Efter at have fourageret meget aktivt i et stykke tid - på hundestejler, så det ud til - søgte de fleste af en flok på 16 Skestorke i går eftermiddags op på en af Bygholmengens langstrakte øer, ganske tæt på dæmningen. Så blev det muligt, på trods af ret heftigt varmeflimmer, at få aflæst et par af fuglene, der var forsynet med nogle meget iøjnefaldende farveringe.

Den ene havde én lang hvidgul ring med fire bogstaver, AALP. Den anden var en kombination af 6 ringe, hvoraf den øverste på højre ben var udformet som et flag, så det springer ekstra meget i øjnene.

Man kan mene om farveringmærkning hvad man vil, og rent æstetisk er det ialfald ikke ligefrem nogen nydelse - især ikke på en elegant fugl som Skestork. MEN det er eddermame effektivt, ikke mindst når man som i skestorkeprogrammet har en fast informationskanal, som svarer på alle forespørgsler ekspedit, så observatørerne i den grad anspores til at gå ud og få lavet nogle aflæsninger.

Jeg sendte aflæsningerne i aftes til hollandske Otto Overdijk, som på 30. år (!!) er ansvarlig for Skestorke-ringmærkningerne. Og her til morgen da computeren blev åbnet, var der allerede svar! Dét kalder jeg service!

De to fugle er fra henholdsvis Frankrig og Tyskland, og for den tyske fugl - den med de mange ringe - har jeg fået hele livshistorien. For den franske modtager jeg en rapport fra Otto, så snart han har detaljerne. Den tyske fugl er klækket i Niedersachsen i 2009, 404 km fra Bygholmengen. Den er aflæst mange gange, især i vinterhalvåret i Frankrig, og sidste år tilbragte den sommeren i Schleswig-Holstein. Aflæsningen på Bygholmengen er den første i Danmark.

Det ser altså ud til, at de danske Skestorke bliver ved med at "trække" fugle, som er klækket syd for Danmark, med herop. Desværre ser det ikke ud til, at vi får ynglende Skestork i Vejlerne i år, selv om der har stået over 20 fugle på Melsig på et tidspunkt - egentlig underligt, når nu de havde succes sidste år.

Flokken på Bygholmengen består nok udelukkende af ikke-ynglende individer, selv om der er flere tilsyneladende helt udfarvede fugle imellem. To af dem var meget forelskede og "nussede" og fjerplejede hinanden...

Bygholmengen i dette efterår er jo et særdeles levende bevis på den gamle lære om, at høj vandstand er sagen for fuglene i netop det område. Det er vist mange år siden, at der har været så mange svømmeænder tidligt på efteråret. I dag talte Susanne og jeg min. 420 skeænder bare på vest-engen. Der må være basis for en ny Vejler-rekord? Også tusinder af andre anas. Vi savner godtnok total-tællingerne.
Omkring 15 ungfugle i den tilbageværende flok på 42 skestorke.