I morgen Lørdag den 18. December lancerer fotofestival.dk foreningens første bog "mellemrum".
Det sker ved et lille arrangement hos Bog og Idé i Thisted hvor fotografer og forfattere vil være tilstede og signere bogen og til en lille snak om bog projektet og mølle projektet, som bogen jo omhandler.
Lanceringen sker kl. 13.00 til 15.00

Bogen består af billeder fra 8 fotografers færden i skoven det sidste års tid, samt digte af bl.a. Niels Erik Fisher samt tekst af Bent Haller.

Håber at se mange til et lille kik i bogen.

P.s. bogen er en glimrende julegave idé!

En flok af disse stinksvampe sender lige nu deres dunster ud fra en plet i skoven mellem os og naboen. Det har de gjort hver sommer i mange år.

Det er formentlig arten almindelig stinksvamp, som ifølge artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk ikke er kendt fra Thy eller det vestlige Hanherred.

I år gik vores ferie til Læsø, somviste sig som et dejligt sted med tropevand og masser af natur. Et spændende saltsyderi og ikke mindst et godt bryghus hvorfra stone ale extra klart må anbefales. Den holder en god alkohol procent og så er der masser af humle smag, hvilket jeg sætte stor pris på. Men de havde flere gode øl og også deres Porter må anbefales.

Men der var også orkideer på den lille ø - MANGE - bl.a. den på billedet viste, som jeg ikke kan komme nærmere end måske en Langsporet Gøgelilje. Men planten var ikke mere end 10 cm høj, så måske det kan være noget andet? Har nogen et bud?

Der tales i øjeblikket meget om frasalg af danske skovarealer, om at sælge ud af arvesølvet. Umiddelbart kan det se ud som en dårlig idé - og det syntes jeg da også det er. Skoven og naturen er vores alles. MEN er staten nu også den bedste forvalter af naturen?
Det er i hvert fald tankevækkende når man ser på hvor de store ørne yngler. Det er IKKE i stats skove. Ej heller er der mod til at lade skove overgå til naturens kredsløb, lade dyr og træer dø. Der bliver med andre ord ryddet op, som eksempelvis efter de store storme for få år siden. Træene fik ikke lov at ligge til gavn for naturens kredsløb.

Nu hvor ulven står og banker på den danske dør, er det måske på tide at få en debat om hvad det egentlig er vi ønsker af den danske natur - vil vi have ulven? Vil vi have urørt natur, ar vi landskaber som kan bære større dyr og ER klitheden (som er en af de landskaber) i virkeligheden natur? For hvor går grænsen? Det er i hvert fald en spændende diskussion om et område som skal plejes i en grad som klitheden i virkeligheden skal er natur?
Jeg er vild med klitheden, det smukkeste landskab vi har i Danmark, men uden store græssere uden vilje til virkelig at etablere en selvvedligeholdende natur så er klitheden vel i virkeligheden på grænsen til at være kultur!??

Jeg vil meget gerne være med til at etablere en diskussion om dette emne, så tænk over hvad vi skal med naturen og tag diskussionen op med åben pande i mange medier. Så finder vi måske ud af hvad det er staten skal gøre med den ubrugelige "natur".

Vi var igår ude og gå en tur på Skårup Odde. Det var en tur der ikke bød på så mange fugle, men i nogle af de frodige blomsterenge var der et mylder af sommerfugle. Det var således lidt overraskende for mig at konstatere at de fleste var okkergule pletvinger som i Stoltzes bog er angivet til at de først er indvandret til vores område efter 1990. Vi vurderer vi så ca. 100 ex., hvilket jeg aldrig har set før derude, men måske kyndige sommerfuglefolk kan supplere?
Fra samme kompetencer håber jeg også at få hjælp til eksemplaret på højre billede. Er der nogle der kan hjælpe med ID af dette ex? Tænkte først at det var en særdeles flot art bredpande, men da jeg ikke kan finde nogle der passer i min bog, håber jeg at der er nogle der kan hjælpe til.

Omkring middagstid var jeg omkring gangbroen i Han Vejle bl.a. i håbet om at se nogle vandnymfer, hvilket ellers slet ikke var lykkedes endnu i år. Idag var der dog pænt gang i flere arter, men frem for alt lykkedes det at se min. 5 Hue-vandnymfer som er meget sjældne i Danmark.
I følge Fugle og Natur er den således kun registreret på 3 lokaliteter i Danmark - deriblandt Han Vejle.

Leslåningen sidste år i Kogleakssøen har for alvor båret frugt (se evt. nyheden fra 16. august 2009 på denne side).
På de seneste to naturrådsmøder er det blevet fastslået (bl.a. med begrundelse i indsatsen med le-slåningen) at hegnet, som hidtil har løbet langs det nord-syd gående dige og forhindret kreaturafgræsning på overgangszone-engen langs diget, skal flyttes ud i selve søen så denne vigtige zone fremover skal afgræsses. Alle de oprindelige pæle er nu hevet op og maskinen står klar til, formentlig imorgen, at sætte det nye hegn op ude i selve søen. Hurra! Så nu skulle det gerne være slut med denne uinteressante tilgroede del.
Desuden var der til aften 34 Sortterner i Kogleakssøen.

Der er jo også mange løse yngre traner på spil i området pt. I dag spærrede de nærmest grusvejen på Torup Fjordholme (billedet til venstre) og gav sig derefter til at danse (til højre). Meget underholdende, selvom landskabet derude er temmeligt deprimerende.

(I øvrigt skal jeg have talt med webmaster om billederne - de er ikke helt så dårlige som de ser ud, når de klikkes store. Der sker en mystisk pixelering)

En placering af et testcenter for vindmøller ved Stauning vil give færrest konflikter i forhold til fugle, dyr og naturtyper. Det vurderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i en indledende screening hvor DMU’s eksperter har set på mulige placeringer ved Stauning, Østerild og Kallesmærsk Hede: http://www.dmu.dk/Nyheder/vindmoelletest.htm

Vh/Peter

Hørings svar vedr. Havvindmølle testcenter i Østerild og Hjardemål plantager samt Hjardemål klithede.



Som indledning vil jeg gerne pointere at jeg er meget stor fortaler for vedvarende energi kilder som bl.a. vindenergi. Det har jeg i øvrigt været hele mit voksne og halvvoksne liv. Derfor er det også meget trist for mig at nu pludselig skal modsige mine egne ønsker i form af mere vedvarende energi.

Dog må jeg erkende at der er andre vigtige ting i verden end vedvarende energi. En vedvarende ressource som urørt - eller forholdsvis urørt natur er for mange mennesker lige så vigtigt som energi - det er her vi får vores mennesklige energi. Det er også af den grund at mange mennesker i deres ferie og fritid valfarter til området for at lade deres mennesklige energier op.

Jeg er ikke i tvivl om at vindmøller er en god forretning for Danmark, men for Thy, for mennesker og måske endnog for Danmark som helhed, tvivler jeg på at det vil være en god forretning at ødelægge noget af det nærmeste vi i Danmark kommer på urørt natur. Der er mange penge i Turistindustrien - også i Thy.

Området bærer præg af at skoven er meget varieret trods store områder med gran. Der er dog store områder med alle mulige andre trær også løv træer som eks. eg der må betragtes som hjemmehørende i området. Området er unikt ved sin vekslende karakter hvor der ind i melem træerne er eng områder og der er store områder hvor træerne efter storme har fået lov at ligge til stor gavn for naturens positive udvikling i området. Skoven har også i mange år være Thy skov distrikts stolthed da den har fået lov at udvikle sig meget naturlig og altså nu bærer præg af at være naturskov på grænsen til urskov visse steder.


Områet har mange søer og vådområder, hvorfor Tranerne også har omkring 7-8% af deres ynglebestand i Danmark i dette område. Mange andre dyr kunne nævnes, men jeg vælger at fokusere på de mennesklige omkostninger det har.

Jeg har igennem flere år være primos motor i foreningen fotofetsival.dk, hvis formål er at sætte fokus på områdets smukke og værdifulde natur, bl.a. via en årlig festival for naturfotografer. Jeg og foreningen er kun et enkelt eksempel på folk som især de sidste år har lagt deres energi og kærlighed i at hjælpe kendskabet til området frem via formidling af naturen og området. Med opstilling af vindmøllerne vil det betyde et hårdt slag mod den spirende turisme vi har sat fokus på i området, nemlig den hastigt voksende mængde af fotografer og naturfotografer. Det er altså kune et enkelt lille eksempel på at det vil være et turistmæssigt og økonomisk tilbageslag for området.

Men det største slag er dog mod områdets rekreative værdi - altså en sværere målbar størelse end penge! Mange har valgt at bosætte sig i området pga. den stor værdi naturen har for disse mennesker - en værdi som for dem/os er ligeså betydningsfuld som operaen er for folk der kan lide den slags. Det kan måske være svært at se områdets værdi hvis man er født og opvokset i området, da det så bare altid har været her. MEN hvis man aktivt har valgt området er det selvfølgelig ud fra nogle personlige betragtninger og værdier, her vil man gerne bo. Derfor var korstoget mod folk med et andet postnummer eller fra andre steder også umådeligt trist at overvære fra den tidligere miljøminister og den tidligere borgmesters side. Jeg kan kun appelere til at man lytter til alle som har en holdning.

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere at store sammenhængende naturområder er en sjældenhed i dagens opdyrkede og industrialiserede Danmark, det håber jeg man tænker over før man ved dette indgreb fratager vores børn muligheden for at opleve storslået og stille natur i Danmark, hvor man en vinternat i månens skær kan hør sangsvanens vemodige kalden på flere kilometers afstand. Eller en forårsmorgen hvor tranerne trompeterer ud over de vidtsrakte klitheder. Eller krondyrens brundstbrøl i sensommeren, eller natravnens mystiske trillen i den stille sommernat, for ikke at tale om skovens trold karl - skovsneppen, hvsi utolige lyde kan gøre enhver veltrænet mandsling nervøs! Disse skal vi ikke høre mere i den stille nat i området.


