Selv om det ifølge DMI's vejrdata kun er fire år siden, juli måned var vådere end den har været i år, føles det lige nu som det vådeste, hukommelsen kan rumme...

Og jeg husker heller ikke tidligere at have set så mange svampe på dette tidlige tidspunkt af efteråret.

Faktisk er der så mange kantareller i klitplantagerne, at skovbunden visse steder nærmest er dækket af orangegult. Og det er jo en herlig beskæftigelse selv at fange en velsmagende aftensmad derude i skoven, med vemodige spovefløjt og korsnæbs-"dytten" som lydkulisse...

Vort bedste kantarel-sted findes i en plantage ikke langt fra en udsigt over Hanstedreservatet. Nærmere kan jeg ikke komme det - og heldigvis (!) er mit kamera ikke så avanceret, at det gemmer GPS-data i billedfilen...