for at høre genlyde af tranernes vemodige trompeteren over de vidstrakte og stille områder. Den dybe klang kan høres over store afstande og som sangsvanerne ligger lydbunden i vinternatten, så er det nu tranerne især i de tidlige morgentimer.

Thisted kommunes politikere ved ikke noget om de værdier vi har i vores område. De er interesseret i penge - ikke andet!
SF vil sætte vindmøller op i Nationalparken og A er mere interesseret i Hanstholm havn end de fantastiske naturområder vi har i området. O, R, V, C og hvad de ellers hedder har man måske en forventning om at de ikke er interesseret i bløde værdier, men mere i cool cash, så der er man måske ikke så overrasket.

Men dette er en opfordring til at melde dig ind i et politisk parti - ligegyldigt hvilket - blot du får sat en grøn dagsorden, som kan være med til at flytte fokus en smule hen på naturens store værdier.

Så skete det endelig. Det som jeg og andre har ventet på i lang tid er endelig kommet over os. ULVEN er tilbage i Danmark. I sønderjylland er der i den forgangne uge set spor efter dyret og da vi jo ved hvor langt omkring ulve strejfer, ja så varer det sikkert ikke mange år før drømmen går i opfyldelse: Ulv i nationalpark Thy.

Men så er det også med at komme igang. Vi må se at få snakket os til rette, for mange vil sikkert mene at Danmark er for lille til Ulv. (Men ikke for lille til et gigantisk testcenter for havvindmøller!) Og derfor skal ulven skydes. Men hvad der er plads til i vores hoveder og hjerter er der også plads til i vores land.

Jeg ser frem til at ulve kan nedlægge nogle af Hannæs´s forhadte dådyr - dem er der ej heller plads til selv om de skaber meget glæde hos børn og barnlige sjæle.

Men herfra skal i hvertfald lyde et stort VELKOMMEN til ULVEN

Mors 16. Oktober 2039

Dagens store nyhed var den længe ventede lancering af Limfjorden som Danmarks hidtil største og mest ambitiøse naturgenopretningsprojekt.

Limfjorden har gennem generationer været hårdt brugt uden hensyn til den økologise balance i fjorden. Miljøministeren bekendtgjorde derfor i dag, at man nu ville forsøge at genoprette tidligere tiders smukke natur i området.

Første skridt er at forbyde opstilling af flere flydende gylle tanke på fjorden samt at starte på nedtagninge af fjordens mange vindmøller. Her efter er håbet at man igen kan få skibe på fjorden ved at rense fjorden for gigantiske mængder af ophobet slam efter den økologiske katastrofe i fjorden flere år tilbage.

Tidligere generaioner var ikke så opmærksomme på hvor vigtig balancen i naturen var for menneskets velvære og mulighed for afstresning. Vi vil nu opbygge et rekreativt område på naturens præmisser udtaler en stolt og glad miljøminister.

Udviklingen tog for alvor fart i 2009 da flere områder i og omkring Limfjorden blev udpeget som vindmølle industriens legeplads til opsætning og testning af gigantiske havvindmøller. Dette startede en lavine af fraflytninger fra området hvor folk hidtil havde boet pga. den smukke og stille natur. Området blev på kort tid affolket, hvilket gjorde de nemmere for staten at bruge området til endnu flere testnings centre.
Kollapset i fjorden kom dog for alvor da, fly industrien skulle teste skrotnigs muligheder for deres økologiske fly, som dog viste sig at være knapt så nedbrydelige som flyindustrien havde lovet.

Med udpegningen af Limfjorden til Nationalpark er der nu igen mulighed for at vi i løbet af en årrække kan se flokke af gæs og svaner raste på vandet og måske med et udsætningsprojekt af den ellers uddøde ål, kan man få fjorden tilbage på ret køl igen.

Keld Hansen er endnu engang i velten med dejlige forslag. Det drejer sig om Øer der i sin tid fandtes i Flade sø i den sydlige del af Nationalpark Thy.

Jeg glæder mig allerede til etableringen af disse øer. Sydthy var jo helt op til midt i forrige århundrede hjemsted for store kolonier af bl.a. Sandterne.