Med venlig hilsen


Carsten Krog Pedersen
Søndergade 22
7741 Frøstrup
mail: carsten@fotofestival.dk
mobil: 23636223

Ja nu er der jo snart borgermøde igen (igen igen) i Østerild omkring det store vindmølleprojekt, og om en uges tid kommer en flok politikere til området for at inspicere Østerild Plantages muligheder for placering af kæmpemøller.

For mig at se er det i princippet slet ikke det det hele handler om. Det handler om hvad sådanne møller betyder for områdets dyre- og fugleliv, også selvom det ikke er undersøgt til bunds.

Men jeg vil håbe at alle fortalere for så store møller på land vil se nedenstående klip. Hvis de derefter med ro i sindet stadig vil argumentere FOR, ved vi lidt mere om hvilken type mennesker der er tale om:



I ovenstående klip er der tale om en Gåsegrib (så vidt jeg kan se), men om det er gribbe eller de lokale Havørne der påvirkes er sådan set underordnet.

Godtnok er det blevet dejligt tøvejr, men det var alligevel overraskende, at der her i eftermiddags var flere hundrede meter åbent vand med bølger på i "en våge" i Vesløs Vejle - se billedet tv.
Formentlig er der jo tale om en pæn dyb smeltevandssø oven på isen - men mængderne af vand kan måske forklares med det digebrud, som er opstået ved Ringkanalen lige syd for hovedvejsbroen. Her fosser vandet fra kanalen under isen ind i Vesløs Vejle (se billedet), og det kan vel sagtens sive helt over til vejlen.

Thisted kommune har nu afleveret sit hørings svar om Testcentret for havvindmøller i en af Danmarks smukkeste naturområder.
På kommunens hjemmeside kan man læse at kommunen intet har gjort for at udtrykke bekymring for naturen. Men kommunen har dog udtrykt bekymring for områdets landmænd....
Man har ligeså udtrykt at man ikke ønsker skov genrejst til gene for landmænd, men gerne i Thisted kommune. Det vil med andre ord sige at der lægges op til endnu mere naturulykke når man skal fine et ikke landbrugs område som nu skal konveteres til skov.

FATALT og ELENDIGT.

se mere her: Thisted

Den hårde sne skraber mod bunden af bilen, det lyder faretruende - men det er jo en Opel, så mon ikke den holder?
Kursen var lagt mod Tømmerby kær, et af de spændende steder her i nærheden. Tømmerby kær - et hot spot for store dyr! Her er et væld af Krondyr og kommer man ud i skoven nu, så ser man mange steder nærmest mortorveje efter områdets Krondyr.
Men også andre store dyr holder til her. Dog er disse nu bortrejst på træk, men med den første mildning i vejret kan de forventes hvert øjeblik. Det er Tranerne jeg tænker på. Området huser flere par og netop på en kendt ynglelokalitet for arten er RISØ nu i gang med at sætte måle apparater op for at måle vindforholdende i det stærkt ønskede og meget nødvendige testcenter område for havvindmøller.
Vi må håbe at Tranerne ikke lader sig skræmme af lidt elektronik!

Men spændende bliver den kommende tid, hvad kommer der til at ske i dette forholdsvis uberørte område?

Det nye år starter fra bunden, i hvert fald hvad angår temperaturerne.
Men okay, så kan det jo kun gå fremad.
Der er godt med is og kun få fugle de fleste steder. I går eftermiddags var der i alt to fugle på Bygholmengen, en havørn og en jagtfalk. Den sidste sad på en pæl helt nede ved kvægfolden på ret tæt hold og fløj så ud på Thorup Fjord Holme efter aftensmaden klokken 15.45.
I kanalerne var der i øvrigt både odder og mink. 80 grågæs lå og græssede på ålegræsset i det åbne vand udfor Centralslusen.
I dag har vi kigget på kildevæld og andre åbne strømsteder. Det gav blandt andet en lille buket vadefugle med både almindelig ryle, stenvender og islandsk rødben ved Feggesund. Udmærkede arter at have på listen i sådan en januar.
Men ellers ligner Vejlerne - desværre - sig selv i koldt vintervejr. Derimod har actionfolket kronede dage. I går og idag har der været både isræs i biler og is-kitesurfere på spil i Vesløs vejle. I det sidste tilfælde fik vi kontaktet Poul Hald, som fik fortalt surferne om adgangsforbudet. Men det ville faktisk være fint med bedre skiltning for de ikke-lokale.

Stilheden fra havet som vedholdende bryder de fjerne Sangsvaners gjalden. Stille og ærbødigt træder jeg varsomt i den frosne skovbund og vender mig med et sæt når en halvdød forfrossen Bjergfyr knager i knoglerne.
Den hårde sne drysser på de visne blade og prikker til lydbilledet med en stille ihærdighed.
Jeg får kontrol over åndedrættet igen - der var jo ikke nogen bjørn - og pludselig kan jeg høre en fuglekonge ganske tæt ved. Dens forsigtige fløjt mens den manisk piller i grenene for at finde lidt spiseligt. Med sin lille lyd rykker den i små træk videre gennem skoven og er til sidst væk fra lydbilledet og stilheden fra havet sænker sig igen.
Sangsvanernes gjalden bliver kraftigere og pludselig flyver en lille gruppe lavt over trætoppene og forsvinder vemodigt syngende mod vest.

Den tunge dryssende himmel er en perfekt kulisse for Kragernes mystiske kald, og her er jeg så langt fra verden at kragerne absolut må vende - og der er plads til det!

Her hvor kragerne vender er der plads til noget af Danmarks vildeste natur. På grænsen til en vildmark - væltede træer, stilhed og "larm" fra naturen. Her hvor Kragerne vender finder min længsel ro, her føler jeg mig hjemme - væk fra den moderne verden - i en helt anden tid!

Her hvor kragerne vender skal vindmøllerne stå.

Efter julefrokost i aftes kom giften ud af kroppen med en gåtur i Østerild Plantage i fantastisk smukt vejr. Der var ikke mange fugle; en syngende Gærdesmutte, lidt Fuglekonger og Små Korsnæb samt lyden af Sangsvaner i baggrunden.
Men der kom lidt stemningsbilleder ud af turen, som kan ses på ornit.dk's galleri...

Så er det kæmpemæssige og spædende projekt; Klimatopmødet, igang i København. Det bliver spændende at se om der er vilje blandt de stramme slipse og grimme kjoler til at gøre noget ved problemet.

Herhjemme i Frøstrup holder vi vores egen lille klima møde. Her er opgaven; hvad kan vi selv gøre. Her er der foreslået alt fra at købe jord og plante træer på til at holde bilfrie dage. Jeg er meget spændt på hvad vi fremover vælger at gøre for at tage vores del af slæbet.

Men hvorfor mon vi står over for dette problem? Hvad er det reelt vi skal ændre på for at undgå lignende ting i fremtiden?

Måske det er et meget, MEGET langt og sejt træk der skal til, for det er jo i virkeligheden hele vores måde at leve på som ikke harmonere med jordens økologiske balance.
Hvorfra kommer så vores måde at leve på? Ja en vigtig del af vores kultur har jo sit grundfæste i kristendommen og måske er det her vi skal lede?

Det grundlæggende syn på naturen i kristendommen er jo at vi er guds udvalgte art og vi er sat her på jorden for at styre de andre arter. Man kunne se på en helt central passage i biblen som handler om landbrug, nemlig at Jesus forvandlede vand til vin.
Her er et vigtigt og centralt billede i biblen som jo handler om produktion. Det handler om at forvandle ørken til landbrug, regnskov til soyaproduktion.
Altså kan man måske sige at det kristne natursyn i virkeligheden er meget problematisk og det gennemsyrer jo vore samfund fra landbrug til miljøminister, fra menig mand (M/K) til erhvervsliv.

Jeg har hørt at Muhammeds syn på den sag er 1/3 by, 1/3 Landbrug og 1/3 natur (I grove træk!) måske vi kunne lære noget af andre religioner eller også må vi måske igang med en helt ny religion.

Men en start kunne være at lovgive mod ikke bæredygtige produkter, mod store co2 udledere. Og så se lidt stort på at det betyder at vi på den korte bane ikke kan leve helt som vi gør i dag - spændende! Sikke muligheder der åbner sig når vi skal til at omtænke vores samfund. Tænk en gang når vi alle skal til folkeafstemning om hvilket grundsyn vi vælger for vores fremtidige samfundsindretning.

Herfra skal blot lyde en stille opfordring til at tænke lidt over andre samfundsmuligheder og hvis det er i overkanten - så drop bøffen og spis kylling.

Så er valget overstået for os der bare tar huen op om ørene og trasker med valgkortet under armen hen og sætter vores kryds.

Desværre tabte vi (vi = Naturen) valget.

Naturens stemme, som er et parti oprettet i protest mod vindmølle test centret i Østreild plantage fik 0,3% af stemmerne men tilgengæld 2,9 i Frøstrup, 5,2 i Lild men underligt nok kun 0,8 i Østerild og 0,5 i Vesløs.
Thylisten som også er imod placeringen af testcentret i Østerild plantage fik 1,7% af stemmerne, men i Frøstrup 9,9% og i Lild 4,6% - Vesløs 2,5% og Østerild 1,7%. Derimod fik Venstre i Østerild næsten 50% af stemmerne Jeg håber de har stemt på Henrik Gregersen som ej heller går ind for placeringen i Østerild plantage.
I Vesløs er der så næsten 50% socialdemokrater og de har jo nok stemt på den lokale halinspektør - Erik. MEN socialdemokraterne er jo varme fortalere for projektet, så mon ikke også Erik er det?

Vejlerne har sandelig fået sig et nyt hotspot i denne uge!

Tidligt på ugen havde jeg godt bemærket en gravemaskine, som holdt parkeret ved 20'eren på Vesløs Vejle Vej (broen) morgen samt aften, når jeg kørte til og fra arbejde. Men taget i betragtning at det på alle tidspunkter var kulmørkt, kunne jeg ikke se hvad der foregik.

Nu har jeg så lige været ude for at tjekke maskinarbejdet ud, og det viser sig at de simpelthen har stoppet underløbet under vejen, som tidligere afvandede "Trekanten" - ud i Vesløs Vejle.
Hvorfor aner jeg ikke, men om det har noget at gøre med de for flere år siden planlagte tiltag til at hæve vandstanden forskellige steder i de Vestlige Vejler, kan muligvis godt tænkes.

