Der findes i Mellem- og Sydamerika en diminutiv rovfugl ved navn Tiny Hawk (og i modsætning til mange andre rovfugl som på engelsk kaldes hawk, er det faktisk en høg - en Accipiter). Mit ønske om at få fuglen at se har i mange år været omvendt proportional med dens størrelse, men i forgårs lykkedes det endelig.

Mens jeg selv indtog min morgenmad på en fin lodge ved navn Maquipucuna på Andesbjergenes skovklædte vestskråning i Ecuador, opstod der pludselig en voldsom tumult blandt de mange tilstedeværende kolibrier. Det viste sig hurtigt, at det skyldtes den lille rovfugl, der havde slået kløerne i et bytte, som den havde sat sig til at fortære på en vandret gren lige foran restauranten.

Kolibrierne gik på det nærmeste bersærk, men Tiny Hawk var uanfægtet. Den blev siddende i lang tid, lige til byttet (en lille fugl med hvidt i halen, formentlig en White-necked Jacobin, se det andet foto) var helt spist op; så rensede den næbbet, rystede fjerene og fløj videre...

Og jeg var en stor oplevelse rigere. Omvendt proportional med fuglens størrelse...

Siden jeg en gang i midten af 70'erne var med Jörn Eskildsen og Kjeld Hansen på en fugletur til Klægbanken og Tipperhalvøen, har jeg været en stor fan af sidstnævnte, der bedriver kritisk miljøjournalistik når det er allerbedst (uden at forklejne førstnævnte!).

Kjeld Hansen bliver oven i købet bare bedre og bedre, skarpere og skarpere!

Jeg behøver kun at nævne hans stædige kamp mod EUs forkælelse af de danske gyllebaroner, bogen "Der er et yndigt land" fra 2003, hvor han beskrev den danske naturs ynkelige tilstand eller "Det tabte land" fra sidste år - mammutværket om de magtfulde mænd, der næsten uden at samtiden lagde mærke til det, sørgede for, at mange af vore "vandlidende" arealer (altså søer og sumpområder) blev inddraget som produktivt landbrugsland - i mange tilfælde viste det sig jo bare, at det ikke var helt så produktivt.

Nu bliver sidstnævnte bog fulgt op af et kombineret bog- og internet-initiativ - i første omgang hjemmesiden Det tabte land. Her beskriver Kjeld Hansen i 361 fortællinger de steder - udtørrede søer og inddæmninger - som blev "ofret" i kampen for at vinde nyt land. Fortællingerne er krydret med beskrivelser af de politiske rænkespil, der lå bag ingeniørprojekterne.

Hjemmesiden vil med tiden komme til at omhandle alle tørlagte søer med et vandareal over 10 hektar, samt mange genskabte eller helt nye søer, der er kommet til i kraft af naturgenopretning.

Der er tale om et meget omfattende stykke dokumentationsarbejde! Rygraden i beskrivelserne er naturligvis materiale fra arkiverne, ikke mindst Rigsarkivet, hvor Statens Landvindingsudvalgs omfattende arkivalier opbevares. Desuden har forfatteren selv besøgt samtlige beskrevne lokaliteter. Fortællingerne ledsages af historier fra lokale beboere, der har oplevet projekternes indvirken på det lokale miljø på "egen krop". Det hele er rigt illustreret med historiske og nyere fotos, og som bilag bringes udtræk fra DOFbasen og Dansk Botanisk Forenings arkiv.

Hjemmesiden er netop lanceret, og foreløbig er kun få lokaliteter lagt online (som pdf-filer). Heldigvis startes der i Nordjylland, og der er allerede beskrevet flere lokaliteter fra Thy, bl.a. Agger Tange (-hvor vejdæmningen til min overraskelse først blev bygget i 1950'erne!) og Rosholm Sø ved Vullum. Jeg glæder mig meget til at se beskrivelserne af Vejlerne!

Pdf-filerne er lækkert layoutet i en blanding af klassisk og moderne; desværre er selve hjemmesidens bagvedliggende struktur absolut ikke moderne - det er mildest talt en værre gang "skodkode". I dette tilfælde kan jeg dog se igennem fingrene med denne lille biting - indholdet er trods alt det vigtigste. Og foreløbig ser det særdeles lovende ud! (Men jeg synes nu alligevel det er ærgerligt, at der ikke er valgt et tidssvarende hjemmesidelayout, da man må håbe hjemmesiden får en lang levetid, også efter at bøgerne er udkommet)...