I samme åndedrag kunne man jo genskabe Madstedborg som en mere utilgængelig ø i Ove sø, hvor der også tidligere har været store mængder ynglefugle. Desværre blev Ove sø ikke en del af nationalparken, men det kan jo være det kommer på sigt.

Her omkring Vejlerne kunne man forestille sig et fantastisk område hvis man fjernede digerne omkring Store å. Her kunne man genskabe et fantastisk område til stor glæde for fugle og folk, da det ligger lige op ad hovedvejen fra Thisted og med et Fugleskjul som på Bygholm kunne her være store oplevelser i vente for folk med lidt tid....

I øvrigt glæder det mig at se at der også er gang i naturgenopretningen ved Sletteå

Efter en dag med noget vekslende vejr, hvor dagen startede med sydøstlig vind og klart vejr med andre ord tid til at tage til Bulbjerg, så udviklede vejret sig ikke specielt trækvenligt. Det var måske også grunden til at Sneuglen havde valgt at slå sig ned i Hanstholm og ikke trække videre.
Det er efterhånden længe siden der her i området har været møde omkring en sjælden fugl, så det var ud over uglen også meget hyggeligt at støde på venner mens uglen roligt poserede på sin pæl.

En hurtig tur gennem vores nye nationalpark startede med den kendte avis stork ved Tved. Den gik troligt lige ved siden af vejen og fangede små frøer. En dejlig oplevelse, da det er flere år siden jeg sidst har set Hvid Stork i Danmark.

En tur omkring fyrhaverne gav en del mejser og Gærdesangere, men ingen Høgesanger som på Agger tange Tirsdag morgen. Ud over havnen skabte en velvoksen Vandrefalk panik mens den energisk gled sydover.

Bøgestedrende som er et fantastisk smukt sted, blev endnu smukkere da 2 Ravne i selskab med en Musvåge, sad på et væltet træ på heden - det var stemning.

Nationalparken tar' sig smukt ud for tiden og vi venter alle i spænding på at høre mere fra parkens formand.

Dagen i dag går ovar i den miljø politiske historie. Danmark har nemlig fået sin første nationalpark. Anders Fogh Rasmussen stod for indvielsen med et overraskende skarpt udfald mod landbruget. Statsministeren omtalte landbruget som et erhverv der havde medvirket til Danmarks velstand, men som også havde glemt at stå vagt om Danmarks natur. Han nævnte øget forbrug af sprøjtegifte mm. og trods mit politiske standpunkt er jeg positivt overrasket.

Jeg tror det kan være endnu et dygtigt tilrettelagt fremstød som vil kunne sikre regeringen flere år ved magten, da de nu har sat den miljøpolitiske dagsorden, som ingen andre politiske partier har villet (eller evnet?) Denkommende tid må vise om reeringen virkelig mener det alvorligt og vil gøre noget ved Danmarks forarmede natur. Første skridt blev i hvertfald taget i dag.

Miljøministeren var efterfølgende på talerstolen og førte tråden videre efter statsministeren - og okay... Måske er der mere i ham end som så!?

Til Sidst var den kommende bestyrelsesformand for Nationalparkn Ejnar Frøkjær - med vanlig lune - på talerstolen og som man måske kan se af billedet blev han godkendt af naturen omgående, en Dagpåfugleøje satte sig nemlig på nationalparkens nye logo og blev siddende under hele talen.

Mens Statsministeren talte lagde flere tilstedeværende mærke til 5-6 musvåger som kredsede over pladsen og efterfølgende var der gåselarm da den gamle Havørn forlod Nors sø til fordel for reservatet.

Alt i alt en fantastisk åbning af Danmarks første nationalpark. Det bliver spændende at følge udviklingen i den kommende tid.

For tiden er området heroppe på det nærmest "hærget" af spætter. Eksempelvis er der observeret flere Lille flagspætter Tanken kom så til mig at hvis nu de træer som væltede under stormen for et par år siden, og som vi i Vejlernes Gravølsselskab udsendte en pressemeddelelse om at vi mente de skulle have lov at blive liggende - for naturens skyld - hvis de nu lagde der nu, visne og smårådne, så var det måske lige netop det der skulle til for at få arten til at tablere sig som ynglefugl i området. Men træerne er væk og NATUREN igen ordenet, så ingen små flagspætter til os.

