Regnskoven 2008

Dér - gennem den ellers så ufarbare regnskov, forsvinder lastbilen tungt lastet med træ i horisonten ad den røde støvede vej. Bag mig strækker uendelig store strækninger sig - så store at det for en dansker kan være helt uforståeligt. Disse nyfældede strækninger skal måske bruges i mijløets tjeneste, der skal dyrkes majs til bioetanol.

Danmark 2012


Under mig ligger helt ufateligt mange stammer, så mange at jeg ikke troede det var muligt noget sted i Danmark at fælde så mange træer på een gang. Jeg er kravlet op på toppen af en stak træstammer, som er stablet langs den mudrede vej.
Over horisonten stikker enkelte træer trodsigt op endnu og en enkelt solsort har gemt sig under mig i stakken af afgrænede træstammer.
Jeg sidder og ser på udsigten. Den er blevet nemmere at få øje på efter tæerne er fældet. Pludselig bevæger en stor Duehøg hun sig ind i mit synsfelt fra højre. En stor og kraftfuld rovfugl er den, men bortset fra solsorten er den næsten alene i dette landskab af mismod. Mens disen kommer kravlende i horisonten forsvinder Duehøgen over de væltede træer - måske på jagt efter sit gamle redetræ.

Skoven er fældet så langt øjet rækker. Fældet af store grådige maskiner, som har efterladt store hjulspor og meget få træer, men dog plads til lavt flyvende gæs der af og til passere ind over området. Skoven er fældet i mijøets navn. Klima miljøet, vel at mærke! Mens jeg ser på disen der kravler nærmere, så undrer jeg mig over at klimaet er naturens modsætning, hvem er det der har bestemt det? Hvem er det der syntes at nu har vi været gode mod miljøet, for vi har gjort noget for klimaet med den ene hånd, men vi har ikke set efter hvad den anden hånd har gjort. For mig der er vokset op med denne lidt inianske OVERtro om at det hele hænger sammen, så er det naturligvis et under. Et under at nogen tror at fælder man en skov hist og en skov her, så er alt fint, hvis blot det er til gavn for energibalancen ...hmm....det betyder vel at så kan vi svine noget mere et andet sted, når vi nu sætter de her vindmøller op!?

Min skov er væk, selvom den ikke var min har det vist sig, den var "nogen's"
Heldigvis er der mulighed for at etablere ny natur - Selvmodsigende måske, men det er ikke desto mindre tilfældet! Etablering af natur.
Men til gengæld har jeg fået udsigten, for udsigten DEN er vel alles? tænker jeg mens disen er blevet til tyk gus og lige så stille truer med at fjerne også den fra mig. Nu er det også blevet koldt den kolde gus kryber ind under huden og udsigten og jeg fryser.

Jeg befandt mig midt i den tunge tåge. Omgivet af Fuglekongernes små pip så sylespidst og dog så forsigtigt. Lydbilledet var dog koncentreret omkring meget insisterende maskinlarm og da jeg bevægede mig videre gennem skoven, kom jeg til sidst ud til synderne. Det var store gule gravkøer og gummigeder der var synderne. Ind i mellem suppleret af lastbiler der kom i en lind strøm, fyldt til briste punktet med sand.
På den anden side af den ikke helt almindelige skovvej stod en Dåhjort og kiggede lidt på trafikken, før den i et roligt øjeblik satte over vejen.

Jeg tænkte ved mig selv; at dette lignede i forbavsende stor grad nogle af de veje jeg har set ind i regnskoven i Peru. Det var på samme tid sørgeligt men også ualmindeligt spændende at se hvad nogle få af jordens 7 milliarder mennesker kunne udrette - godt de fleste holder til i byen!

Nu er det vel efterhånden almindelig kendt, at arbejdet med etableringen af testcenteret i Østerild og Hjardemål plantager er igangsat. I den forbindelse er det vedtaget, at al skovfældning først må ske fra den 15. juli på grund af skovfuglenes ynglesæson. Og det er vel i grunden også godt nok.

Men nu er det jo således, at enkelte sjældnere ynglefuglearter som Havørn, Fiskeørn, Duehøg, Lærkefalk samt Sort Stork godt kan ha' unger i evt. reder på det tidspunkt, selvom det vel sandsynligvis kun er Duehøg som er aktuel i det pågældende område.
Men alligevel. Det burde nok overvejes ind i sådan en fældningsplan, selvom jeg er helt klar over at de gerne vil igang så tidligt som muligt.

Derudover er jeg faktisk ikke klar over hvornår evt. unger af Perleugle er klar til at forlade reden. Og hvad med Skovmår? Hvornår er dens unger "flyve"dygtige?

Den 22. februar (så vidt jeg husker)skal planerne om testcenter området i Østerild/Hjardemål området til anden behandling i folketinget. Det vil altså sige at lovforslaget endnu ikke er vedtaget. Alligevel ser det ud som om at forberedelserne er langt fremme. Eksempelvis står den ene af de 4(små) møller - som er i vejen for de store, nu uden vinger og er muligvis allerede på vej mod nedtagning.
Stedet hvor der skal være "transformator station" eller hvad det nu hedder, ser ligeledes ud til at være under opførelse. Der må således være stor sikkerhed fra regerings partierne om at loven bliver gennemført. Ellers ville man vel næppe være begyndt på forberedelserne allerede på nuværende tidspunkt?

Jeg glæder mig dog dagligt over at der ikke er kommet nogle af de mange blinkende master op, som om natten kommer til at forurene vores dybe klare stjerne himmel, her på Hannæs.

Jeg håber meget de ansvarlige har gjort sig meget klart hvad man giver afkald på, for det man giver afkald på er svært at få igen.

Tankerne for Østerild/Hjardemål plantage var rigtigt fine og vi var mange der så frem til en fremtidig skovdrift, hvor ordet "drift" var trængt i baggrunden til fordel for skov.
I øjeblikket fældes der træer i området, vel med det formål at opnå den ønskede varierede skov som der blev lagt planer om for få år siden.
Jeg mener dog stadig at det aller bedste for skoven og skovene, ville være at lade den passe sig selv. Og netop Østerild/Hjardemål plantager er i virkeligheden ideelle til dette. Der er i forvejen væltet en del træer i stormen for få år siden og mange steder gror skoven vildt og urskovsagtigt.

Det ville derfor være et plus for skoven og for vores trængte biodiversitet, hvis skoven kunne få lov at være skov og passe sig selv.

Jo ældre træer og jo mere råd og død i skoven, jo flere arter. Så lad skoven stå og nyd en næsehornsbille.