Hvoromaltinger: Vandstanden i "Trekanten" er allerede steget markant i forhold til hvordan området ellers plejer at ta' sig ud, og det hele bogstaveligt "sejler" i fugle. Tusindvis af Hjejler præger fuglebilledet sammen med hundredevis af Viber samt nogen hundrede Grågæs. Og der er sikkert meget andet, men jeg tog blot et kort kig.

Nu ved jeg ikke om det er hensigten at "Trekanten" skal forblive uafvandet bortset fra overskudsvand som vil flyde henover Vesløs Vejle Vej - det er sikkert tvivlsomt - men stedet er i hvert fald et godt bud på at se mange fugle på nogenlunde tæt hold lige nu.

Jeg arbejder på sagen kære skov. At tænke sig det kan være meningen med dit liv at du skal planeres og asfalteres. Nogen håber på mere natur, men jeg er bange for de bliver alvorligt skuffede.

Planerne om at sætte gigant møller op i ØSterild plantage tar en del af min tid, men det er meget spændende med de fotografer som nu arbejder på at atge gode billeder i plantagen. Sjovt at se hvad de får ud af deres arbejde og hvr de ligger fokus.

Jeg skal ud på forberedende tur i morgen og håber at støde på nogle dyr.

Jeg talte igår med Vejlernes Naturrådsformand og DOFs formand Christian Hjorth.

Han havde flere gode ting at berette. Først og fremmest viste det sig at vores slåning med le i Kogleakssøen tilbage i august måned havde gjort indtryk! I forbindelse med det seneste naturrådsmøde havde de foretaget en besigtigelse af området og var blevet enige om at flytte kreaturhegnet ud i vandet (ca. i linie med den store højspændingsmast og nordpå hele vejen op til det øst-vest gående dige. Således vil engstykkerne som ligger i forbindelse med det nord-syd gående dige blive afgræsset fra næste sæson. Sådan!
Det var selvfølgelig med stor tilfredshed i stemmen jeg kunne give meldingen til de øvrige le-mænd igår aftes.

Derudover vil den østlige del af Bygholm Nord (hele vejen fra Krapdiget op til knækket) blive tromlet eller slået, ligesom en større del vil blive fræset, hvilket viste gode erfaringer tilbage i 2006, men ikke siden er blevet fulgt op.

Tilbage i Kogleakssøen er det desuden blevet vedtaget at henholdsvis den sydlige del og øerne vil blive slået hvert andet år med start i 2011. Dvs. øerne bliver slået det ene år og den sydlige del det andet år i en turnusordning.

Og så er der vedtaget en driftplan for Vejlerne. Driftplanen er udarbejdet af COWI, men med bidrag fra bl.a. ornit.dk.
Der er med andre ord ved at ske en god styring af driften i Vejlerne og det skal blive spændende at følge resultaterne de næste mange år.

Meget tyder på at den vigtige "Blå Bånd" zone snart genopstår i de Østlige Vejler.
Jeg kan desuden med tilfredshed konstatere at der er foretaget en vis slåning på nogle af de nordlige engparceller på Bygholmengen. Sådan!

Testcenter og naturpolitik.

Som om skoven ved hvad der venter er den nu i fuld sving med at kaste sine blade og sine frø. Den har hørt om miljøministeren og gør nu alt for at sikre sig at kommende generationer måske vil have en chance under en anden miljøminister.
Skoven det handler om er selvfølgelig Østerild plantage, men for mig er det ikke ØSterild plantage der er problemet i sig selv. For mig handler det om den holdning vi i verden i dag har til naturen, en hodning hvor man med fare for at miste en del læsere kunne kalde "Moder jord - komplekset" For som nogle får kompleser over for deres forældre så virker det som om vi mennesker har komplekser over for Moder jord - vi skal gøre oprør! Eller måske har vi bare glemt vore rødder vore Indianske ideologier, vores afhængighed af naturen? Klima spørgsmålet er jo ikke kun et spørgsmål om energi, det er også et spørgsmål om hvor lidt natur jorden kan tåle vi efterlader.

I hvertfald så har sagen om at forære 3000 ha Natur til en industri virksomhed hvilket ca. svarer til 1,5 % af kommunens areal. Det ville arealmæssigt stort set svare til at man forærede Thisted væk.... Udmålt på et kort ville Møllerne nemlig fylde fra Ålbrogvej (A11) ved Leopardvej og tværs gennem Thisted og ca. op til Dragsbæks margerinefabrik. Det var altså linien hvorpå møllerne skulle stå, så kommer vindfeltet hvor man så ville være nødt til at rydde alle huse nord for den linie. Med andre ord ville Tican, Cimbria og Falck være tilbage (og måske Svend burgerfri!)

Vi taler altså om meget store områder som skal foræres væk til industriel produktion og forskning og hvad endnu værre er - det er ikke kun i Østerild. Der er planer om flere steder i Danmark.

Okay - det er selvfølgelig et valg vi må tage, vil vi sælge ud af arvesølvet. Vil vi - og kan vi i det hele taget tillade os at rydde så store naturområder som dyr og planter lever i? Nogen ville sige "Vi planter bare skoven et andet sted" Men kan man det? Kan man bare tillade sig at smide 150 års vækst (her taler jeg altså ikke om økonomisk vækst!) væk fordi vi syntes det ville passe ind i vores kram? Jeg er sikker på at hvis man spurgte et barn ville de sige; Nej!
Børn kan lide skoven børn kan lide dyr og børn har krav på at kunne opleve det når de engang vokser op.

Det handler med andre ord om dansk naturpolitik. Det handler om at man i Danmark har en miljøminister som mener at man skal ofre naturen.
Og jeg får lyst til i samme åndedrag at nævne at man vil ofre hele vestkysten. I øjeblikket er der kraftige ryster som mener at man skal have lov til at bebygge kysten. En kyst som visionære politikere for mange år siden forstod at beskytte for vores skyld og for vores børns skyld. Hvis ikke den var blevet beskyttet for mange år siden havde vi ikke kunnet opleve den vestkyst vi oplever i dag. En vild og sine steder forholdsvis uspoleret kyst med højt til himlen ro og fred. En vestkyst som jeg personligt elsker.

Men hvis ikke vi mener det er der vi skal hen i dansk naturpolitik, ja hvad gør vi så? Der er valg til kommunen om små 14 dage og her kunne vi måske starte? Jeg ville før have sagt at en stemme på SF var en stemme på naturen. MEN desværrre mener SF i Thisted kommune at vi har rigeligt med natur - ja måske endog næsten for meget....Så det er op ad bakke. En ny liste har dog set dagens lys i Thisted kommune: "Naturens stemme" og jeg ser ikke anden udvej end at sætte min stemme her og så melde mig ind i Danmarks naturfrednings forening og Nepentes.

Jeg mener vi skal bevare den sparsomme natur vi har i verden og da vi i Danmark har bygget store dele af vores velfærd op på at ofre den, syntes jeg nu der er på tide vi bygger en ny tids velfærd på at genopbygge den. En ny tids velfærd på at gå forrest - ikke blot for miljøet, men også for naturen. En ny tids velfærd, hvor velfærd er andet end penge, og hvor det er lige så naturligt at tænke naturen ind i alle nye projekter som det er at tænke penge ind.

Så kære politikere i Thisted kommune - skal vi ikke starte her. Skal vi ikke med visioner starte en bevægelse hen mod en foregangs kommune, som værdsætter de værdier som vi har fået forærende af Moder jord?

Det er spændende at følge presset på den danske natur i øjeblikket. Regeringen har jo som de fleste af denne sides læsere jo ved barslet med en møllepark, som er stærkt belastende for de naturværdier som Thy som en af de få steder i Danmark stadig besidder.
Ud over "vores" mølle park er der planlagt i Nissum fjord og der skal flere steder til før vindmølle industrien er tilfreds. Det betyder med andre ord at den natur som os tilflyttere er kommet til Thy for kommer under stadig større pres.

Måske er det svært for folk som er opvokset i dette smukke område at se herlighederne - sådan er det jo til tider!?

Næste skridt i presset mod Danmarks natur er bebyggelse i kyst zonerne. Igen er de folk (borgmestre især) som måske er opvokset i området højtråbende om DERES ønsker og behov for PENGE og skatte kroner. Man regner altså med at der kommer flere penge og mere udvikling til området hvis hvis man bygger store vindmøller og så i øvrigt også bygger huse i klitterne (Som kompensation?) Når det så er sket kan man hurtigt bevise at området er en rådden banan, som den af nogen bliver kaldt. (Jeg kan nu bedre lide "den grønne agurk"!) Til den tid når naturen er væk og kun findes i små lommer mellem møller og sommerhuse, kan man jo ligeså godt tage skridtet fuldt ud og satse på en grøn Las Vegas - altså et område oplyst af neonreklamer med strøm fra grøn energi.

Jeg er en smule beskæmmet over at være medlem af en forening som DOF der (næsten) ukritisk går ind for projektet med vindmøllerne. Det er visionsløst. En grøn organisation som DOF burde være på naturens side og på de store uberørte områders side. Deres vision burde være at at vindmølle energi (eller kul energi eller atomkraft for den sags skyld) ikke skal gå ud over naturen. Ærgerligt at man må tage sit medlems skab af denne forening op til overvejelse på denne baggrund.

Vindmøller af den kaliber skal for mig at se placeres på Landbrugsjord, langs mortorveje eller i i forvejen - for naturen - ødelagte områder.

DOF´s hørings svar kan ses her: Dansk Ornitologisk Forening


De ønskede områder til gigant møller vil gå ud over meget store naturområder. Bare "vores" i Østerild plantage ville, hvis den stod i Århus, fylde fra Havnen og ud til Brabrand sø plus vindfeltet ville fjerne alt i store dele af det centrale Århus helt ud til Viborgvej og ringvejen.

Jeg kan måske godt leve med at industrien får så store områder forærende - det skal blot ikke gå ud over naturen.

Vi har just haft besøg af vores industriminister - Troels Lund Poulsen. Og han lovede han ville komme igen!

Uha, det frygter jeg allerede!

