Ja alle går altid og taler om de dejlige danske sommeraftener, men helt personligt finder jeg de danske sommermorgener mindst lisså' fantastiske. For ikke at tale om sommernætter. Som nu inat.

Der har ikke været gang i ret mange Plettede Rørvagtler (lokalt ofte refereret til som Dyndskvat) i Vejlerne i år, og den eneste jeg kender til i de vestlige vejler blev hørt af naboerne for 1½-2 uger siden. Lige indtil for lidt siden.
Allerede da jeg stod og sku' af med nattens oplagring af overskudsvand kl. 02:45, ku' jeg høre skvatten pifte afsted for fulde gardiner. Hurtigt ud og lytte, og stor var min forbavselse, da fuglen viste sig at sidde højst 40 meter fra matriklen. Den fløjtede i vildskab, og det var meget tydeligt i hvilken retning hovedet var rettet, når lyden enten "forsvandt" længere væk eller lød somom det kom fra få meters afstand. Det var superfedt. Den var så tæt på, at jeg ku' høre tydelige æææ lyde i starten af piftet, lidt frøagtigt. Noget jeg aldrig har hørt før, hvor det på afstand ofte blot er de højeste frekvenser som trænger igennem.
Fuglen blev ved med at pifte intenst og uafbrudt indtil kl. 04:15, hvor den stoppede brat og uanmeldt, somom nogen havde trykket på offknappen.

Imens jeg stod der og nød stemningen i fuldmånens lys, hørtes pludselig trippe trippe trappe trippe trap lyde på asfalten, og et Pindsvin kom drønende forbi alt hvad de korte ben kunne mønstre. Den piskede forbi støvlesnuderne på 30 centimeters afstand, uden at ænse andet end sin egen tilstedeværelse, og forsvandt for enden af Pilgårdsvej lisså' langt hen som jeg ku' se.

En i sandhed mønstermorgenstemningsstund med seje dyr og klar himmel i en temperatur som ikke var meget over 8 grader.