Heldigt at man lurede vejrmanden og tog på Fjordholmene på tax inden tordenskraldet kom og med det regnen, som bare væltede ned. På Fjordholmene bl.a. to stk. unge Hættemåger smurt over med stærk safrangul farve — en hilsen fra Kalø-ringmærkningen, sagde Pelle, som kom ud på eftermiddagen og holdt et kort møde med gårsdagens Birgit og Frimer om udstillingen nede i tegnestuen.

Ellers ikke det særligt vilde, selvom det altid er en nydelse at gå på Fjordholmene, især når man som idag finder et bare helt perfekt ravstykke.

Pelle og hans kvindelige ledsager tog et aftensmut i felten, og vi havde forinden aftalt næsten alle at mødes på Frøstrup Kro og spise middag der, hvilket blev ganske hygsomt. Udmærket mad de laver der - første gang man prøver det. Albert, Frimer og jeg gik ellers galt inde i kroen og blev passet op af en ung beruset Frøstrup-borger, som antog at vi kom ude fra lejren, og at vi bare skulle skride igen. Vi spiste middagen i de finere gemakker i kroen, og Albert drak - foretrak - en hvidvin med samme navn som han selv. Hjemme igen satte vi os udenfor og snakkede til sent.

Claus