Vores industriminister - som jo klart var i lommen på een af dansk industris helt store giganter - Vestas - kom for at fortælle os at han lige havde foræret 3000 ha af Danmarks fineste og mest fredfyldte natur til Vestas (Og Risø) 3000 ha. som er medvirkende til at dette område rummer en meget stor del tilflyttere, folk som har valgt et liv væk fra en stressende storby. MEN nu hvor Vestas har fået området kan vi jo ligeså godt flytte ind til storbyen - her vil fremover være mere fredfyldt.

Borgmesteren som er så glad for de 3 arbjdspladser dette giver overraskede mig virkeligt negativt. Hans hoverende (Deraf navnet måske? (Erik Hove)) facon var nærmest skræmmende og man følte bestemt ikke at man havde lov til at have en holdning om Danmarks statsskove, som vi vel et eller andet sted ejer alle sammen, hvis ikke man lige kom fra Østerild - og selv her skulle man være forsigtig med sine udtalelser.

Men nok om det. Det handler om et topmøde. Det handler om at regeringen lige pludselig har meget travlt med at vise handlekraft, så travlt at vi har en uge - hvor folk er på ferie - til at komme med indsigelser mod projektet.

Hvordan skal det overhovedet være muligt at komme med saglige argumenter på en uge. Nuvel - det er jo som bekendt ej heller saglighed der præger vores regering. De har jo nedsat en masse udvalg for at stikke blår i øjnene på folk, men det er meget få af disse ekspert udvalg de har valgt at lytte til. Så hvorfor skulle de så lytte til os bønder med den underlige glæde ved det der natur. (Selvfølgelig er det ikke at forlange at en industriminister skal have en viden om dette emne.)

Jeg ved som sagt at vi skal have et klima topmøde og det haster for regeringen med at rette op på mange års fejl. og så er der klart nok ikke tid til at lytte til nogen andre end Risø og Vestas.
Jeg mener blot at vide at der også er en mulighed for at vi får fornemt besøg fra Brazilien. Et land som vi har bedt om at være mindre hård ved regnskoven. Vi har nu rigtigt gode argumenter for fremover at bede Brazilien om at stoppe fældningen af regnskoven. De vil dog nok se p åfælningen af Østerild og Hjardemål plantage med overbærenhed med henvise til det når de fremover skal lave energivenligt brændstof på de områder hvor der før var regnskov.

Næste gang vores industriminister kommer er det sikkert for at fortælle os at han nu endelig har fundet noget at bruge vejlerne - nordeuropas største vådområde - til. Han vil sikkert lave en aftale med Kellogs om at opdyrke området for at lave et testcenter for gensplejsede majs.

I øvrigt er der jo fra det gamle Vibrog amt udarbejdet følgende retningslinier for støj og lys som har hjemmel i planlovens §6 stk. 3, nr. 3 og 13 + stk. 5 samt Samlebekendtgørelsen §7 og Naturbeskyttelseslovens §21:

Retningslinie 24: Forurening med støj og lys

1. Etablering af støjende virksomheder og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse.

2. Stærk støjende virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede.

3. I støjbelastede områder - herunder de på kortet side 113 viste konsekvenszoner - må der ikke etableres boliger eller udlægges arealer til støjfølsomme formål.

4. De på kortet viste støjfrie områder skal friholdes fra støjede aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj.

5. Stærk lysudsendelse, f.eks. dominerende lysreklamer, permanente, lysende "vartegn" og lignende må ikke etableres

Desværre har jeg ikke været i stand til at finde kortet elektronisk, men kan fortælle at området som nu skal have testcenter på kortet er udlagt under overskriften; "støjzoner og støjfri områder er bindende for kommunernes planlægning."

Region Nordjylland har i samarbejde med et firma som hedder JO Informatik ApS en hjemmeside, der hedder FlyfotoArkivet.

Jeg ved ikke hvor længe siden har været online, men jeg er ialfald først lige blevet opmærksom på den.

Det er en helt fantastisk ressource, hvor man kan se gamle flyfotos - for vort område helt tilbage til 1954 - og så sammenligne med nyere fotos (hvor de nyeste er fra 1992). I mine øjne er det fabelagtig historisk dokumentation, der her er gjort let tilgængelig.

Det er langt fra hele landet, som er dækket, og slet ikke så langt tilbage, men for Thisted Kommune ligger der altså så gamle fotos tilgængelige.

Med disse tidlige luftfotos er det muligt at se bl.a. Hovsør Indtørring og Lønnerup Fjord/Revlsbuske før inddæmningerne i 1960'erne - og bedre end mange ord er fotografiet i stand til at tydeliggøre, hvilke fantastiske naturområder, der her er gået tabt.

Jeg husker en gammel mand fra Lønnerup, der en gang fortalte mig om hans ungdom, hvor de sejlede ud i "deltaet" fra Storåen og høstede hø med le på sumpede øer, mens "Blåterner" svirrede om hovederne på dem - nu er det meget nemmere at visualisere landskabet, og samtidig får man bedre idé om hvordan Hovsør Indtørring så ud - de Vestlige Vejlers Kogleaks, hvor Skestorkene fra Melsig-kolonien fouragerede...

Så hermed en opfordring til at klikke ind på denne hjemmeside og gå på opdagelse!

Og sjovt nok er det de ældste kort, der er bedst i opløsning...

En ting som også er slående, når man ser de gamle kort, er hvor meget mere åben, rørsumpen i Vejlerne var dengang - hele Bygholm Nord fremstår med meget mere åben vandflade. Der må have været liv og glade dage - men desværre er 1950'erne en af de dårligst dokumenterede perioder i Vejlernes fugle-historie.

Et andet forhold, som er ganske påfaldende, er at der på den tid må have været langt mere menneskelig færdsel i reservatet - ja det var jo så heller ikke reservat endnu - rørskoven ser ud til at være gennemskåret af et utal af stier og rørhøsterspor.

God fornøjelse med FlyfotoArkivet!

En tur langs stranden på Mors er ofte en dejligoplevelse. Kysterne ved Mors er smukke og varierede, med klinter og stenede strande, Badestrande og strand enge.
Familien havde en lille tur langs stranden i Gullerup, hvor der er udsigt til Hanklit og entusiaster med fiskestænger.
Mens vi gik langs stranden og kappedes om hvem der kunne slå flest smut løb der pludselig 3 mus mellem benene på os - jegflåede kameraet frem, men mus er noget af en prøvelse, så det lykkedes ikke at fotografere dem. Til gengæld fandt vi dette landskab på en lille sten.

Gennem længere tid har Martin Lund, Hendrik Nikolajsen, Louis Kristensen og undertegnede snakket en del om at det kunne være sjovt og spændende at mødes og slå med le. Tankerne og ideerne er især opstået med inspiration fra en sommertur til Gotland sidste sommer samt med baggrund i et stadigt stigende antal tilgroede enge i området på grund af manglende kreaturafgræsning.
Problemerne med manglende afgræsning kommer bl.a. til udtryk i Kogleakssøen, hvor den meget vigtige "blå bånd zone" ikke længere eksisterer. Det skyldes at der gennem de seneste år ikke har været kreaturafgræsning inde i selve området, hvor engstykket øst for det nord-syd gående dige ellers udmærket vil kunne inkluderes i en afgræsning.
Vi fire besluttede imidlertid at prøve at gøre noget ved det og efter tilladelse fra Vejlernes driftleder Mogens B. Andersen holdt vi (og vores leer) stævne deroppe i formiddags. Engstykkets tilstand var ret kritisk. Således var vegetationen oppe i godt 2 meters højde visse steder og der var kraftig opvækst af pil, hvilket gjorde arbejdet lidt sejere, men ikke umuligt.
Det var imidlertid også påfaldende at vi gik på reel eng når vi først kom i bund og med fint græs, som ellers var overrulet af kogleaks, tagrør, dunhammer, pil m.m.
Vi kløede på i 3 effektive timer og fik undervejs besøg af bl.a. Mogens B. Andersen (tak for øl!), DOFs formand og Vejlernes Naturrådsformand Christian Hjorth samt Jørgen Peter Kjeldsen som tog disse billeder. Vi nåede godt to-trediedele af det ønskede, men vender snart tilbage og gør det færdigt. Vi fik engen slået godt i bund, hvilket forhåbentlig kan danne forudsætning for at stykket kan få karakter af en åben eng. Vi skal dog nok regne med en supplerende slåning senere - med mindre der altså kommer kreaturer derud gennem efteråret. Man har vel lov at håbe.
Vi er naturligvis meget glade for tilladelsen til at slå engen og håber på i fremtiden også at få lov til at slå nogle tilgroede orkidéfelter og andre mindre engstykker.

De seneste dage har det været ved Vestkysten og inde i Limfjorden ved Amtoft - men i dag med søndenvinden var de store sværme af mariehøns kommet til stranden ved Ellidsbøl. Og dertil sværme af svirrefluer og mange sommerfugle.
Det sker med års mellemrum, men jeg har aldrig selv oplevet noget lignende.

Det var en fornøjelse at besøge ridekolonien på Bulbjerg i dag. For en stund kunne man snildt fortrænge de bekymrende forudsigelser om havfuglenes fremtid med stigende temperaturer og svigtende fødegrundlag. Der var unger i de fleste af rederne, og flere steder to. Halv- og helstore og en enkelt flyvefærdig. Herlig kontrast til sidste år, hvor ynglesuccesen var lig nul.
Desuden en almindelig kjove, sortstrubet bynkefugl og rødryggede tornskader.

I modsætning til sidste års skandaleramte slåning af engene ved Vesløs Vejle og på Bygholmengen i juni måned (alt for tidligt), var det med glæde at overvære gårsdagens slåning af engene ved Vesløs Vejle.
Vi er trods alt midt i juli (selvom det anbefales at slå engene 1½ måned senere), og så var det virkelig overraskende at se hvor store dele af engene der blev klippet. Her udfor Pilgårdsvej blev hele engen som er en del af reservatet, slået, i modsætning til sidste år hvor de kun tog en lille bid. Og i Trekanten tog maskinerne også godt fat, og slog hele den mest "langhårede" del - vel ca. en tredjedel af Trekantsområdet.

Og allerede i dag var Storspover og Grågæs på plads på de nyslåede enge...