Nedenstående er et læserbrev jeg havde i Thisted dagblad for et par uger siden også omhandlende mulighederne for mere natur i nationalparken.


På denne årstid brøler kronhjorten. En unik oplevelse som det er muligt at få i den kommende nationalpark i Thy. Men forestil dig hvilke oplevelser det ville være muligt at få med andre store græssere i parken. Store græssere er det udtryk man bruger når man omtaler Dyr som; Kronhjort, Elg, Vildhest og for den sags skyld Urokser. Men hvilken oplevelse det ville være med en Urokse i den daske natur!

Jeg husker specielt en tur til en Canadisk nationalpark, hvor netop tilstedeværelsen af store græssere gjorde stort indtryk på mig, og især at man pga. den ikke eksisterende jagt kunne komme helt tæt på disse dyr (I bil vel at mærke!) Men de lod sig ikke mærke af menneskers nærvær og oplevelsen for mange mennesker i denne nationalpark har uden tvivl været stor.

Men hvad forhindrer os egentlig i at få store oplevelser som disse i Dannmark?

Mest er det gammel vane tror jeg og jeg har selv ind til for nylig været modstander af at indføre dyr i den danske natur. MEN set i lyset af hvor forarmet den danske natur i virkeligheden er og set i lyset af hvor stort behov der er for pleje af nationalparken og set i lyset af hvor trængt store dyr er på verdensplan, så mener jeg at vi nu har en chance for at gøre vores del til at bevare nogle af disse arter.

Nationalpark Thy har en størrelse og en beskaffenhed, så det burde være muligt at der var andre store dyr til stede end Krondyr. Og det er netop én af grundene til at oprette nationalparker; at få større samenhængende naturområder, hvor naturen kan få lov at udfolde sig frit og hvor der kan være plads til de store dyr vi i dag savner i den danske natur.

For plejen af naturen i nationalparken er det også vigtigt med flere slags store græssere, da de græsser på forskellig vis. Og i forskellige områder. Elge nipper eksempelvis især blade, mens Kornhjorte spiser lidt af hvert og heste og okser spiser det lave græs. Denne forskellighed er nødvendig for at skabe en mosaik i naturen, en mosaik som vil hjælpe med til at øge antallet af arter i nationalparken.

I øvrigt kan det læses i avisen i disse dage, at der mangler køer til at afgræsse flere skovdistriktets arealer. Så lad os komme i gang. Lad os få lavet en undersøgelse af om det nu også kan være rigtigt at det er farligere med store dyr i Danmark end eksempelvis Sverige eller Polen. Lad os ikke finde ud af OM det er muligt at have disse store dyr i Danmark, men hvordan.

For god odens skyld vil jeg lige sige at jeg mener at de store dyr der evt. kunne være plads til selvfølgelig skal være dyr der tidligere har forekommet i Danmark. De store dyr har brug for hjælp på verdens plan. Lad os tage vores del af ansvaret i Danmark. Danmarks natur har brug for store græssere til at skabe større mangfoldighed og til at pleje naturen. Og hvorfor skulle vi i øvrigt i Danmark leve uden oplevelser med de store dyr, hvis det nu var muligt?

I øvrigt kan der læses mere i Hjejlen 3/2007 som findes her

Har lige overværet en debat på DR 1 (Som jo i øvrigt bliv grundigt stækket allerede fra denne regerings start!)

Spændende!

Velfærd og skattelettelser og forurettigede polittikere.

Her i Thisted kommune er velfærd jo i øvrigt at der skal skæres på skoler, børn og unge i en kommune som i forvejen er landets billigste pr. skolebarn. Det kan man jo så spørge sig selv hvad det betyder for børn i vores del af landet.

PIA pigen (hende med det overbærende smil!) var jo meget markant i sin kommentar til den forarmede danske natur - et nok desværre alt for almindeligt syn på naturen - nemlig at "der hersker orden her!" DET er netop orden der er NATURENS problem.