En anden detalje af mindre betydning er, at der i lokalitets-beskrivelserne er lagt geodætiske koordinater ind på stederne. Det havde naturligvis - i disse tider! - været mere logisk og brugervenligt at indarbejde direkte links til Google Maps, Krak eller lignende.

Til sidst kan nævnes, at det hele - hvad ellers!? - er sponsoreret af Aage V. Jensens Fonde.

Et fint stykke natur i vores nærområde skal ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside snart genoprettes. Det drejer sig om Hjortdal Dambrug ved Sletteå, hvor dambruget skal nedlægges og åen tilbageføres med slyngninger. Det kan kun hilses velkommen, Sletteå er en rigtig fin lokalitet, som kun kan blive endnu finere når anlægsarbejdet til dette projekt er overstået. (I øvrigt har skovdistriktet de sidste par år moslet rigtigt meget rundt med store maskiner i skoven tæt på åen, hvilket ikke ser så kønt ud - men mon ikke meningen er at fjerne uønskede nåletræer og lade skoven udvikle sig i mere naturlig retning?)...

Ifølge oplysningerne på hjemmesiden skal anlægsarbejderne starte allerede i foråret 2010.

Så skal det så vise sig, om man kan sætte sin lid til dén tidsplan... Samme Skov- og Naturstyrelsen Thy står også som ansvarlig for et stort projekt i de Vestlige Vejler, hvor der ialfald i felten endnu ikke kan ses konkrete aktioner. Og det betyder en stor forsinkelse i forhold til den tidsplan, der er offentliggjort på hjemmesiden - hvor udbedring af Tømmerby-diget skulle være sket for to år siden, og iøvrigt alle andre anlægsarbejde for længst være afsluttet...

Hvad mon det er, der sker?...

Som nogen af læserne af DOFT, Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, måske vil have bemærket, så havde jeg i det nyligt udkomne nummer 3, 2008, et par anmeldelser af nyere felthåndbøger fra Mellemamerika.
Hvis man synes at det er interessant, så kan man på min egen hjemmeside finde længere uforkortede udgaver af anmeldelserne:
Field Guide to the Birds of Costa Rica, Garrigues & Dean 2007
A Field Guide to the Birds of Mexico and Central America, van Perlo 2006
- som en udvidelse til min store artikel om Nicaragua som fugleland - en udfordring for gør-det-selv-folk!.

Min internet-artikel om Nicaragua som fugleland er netop opdateret, bl.a. med en omtale af en ny CD med lydoptagelser af fuglestemmer fra Nicaragua...

På ornit.dk's galleri har jeg netop tilføjet fotos fra mine sidste ture til Ecuador - såvel fastlandet som Galápagos (hvorfra dette lille udvalg af kendte vadefugle stammer - bemærk at Stenvenderen piller i søløve-lort (!))...
En del af billederne er fra 2006 og findes også på det gamle gravøls-galleri, men de fleste er fra i år, hvor jeg har haft tre rejser derover.
Jeg har endnu ikke haft tid til at lægge kommentarer på alle billederne, men hvert foto er i det mindste forsynet med fuglenavn, dato og stedangivelse.

For 14 dage siden tilbragte jeg nogle dage og nætter på Sani Lodge, en fantastisk regnskovslodge tæt på Napo-floden i det østlige Ecuador.
Det var nogle vildt intense dage, og bl.a. fik jeg for første gang stiftet bekendtskab med Hoatzin (billedet) - en levende flyvende dinosaur! - samt de to Amazonas-terner Yellow-billed Tern (elegant) og Large-billed Tern (voldsom, med grotesk stort næb og Sabinemåge-tegning på overvingen). Om nætterne var det natfugle der stod på programmet, og om dagen fik jeg præsenteret den sjældne - og smukke - Rufous Potoo på dagrast, og jeg fandt selv et par Crested Owl, nok den mest imponerende ugle jeg nogensinde har set.
Det var som sagt intenst, og det gav da også bonus på artslisten; 100 nye arter på 3 hele dage (4 nætter).
Dermed er Ecuador kommet på min personlige "klub 500", i selskab med México og Nicaragua.
Jeg kan virkeligt anbefale Sani Lodge til andre som måtte overveje en tur til Amazonas. Udover at være et fabelagtigt fuglested (med bl.a. eget canopy tower - et 35 meter højt tårn omkring et af regnskovens højeste træer) så er stedet også på den sociale front helt fremme; alle indtægterne fra hoteldriften går til det lokale quichua-indianersamfund.