Her er en fortryllende historie om Bulbjerg-klinten og dens seneste historie. Det kan kun anbefales, at man lige kigger forbi:
http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=352088&ForumID=3

vh/Peter

Efter det ellers i lang tid har åndet fred og idyl i den lille have på Søndergade, endte de lykkelige omstændigheder i tragedie.

Vi har i de sidste par måneder været vidne til et familie drama i vores have. Trods den spæde plads har et Husskade par valgt at slå sig ned i havens enlige træ. Vi har fulgt med i hvordan fuglene har kurtiseret hinanden, Hannen sang med sin mærkelige uskønne stemme en kort periode og hunnen har åbenbart syntes at han var vældig, for stedet blev i hvert fald valgt og taget i brug.

Godt nok var der ting der tydede på at det måtte gå galt - hannen var lidt en slagsbror - og er flere gange set i næbgemæng med andre Husskader. Den har vel forsvaret lillemor og havens fødemuligheder?

Men nå, det er længe siden - alt har åndet fred og idyl i lang tid og kun skift på reden har afsløret deres tilstedeværelse i ny og næ.

Men i går skete det så! I ren Micheal Jacksonsk stil er barnet blevet holdt ud over altan kanten (formoder jeg!) i hvert fald kom katten med en afkræftet unge og afleverede i live til mine børn (som ikke er holdt ud over nogen kant - andet end livets!)

Vi forsøgte at få liv i det lille liv med regnorme og sukkervand, som den også i starten drak, men vi fik den kun til at spise een regnorm. Det lille kræ blev som timerne gik mere og mere afkræftet og har nu endt sine dage i en af havens (efterhånden utallige!) massegrave.

Men glæden ved det er at det lille kræ nu ikke lider mere i denne verden.

Flyv lille fugl - flyv, hvor du end flyver nu!

Dog tror jeg der er flere unger i reden, for Husskaderne er her endnu.

Så er det vist nu kære venner. I 1990'erne boykottede vi Frankrigs vin pga atom prøvespængninger. Idag er det Statoil vi må belære om at verden af idag forventer en anden ansvarlighed end firmaet idag udviser i Canada. - se her Men olieselskaber har nok aldrig været af de mest fremsynede. De har altid kun tænkt på penge og i 2009 gør de det stadig. Jeg husker eksempelvis Brent Spar som Shell ville droppe i en Norsk fjord og så er der jo krige i verden blot pga. olie. Så kære venner gør hvad du kan - Boykot Statoil.

Det bliver godt når vi kan køre på el!

Ja disse dages lys er potentielt lagringsbart mod vinterens komme, når solen blir' for kort og dagen for mørk. Et minde for bestandigt...

Sommer! Årets første rigtige sommerdag blev flere steder og af flere mennesker nydt i fulde drag.
Jeg startede dagen i Glæde med en Ederfugle familie og summende bier i det dugvåde lyng. Jeg lagde i starten mest mærke til en lille sommerfugl med grønne undervinger Callophrys rubi formentlig, men også flere andre arter af små sommerfugle - blåfugl bl.a. Men efterhånden fangedes min opmærksomhed af de mange Sortårede hvidvinger samt senere Tidselfugl som senere på dagen viste sig i så umådeligt store mængder trækkende gennem min have i Frøstrup at jeg aldrig tidligere har oplevet noget lignenede. Det er blevet til over 100 individder trækkende med fuld fart gennem haven i dag. VILDT

Midt på dagen oplevede jeg teenagernes store rykud hjemmefra. Som det ses på det ene af billederne var der pludselig millioner af frø i luften måske fra gederams? I flere hundrede meters højde var der flyvende frø overalt og det varede ved i timevis, så der er flyttet mange planter hjemmefra idag!

Der har tidligere på denne side været en lille diskussion om hvorvidt det var klogt at skyde gæs i fredningstiden for så at hænge dem op på stager til skræk for andre gæs.

i dag stod der så en bil på samme mark og jeg undrer mig blot over om det er en ny skræmme foranstaltning, eller om det måske er landmanden der har taget bilen for at undgå at træde kornet ned.....

Den døde gås hænger i øvrigt på sin stage til højre i billedet.

Kogleaks er i øjeblikket intet mindre end fantastisk. Med de sidste dages mange Hvidvingede terner som det helt store krydderi. Men mange fugle af alle mulige slags gør Kogleaks til en meget stor fornøjelse, og trods det at jeg missede dagens Lille skrigeørn så var der mængder af Sortterner og Dværgmåger og..... at se på. Langs vejen ud til skjulet stod endog 2 Traner og lod sig beskue på nært hold.

Kom afsted med jer - nyd Kogleaks mens tid er.

Forleden var det Susanne, der så en odder på kloshold ved kanalen under cykelstien (Firkanten). Idag var det min tur - og på et noget uventet sted - i Oskar Jakobsens små søer i udkanten af Østerild Plantage ned mod Tømmerby Fjord. Jeg kom løbende på min rute og pludselig lå der en fin odder og rodede rundt i vandet mindre en 10 meter væk. Den blev forskrækket, dykkede hurtigt væk, og jeg så den ikke siden.
En noget uventet art på en løbetur i skoven! - og jeg har efterhånden en god dyreliste på mine ture derude: odder, skovmår, husmår, ilder, mink (den skal dø), ræv, krondyr, rådyr, egern, hare og lidt småkravl, men grævling mangler endnu. Det er - som tidligere nævnt - åbenbart en god måde at se dyr på, når man kommer løbende stille frem på skovvejene.
Af fugle blandt andet den første syngende skovsanger derude i år. Jeg håber hver gang på at høre grønspætte, men det har jeg fortsat til gode. Poul Hald har dog hørt en for første gang i en årrække ved Bondeshus - så forhåbentlig er de på vej ind i området igen østfra.

Helge

Under en tur i Tovsig faldt vi over et par gode sommerfugle. Først en meget sløv skovblåfugl, hvor vi kunne studere den specielle underside nøje (faktisk havde vi sommerfuglen siddende på min finger). Desuden fandt vi på engen udfor p-pladsen ved Tovsig Sø en skovrandøje. Jeg er ikke klar over om det er ny art for området, men i Stoltzes "Dagsommerfugle i Danmark" er den ikke markeret heroppe. Ganske heftigt.

Ellers er det i øvrigt påfaldende så mange auroraer der kan ses i øjeblikket.

Nogle af Vejlernes flotteste enge som længe har lagt brak, nemlig engene ned til Tømmerby fjord ved Tømmerby bliver i disse minutter lagt under plov.
Disse enge har ofte været hjemsted for sultne gæs, som ivrigt har brugt stedet til fouragering.

Jeg håber ikke at disse før så smukke enge bliver hjemsted for en stolpegås.

Årets vigtigste og strengeste fastedag. Folketroen gjorde også denne dag til en af de "uheldige". Leonardo da Vinci skrev i 1506: "På langfredag sørger hele verden, fordi en mand døde i Orienten. Jeg ville ønske, jeg kunne anklage dem,der hæver dyrkelsen af mennesket over dyrkelsen af Solen". Og sikke en solrig forårsdag - denne Langfredag. Hvor vi nåede både Bulbjerg, havearbejde, løbetur og grill over bålet inden solen gik ned. Bulbjerg var som altid helt specielt i sit lys. En trane stod ensomt og trompeterede i klitengen,5 smukke hanner af ringdrosler og man glæder sig til sommerferiens rejsemål, netop der hvor ringdroslerne yngler. Videre op på bjerget Bul sås en meget fotogen stor tornskade med Lildstrand i baggrunden. De her årsarter er nu noget helt specielt. Og ved Tømmerbytårnet sås en fed koneduehøg, dværgfalk, tårnfalk og rørhøge i den grad i display. Meget underholdende på Pilgårdsvej var den lokale rørhøg han på plads med 2 hunner, hvad må det ende med. Og Helge havde på løbeturen i Østerild skov en rødtoppet fuglekonge. Ja og inden solen gik ned på denne her lange fredag fik også solduggene i vindueskarmen deres første kødmåltid nemlig en flue - og jeg mener helt bestemt, at jeg hørte et lille bøvs.

Susanne

Susanne, Steen og undertegnede lavede i dag den efterhånden traditionelle rensning af rabatten langs Vesløs Vejle vej.
Mens de forbavsende mange kobbersnepper og en pæn flok brushøns gjorde hvad de kunne for at muntre os op, så kravlede vi rundt i kanterne af sumpen for at befri os for åsynet af menneskelige begrænsninger.
Hvorfor tager man for eksempel to dåser og putter i en fin affaldspose - for så at smide det hele ud i rørskoven...
I det hele taget er det et paradoks, at udsigten til et topklasse naturreservat ikke får folk til at holde affaldet inde i bilen. Intet er tilsyneladende helligt i den sammenhæng.
Nå, der var "kun" 33 dåser i forhold til 44 sidste år. Til gengæld flere flasker, hvor bl.a. Cult Shaker åbenbart er et produkt i fremgang. Ellers er det som vanligt Slots Classic der dominerer svineriet.

Helge

PÅ dagen hvor de første frø kom i jorden var vi også en tur forbi Bulbjerg i solskin. Cirka 320 par rider på plads er da vist meget godt - de seneste års dårlige ynglesucces taget i betragtning.
Også de sortstrubede bynkefugle er trofaste mod stedet.
I øvrigt var vi endnu et par gange forbi Inspektørengen uden at finde den amerikanske krikand. Til gengæld masser af andre fugle - og en sølvhejre på besøg i Vesløs Vejle.

Som det ses her på siden har marts måned meget stået i Hugormenes tegn (Og det er ikke noget kinesisk stjerne billede jeg taler om!) Finn Laursen, som vi mødte på odden har sendt mig et link hvorpå man kan se en masse fine Hugorme billeder fra den dag filmen er optaget.

