Ja, vel er det ikke TV-kvalitet, men jeg syntes alligevel jeg havde lyst til at dele lidt levende billeder...
Forleden var der et mylder af fouragerende vadefugle ved Roshagemolen, hvor der åbenbart var en masse "guf" at finde i opskyllet i læ lige øst for molen. Det så ud til mest at være ilanddrevne muslinger, fuglene fouragerede på. Der var ialt 45 fugle af fem arter, inkl. en Sortgrå Ryle.
Selv om jeg har tilbragt rigtigt mange timer ved Roshage har jeg aldrig før set sådan en koncentration af fouragerende vadefugle på dette sted. Hyggeligt!

Fouragerende vadefugle ved Roshagemolen, Hanstholm af Jørgen Peter Kjeldsen på Vimeo.

Fouragerende Stenvendere ved Roshagemolen, Hanstholm af Jørgen Peter Kjeldsen på Vimeo.

Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.

Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale.

En fin morgen fik sat prikken over i'et med en Tredækker - det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.

Pomerans er - ifølge Wikipedia - en lille appelsinlignende frugt fra Indien, muligvis stamformen til mange dyrkede citrusfrugter. Frugens farve må være det, der har givet navn til den smukke Pomeransfugl, som netop i denne tid gæster Danmark.

Tidligere hed det sig, at man traf Pomeransfuglene mellem den 10. og 20. maj, ofte på sandede og stenede marker med nysået vårsæd eller tyndt spiret vintersæd. Det er som om at tidspunktet for Pomeransfuglens gennemtræk har ændret sig, og nu ses de som regel fra sidst i april.

I Vejler-området - og på de fleste andre kendte rastepladser - er det meget vekslende, hvor mange Pomerans'er, der slår sig ned fra år til år. De bedste steder her plejer at være Thorup Fjordholme og den del af Revlsbuske, der ligger nord for hovedvejen (A11).

Der har i år hidtil kun været rapporteret én (blegt farvet) fugl fra Revlsbuske, men i morges fandt jeg tre smukt farvede individer meget tæt på tværvejen, der går langs diget lige nord for Lønnerup Fjord - altså syd for hovedvejen. Alle tre var travlt optagede af at fouragere, som fuglen på billedet.

Det er sikkert værd at holde øje med marken de kommende dage, ofte bliver sådanne Pomeransfugle-flokke "bygget" op over nogle dage.

Og om en god måneds tid blomstrer så pomerans-høgeurt på diget få meter fra hvor fuglene idag løb omkring og fouragerede...

Det er en kendsgerning, at de vintergrønne kornmarker har gavnet hjorte- og gåsebestande. Men jeg savner stubmarker, som lader jorden ligge uden plov et år ad gangen, hvorved der når at opformeres mere liv i løbet af efterårs- og vinterperioden, til gavn for andre arter end lige hjorte og gæs.
Der findes heldigvis stadig nogle få af slagsen, og på Kærup Holme tiltrækker sådan en stubmark i disse dage en flok Store Regnspover. Og når man har parkeret bilen i vejsiden, lader fuglene efter et stykke tid til at opfatte den som en del af landskabet...

Jeg hører iøvrigt til den generation og det sindelag, der værdsætter det gamle navn Regnspove - tænker tit på en poetisk formulering, Wilhelm Lorenzen Fabricius en gang kom med på Netfugl: "[...]der er klang at spovefløjt inde i regndisen i det navn, af tåget marsk og trækkende fugle dybt inde i fugtigt nattemørke over vore hoveder. Fuglenavne er også poesi."
Selv om man som i dette tilfælde oplever dem på en kulturmark, bærer Regnspover altid denne "duft" af vild natur med sig...