Vejlerne er et kæmpestort naturområde beliggende i det Hanherredske område mellem Lønnerup Fjord i vest, Lund Fjord mod nord, Bygholm Vejle i øst og Limfjorden mod syd.
Området er ca. 6000 hektar stort, og dækker en del forskellige og varierede naturtyper som eng, strandeng, rørskov, mose og fjord. De mange fjorde i området var tidligere sammenhængende med Limfjorden, ligesom områderne der nu går under tilnavnet Vejle, var en del af Limfjordens mere kystnære vande.

Området er i sin nuværende tilstand opstået i forbindelse med et afvandingsprojekt, som tog sin begyndelse omkring år 1866.
Driftige ingeniører, entrepenører og lodsejere forsøgte med mindre succes igennem de næste 40 år at afvande de dengang lavvandede dele af Limfjorden (Østerild Fjord, Vesløs/Arup Vejle, Tømmerby Fjord, Lund Fjord og Bygholm Vejle), men måtte efter mange års kæmpen imod vejr, vind og naturens kræfter sande, at det var en nærmest umulig opgave at dræne den tidligere fjordbund. I hvert fald med datidens teknik til rådighed.

Området har siden skrinlægning af afvandingsprojektet været udlagt som beskyttet naturreservat under diverse nationale og internationale forbud og regelsæt, og er nu underlagt regler for EU-fuglebeskyttelsesområder, Ramsar-områder og jagtfrie kerneområder.
Vejlernes varierede natur er i dansk historie et kapitel for sig, og der er gentagne gange skrevet tykke bøger om områdets flora og fauna, "sumpfuglenes forjættede land". I vor tid ligger området nu nærmest menneskelig urørt hen, med undtagelse af den årlige kreaturafgræsning og slåning, som finder sted på de største engarealer.

Vejlerne besøges året rundt af store fuglemængder. Om vinteren bestemmer isdække og sne, hvor mange fugle der benytter området. Er vinteren mild vil man kunne opleve store flokke af Kortnæbbede GæsSangsvaner, ænder samt overvintrende rovfugle som Blå Kærhøg, Havørn og Vandrefalk. På strandengene og markarealerne kan man opleve flokke af Snespurve og Bjerglærker. Er vinteren streng kan der være meget fugletomt i Vejlerne.

I foråret forekommer store mængder af svømmeænder, hvis vandstandsforholdene er ideelle. Særligt talrige er Pibeand og Krikand. De kortnæbbede Gæs kulminerer i marts, og det samme gælder Bramgæssene der er blevet mere og mere talrige gennem årene. Samtidig begynder der efterhånden at dukke mange forårstrækgæster op, bl.a. Skestork, Trane, Stor Kobbersneppe og Klyde. Vadefuglenes forårstræk domineres af div. klirer, Hjejler og Brushøns.
Temmincksryle har en af landets bedste lokaliteter i Vejlerne.

Ynglefuglemæssigt er Vejlerne i særklasse, idet området huser nogle af landets mest betydelige bestande af Rørdrum, Grågås, Plettet Rørvagtel, Almindelig Ryle, Stor Kobbersneppe, Klyde, Brushane og
Sortterne. Dværgmåge yngler visse år.
I sommerhalvåret bliver fugleforekomsterne domineret af vadefugle, Gravænder samt fældende svømmeænder. Her bliver der regelmæssigt set Silke- og Sølvhejre, Rovterne med mere. Samtidig dukker Skestorkene op fra den nærliggende yngleplads i Nibe Bredning, og samles på Bygholmengen med deres unger. Her kan mere end 100 fugle ses samtidig (op til 162 i 2007). Dværgmåger optræder ofte talrigt i Kærup Holme området.
I sensommeren dukker også flere og flere Traner op, og de kulminerer typisk i slutningen af september/starten af oktober med op til 121 fugle (2006). Tranerne kan især beskues fra Kraptårnet, hvor de kommer flyvende ind til Bygholmengen til overnatning efter fouragering på markarealerne øst for Vejlerne.

Efteråret ligner foråret, men ofte er der tale om endnu større antal. F.eks. op til ca. 40.000 svømmeænder, 13.000 Grågæs og 18.000 Hjejler. Vandrefalk ses meget regelmæssigt, og op til 9 er set på én dag i september. I september og oktober kan man opleve store antal af Skægmejser der udfører den karakteristiske højflugt, hvor de i større og mindre flokke, højlydt stiger til vejrs, for pludselig at styrtdykke ned i rørskoven igen. Dette kan især opleves ved Han Vejle.

Der er set over 300 forskellige fuglearter i Vejlerne, og listen over tilfældige gæster er imponerende lang. Bl.a. Amerikansk Rørdrum, Nathejre, Purpurhejre, Sort Ibis, Rødhalset Gås, Blåvinget And, Dværgrørvagtel, Jomfrutrane, Stylteløber (yngleforsøg 2005), Sortvinget Braksvale, Rødvinget Braksvale, Amerikansk Hjejle, Sumpvibe, Klireryle, Lille Gulben, Langnæbbet Sneppeklire, Wilsons Svømmesneppe, Hvidskægget Terne (yngleforsøg 1992), Sneugle, Rødrygget Svale, Mongolsk Piber, Citronvipstjert, Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl, Gulddrossel, Fuglekongesanger, Rosenbrystet Tornskade, Rosenstær, Pileværling og Dværgværling for blot at nævne nogen enkelte.