Jeg fik idag besøg af Film-Finn (ikke at forveksle med Foto-Finn som i visse kredse er endog særdeles kendt!). Tanken var at lave lidt film om Riderne ved Bulbjerg. Lidt ala det han havde lavet om havørnen tidligere her på siden. Vi fik en vidunderlig dag ved Bulbjerg ud af det og senere kørte vi til Skårup Odde for at se om der var Hugorme på odden i dag. Det var der - masser! På en strækning på 30 meter så vi omkring 15 hugorme, som lå og solede sig. Mens vi kravlede rundt på maven efter Hugormene hørte vi Tranerne trompetere og Rørdrum, Grågås og Bier var i øvrigt medvirkende til den dejlige forårs stemning på odden. Men tag derud en tur og hold i øvrigt øje med hjemmesiden, måske jeg gør min entre som film skuespiller inden længe!!

Som det ses af Alberts indlæg, så er det tid for Hugorme. Freja og jeg begav os derfor ud på odden sidst på eftermiddagen, ladet med forskellige slags kamera, fast besluttet på at finde et hugormemotiv.

Desværre var vi sent på færde og hugormene var krøbet i skjul, måske uder denne rod, som klart lignede en der ville lokke en hugorm når solen forsvandt.

Derimod så vi flere friske Grævlingespor på stedet. Efterfølgende mødte vi dog Jens og Inge Marie som omkring ved 16-tiden så omkring 10 Hugorme. Så de er der altså, så Freja og jeg prøver helt sikkert igen.

I dag var jeg først på Skårup odde, hvor der foruden en Hugorm var en Lille vandsalamander. Jeg fortsatte op til Handæmningen, hvor jeg hørte en Rørdrum, men den er jo hørt før i år. Fra Han gik turen til Bulbjerg, hvor de første Rider var begyndt at etablere sig. På hjemvejen stoppede jeg ved vandhullet, hvor jeg igen så en Lille vandsalamander, den her afbildede, så nu er det rigtigt blevet forår.

Mens lærken lystigt slog sin trille over engene, stred menneskene med fjernelse af dens ynglepladser! Mange andre arter kunne istemme den vemodige lærkesang - eksempelvis Vibe og Bynkefugl som jo er i voldsom tilbage gang i det danske land.
Billedet er taget på en eng ned til Tømmerby fjord, som i øvrigt er natura 2000 område, kl. 11.50 idag.

Området har før været hjemsøgt af gravkøer (ikke at forveksle med muh-køer!) Bl.a. i efteråret hvor der længere ude på engen blev gravet af ligeledes en stor maskine som denne.

Man må håbe at landmanden trods alt får noget godt ud af det!!

I haven har Krokussen brudt overfladen og stræber nu mod himlen sammen med Vintergækker og Erantis, man anspores til at udforske det spirende forår.

Rundt omkring i Vejlerne står Grågæssene nu i små flokke ja, flere steder endog parvis undersøgende krat og rørskov kanter for potentielle redemuligheder. Langs vejene står ud over Grågæs også flokke af Kortnæbbet gås iblandet Bramgås, forbavsende tillidsfulde jeg syntes næsten de bliver mere og mere tillidsfulde år for år.

På markerne står mange småflokke af Viber og flere steder var der par i sangflugt over engen.

På Skårup odde jagtede jeg Hugormene, men uden succes. Tilgengæld trak en enlig Hedelærke over odden, mens Rørdrummerne sporadisk brummede i det fjerne.

Der er forår i luften og humøret er højt blandt fuglene derude.

Jeg har nu i længere tid fulgt debatten om en natur Kanon i avisen og får faktisk lidt myrepatter af det.

Jeg kan ikke lade være med at syntes det er en anelse hyklerisk at den regering som vingeskød den danske natur som Svend Auken trods alt havde prøvet at beskytte en anelse, nu vil lave en kanon.
jeg er slet ikke sikker på at denne regering har gjort op med sig selv hvad natur egentlig er.

Jeg syntes det er svært at få andet indtryk end at regeringen - måske af barmhjertighed - har forsøgt at aflive den vingeskudte og blødende natur.

Råd og nævn blev hurtigt aflivet, feltstationer eksisterer ikke mere og Lohmborg og Hans Chr. Schmidt blev ansat til aflivningen, som også gik forrygende samtidig med at Statsministeren udtalte at ikke en fugl, ikke en fisk havde fået det ringere. Han havde jo ret i det på den måde at det i hvert fald var lykkedes ham at aflive alle de råd, nævn og mennesker i øvrigt som havde forstand på naturen, så altså ingen kunne sige ham i mod. Samtidig havde han stækket den frie presse, så DR havde nok af andre ting at tænke over, end hvad vores regering foretog sig - meget dygtigt gjort.

Alt i alt bliver det spændende at se hvordan han vil mule resten af verden så NATO kan få nogle flere resourcer og kaste nogle flere bomber, hvis han som vedvarende rygter siger, ender dér. Hvis ikke han ender dér, så ender han forhåbentlig samme sted som Bush!

Mens regnen trak lange stråler over bilens forrude, sad vi med næsten lige så våde øjne i den lille blå Opel. Jens og jeg var på vej til "Søholt" - skovdistriktets hovedsæde - Det var den store dag, hvor opsætning af 20 Perleuglekasser sponsoreret af Kim Frost, skulle sættes op.

Fremmødt på Søholdt var 12 mand (m/k) som med ganen vædet i kaffe og Snegle fra bageren og med lettere neurotiske blikke ud af vinduet, sad og overvejede hvem der skulle holde paraplyen. Det viste sig dog hurtigt at paraplyen blev unødvendig!

Efter første morgenbiefing, hvor slagplanen blev lagt - kørte mandskabet ud i disen og fik lavet første prøveophængning. Det viste sig dog hurtigt at vi havde dygtige folk i blant os som med snilde, mod og dygtighed hurtigt fik sat de smukt designede kasser op i 7-8 meters højde. Thy´s første Perleuglekasse var på plads kl. 11.05.

Efterhånden som ekspertisen voksede blev blev humøret også højere og efter kort tid var luften - ud over tågen - tyk af vittigheder så tørre som en grangren!

Alt i alt blev det en rigtig hyggelig dag, og glæden var stor ved hvert enkelt opsat redekasse. Nu er forventningen til gengæld også helt i top og vi glæder os til at kunne fortælle om første kuld unger fra de opsatte kasser.

Tak til alle hjælpere, Til Kim for kasserne og skoven for velvilje, samt ikke mindst til Frøstrup minilandsby for design og produktion af de smukke kasser fremstillet af det fineste Lærketræ.

Sygdommens første tegn på at ville forlade kroppens celler, viste sig i løbet af weekenden. Det blev taget for pålydende og vi forlod de ildelugtende rum i huset til fordel for en lille tur i det fri.
Her - i det fri - var der ikke så frit alligevel, for der var is på søerne! Men under isen - lukket inde, afskåret, nedfrosset - var der liv. Pludselig så vi en fø på bunden af søen og da vi så godt efter var der et mylder af liv. Der var frøer over alt under isen.

Vi blev enige om at det måtte være pga. lyset for varmen var ihvertfald ikke grunden til livet!

Det er noget specielt - helt ude på spidsen af Holm Tange. Min bror og jeg havde - for en del år siden - bildæk, der lå ude i fjorden, ikke noget kønt syn, men vi fangede ål og rejer, som vi rystede af tangen.
De sædvanlige fugle på denne årstid, snespurve, stenvendere og 26 storspover fløj foran os, både på vej derud og også på hjemturen sammen med en lokal lystfisker, der har udsigt til Holm Tange fra sit bosted.
Den langnæbbede sneppeklire er blevet flittigt eftersøgt, uden resultat, men ganske underholdende med 9 små lappedykkere, isfugl og vandrefalke.

Efter hånden kan man næsten blive i tvivl om ikke sangen "Smukkere end smuk" er skrevet til vejlerne. I øjeblikket tages der nemlig elmaster ned omkring Arup skjulet og det resulterer i en væsentlig smukkere udsigt end tidligere. Så herfra lyder en lille taknemligheds suk for initiativet.

Tidligere på efteråret så vi tre isfugle ved Kraptårnet. Idag sås igen tre isfugle ved Øster Landkanal lige syd for Jernbanebroen. Mens vi nød synet af de smukke fugle, blev øjnene opmærksomme på en pungmejserede hængende på en tynd gren ud over kanalen. Og huset hos den art er en næsten ligeså stor oplevelse som ejeren, som vi dog ikke mødte idag.
Iøvrigt var vi en tur i nationalparken Thy sammen med ex observatør Claus Horneman,med frokost ved en kold Nors Sø, hvor vi havde to vandrefalke og de to lokale havørne både i reservatet, ved Bygholm engen og minsandten om ikke de begge fløj forbi Pilgårdsvej 4 under morgenkaffen.
En tur til Ellidsbøl stranden gav 25 små korsnæb og ved parkeringspladsen ved stranden var der en leben af sjaggere, blåmejser, bogfinker, solsorte og musvitter i fuld gang med at fortære de gærede havtornebær. Ved nærmere studier hjemme i haven, er det tydeligt, at blåmejsen, sjaggeren og solsorten æder bærrene, mens musvitten tilsyneladende ikke rører dem.

Susanne

Det er ikke D-dag, men det ligner.

En lille udgave af et militært landgangsfartøj med larvefødder og forsynet med en såkaldt fingerklipper i front.

Det er måske løsningen på fuglenes problemer i et af Vejlernes vigtigste yngleområder. Ihvertfald er det en hurtig beskrivelse af den specialmaskine, som i dag arbejdede sig ind i den tilgroede Kogleaks-sø - under skarp overvågning fra Vejlernes Naturråd.

De umiddelbare indtryk var lovende - og forhåbentlig kan sådan en maskine rette op på tilstanden i Kogleaks - og dermed bringe nyt håb for landets største sortterne-koloni, der har haft alvorlige problemer med ynglesuccesen de sidste par sæsoner. Måske især pga. tilgroningen.

Helge

Den sidste tids storme har blæst sand op i klitterne ved Bulbjerg. Det er jo på den måde klitter dannes. Skiltet ved den nederste parkeringsplads var dækket så meget den 17-11 og den 27-11 var der kun det øverste af den ene stolpe synligt. Det er jo godt, at det er forbudt at grave i klitterne. Det vil jo medføre endnu mere sandflugt, når Sandhjælme, Marehalm og anden vegetation fjernes.

Der er stadig kantareller at finde mellem de mange nedfaldne blade i Østerild Plantage (billedet) - og mens vi var derude, så kom den voksne Havørn ind over mod vest på sin formentlig faste rute fra Vejlerne og til Hanstholm-reservatet. En rigtig pendler.
Apropos Hanstholm, så var vi også forbi deroppe en tur idag i den tiltagende sydvestvind. Mange fugle, blandt andet Almindelig Skråpe, Sabinemåge, Sorthovedet Måge, rastende Sortgrå Ryler og Stenvendere, mange Rødstrubede Lommer på vandet udfor Roshage, lidt Dværgmåger og de første 7 Silkehaler mod sydvest over havnen.
Til højre et udsnit af en flok Hjejler på over 5000 over Købmandsvigen lidt tidligere på ugen.

Susanne og Helge

Hvis man tænker på at brygge øl hjemme, kan man få rigeligt med Humle hos mig. Stormen i nat var mere end hvad de udgåede Humletyngede Elmegrene kunne holde til, og der lå nedbrækkede Humleomslyngede grene ned foran mit skur og kompostbeholderen var helt skjult. Mange Humlekopper var blevet lettilgængelige, hvis man ønsker at plukke dem. Formiddagen gik med at save grene over og klippe dem fri. Det hele var filtret sammen. Jeg kunne godt have brugt en machete. Dem, som tænker på at lave deres egne tove kunne også få Humleskud hos mig. Tidligere brugte man også fibrene i Humlen’s stængel til tovværk ligesom Humlens nære slægtning Hampen og Brændenælden, som også er nært beslægtet med Humle og Hamp.

brev sendt til Teknik og miljø dd.

Til teknik og miljø?


Jeg skriver med en opfordring til Thisted kommune.

Den seneste tid er græsset blevet slået langs vejkanter i Thitsted kommune, hvilket sikkert er okay nogle steder, men mange steder er det unødvendigt og resulterer blot i unødvendige udgifter for kommunen. Men mit sigte er ikke først og fremmest udgifter for kommunen, men flere ting som jeg vil remse op her:

1) Færre traktor timer på vejene = mindre CO2 udledning
2) flere blomster og græsser med frø langs vejene = flere insekter, sommerfugle og fugle altså større naturværdi
3) Færre traktor timer = sparede lønkroner for kommunen
4) Tiden sparret her kunne evt. bruges til formål som hjalp naturen.

Jeg har flere steder oplevet at græs der i forvejen kun bliver højest 20-30 cm. højt er blevet slået, som eksempelvis på vej til Bulbjerg. Jeg opfatter det som unødvendigt.

Ligeså har jeg oplevet græsset slået i bræmmer på 3 meter fra vejen, hvilket for mig er meget uforståeligt! Hvad skader græs der står 3 meter fra vejen?
For mig og mange andre vil efterårets sidste blomster være en større oplevelse end græsplæner uden liv - det vil i øvrigt være godt for fuglene da der er frø som disse spiser om efteråret og igen vil der være oplevelser langs med vejene.

Jeg foreslår således at man får lavet en plan over hvor det er vigtigt og hvor det ikke er vigtigt (formålsløst) at slå græsset og så lade naturen få lidt råderum langs vejene trods alt.

I disse sensommerdage, hvor duggen liger tungt på køernes muler, har jeg haft mine 15 minutters berømmelse! Det skete på en mark ved Tovsig hvor ca. 20 kvier holdt mig med selskab til morgen. Blandt disse ungmøer var jeg vidt berømt og et stort hit. Til gengæld kunne jeg bruge dem som skjul og få billeder af ellers sky Fiskehejrer.

Men disse flotte morgener er også sidste mulighed for at få set Svaler enkelte trækker endnu mod varmen, mens luften til gengæld er fuld af Skægmejse kald og Jernspurve kald.

Efteråret er over os, men sommeren holder stadig stand!

Troels Lund Poulsen...Hvem er han?

Miljøministeren har nu (presset af et flertal!) udtalt at det er slut med frivillige aftaler med landbruget. DET var på tide. I mange år har naturen været taber i regeringens "friviligheds princip" , men nu skal det altså være slut. Landbruget havde lovet at nedbringe landbrugs koncernernes forbrug af sprøjtegifte fra 2,28 til 1,7 næste år, istedet er forbruget steget til 2,4. Tallene står for hvor mange gange det samlede landbrugs areal kan sprøjtes med den mængde sprøjtemidler som sælges i Danmark - skræmmende. Man kan altså sige at trække man de økologiske marker fra, som ikke sprøjtes, så sprøjtes konvensionelle marker altså henved måske 3 gang... Og det spiser vi!

Men vi kan forhåbentlig nu se frem til at landbruget tøjles mere med tvang end med aftaler. Det er jo desværre mange ars erfaring der viser at det er den eneste vej frem.

Den sidste lille uge har vi tilbragt i det sydøstlige Danmark, nærmere betegnet - Stevns. Her har vi nydt den danske sommer med tropenætter, hvidvin, flagrende flagermus i hundredevis - (men de var små, så små at jeg i starten troede det var natsværmere)ugler, sommerfugle og prikken over I'et Buskgræshopper, som med sin langsomme adstædige sang lagde en stemning over den Sjællanske nat, som var det et sted i troperne. Det sjove ved Buskgræshopperne er bl.a. at de synger om aftenen og om natten, hvorfor det giver et lidt mere trope agtigt præg - i hvertfald i min bevisthed. Heldigvis fandt vi en fotogen en af slagsen som ses her med de lange følehorn.

Som bekendt er det en forudsætning for at Vejlernes engfugle kan trives, at der er kreaturer, der græsser engene - evt. suppleret med slåning, som det ses mange steder i år...
I Thisted Dagblad i går var der en artikel om et nyt initiativ ved Arup Vejle, hvor en storopdrætter af kødkvæg, en konsulent og en købmand er gået sammen om at lancere kvalitetskød fra dyr som har græsset i Vejlerne.
Det er jo moderne med branding og at fortælle produkternes historie, så egentlig er det overraskende, at det først er NU, at Vejler-kød på den måde tænkes markedsført.
Kødet skal sælges fra købmandsforretningen i Amtoft.
Uden iøvrigt at kende mere til bagmændene eller præcist hvilke dele af Arup-engene, det drejer sig om, forekommer det mig umiddelbart som et velkomment initiativ.

Herfra skal da lyde et overmåde begerjstret tillykke til Danmark og hr. Anders (Den store miljømand!)Han har formået at sætte danmark på verdenskortet som nummer 26 over nationar der gør noget for miljøet. Forrest ligger schweiz, Sverige Norge og Finland med et indeks på over 50, mens Danmark bryster sig med et indeks på 14! Foran os ligger bl.a. Costa Rica og Ecuador.
Desværre kan det ikke komme bag på nogen og det kan vel heller ikke komme bag på nogen at dette indeks som er udregnet på 2 førende amerikanske universiteter selvfølgelig vil blive betvivlet på det kraftigste af regeringen.. Nå men læs mere her

Med en svag til jævn vind fra syd og sydøst var det oplagt at drage til Bulbjerg lørdag 10. maj.
Morgenen var ret stille og kun svagt småfugletræk (21 Skovpibere, 4 Ringdrosler, 6 Gule Vipstjerter), men ude over heden dukkede dagens første overraskelse op idet en Rustand fløj af sted med 2 Gravænder. Den fremviste ingen hybridkarakterer og er den første ”rene” Rustand jeg har set i lang tid.
Klokken 7.30 blev jeg opmærksom på en kærhøg lige nedenfor bakken, hvorfor Rasmus Strack i telefonen blev kylet ned i græsset. Hurtigt kunne jeg (pga den korte afstand) konstatere at det var en smuk 2K Steppehøg. Den røg lidt tilbage og sluttede sig til endnu en kærhøg – en 2K Hedehøg!
Stort!
Steppehøgen gav sig til at raste, mens Hedehøgen trak videre, tæt forbi.
Albert (messer-)Schmidt var den første til at dukke op og vi gav os til at lede efter Steppehøgen, i lang tid uden held, men Albert udbrød pludselig et ”hm-hm HOV” og lige nedenfor bakken lå den så igen. Eller det vil sige – den passede ikke helt på den første da denne viste tydeligere overvingefelter og indslag af grålige fjer på ryggen. Det gjorde jeg opmærksom på men valgte at slå det hen med at jeg havde set forkert på første obs. Den fløj tillige tilbage igen i retning af Lild og forsvandt bag nogle klitter. Vi havde lige sluppet den da den første fugl dukkede op i scopefeltet meget tættere på! Ufatteligt 2 Steppehøge!
Vi fik efterhånden selskab af flere observatører og sammen kunne vi nyde den lave trækforsøg og returnere efter 5 minutter meget tæt på!
Denne store dag bød på yderligere 2 Hedehøge, bl.a. en adult han der rastede i lang tid, trækforsøgende 3K Havørn, 3 Fiskeørne, 3 Dværgfalke, 1 Lærkefalk, 7 Tårnfalke, 12 Spurvehøge, 1 Duehøg på fasanjagt samt ikke mindst 3 Hvide Storke!
Det var Bulbjerg når det er bedst!

Ja, det er ved at være en gammel nyhed, men I skal alligevel ikke snydes for lidt info. Kun to mand stævnede ud denne skønne forårsmorgen, så det blev en lang tur, men helt OK til en lang dags tælling. Deres to udsendte i felten var Jørgen Peter Kjeldsen og undertegnede aka ornit.dk…
Engens tilstand var rigtig fin, med vand i alle pander og grøblerender samt sjasket overfladevand på de lave engstykker.
Som vanligt har første gennemgang fokus på Viber, Store Kobbersnepper samt spillende Engryler. Der var fremgang at spore for både Viber 303 (293 i 2007) og Store Kobbersnepper 147 (143 i 2007) om end en liiiiille fremgang… Vi fandt i alt 24 Engryleterritorier, men det er først efter anden gennemgang vi kan lave en opgørelse over bestanden.
I en pande oppe nordpå holdt 8 adulte og 5 2K Dværgmåger til (der er endnu 6 adulte i skrivende stund), så det bliver spændende om de skrider til yngel.
Ellers var der også pænt med trækfugle, bl.a. >300 Tinksmede, Havørn, 2K Vandrefalk, 5 Temmincksryler (sæsonens første) m.m.

Lige nu er Vejlerne boblende af mad til alle fuglene. En tur i rørskoven ved Kærup holme lige nu kan eksempelvis give oplevelser med andet end fugle. Fisk er der således rigtig mange af under brosystemet omkring skjulet, hvilket er til stor glæde for bl.a. terner, lappedykkere og hejrer. Men også andre fødedyr som plankton og myggelarver ses i gigant tal - i hvertfald hvis man lader børnene stikke et fiskenet i vandet.
En af de dyr der vækker stor glæde er vårfluelarver, som ses i meget strt tal kravle rundt under vandet med deres skjolde af planterester. Som det kan ses af billedet blev der også fanget en igle , hvilket var til både glæde og væmmelse for både børn og voksne.

Det myldrer med fugle i Vesløs Vejle lige i øjeblikket. Her den 1. maj havde vi 555 Brushøns i vejlen plus yderligere 60 ved Arup kirke, så altså min. 615 i Vesløs-Arup. Desuden 30 Tinksmede, Småspove og mange andre vadefugle.
Det var store dansedag på de gamle pladser langs vejlevejen - og til aften var der masser af kliresang og fløjten i luften, akkompagneret af strandtudser. Men ingen piften fra Plettede Rørvagtler. Det er tidligt at male fanden på væggen - men på sin vis ville det være logisk, hvis rørvagtlen også er ramt af den store nedtur for afrikatrækkende småfugle - se næste nummer af Fugle og Natur.

Helge

Egentlig har jeg aldrig haft den store fidus til Pingviner! Når jeg tænker nærmere over det tror jeg det har været deres manglende evne til at flyve og deres lidt klodsede adfærd på land.

MEN meget har ændret sig – dog ikke Pingvinernes klodsede adfærd på land, men snarere mit syn på disse sære skabninger.

Efter et par besøg i pingvinkolonier i Chile med mulighed for nærmere studier af disse fugle til følge har jeg opdaget fascinerende skabninger.

Der lever kun Pingviner på den sydlige halvkugle, til gengæld findes de i Sydamerika helt op til Ækvator.
Der findes 17 arter af Pingviner fra den lille Dværg pingvin som kun er ca. 40 cm. Høj til Kejserpingvin som er gigantiske 130 cm. Høj (hvilket er højere end en dreng i 1. klasse – ihertfald min dreng!)
Trods pingvinernes manglende adræthed på land er de yderst tillidsfulde og tillader ofte en at komme helt ind på livet af dem.
Vandet er pingvinernes hjemmebane og deres torpedoformede krop og de underligt små fjer er utroligt velegnede til dette liv. Fra land får man af og til et indblik i denne tilpasning, når en flok – som projektiler – pludselig skyder op af vandet.
Så tilpassede er de at de jo har mistet evnen til at flyve – et modigt træk i virkeligheden! Så modig har Skarven endnu ikke været!

På Isla Magdalena i Magellan-Strædet mellem Det sydamerikanske kontinent og Ildlandet bor omkring 100000 Magellanic pingviner og her tilbragte familien og jeg nogle timer en formiddag i december. En formiddag som ændrede mit syn på Pingviner.

På mig virker de næsten mennesklige, når de kærligt og med lukkede øjne næb mod næb hilser på deres mage eller når en han af fuld hals i bredstående stilling og med armene ud til siden gør opmærksom på at her bor han altså, mens konen begejstret står ved hans side og beundre hans vidunderlige sangstemme.
Livet går ikke alt for hurtigt i en pingvin koloni og de efterlever i stor stil den sydamerikanske livsform hvor én af dagens højdepunkter er siestaen. Med halvlukkede øjne ser nogle meget trætte og ligeglade ud, mens andre snarer har halvt ÅBNE øjne og nærmest ser årvågne ud – jeg fik sådan et billede på nethinden af en barsk cowboy og dette billede blev klarere når en af dem stod med løftet hoved og spredte ben med armene ud til siden og så direkte på mig – som om den var klar til at trække sin 6-løber.
Pingviner er ved nærmere bekendskab sjove og bryske nærmere end klodsede. Måske er de stadig lidt klodsede på land, men der er blevet mere ”Fugl” over dem efter mit besøg på Isla Magdalena og jeg vil gerne se flere!

Som led i føljetonen om Bjergpibernes dragtskifte i Vesløs Vejle kan vi her tilføje et eksemplar fra i dag fredag i nærmest fuld yngledragt. Den må vist være klar til at sætte kursen mod højderne i Karpaterne eller hvor den nu skal hen. Nu er vejret jo også til det.
I øvrigt igen Skovsneppe og en repræsentant for det lokale Duehøgepar under en løbetur i Østerild Plantage, hvor imod Sløruglen tilsyneladende er blevet træt af de mange gæster...

Susanne og Helge

Nu har de den muligvis i sønderjylland.. Skærtorsdag er der fotograferet hvad eksperter mener kunne være spor fra en ung ulv. En ulv kan tilbagelægge store afstande på en dag og da der sidste år blev påkørt en ulv blot 100 km. fra den dansk/tyske grænse er det ikke umuligt at sporene stammer fra en ulv.
Jeg ser meget frem til at der bliver omstrejfende ulve i Thy, selvom det nok bliver lidt besværligt for dem at krydse Limfjorden, men jeg håber og når de store rovdyr nu er her, så er der vel ingen grund til at holde deres mad (de store græssere) væk fra Danmark mere?

I dag var det helt blik stille ved Limfjorden, og jeg gik langs fjordsiden af Bygholmdæmningen, hvor der lå en masse opskyllet tang. Her faldt mit blik på noget skinnende gult, som viste sig at være et stykke rav. Sidste vinter fandt jeg også et stykke rav ved Bygholmdæmningen, som kan ses her.

I Jyllandsposten 28/10 havde Kjeld Hansen et debatoplæg indrykket i avisen, omhandlende Fiilsø.
Fiilsø er ikke nogen sø og har ikke været det i mange årtier. Søen er tørlagt og er nu urentabelt landbrugsjord. MEN Jorden er nu til salg.
Derfor vil jeg gerne bakke Kjeld Hansen op i hans oplæg og opfordring til staten om at købe ejendommen og altså jorden og genskabe den store sø.

Hvilken unik chance for genskabelse af store naturområder i Danmark.
Desværre ser det ud til at miljøministeriet ikke har vilje til at købe området, så måske skal vi endnu en gang håbe på hjælp fra Onkel Åge, som jo ellers ikke gør så meget i naturgenopretning, men mere i bevarelse.

Herfra skal der i hvertfald lyde en stor opfordring til at få genskabt den savnede sø.

Gårsdagens dejlige vejr bød på mange slags hedeture. For det første var det jo faktisk varmt, så jeg havde nok valgt en lidt for kraftig påklædning til turen med Vesløs 9. klasse til heden på Skårup Odde (2. hedetur!) 3. hedetur blev det lynhurtigt til når stemmen blev hævet og hjerne vendt i et forsøg på at fange interessen hos en 9. klasse - hvis hjerner naturligt nok er fyldt af mange andre ting end Traner, heste og hedepleje.

Men en herlig tur blev det og den blev krydret af en gang "to mand frem for en enke" hvilket gjorde stor lykke blandt såvel store som små.

Ud over lege billedet, er der et billede af feltmad for en 9. klasse (Dancace og cacao!)

Efter hånden er debatten i landets medier, oven på det fornemme Brazilianske besøg i Danmark, så bekymrende at vi er nødt til at skrue bissen på.
Hvis De få brak områder som ligger omkring Vejlerne ikke på sigt skal ødelægges og opdyrkes, må vi igang med den hårde argumentation. For det vi skal argumentere mod er klimaforandringer og fødemangel.

Allerede nu er store områder lagt ud til landbrugs jord rundt om i verden, for at skaffe produkter til biobrændsel. Dette har medført stigende fødevarepriser og mangel på fødevarer i øvrigt.

Derfor skal Europas brakområder nu opdyrkes til brug for produkter hvoraf man kan udvinde bioetanol. Europa har en drøm om at en stor del af transportsektoren skal bruge disse stoffer i tanken i stedet for benzin. MEN det er en dårlig idé. Det går i sidste ende ud over naturen og de fattige.

Til kamp mod bioetanol og til kamp for bevarelse af vores (og verdens) naturområder.

Uglespyt eller Alien opkast? Jeg kunne godt tænke mig bud på hvad dette er, da det ikke findes i min fuglebog!

Det er i dag præcis 21 år siden, at Vejler-reservatet i Lund Fjord blev invaderet af styrkerne fra Dronningens Livregiment.
Terje Seidenfaden, der var observatør på Vejlernes Feltstation i 1986, har beskrevet invasionen i en beretning, som kan læses i uddrag fra feltstationens dagbog.

Så skete det. I pressen i dag er det muligt at læse at Danmarks første nationalpark er en realitet. Thy er udpeget som det sted i Danmark hvor denne type naturforvaltning skal stå sin prøve. Det bliver spændende at følge den udvikling det kan medføre i Thy, både naturmæssigt og turistmæssigt.
Så endnu engang TILYKKE til THY.

I Tømmerby er egen sprungen ud, mens alle asketræerne endnu står i knop. Det skulle ifølge et gammelt vejrvarsel betyde, at sommeren i år går "i vask"...

Hvis man er interesseret i at søge i observationer af dyr og planter m.m. på en bestemt lokalitet, burde man måske kaste et blik på denne liste. Der er samtidig mulighed for at se de af arterne, der findes fotos af - hvilket undertiden kan være en stor hjælp; jeg tænker især på flora o.l. Man klikker simpelt hen på lokaliteten og kommer videre til en side, hvor man får flere valgmuligheder - bl.a. "observationer af dyr og planter".

http://www.fugleognatur.dk/kommune.asp?kommune=787

Jeg valgte "Thisted" som udgangspunkt, men ved at klikke på "Lokaliteter" på forsiden af hjemmesiden, kan man naturligvis vælge andre lokaliter, f.eks. Brønderslev som udgangspunkt og på den måde få overblik over f.eks. Bygholm-lokaliteterne m.m.

vh/Peter